UDMATTELSE!! Forældre til højtbegavede børn kan opleve en hverdag, hvor deres barn kommer hjem fuldstændig drænet efter en almindelig skoledag. Ikke bare træt, men helt flad – uden overskud til samtaler, lektier eller sociale aktiviteter. Måske var dagen fagligt for let, måske var den socialt overvældende, eller måske har de brugt al deres energi på at tilpasse sig omgivelserne.
Og det kan være svært som forælder… Vi vil jo gerne skabe en hverdag, hvor vores barn kan deltage i familiens liv og de samme aktiviteter som deres jævnaldrende. Vi vil gerne kunne tage på spontane besøg, spise middag med gæster, tage til fritidsaktiviteter eller bare hygge os sammen om aftenen. Når det ikke lykkes, kan det vække frustration, afmagt eller endda skyldfølelse.
Men den udmattelse, mange højtbegavede børn oplever, handler ikke om dovenskab eller manglende vilje. Det handler om, at de har været på mentalt over- eller underarbejde hele dagen. De har tænkt hurtigt, analyseret dybt, navigeret i komplekse sociale koder og ofte forsøgt at passe ind i noget, der enten har været utilstrækkeligt, skævt, for simpelt eller for meget – og når de så kommer hjem, er der intet tilbage at give af. Når batterierne er tomme, er der kortere til tårer, konflikter og tilbagetrækning. Så hvordan kan vi bedst støtte vores børn i at finde mere balance?
Prioritér reelle pauser. Accepter, at pauser ser anderledes ud for højtbegavede børn. Mange har brug for total afkobling efter en lang skoledag. For nogle betyder det at trække sig væk alene med en bog, for andre er det musik, kreative projekter eller fysisk bevægelse i deres eget tempo og efter egne præferencer. Måske har de bare ikke overskud til at svare, når vi spørger: “Hvordan var din dag?” – og det er ikke et tegn på, at de ikke værdsætter os eller familien. De har blot brug for en reel pause, og det bedste, vi kan gøre, er at give dem plads til den. En pause kan også være en måde at få den rette stimulering på, hvis skoledagen ikke har været tilstrækkeligt udfordrende.
Sænk også forventningerne til aftenen. Det er ikke sikkert, at det, der fungerer for andre familier, også fungerer hjemme hos jer. Nogle gange er det bedste, vi kan gøre, at justere vores billede af, hvordan en god hverdagsaften ser ud. Hvis barnet har brugt al sin energi i løbet af dagen, er det måske ikke realistisk at forvente lange samtaler ved middagsbordet, ro til lektier eller overskud til sociale besøg.
At skrue ned for kravene og skabe en rolig, forudsigelig aftenrutine kan gøre en kæmpe forskel – både for barnet og for familien som helhed. Hvis der derimod har været for få indtryk eller for meget understimulering, kan det være en fordel at planlægge eksempelvis en fast spilleaften eller lignende, så der sikres en passende mængde fællesskab og stimulering.
For mange højtbegavede børn er det vigtigt at vide, hvad der venter dem. Hvis der er noget ekstra på programmet – fx en middag hos bedsteforældre eller en fritidsaktivitet – kan det hjælpe at forberede dem i god tid, så de mentalt kan indstille sig på det. På den måde bliver det nemmere for dem at disponere deres energi. Men endnu vigtigere: Vær fleksibel. Nogle dage kan de godt klare lidt ekstra, andre dage kan de ikke – og det er helt okay. Når du som forælder lytter til dit barn og er i dialog om deres overskud, lærer barnet også sig selv bedre at kende. Det er en fordel – ikke bare her og nu, men også på længere sigt.
