Perfektonisme… perfektioniseme… perfektionisme!
I 1997 undersøgte Carolyn Orange forekomsten af perfektionisme hos elever med høj begavelse og talent. Hun differentierede ikke mellem dem, men valgte at skære dem over én kam. Hun undersøgte disse elever med ”Perfectionism Quiz”, som er et spørgeskema med 30 udsagn, som eleven skal tage stilling til. Det var således en selvrapportering hos disse elever. Resultatet var ikke overraskende, at hovedparten lå højt og cirka en tredjedel lå meget højt i scoren på perfektionisme. Når man ligger meget højt, så er der tale om perfektionisme som et problem, der påvirker store dele af hverdagen. Lidt over halvdelen af eleverne havde perfektionisme i et omfang, der påvirkede visse områder af hverdagen. Ingen scorede i den mildeste kategori.
Hvorfor skal vi vide noget om perfektionisme? Det skal vi, fordi den højt begavedes hverdag er fuld af organiseringsbehov, længsel efter anerkendelse, tvivl på om egen præstation er tilstrækkelig, overtænkning, ubeslutsomhed, højere tempo og ikke mindst overspringshandlinger. Disse dele har alle elementer af perfektionisme i sig (og indgik i øvrigt også i ”Perfectionism Quiz”).
Viden om perfektionisme fik mig til at kontakte Pearson Clinical, som er det forlag, der udgiver WISC-V. Jeg har den digitale udgave, og når man sætter de to iPads som skal bruges op overfor hinanden, så stod der sort på hvidt ”Klar til testning” på den iPad barnet skulle sidde med. Da jeg skrev til Pearson Clinical i slutningen af februar i år, beskrev jeg, at denne tekst kunne virke intimiderende for visse børn. Jeg opfordrede til at man ændrede ordlyden. Det blev der taget rigtig godt imod, så ved sidste opdatering kom der ny tekst på. ”Venter på forbindelse”. Det er bare 3 ord, men det er 3 vigtige ord, og hver gang jeg ser dem, så smiler jeg på mine klienters vegne.
