Rosenvængets Skole igen

Dobbelt exceptionelle har også ret til at blive mødt, forstået, stimuleret og undervist til deres fulde potentiale – men hvordan gør man det, når diagnosen fylder så meget, at der skal specialpædagogiske rammer til?

Det ved jeg!

Og det ved Rosenvængets Skole også en masse om nu, for her til aften havde jeg hele skolens personale til oplæg om høj begavelse hos elever, der har så tungtvejende diagnose(r), at de har behov for specialpædagogiske rammer i hverdagen. Det betyder dog ikke, at de ikke skal mødes intellektuelt – for det skal de – men det kan være en vanskelig balance.

Derfor er jeg særligt glad for, at det ikke blot er et oplæg, men et decideret forløb, jeg samarbejder med Rosenvængets Skole om. Vi er slet ikke færdige endnu. Der venter aktionslæring, sparring, opsamling og mere godt.

Jeg er dybt imponeret over, at man skole specialskole sætter ind på denne måde. Det er ikke set tidligere med så omfattende en indsats omkring høj begavelse på en kategori 3 skole. Det viser prioritering, vilje og mod på at forstå den dobbelt exceptionelle gruppe bedre.

Og ud over det – hold nu op nogle skønne mennesker! Det var en virkeligt god aften, og jeg ser frem til mere. Meget mere.