Kloge-Åge, nørdede børn, supergenier og små professorer… Der er mange betegnelser af de højtbegavede i medierne, og i denne tid, hvor der kommer flere artikler (heldigvis), så må medierne forstå, hvad det egentligt er for nogle børn. Vi er godt på vej til en bedre indsigt, men lad os lige få de sidste med på rejsen.
I april sidste år var Skolemonitor forbi Skolen Bifrost for en samtale med formand for skolebestyrelsen, skolelederen og en knivskarp elev. Det kom der en nuanceret artikel ud af, som jeg gerne vil fremhæve.
Heri står f.eks.: “De har ikke lagt et niveau. De kigger på hver enkelt og tager udgangspunkt i det, og derfor bliver jeg udfordret meget mere. Der kan jo være kæmpe forskel i klassen, og i matematik er der nogen, der kan lave tredjegradsligninger i hovedet. Det kan jeg altså ikke, men lærerne er gode og har overskud til at se, hvilke udfordringer hver enkelt elev har brug for”.
Der står også: “Mange tror stadig, at højtbegavede er talenter, og så er der ingen vilje til at hjælpe. Man siger, at de skal jo nok klare sig, men det er en misforståelse, fordi man ved for lidt. De kommer ikke til at klare sig. Du skulle vide, hvor meget skældud de her børn har oplevet, fordi de bliver regnet som næsvise og på tværs, fordi de stiller spørgsmål ved alle selvfølgelighederne”
Og ikke mindst: “Og så det er også vigtigt at arbejde med den forforståelse, der er … Nemlig at højtbegavet bare sejler afsted med en masse faglighed. Sådan er det ikke. De er børn som alle andre. Det handler om, hvordan vi får forløst det intellektuelle potentiale, så de rent faktisk føler sig engageret, rummet og udfordret. Så kan det gå stærkt med læringen”.
Læs lige med:
https://skolemonitor.dk/nyheder/art8705607/%C2%BBVores-skole-tager-et-socialt-ansvar-p%C3%A5-vegne-af-26-kommuner%C2%AB
