Begavet med Taletid

“Det er også for dårligt, at de højtbegavede ikke prioriteres”
“Det er for ringe, at der er så lidt viden udbredt om de højtbegavede”
“Nogen burde råbe op om det her”



Okay – så er det jo bare om at komme i gang!

Det besluttede en flok initiativrige og dygtige folk sig for at gøre, og de etablerede Begavet med Glæde, som netop har til formål at skabe prioritering, udbrede viden og råbe op! Og det lykkes de rigtig godt med.

I går aftes holdt de et arrangement, Begavet med Gæster, og jeg havde fornøjelsen af at få taletid efter hovedoplægget af Jan Andreasen. Jeg fortalte om den udvikling, jeg har set gennem tiden på det her område for høj begavelse, og hvor jeg ser, at vi med fordel kan se hen.

Jeg fik også lov til at fortælle om indholdet i min bog Kort og Godt om Høj Begavelse, som er blevet modtaget enormt godt rundt omkring i Danmark. Sidst jeg tjekkede havde over 50 biblioteker omkring i landet udlånt bogen. Ingen havde den hjemme!! Oveni det er alle dem, som har anskaffet sig den for at have den stående derhjemme på hylderne. Det betyder faktisk, at du allerede er lidt bagud, hvis du ikke har læst den endnu. Igen kan jeg sige:

Okay – så er det jo bare om at komme i gang!

Sommerferien står for døren, og bogen er lige til at tage med i kurven til stranden eller på flyet. Du finder den her: https://dpf.dk/produkt/kort-godt-om-hoej-begavelse/?gad=1&gclid=CjwKCAjwvdajBhBEEiwAeMh1U232VzF8M6_UsdAQMLXGCFllrUro0D0G2hRFcFU9d3GaM0Dljmkc4BoCG5oQAvD_BwE