Retestning
hvornår?
HVORNÅR KAN MAN RETESTE?
Ved en retestning kan der forekomme retestningseffekter, hvilke kan vise et forkert resultat. Barnet vil i disse tilfælde sandsynligvis score højere grundet en indlæringeffekt. For de store intelligenstests som forlaget Pearson Clinical udgiver (WPPSI, WISC og WAIS-testsne) kan du læse mere på denne side.
RETESTNINGSEFFEKT
Det er ikke usædvanligt, at børn som tidligere er blevet testet skal undersøges igen. At anvende samme instrument kan medføre, at resultatet påvirkes af indlæringseffekter. Forskning med tidligere versioner af Wechslerskalaerne viser, at indlæringseffekter i Performance IK (nu VSI, RSI, AHI og FHI) er minimale efter et tidsinterval på et til to år, og tilsvarende for delprøverne i Verbal IK (nu VFI) er omtrent et år (Canivez & Watkins, 2001; McCaffrey, Duff, & Westervelt, 2000; Rapport, Brines, Axelrod, & Theisen, 1997; Ryan, Glass, & Bartels, 2010).
Lignende undersøgelser har vist, at præstationen ved gentagne testninger kan variere med alder (Mitrushina & Satz, 1991), funktionsniveau (Rapport et al., 1997), klinisk tilstand (Dietz, Swinkels, Buitelaar, van Daalen, & van Engeland, 2007), og frekvensen af gentagne testninger (Ivnik et al., 1999).
UNDTAGELSER
- Er der gået nok tid, så barnet sandsynligvis ikke husker sine svar?
- Er der gået nok tid mellem testene, så barnet er “ældet” til den næste normgruppe?
- Er der en plausibel grund til at tro, at den første testadministration ikke repræsenterede barnets bedste præstationer, f.eks. grundet sygdom?
- Er der gået nok tid mellem testene til, at barnet har gjort fremskridt?
Hvis svaret er “nej” til ovenstående spørgsmål, er det bedst at vente med retestning, indtil et af spørgsmålene kan besvares med “ja”.
HVORDAN FINDER JEG UD AF DET?
Det kan også være, at det giver mening med supplerende undersøgelser. Dette kan vi afklare sammen. Du kan også forsøge dig frem via min testvejleder, for at se, om det giver mening at foretage andre eller supplerende undersøgelser.