Høj begavelse er ikke altid lig med høj præstation. I et studie af Mofield og Peters fra 2019 så man på forholdet mellem mindset, perfektionisme og præstation. Studiet så på fastlåst/vækstorienteret mindset, præstation og perfektionisme hos 6.-8. klassesbørn, som var hhv. højtbegavede der præstede under det forventede og højtbegavede med høj præstation.
De fandt, at dem der præsterede under det forventede havde tendens til et mere fastlåst mindset, og at de havde lavere scores på “organisering” og “selvregulering/motivation” end de andre. Der var endda tale om en statistisk signifikant forskel.
Det fastlåste mindset havde en sammenhæng med perfektionisme og frygt for fejltagelse samt tvivl på egne handlinger. Det vækstorienterede mindset havde derimod sammenhæng med positiv stræben efter forbedring indenfor personlige standarder og organisering.
Jeg er meget stor fortaler for, at vi lærer de højtbegavede at forholde sig vækstorienteret og fleksibelt til de udfordringer, de møder, så de tager ved lære af fejl, fejrer deres fejl og derigennem ser deres forbedringspotentiale. Det er en måde at arbejde direkte mod perfektionisme, fastlåsthed og en alt for højt sat barre.
Højtbegavedes præstation var også i fokus i går aftes, da jeg deltog på Atheneskolens dialogmøde. Her sad jeg med for at høste viden, indsigt og forståelse i det, der aktuelt sker på skolen. Det var ikke præstation forstået som et stort ønske om at presse børnene til det yderste, men mere en dialog om at vægte trivsel, faglighed, accept og fællesskab på en sund og givende måde for alle på skolen – elever, forældre og lærere. Der er mange ender, der skal nå hinanden, for at de højtbegavede kan støttes – hvad enten de er på en nicheskole eller i almenskolen. Dialogmødet bar præg af åbenhed, ærlighed og puls, og jeg gik beriget derfra med en endnu større forståelse!