Højtbegavede er følelsesmæssigt uintelligente – – – eller er de?
Jeg elsker forskningsartikler, og har læst en skøn metaanalyse fra 2020 (Abdulla Alabbasi, Ayoub & Ziegler), som undersøger forholdet mellem følelsesmæssig intelligens og begavelse, med fokus på om højtbegavede har højere følelsesmæssig intelligens sammenlignet med deres ikke-højtbegavede jævnaldrende. Samtidig undersøger studiet, om der er forskelle i følelsesmæssig intelligens mellem højtbegavede drenge og piger.
Analysen omfatter 32 studier fra 1990 til 2018. Resultaterne viser, at højtbegavede generelt har højere følelsesmæssig intelligens end deres ikke-højtbegavede jævnaldrende, med en lille til moderat, men dog signifikant forskel. Desuden viser analysen, at højtbegavede piger udviser signifikant højere følelsesmæssig intelligens end højtbegavede drenge. Undersøgelsen identificerer også faktorer, der påvirker disse resultater. Alder, køn, målemetoder for følelsesmæssig intelligens og specifikke følelsesmæssige færdigheder forklarer 18% af forskellene mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede.
Resultaterne viser, at højtbegavede ikke blot er stærke intellektuelt, men også er stærke i de følelsesmæssige kompetencer. Det skal dog siges, at effektstørrelsen for forskellen i følelsesmæssig intelligens er relativt lille til moderat, hvilket tyder på, at der er en positiv sammenhæng mellem intellektuel og emotionel intelligens, men at forskellen ikke er lige så markant som den intellektuelle overlegenhed. Med andre ord: selvom følelserne er veludviklede, er intellektet endnu bedre udviklet – dette kalder vi mere mundret for en asynkron udvikling – og den er tilmed større hos drengene end hos pigerne.
