Sensory Profile 2
BAGGRUND FOR TESTEN
Ud fra resultaterne er det muligt at planlægge en eventuel intervention, hvilket i mange kliniske sammenhænge er vigtigt, for at man kan støtte barnet, så det kan fungere optimalt i hverdagen.
SP2 kan også indgå som værdifuldt materiale i en undersøgelse, hvor der er mistanke om f.eks. ADHD, opmærksomhedsforstyrrelse, autisme eller Aspergers syndrom.
HVAD VISER TESTEN?
Med en Sensory Profile 2 bliver du klogere på i hvor høj grad barnet er sansesøgende, sensorisk sky, sensorisk følsom eller har nedsat registrering.
Dertil kommer vigtige informationer om de sensoriske og adfærdsmæssige dele. Eksempler på disse kan være:
- Generel bearbejdning af indtryk
- Bearbejdning af høre- og lydindtryk
- Bearbejdning af synsindtryk
- Bearbejdning af føle- og berøringsindtryk
- Bearbejdning af balance- og bevægelsesindtryk
- Bearbejdning af sanseindtryk i og omkring munden
- Adfærd relateret til bearbejdning af sanseindtryk
- Følelsesmæssige og sociale reaktioner relateret til bearbejdning af sanseindtryk
- Opmærksomhed på baggrund af bearbejdning af sanseindtryk
Samlet kan Sensory Profile 2 bidrage med vigtig information til at skabe mere målrettede og virksomme interventioner med henblik på større trivsel og velvære hos det enkelte barn.
DET HER ER GODT AT VIDE OM TESTEN
Der findes fire mulige spørgeskemaer:
- Infant Sensory Profile 2 for alderen 0–6 måneder.
- Toddler Sensory Profile 2 for alderen 7–35 måneder.
- Child Sensory Profile 2 for alderen 3–14 år.
- School Companion Sensory Profile 2 for pædagoger og lærere med børn og elever i alderen 3–14 år.
Det afhænger af formålet og alder, hvilke(n) udgave, der vælges til dette.
HVORNÅR BRUGER MAN TESTEN?
Mange gange er Sensory Profile 2 blot et enkelt supplement til det større billede, og der kan være behov for yderligere undersøgelse.
Du kan få mere afklaring HER omkring, hvad du bør vælge.