Jeg er helt og aldeles overvældet over den store tilslutning og interesse, jeg har mødt, efter jeg oprettede min side på Facebook til udbredelse af viden om de højt begavede børn, unge og voksne.
Jeg har modtaget et væld af henvendelser omkring oplæg, temadage, ekspertudtalelser, supervision og mere til, og det gør mig glad. Mit vigtigste ærinde er at udbrede viden om denne gruppe af mennesker, for at skabe større indsigt og forståelse af, hvad der egentligt er op og ned.
Nu går jeg på weekend efter en dejlig uge med masser af testninger, rådgivning, supervision og terapi, og ser frem til ugen der kommer og til de nye bekendtskaber og kontakter, der venter om hjørnet.