Arbejdshukommelse

Mange højtbegavede som ikke mødes optimalt i skolen har signifikant lavere score i arbejdshukommelse, når de testes med WISC-V. Hvorfor? Her er en mulig forklaring fra forskningens verden:
“Vores resultater er bevis for den kognitive udfordringshypotese indenfor kognitiv udvikling – mere specifikt understøtter de forståelsen af at de genetiske udviklingsmekanismer delvist skal deles med dem for kognitiv træning. Dette indebærer, at børns kognitive evner også udvikles som et resultat af de kognitive udfordringer, de oplever – ligesom en færdighed. Vores resultater modbeviser også forståelsen af den udelukkende naturlige modning, hvor kognitiv udvikling ses som genetisk kodet og med minimal indflydelse fra miljømæssig variabilitet. De to processer udelukker imidlertid ikke hinanden, og kan meget vel sameksistere eller dominere på forskellige tidspunkter i barndommen” (frit oversat fra engelsk til dansk).
Citat fra: Sauce, B., Wiedenhoeft, J., Judd, N. et al. Change by challenge: A common genetic basis behind childhood cognitive development and cognitive training. npj Sci. Learn. 6, 16 (2021).
Jeg giver konkrete råd og anvisninger til træning af arbejdshukommelsen, hvis det viser sig at et barn scorer relativt lavt i dette indeks i WISC-testningen. På denne måde kan jeg klæde børn, forældre og lærere på til at understøtte den kognitive udvikling af det eksekutive område. Og træningen er heldigvis sjov, for hele familien kan være med i en legende form.