GRUPPEARBEJDE – lidt af en balancegang!
Forældre til højtbegavede børn kender det: Deres barn kommer frustreret hjem fra skole efter endnu en dag med gruppearbejde. Ikke fordi barnet ikke kan lide at samarbejde – men fordi det kan være en stor udfordring at navigere i en gruppe, hvor arbejdsmetoder, tempo og forventninger er vidt forskellige.
Når højtbegavede børn arbejder i grupper med deres jævnaldrende, kan de opleve, at de selv enten overtager styringen, fordi deres tanker løber hurtigere, eller de trækker sig, fordi de ikke vil være dominerende. De kan blive utålmodige, hvis tingene går for langsomt, eller frustrerede, hvis de føler, at de ikke bliver forstået. På den anden side kan deres klassekammerater opleve, at den højtbegavede tænker for abstrakt, går for hurtigt frem eller har svært ved at følge gruppens dynamik. Læreren står i midten og skal forsøge at balancere hensynet til alle.
Det er vigtigt at anerkende, at gruppearbejde kan være en stor læringsmulighed – både fagligt og socialt – men også en betydelig energiudfordring for højtbegavede børn. De bruger ikke kun energi på opgaven, men også på at tilpasse sig gruppen, kommunikere deres tanker på en måde, der giver mening for andre, og acceptere, at ikke alle tænker eller arbejder på samme måde som dem.
Hvordan kan man så støtte dem i at få en bedre oplevelse med gruppearbejde?
– Forberedelse gør en forskel, og hvis barnet på forhånd ved, hvilke roller eller rammer der er i gruppearbejdet, kan det være lettere at navigere i samarbejdet. En tydelig forventningsafstemning i starten af en opgave kan give dem ro og struktur. Det gør bestemt ikke noget at man taler ind i de forskellige roller, man kan tage som person og som del af et samarbejde. Den meget styrende kan få til opgave at være den som samler inputs. Den tilbageholdende kan få til opgave at være den innovative. Den tidsoptimistiske kan få til opgave at være planlæggeren.
– Det er vigtigt, at højtbegavede børn lærer, at deres perspektiv ikke altid er det eneste rigtige. At lytte til andres idéer, stille spørgsmål og hjælpe med at finde fælles løsninger kan gøre gruppearbejdet mere positivt for alle. Det betyder ikke, at man ikke selv må sige, hvad man tænker og føler. Det må man gerne! Men, måske kan der være noget godt i at lære at stille undrende, udforskende spørgsmål til sine klassekammerater. Synes den højtbegavede, at det er åndssvagt, så lær dem om sokratisk samtaleteknik. Det kan være et motiverende delprojekt.
– Anerkend udfordringerne – men også styrkerne. Gruppearbejde kan være drænende for et barn, der tænker hurtigt og komplekst, men det kan også være en mulighed for at træne vigtige sociale færdigheder, samarbejde og formidling. At hjælpe dem med at finde en balance mellem at bidrage og at give plads kan være en stor fordel.
– Læreren spiller en vigtig rolle i at skabe gode rammer for gruppearbejde. Små justeringer, som at sikre en rollefordeling eller give mulighed for perioder med individuelt arbejde inden gruppearbejde, kan gøre en stor forskel. At placere elever i grupper, hvor de både bliver udfordret og støttet, kan også give en bedre dynamik. Derudover bør der være en forståelse af, at forskellige sammensætninger kan bidrage med hvert sit. Hvad sker der med en gruppe, hvis det er de innovative, som er samlet? Hvis det er de fagligt stærkeste? Hvis det er blandet? Hvis det er de fagligt udfordrede? Hvis der er forskellige kompetencer til stede? Hvis det er ensartede kompetencer?
– For nogle højtbegavede børn kan en dag fyldt med gruppearbejde betyde, at de har brug for ekstra alenetid bagefter. At give dem mulighed for at koble af, inden de skal videre til fritidsaktiviteter eller lektier, kan hjælpe dem med at genfinde balancen. Det behøver ikke være lang tid, men det kan være rart med en lille alenetidsbuffer, hvis de udtrykker behov for det.
Gruppearbejde er en vigtig del af skolelivet, men det er ikke altid let – hverken for højtbegavede børn, deres klassekammerater eller deres lærere. Ved at forstå og anerkende de forskellige behov kan vi sammen skabe bedre betingelser for et samarbejde, hvor alle trives og lærer – også de børn, der tænker lidt hurtigere eller anderledes end flertallet.
