Folkeuniversitetet i Aarhus

Posted on by Dea

Folkeuniversitetet i Aarhus i dag… I dag havde jeg fornøjelsen af at holde et 4-timers oplæg for 83 nysgerrige og engagerede deltagere, som var mødt op for at blive klogere på høj begavelse.

Folkeuniversitetet er et helt særligt sted – åbent for alle, uanset alder, baggrund eller livsbane. Det mærkes tydeligt i rummet, hvor diversiteten blandt deltagerne skaber en mangfoldig dynamik. Spørgsmålene, der bliver stillet, spænder vidt og bredt, og netop det er med til at gøre disse forelæsninger både udfordrende og utroligt inspirerende – også for mig som forelæser.

Dagens oplæg var min femte forelæsning i regi af Folkeuniversiteterne – og jeg er langt fra færdig. Der er meget mere i vente, både i Nordjylland og på Sjælland, hvor jeg glæder mig til at møde nye deltagere og dykke endnu dybere ned i emnet.

Næste stop er allerede planlagt, og du er hjerteligt velkommen. Det finder sted lige her:
https://fuau.dk/emdrup/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2512-410

Skt. Josefs skole og udgivelsesdag

Posted on by Dea

Min nyeste bog, „Den Højtbegavede Elev‟, er netop udkommet – og jeg er både stolt og begejstret! Jeg håber, at I derude vil tage godt imod den, og at den finder vej ind på lærerværelserne rundt omkring som et første skridt mod at omsætte bogens mange værktøjer og indsigter til praksis.

Bogen er skrevet til jer, der møder højtbegavede elever i hverdagen – og som ønsker at forstå, støtte og udvikle deres potentiale på en måde, der favner både det faglige og det menneskelige. Den handler ikke kun om hurtig læring, men om hele barnet: relationer, trivsel, nysgerrighed, følelsesmæssig dybde og behovet for differentiering.

Jeg kunne ikke forestille mig en mere meningsfuld måde at markere udgivelsen på end netop ved at være i dialog med lærere om det, bogen handler om. Derfor var det helt perfekt, at jeg i dag var inviteret til at holde oplæg på Skt. Josefs Skole i Roskilde. Her dykkede vi sammen ned i, hvad høj begavelse egentlig indebærer – og hvordan vi bedst møder disse elever i undervisningen og i fællesskabet.

Når jeg er ude og holde oplæg, glæder jeg mig altid til spørgsmålene – for der kommer altid noget nyt og tankevækkende. Og i dag var ingen undtagelse. En stor tak til alle på Skt. Josefs Skole for en inspirerende eftermiddag fyldt med gode snakke og refleksioner.

Og så er bogen i øvrigt at finde lige her: https://www.akademisk.dk/skole-og-laering/social-og-specialpaedagogik/produkt/den-hojtbegavede-elev

Rosenvængets Skole – igen!

Posted on by Dea

Sort/hvid – hvordan arbejder man med nuancer, samtidig med at man balancerer behovet for særlige rammer, følelsesmæssig imødekommenhed og intellektuel stimulering?

Det var ét af mange emner i dagens sparringer på specialskolen Rosenvængets Skole, hvor alt pædagogisk personale nu har modtaget sparring fra mig. Det har været en overvældende positiv oplevelse at møde så mange velovervejede perspektiver, stor interesse, velvilje og nysgerrighed i forhold til at imødekomme de dobbeltexceptionelle elever.

Men ikke alle elever på skolen er dobbeltexceptionelle. Der har i sparringerne også været plads til drøftelser om elever med lavere begavelsesniveau, nedsat arbejdshukommelse, specifikke indlæringsvanskeligheder, angst – og meget mere.

Det har været virkelig spændende at få lov til at bidrage til at omsætte teori til praksis og fungere som bindeled i sparringerne. At skabe overblik over handlemuligheder, handlebegrænsninger og nye perspektiver kan i dén grad gøre en forskel.

Og vi er langt fra færdige – der venter mere for både indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor vi skal dykke ned i gennemgående tematikker, som kan være relevante for endnu flere elever og det pædagogiske personale.

En stor fornøjelse for mig at kunne bidrage med faglighed og perspektiver på læring, udvikling og trivsel.

Sparring på Rosenvængets Skole

Posted on by Dea

Forestil dig muligheden for at drøfte en problemstilling i dybden og få konkrete redskaber til at håndtere den. Forestil dig et rum, hvor mange perspektiver bringes i spil, krydret med tværfaglighed og overblik. Sådan en dag har jeg haft på specialskolen Rosenvængets Skole på Østerbro i dag, hvor vi tog hul på de første sparringssamtaler.

Hele skolens pædagogiske personale får mulighed for at få sparring på konkrete elever – vi dykker ned i detaljer, drøfter præferencer, læringsformer, differentieringsmuligheder, personligheder, pædagogiske rammer, samarbejde med hjemmet og meget mere.

I dag var der fuldt blus på, og vi kom både vidt omkring og dybt ned i de enkelte cases.

Jeg ser vilkårene, anerkender udfordringerne og udforsker sammen med personalet, så vi kan finde handlemuligheder, stimuleringsstrategier og veje til trivsel i en hverdag, der skal rumme vidt forskellige elever og behov.

Dagen forsvandt i fordybelse – det var en fantastisk oplevelse. Og det bedste af det hele? Vi er ikke færdige. Der venter flere sparringssamtaler og fokuserede eftermiddage for indskoling, mellemtrin og udskoling.

Jeg er dybt taknemmelig for at arbejde på denne måde med de dobbelt exceptionelle. Det er meningsfuldt – ikke kun for eleverne, men også for det pædagogiske personale, forældrene og mig selv. Vi tænker hele vejen rundt i både sparringssamtalerne og den efterfølgende indsats.

headspace

Posted on by Dea

Der er for meget i mit hoved! Jeg har brug for rum til ro…
Sådan har mange af de unge, der søger samtaletilbuddet headspace, det – og en del af dem er højtbegavede.

Her til aften havde jeg fornøjelsen af at holde oplæg om høj begavelse og dobbelt exceptionelle hos headspace. Oplægget gav en grundlæggende indføring i, hvad det vil sige at være højtbegavet, hvad det vil sige at være dobbelt exceptionel – og naturligvis også råd til samtalen med den højtbegavede. Her får du et lille udpluk af pointerne:

✅ Spørgsmål – Stil åbne spørgsmål for at følge med i tankestrømmen og give plads til refleksion. Se dig selv som facilitator i samtalen, og forsøg at aktivere refleksionskapaciteten.

✅ Nuanceringer – Dybde og kompleksitet gør samtalen rigere, og nuanceringerne åbner for den unges egen forståelse.

✅ Uddybninger – Giv plads til at gå i dybden, og vær klar på at udforske nye perspektiver. Følg med på afveje – og find tilbage på sporet igen.

✅ Logiske tråde – Følg de logiske sammenhænge i samtalen, og byg videre på dem. Referér til tidligere pointer for at vise, at du lytter aktivt.

✅ Meta-planet vs. det helt konkrete – Vær åben for skift mellem abstrakte koncepter og konkrete eksempler.

✅ Spejling – Vis, at du forstår, ved at spejle den unges oplevelser – men vær ydmyg i dine tolkninger, og sørg for, at de er præcise.

Headspace har mange samtaler hvert år og har mulighed for at gøre en massiv forskel – hvilket forskning har vist, at de gør. Et femårigt forskningsprojekt tilknyttet headspace har dokumenteret, at de unge, der bruger tilbuddet, oplever en mærkbar forbedring i deres trivsel og en større tro på egne evner til at håndtere livets udfordringer. Faktisk viste forskningen, at jo større mistrivsel den unge var i, desto større var effekten.

Som headspace selv siger: „Når vi investerer i unges mentale sundhed, investerer vi ikke kun i deres liv lige nu – vi skaber også et stærkere fundament for deres fremtid.‟

Du kan læse mere om headspace her: https://headspace.dk/

Gruppearbejde

Posted on by Dea

GRUPPEARBEJDE – lidt af en balancegang!

Forældre til højtbegavede børn kender det: Deres barn kommer frustreret hjem fra skole efter endnu en dag med gruppearbejde. Ikke fordi barnet ikke kan lide at samarbejde – men fordi det kan være en stor udfordring at navigere i en gruppe, hvor arbejdsmetoder, tempo og forventninger er vidt forskellige.

Når højtbegavede børn arbejder i grupper med deres jævnaldrende, kan de opleve, at de selv enten overtager styringen, fordi deres tanker løber hurtigere, eller de trækker sig, fordi de ikke vil være dominerende. De kan blive utålmodige, hvis tingene går for langsomt, eller frustrerede, hvis de føler, at de ikke bliver forstået. På den anden side kan deres klassekammerater opleve, at den højtbegavede tænker for abstrakt, går for hurtigt frem eller har svært ved at følge gruppens dynamik. Læreren står i midten og skal forsøge at balancere hensynet til alle.

Det er vigtigt at anerkende, at gruppearbejde kan være en stor læringsmulighed – både fagligt og socialt – men også en betydelig energiudfordring for højtbegavede børn. De bruger ikke kun energi på opgaven, men også på at tilpasse sig gruppen, kommunikere deres tanker på en måde, der giver mening for andre, og acceptere, at ikke alle tænker eller arbejder på samme måde som dem.

Hvordan kan man så støtte dem i at få en bedre oplevelse med gruppearbejde?

– Forberedelse gør en forskel, og hvis barnet på forhånd ved, hvilke roller eller rammer der er i gruppearbejdet, kan det være lettere at navigere i samarbejdet. En tydelig forventningsafstemning i starten af en opgave kan give dem ro og struktur. Det gør bestemt ikke noget at man taler ind i de forskellige roller, man kan tage som person og som del af et samarbejde. Den meget styrende kan få til opgave at være den som samler inputs. Den tilbageholdende kan få til opgave at være den innovative. Den tidsoptimistiske kan få til opgave at være planlæggeren.

– Det er vigtigt, at højtbegavede børn lærer, at deres perspektiv ikke altid er det eneste rigtige. At lytte til andres idéer, stille spørgsmål og hjælpe med at finde fælles løsninger kan gøre gruppearbejdet mere positivt for alle. Det betyder ikke, at man ikke selv må sige, hvad man tænker og føler. Det må man gerne! Men, måske kan der være noget godt i at lære at stille undrende, udforskende spørgsmål til sine klassekammerater. Synes den højtbegavede, at det er åndssvagt, så lær dem om sokratisk samtaleteknik. Det kan være et motiverende delprojekt.

– Anerkend udfordringerne – men også styrkerne. Gruppearbejde kan være drænende for et barn, der tænker hurtigt og komplekst, men det kan også være en mulighed for at træne vigtige sociale færdigheder, samarbejde og formidling. At hjælpe dem med at finde en balance mellem at bidrage og at give plads kan være en stor fordel.

– Læreren spiller en vigtig rolle i at skabe gode rammer for gruppearbejde. Små justeringer, som at sikre en rollefordeling eller give mulighed for perioder med individuelt arbejde inden gruppearbejde, kan gøre en stor forskel. At placere elever i grupper, hvor de både bliver udfordret og støttet, kan også give en bedre dynamik. Derudover bør der være en forståelse af, at forskellige sammensætninger kan bidrage med hvert sit. Hvad sker der med en gruppe, hvis det er de innovative, som er samlet? Hvis det er de fagligt stærkeste? Hvis det er blandet? Hvis det er de fagligt udfordrede? Hvis der er forskellige kompetencer til stede? Hvis det er ensartede kompetencer?

– For nogle højtbegavede børn kan en dag fyldt med gruppearbejde betyde, at de har brug for ekstra alenetid bagefter. At give dem mulighed for at koble af, inden de skal videre til fritidsaktiviteter eller lektier, kan hjælpe dem med at genfinde balancen. Det behøver ikke være lang tid, men det kan være rart med en lille alenetidsbuffer, hvis de udtrykker behov for det.

Gruppearbejde er en vigtig del af skolelivet, men det er ikke altid let – hverken for højtbegavede børn, deres klassekammerater eller deres lærere. Ved at forstå og anerkende de forskellige behov kan vi sammen skabe bedre betingelser for et samarbejde, hvor alle trives og lærer – også de børn, der tænker lidt hurtigere eller anderledes end flertallet.

Venskabet

Posted on by Dea

VENSKABER! Mange højtbegavede har oplevet venskaber, hvor de enten må gå på kompromis med dybden eller tage en mere styrende rolle, simpelthen fordi de er evnemæssigt anderledes sammensat end gennemsnittet og derfor ofte tænker hurtigere og har en mere omfattende forståelse af kompleksitet i verden omkring sig. Når der ikke er en hurtig ping-pong, kan de komme til at tage styring, eller må lægge bånd på sig selv for at tilpasse sig hastigheden. Det kan man snildt gøre – i en periode… Det kan på sigt føre til en følelse af at være for meget eller aldrig helt møde et rigtigt modspil. Og det kan være svært, for vi vil jo gerne have meningsfulde relationer, hvor vi både kan give og få. Vi ønsker venskaber, hvor vi kan være os selv uden at skulle tilpasse os hele tiden – og hvor vi ikke nødvendigvis skal være dem, der altid styrer samtalen, planlægger aktiviteterne eller forklarer koncepterne. Det kan være frustrerende, når vi føler, at vi enten må nøjes eller tage føringen, fordi det er det eneste alternativ til at stå udenfor. Måske tvinger samspillet den højtbegavede ind i en rolle, som vedkommende ikke helt har lyst til at være i, men ikke ser anden løsning end at påtage sig.

Så hvordan skaber vi en bedre balance?

– Vær bevidst om, hvad du får ud af dine venskaber. Det er okay at have forskellige typer af venskaber til forskellige behov. Nogle relationer kan handle om hyggeligt samvær uden dybe samtaler, mens andre kan give den intellektuelle gnist, du savner. Det er ikke enten-eller – men en balance, du kan styre mere bevidst.

– Søg fællesskaber, hvor du naturligt møder modspil. Det kan være faglige netværk, nichefællesskaber (f.eks. Mensa eller Gifted Children) eller andre steder, hvor dine interesser og refleksionsniveau er normen snarere end undtagelsen. Det kan være helt saliggørende at finde mennesker, hvor samtalerne flyder frit uden, at du skal bremse dig selv eller tage styringen hele tiden.

– Vær åben om dine behov – også overfor dine venner. Hvis du ofte er den, der tager initiativ, styrer samtalen eller planlægger aktiviteterne, kan det være en god idé at tage en snak om det. Det kan jo også godt være, at din ven har noget feedback til dig, som du selv kan vokse af.

– Sidst men bestemt ikke mindst: Accepter, at alle relationer ikke kan rumme det hele. Ingen venskaber dækker alle behov, og det er okay. Det vigtigste er at skabe et netværk, hvor du samlet set får både nærvær, modspil, sjov, inspiration og friheden til at være dig selv.

Rygaards Skole

Posted on by Dea

Rygaards Skole i solskin! Denne eftermiddag bød på en spændende og lærerig session for personalet på Rygaards Skole, hvor vi sammen tog på opdagelse i begavelsens fascinerende verden. Solen skinnede udenfor, og inde i lokalet blev der lyttet intenst, stillet spørgsmål og taget noter. Stemningen var præget af nysgerrighed og engagement – alle var klar til at dykke ned i emnet og gøre viden til en aktiv del af deres pædagogiske praksis.

Oplægget var spækket med information og perspektiver på arbejdet med højtbegavede elever, og det blev tydeligt, at skolen har en stærk ambition om at omsætte teori til konkret handling. Men hvordan gør man det bedst?

For at sikre, at den nye viden ikke blot bliver en teoretisk indsigt, men også en praktisk ressource i hverdagen, er der en række skridt, personalet skal igennem. De skal:

Opnå dybere viden om de højtbegavede elever og deres særlige behov:
– Planlægge relevante interventioner, der kan understøtte elevernes læring og trivsel.
– Udføre de planlagte tiltag i praksis og tilpasse dem efter behov.
– Evaluere effekten af disse interventioner – virker de efter hensigten?
– Dele deres erfaringer og viden med kolleger for at sikre en fælles forståelse og kontinuerlig udvikling.

For at sætte gang i denne proces fik personalet en række opgaver, som de skal arbejde med frem til næste gang, jeg kommer tilbage til skolen i maj måned. Opgaverne er designet til at hjælpe dem med at reflektere over dagens oplæg og aktivt implementere det lærte i deres egen undervisning.

Det var et inspirerende besøg – også for mig – med masser af spændende spørgsmål og refleksioner, og jeg glæder mig allerede til at arbejde videre næste gang.

Rygaards Skole har sat en vigtig proces i gang – en proces, der kan gøre en stor forskel for de højtbegavede elevers læringsoplevelse, trivsel og udvikling.

Udmattelse

Posted on by Dea

UDMATTELSE!! Forældre til højtbegavede børn kan opleve en hverdag, hvor deres barn kommer hjem fuldstændig drænet efter en almindelig skoledag. Ikke bare træt, men helt flad – uden overskud til samtaler, lektier eller sociale aktiviteter. Måske var dagen fagligt for let, måske var den socialt overvældende, eller måske har de brugt al deres energi på at tilpasse sig omgivelserne.

Og det kan være svært som forælder… Vi vil jo gerne skabe en hverdag, hvor vores barn kan deltage i familiens liv og de samme aktiviteter som deres jævnaldrende. Vi vil gerne kunne tage på spontane besøg, spise middag med gæster, tage til fritidsaktiviteter eller bare hygge os sammen om aftenen. Når det ikke lykkes, kan det vække frustration, afmagt eller endda skyldfølelse.

Men den udmattelse, mange højtbegavede børn oplever, handler ikke om dovenskab eller manglende vilje. Det handler om, at de har været på mentalt over- eller underarbejde hele dagen. De har tænkt hurtigt, analyseret dybt, navigeret i komplekse sociale koder og ofte forsøgt at passe ind i noget, der enten har været utilstrækkeligt, skævt, for simpelt eller for meget – og når de så kommer hjem, er der intet tilbage at give af. Når batterierne er tomme, er der kortere til tårer, konflikter og tilbagetrækning. Så hvordan kan vi bedst støtte vores børn i at finde mere balance?

Prioritér reelle pauser. Accepter, at pauser ser anderledes ud for højtbegavede børn. Mange har brug for total afkobling efter en lang skoledag. For nogle betyder det at trække sig væk alene med en bog, for andre er det musik, kreative projekter eller fysisk bevægelse i deres eget tempo og efter egne præferencer. Måske har de bare ikke overskud til at svare, når vi spørger: „Hvordan var din dag?‟ – og det er ikke et tegn på, at de ikke værdsætter os eller familien. De har blot brug for en reel pause, og det bedste, vi kan gøre, er at give dem plads til den. En pause kan også være en måde at få den rette stimulering på, hvis skoledagen ikke har været tilstrækkeligt udfordrende.

Sænk også forventningerne til aftenen. Det er ikke sikkert, at det, der fungerer for andre familier, også fungerer hjemme hos jer. Nogle gange er det bedste, vi kan gøre, at justere vores billede af, hvordan en god hverdagsaften ser ud. Hvis barnet har brugt al sin energi i løbet af dagen, er det måske ikke realistisk at forvente lange samtaler ved middagsbordet, ro til lektier eller overskud til sociale besøg.

At skrue ned for kravene og skabe en rolig, forudsigelig aftenrutine kan gøre en kæmpe forskel – både for barnet og for familien som helhed. Hvis der derimod har været for få indtryk eller for meget understimulering, kan det være en fordel at planlægge eksempelvis en fast spilleaften eller lignende, så der sikres en passende mængde fællesskab og stimulering.

For mange højtbegavede børn er det vigtigt at vide, hvad der venter dem. Hvis der er noget ekstra på programmet – fx en middag hos bedsteforældre eller en fritidsaktivitet – kan det hjælpe at forberede dem i god tid, så de mentalt kan indstille sig på det. På den måde bliver det nemmere for dem at disponere deres energi. Men endnu vigtigere: Vær fleksibel. Nogle dage kan de godt klare lidt ekstra, andre dage kan de ikke – og det er helt okay. Når du som forælder lytter til dit barn og er i dialog om deres overskud, lærer barnet også sig selv bedre at kende. Det er en fordel – ikke bare her og nu, men også på længere sigt.

Empati

Posted on by Dea

EMPATI! Når vi taler om højtbegavede børn, handler det ofte om deres skarpe intellekt, deres nysgerrighed og deres evne til at tænke i komplekse mønstre. Men en mindst lige så væsentlig del af deres oplevelse af verden er deres dybe og ofte meget modne empati – en evne til at mærke, forstå og resonere med andres følelser langt ud over, hvad man normalt ser hos jævnaldrende.

Mange højtbegavede børn har en særlig sensitivitet over for andres stemninger og følelsesmæssige tilstande. De kan intuitivt opfange selv små signaler i tonefald, kropssprog og ordvalg, og de fornemmer ofte stemninger i et rum, før andre gør. De kan blive påvirket af uretfærdighed, lidelse eller sociale dynamikker på et meget dybt plan – nogle gange i en grad, hvor det kan føles overvældende for dem.

Denne fremmelige empati betyder, at højtbegavede børn ofte stiller store spørgsmål om etik, moral og menneskelige relationer længe før deres jævnaldrende. De kan gruble over, hvorfor nogen mobber andre, hvorfor nogle mennesker er hjemløse, eller hvorfor der findes krig i verden – og de stopper ikke bare ved at spørge, de føler det med hele deres væsen.

For nogle børn kan denne dybe empati føre til en stærk retfærdighedssans. De kan opleve stor frustration, når de ser uretfærdighed – både i skolen, i familien og i den større verden. De siger fra, argumenterer for fairness og kan blive følelsesmæssigt påvirkede af at være vidne til noget, der ikke „føles rigtigt.‟

Men empati kan også føles som en tung byrde. Mange højtbegavede børn har en tendens til at tage andres følelser på sig og føle et ansvar for at hjælpe eller trøste, selv når det ikke burde være deres opgave. Nogle udvikler en „pleaser‟-mentalitet, hvor de tilsidesætter egne behov for at sikre, at alle omkring dem har det godt. Andre kan blive meget påvirkede af dystre historier i bøger, nyheder eller film, fordi de lever sig ind i andres smerte, som var den deres egen.

Som voksne omkring højtbegavede børn er det vigtigt, at vi anerkender deres stærke empati og hjælper dem med at finde en balance. Det er en smuk gave at kunne mærke verden så dybt, men det er også vigtigt at lære, at man ikke kan bære hele verdens smerte alene. Vi kan hjælpe dem med at sætte grænser for, hvornår de skal tage ansvar, og hvornår det er okay at træde et skridt tilbage. Vi kan også vise dem, hvordan de kan bruge deres empati konstruktivt – for eksempel gennem frivilligt arbejde, kreativitet eller samtaler, hvor de kan sætte ord på deres følelser.

Når vi anerkender højtbegavede børns empati som en styrke – og samtidig hjælper dem med at navigere i den – giver vi dem en gave, der varer hele livet. For verden har brug for mennesker, der ikke bare forstår, men også føler. Mennesker, der ikke kun ser, hvad der er galt, men også ønsker at gøre noget ved det. Det er netop den form for empati, der kan være med til at forandre verden.