Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?
Næste del af forskningsspørgsmål 2 i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie får lov til at fylde i dag. For genopfriskningens skyld var forskningsspørgsmål 2: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter alder, køn, testvurderingstype og færdigheder i emotionel intelligens?”.
I dag ser vi på færdigheder i emotionel intelligens, og derfor lyder spørgsmålet: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter færdigheder i emotionel intelligens?”. Her ser vi altså nærmere på de konkrete områder, som den emotionelle intelligens udgøres af.
De tidligere oplistede testvurderingstyper måler på delvist overlappende færdigheder, men der er iboende nuancer. I metastudiet foretog forskerne en analyse af disse færdigheder, hvilken viste, at de højtbegavede elever lå bedre i forhold til tilpasningsevne, optimisme og forekomst af glæde sammenlignet med deres jævnaldrende normaltbegavede. Disse fund er afgørende, da tilpasningsevnen skal bruges, når de højtbegavede skal tilpasse sig til miljøer, de ikke matcher så godt med intellektuelt.
Forekomsten af glæde og optimisme er et positivt fund, og falder dermed i den gruppering indenfor forskningen, som hælder til, at der ikke ses øget risiko for psykiatriske udfordringer i form af depression og angst hos de højtbegavede.
I alle færdigheder indenfor den emotionelle intelligens lå de højtbegavede bedre end de normaltbegavede – fraset stresshåndtering og intrapersonelle færdigheder. I forhold til disse to understreges behovet for at sætte ind overfor perfektionisme, høje forventninger til sig selv, akademiske udfordringer og relationer til jævnaldrende.
Og så er endnu et godt spørgsmål: ”Er der egentligt forskel på de højtbegavede i forhold til køn?”. Det ser vi på næste gang.
P.S. Billedet viser en rigtig fin kamæleon – den tilpasser sig nærmest intuitivt til sine omgivelser.
