Hvad sker der, når man samler alle skoleledere og PPR i et rum og beder dem om at forholde sig til de højtbegavede elever?
Det fik jeg blik for i dag, hvor turen gik til Aabenraa, og hvor jeg efter en køretur på cirka 300 km indtog byrådssalen for at besvare dette spørgsmål.
Vi brugte tre timer på at dykke ned i, hvad høj begavelse egentligt er, hvordan den udvikles og understøttes, samt hvad man skal være særligt opmærksom på som lærer, pædagog, leder og PPR-medarbejder.
Vi drøftede individuelle indsatser og vigtigheden af fællesskaber, holddannelse og andre organisatoriske tiltag. Vi kom også omkring ledelsesrollen og ikke mindst samarbejdet med hjemmet.
Der var opbakning fra øverste niveau og en kommunalt forankret koordinering – lige præcis som det skal være, når man skal lave tværgående skoleindsatser. Sikke en skøn tur – og så endda i solskin.
Neurocenter for Børn og Unge
På Neurocenter for Børn og Unge er der fokus på at forstå, at udvide kompetencerne og videndele. Det går rigtig godt hånd i hånd med min mission, og derfor var jeg særligt glad for min invitation til at holde oplæg på deres konference, som startede i går og fortsatte i dag. Jeg holdt i går et oplæg om forekomsten af høj begavelse og autisme.
Jeg var på som sidste oplægsholder på dagen, men det var et dejligt veloplagt publikum, jeg mødte ind til. Jeg fortalte blandt andet om følgende:
– Hvordan forstår vi høj begavelse
– Hvordan kommer den til udtryk
– Hvorfor kan den høje begavelse nogle gange misforstå
– Hvordan ser det ud, når høj begavelse og autisme forekommer samtidigt
– Hvorfor kan høj begavelse og autisme forveksles
– Hvilke teknikker er der for at kamuflere vanskelighederne
– Hvad gør den højtbegavede til mester i kamuflage
– Hvad skal vi være særligt opmærksomme på, når vi skal identificere og differentiere
Det var en rigtig god oplevelse, og der var nogle gode snakke også efter oplægget. Jeg oplever altid – hver eneste gang – jeg har holdt et oplæg, at der er en eller flere, der kommer hen til mig med en personlig fortælling omkring høj begavelse, som føler sig bevidnet og mødt i beskrivelserne. Det understreger, at formidlingen omkring dette område er vigtig, og det bestyrker mig i, at viden skal være let tilgængelig, så flest muligt kan opnå denne forståelse. Derfor er en del af mit fokus at lægge energi i dette, og jeg medvirker i artikler, podcasts, interviews og meget andet for at kunne bidrage, ud over at jeg skriver bøger om emnet og laver helt gratis publikationer og webinar om det.
Hvis du er nysgerrig, håber jeg, du vil kigge med på min hjemmeside www.deafranck.dk, hvor der er et væld af viden at hente. I forhold til dem som både har høj begavelse og en diagnose af en art, har jeg en helt gratis publikation lige her: https://www.deafranck.dk/publikation-om-hoejtbegavet-twice-exceptional/
Hvad er arbejdshukommelse
Hvad er arbejdshukommelse – og er den overhovedet vigtig?
Arbejdshukommelsen er lidt som hjernens “midlertidige notesblok”. Den tillader os at holde på og bearbejde de informationer, vi har brug for her og nu. Den er en aktiv hukommelsesform, som er bedste ven med opmærksomhedsfunktionerne.
Arbejdshukommelsen bruger barnet ikke bare i skolen, men også andre steder så som derhjemme, i SFO/klub, til fritidsaktiviteter og under fri leg.
I skolen er arbejdshukommelsen engageret, når barnet skal følge instruktioner, huske disse og udføre dem i den rigtige rækkefølge. Forestil dig, at læreren siger: “Tag din bog frem, åbn på side 52, og løs opgave tre og fire sammen med dem, du arbejde sammen med i går”. Barnet skal huske hver handling, mens det udfører den forrige og kobler informationerne sammen på tværs midt i en handling. I matematik skal børn kunne huske og manipulere tal mentalt. Det kalder vi for “hovedregning”, men det er ikke bare matematisk evne, som har betydning her. Arbejdshukommelsen holder på de nødvendige tal, mens barnet udfører beregningerne. Dette er især tydeligt, når barnet skal arbejde med komplekse problemer, hvor flere trin og tal er involveret.
Derhjemme kan vi se arbejdshukommelsen i en lang række aktiviteter. Når barnet skal hjælpe til i køkkenet, kan arbejdshukommelsen hjælpe dem med at huske sekvensen af ingredienser og processer i en opskrift, samtidigt med at de holder øje med maden, der simrer på komfuret. Det kan også være midt i en formidling af et spændende emne, som barnet vil fortælle om – her er arbejdshukommelsen med til at holde den røde tråd i fortællingen og sikre, at tingene kommer med og at de kommer med i den korrekte rækkefølge.
Mange vel- og højtbegavede børn har udfordringer med arbejdshukommelsen, som for dem kan være relativt svag, fordi de ikke får brugt og stimuleret den tilstrækkeligt i hverdagen. Det kan give nogle specifikke udfordringer, og barnet kan have svært ved at udtrykke intellektet i hverdagen, selvom potentialet er højt.
Heldigvis er der mulighed for at styrke en arbejdshukommelse gennem konkrete optræningsøvelser – og det er aldrig for sent – så derfor anbefaler jeg gerne, at forældrene træner sammen med barnet.
Skal du vide lidt mere om arbejdshukommelse i en WISC, så læs her: https://www.deafranck.dk/hvad-er-arbejdshukommelse-2/
Carls verden
Det er morgen, og solen kigger lige akkurat ind gennem den lamel på persiennerne, der er skæv. Carl, 12 år gammel, skal op og afsted i skole.
Han føler sig ikke så motiveret, og har ikke gjort det længe, for dagene ligner hinanden så meget, at de føles som én lang gentagelse. Carls verden er ikke som de fleste andres, for hvor andre ser spørgsmål og svar, ser Carl nærmere undren over, hvorfor lige dét spørgsmål skal besvares og ser mange mulige svar til det. Han tænker ofte og tænker længere, end han oplever sine klassekammerater gøre, og mens han denne morgen går i gang med morgenrutinen for at komme afsted til skole, tænker han endnu videre.
Carl har altid oplevet, at hans tanker bliver fanget af refleksioner, der forgrener sig, går dybt, går bredt og går vidt. Mens han cykler mod skolen, bemærker han luftmodstanden og den begyndende forårsvarme, og undrer sig over, om temperaturen har noget at sige i forhold til luftmodstanden, og om egentligt fordampning fra omgivelserne og luftfugtigheden også har betydning for dette. Måske betyder det også noget for fuglene, når de flyver? Han får lyst til at undersøge det nærmere.
Da han kommer ind i klasselokalet på skolen, bemærker han, hvordan de andre elever i klassen sidder i små klynger og ser glade og afslappede ud. De småsnakker; noget om en serie, noget om hende fra 7. klasse, noget om en ny cykel. Ikke rigtigt noget særligt. Carl føler sig ikke lokket af snakken, og føler næsten, at han er til stede parallelt med de andre, men alligevel forskudt. Han er der, men han er der ikke – mon man kan være dét?
Timerne går, der er uro i klassen, spørgsmål til opgaverne, ingen fokus på læring. Carl kigger ud ad vinduet. Der er en svale på himlen. Han kommer i tanke om luftfugtighed og luftmodstand og temperatur og… og hvilken betydning har svalens kløftede hale mon for alt det her? Læreren spørger Carl, om han kan svare på det spørgsmål, der lige er stillet. Carl hørte det ikke, for han var opslugt i sin tankerække, men tænker hurtigt og siger: “Det kommer an på, hvilken vinkel, man har på det – kan du uddybe spørgsmålet?”. Og det virker!! Spørgsmålet bliver gentaget. Carl svarer – nemt nok. Pyha!
Han er ikke så engageret længere, som han engang var.
Frokostpause – Carl er alene. Ikke fordi han er uønsket, men fordi han vælger at fordybe sig i sine egne tanker. Han observerer og reflekterer.
Da Carl kommer hjem fra skole, spørger forældrene nysgerrigt ind til, hvad der er sket i skolen. Carl orker ikke rigtigt at fortælle den samme historie igen, for han ved, at forældrene presser på for at få ham til at være sammen med de andre i frikvartererne, og han ved, at de bliver bekymrede. Han svarer: “Det har været en fin nok dag”, og skifter hurtigt samtalen over til: “Hvordan er det egentligt med luftmodstand og luftfugtighed, nu hvor det er ved at være forår?”, og så fortæller han om sine tanker og om svalen. Og nyder at forældrene reflekterer sammen med ham. Det er en god snak. Den bedste hele dagen.
Da Carl skal i seng, vil hjernen ikke sove. Den tænker videre, for det kunne jo også være, at lufttrykket havde en betydning, og hvad mon der så sker for en raket på vej ud i rummet, når den dels skal forlade jordens overflade. Der er jo andre påvirkninger på raketten end for svalen. Og så læste han også engang om, at bjørnedyr kunne overleve det mest ekstreme, og findes på ydersiden af en raket i rummet, og hvis den så landede på f.eks. Mars, så ville der jo være liv på Mars… Men så kan man jo også sige, at der er liv i rummet. Ha, ha, lidt dumt. Men i princippet. Der er sikkert liv derude. Hvorfor skulle der ikke være det…?
Carl er ikke som så mange andre 12 årige. Carl er højtbegavet. Han er ikke nødvendigvis alene, men han kan godt føle sig ved siden af. Ved siden af fællesskabet, ved siden af undervisningen, ved siden af følelserne, ved siden af engagementet. Ved siden af.
Og han har brug for, at vi forstår ham, og at vi forstår, at de tanker, han har haft i løbet af denne ene dag er langt flere og langt mere forgrenede, end det beskrevne her. Carl kan ikke slukke tankerne. De er en del af hans eksistens. En del af hans væsen. Og en del af hans begejstring.
Kender du også en som Carl? Så prøv at undre dig sammen med ham/hende, for fællesskabet i refleksionerne er en klar vej til livsglæde for disse personer. At blive set, at blive forstået og at blive mødt betyder så meget. Du skal ikke kunne svare – du skal kunne undre dig, og lade refleksionerne bliver refleksioner af et nysgerrigt sind.
LFSnyt
Højtbegavede har svært ved sociale relationer. Eller hvad?!
På bagsiden af Landsforeningen for Socialpædagogers medlemsblad bringes der myter, som medlemmerne kan få undersøgt. Jeg er blevet interviewet til denne udgaves bagside.
Her kan du lynhurtigt blive klogere på, hvordan høj begavelse og sociale relationer hænger sammen.
Du finder det her: https://www.lfs.dk/files/dokumenter/lfsnytpdf/lfsnytpdf2024/1_2024_webpdf.pdf
WISC-III til WISC-V
Ting udvikler sig over tid – også intelligenstests.
WISC-testen (Wechsler Intelligence Scale for Children) er opdateret flere gange i den tid, jeg har været psykolog, og jeg har været glad for at se udviklingen og forstå opdateringerne. Jeg elsker at nørde tests – det er en stor passion for mig! Jeg har endda den allerførste WISC-test i min klinik. Ikke til brug, for den for forældet nu.
Ved revision af en test sker der en markant forbedring af testens nøjagtighed og relevans, ligesom forskning inddrages i udvikling og tolkning heraf. Der er sket meget bare fra WISC-III til WISC-V.
WISC-III indeholder 13 delprøver, som opdeles i “sproglige” og “handle” delprøver, som tilsammen giver en totalscore. Derudover kan man finde “verbal forståelse”, “perceptuel organisering”, “opmærksomhed” og “forarbejdningshastighed”.
WISC-IV indeholder 15 delprøver i fire indekser: “verbal forståelse”, “perceptuel ræsonnering”, “arbejdshukommelse” og “forarbejdningshastighed”. Summen af ti delprøver udgør totalscoren og der er begrænsninger på hvor store udsving der må være mellem delprøver og indekser, før man kan tolke på testen.
WISC-V er den seneste version, lanceret i 2017 i DK og indeholder 15 delprøver og 10 forskellige indekser. 7 af delprøverne anvendes til at udregne den samlede score. Der er ikke længere begrænsninger i forhold til udsving mellem delprøver og indekser.
Der er ligheder mellem disse tests, men også betydelige forskelle, og det er helt afgørende altid at anvende den seneste nye udgave. Som et kuriosum kan nævnes, at børn i en tidligere udgave skulle udpege en manglende ledning på en fastnettelefon – i en tid hvor mange børn ikke havde kendskab til sådan en…
Én ting er indholdet i testen, en anden ting er, at normerne opdateres, så de afspejler den aktuelle befolkning. Man vil derfor kunne opleve, at et barn scorer lavere på en nyere version af en test, hvilket til gengæld også vil være mere retvisende ud fra normalfordelingen.
En test kan aldrig stå alene. Den bør inkludere observationer af barnets adfærd undervejs, baggrundshistorie og øvrige relevante oplysninger. Derudover siger læringsprofilen som oftest langt mere, end den samlede IQ gør – se evt. mere i min film her: https://www.deafranck.dk/wisc-v/
Børnebog
Højtbegavede førskolebørn.
For ikke så længe siden delte jeg nyheden om, at min nye bog “Hjernekufferten” var klar til forudbestilling. Det er den her: https://www.akademisk.dk/hjernekufferten
Nu deler jeg næste dejlige nyhed. “Hjernekufferten” står nemlig ikke alene. Den er tænkt sammen med en anden bog, som jeg også har skrevet, og som nu er klar til forudbestilling også. Bogen hedder “Liva er højtbegavet”, og handler om Liva på 5 år. Liva er ikke helt som de andre børn. Hun har nemlig en lidt anderledes hjerne, fordi hun er højt begavet. Liva vil gerne være klogere på sin hjerne og på sig selv, og det hjælper bogen hende med.
“Liva er højt begavet” henvender sig til forældre og pædagoger, som kan læse den højt og hente inspiration i spørgsmål, der lægger op til samtale med barnet. Det er den her bog: https://www.akademisk.dk/liva-er-hoejt-begavet
Her er er altså to bøger, som er målrettet de højtbegavede førskolebørn. Det kan også begge give inspiration til 0. klasserne.
Jeg har bestræbt mig på at tænke hele barnet ind, og derfor er der masser af guf til både daginstitution og hjem. Hvis man hjemmepasser er bogen også anvendelig med masser af inspiration.
Værsågod.
Svar på spørgsmål om WISC
Så er det ved at være weekend igen, og jeg giver jer lige lidt viden med at tænke over.
I har tidligere fået mulighed for at stille spørgsmål til WISC, og dem besvarer jeg løbende i opslag. I dag vi jeg svare på, hvilke opgaver man kan forvente at lave, og hvem der egentligt er kvalificeret til at teste.
WISC-V er en bredt sammensat test, som har til formål at kortlægge et barns evner indenfor flere forskellige områder. Psykologen som administrerer testen kan til en vis grad vælge den specifikke sammensætning, men de fleste foretager WISC’en med de primære delprøver, hvoraf der er 10. De 10 delprøver giver fem primære indekser, som jeg vil fortælle om i det følgende.
Verbal Forståelse:
Denne del fokuserer på et barns evne til at forstå, anvende og udtrykke verbalt materiale. Opgaverne omfatter ordforståelse, hvor barnet skal definere specifikke ord, eller lignende opgaver, hvor barnet skal forklare, hvordan to ting er ens.
Visuo-spatialt:
Denne del ser på barnets evne til at bearbejde visuel information og forstå rumlige relationer. Opgaverne omfatter puslespil og at arbejde med blokke for at skabe specifikke mønstre.
Ræsonnering:
Ræsonneringsdelen tester barnets evne til at anvende logik og løse problemer. Det omfatter en matriceopgave, der ligner de opgaver, man typisk ser på nettet, og også en opgave hvor figurer skal afvejes mod hinanden. Fokus er at identificere mønstre og fuldføre sekvenser.
Arbejdshukommelse:
Denne del måler barnets evne til midlertidigt at lagre og manipulere information. Jer er der opgaver, hvor der skal huskes taltækker på forskellig vis samt billeder.
Forarbejdningshastighed:
Denne del handler om bearbejdning enkel, rutinemæssig visuel information med høj korrekthed. Opgaverne handler om at omsætte fra tal til koder og at udstrege bestemte dele af symbolrækker inden for en begrænset tidsperiode.
Det er overordnet sådan opgaverne ser ud – uden at afsløre for meget, naturligvis.
Hvem må så administrere sådan en test? Kompetencekravet fra forlagets side er “Psykolog”, og det betyder, at man skal være psykolog for at indkøbe og administrere samt tolke WISC. Der er gode grunde til, at det skal være en psykolog, der foretager denne form for testning. Det kan du læse mere om i min publikation her:
https://www.deafranck.dk/publikation-om-testning-af-de-hoejtbegavede/
Rigtig god weekend derude.
LagersLæseklub
Jeg har fået den flotteste anmeldelse fra #LagersLæseklub på min bog Højtbegavet – en guide til store børn og unge. Pernille Nyvang Lager læser forskellige relevante bøger igennem, og er altid dygtig til at give en grundig anmeldelse. Nu blev det min tur, og det er jeg glad for. Hendes anmeldelse lyder sådan her:
Vil du gerne hjælpe en højtbegavet igennem teenagetiden? Så begynder #LagersLæseklub 2024 med en nyudgivet guide/selvhjælpsbog med netop det formål.
Den er skrevet af Danmarks nok allerstærkeste (og i hvert fald mest produktive) ekspert indenfor høj begavelse og kan anbefales.
Højtbegavet – en guide til store børn og Unge. Dea Franck. Dansk Psykologisk forlag. 2023
𝗧𝗿𝗲 𝘁𝗮𝗸𝗲𝗮𝘄𝗮𝘆𝘀:
Brug Blooms taksonomi, til at skabe benspænd, der gør det mere spændende for den højtbegavede elev, at løse opgaver, der lægger sig op resten af klassens. I stedet for blot at lave et referat af en film så analyser filmen for hvordan kønsrollerne beskrives og påvirkes af samtiden. Hvis det er svært at finde nære venner i skolen, har mange højtbegavede succes med at gå til Rollespil, Musical eller Kunst. Her er sandsynligheden for at finde ligesindede større – og det er for mange meget nemmere at få nye venner når man mødes om noget konkret andre gerne nørder med om. Grundskolen er for nogle højtbegavede så let, at de aldrig lærer at lære. Hvilket (også for højtbegavede) er en vigtig disciplin. Der gives tips til at få bedre studievaner, forbedret arbejdshukommelse og optimeret læring mod individuel læringsstil så den unge er rustet til at rykke videre fra grundskolens for lave krav.𝗢𝗽𝘀𝘂𝗺𝗺𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴:
Bogen er skrevet direkte til store børn og unge og jeg er således ikke i målgruppen. Jeg tænker dog, at mange forældre til højtbegavede børn, ved at smuglæse med, vil blive klogere på deres forældreskab – og måske også lidt på sig selv. Den er lige ud af landevejen og relativt let at gå til, men tager målgruppen dybt alvorligt og taler aldrig ned. Tværtimod tænker jeg, at mange vil føle sig set og få helt nye aha-oplevelser. Især de børn og unge, der ikke i forvejen går på en af nicheskolerne* el.lign.
Bogen gør læseren klogere på, hvilke fordele og ulemper det byder, at have en begavelse, der får den unge til at falde et stykke udenfor gennemsnittet – som jo er særligt følsomt i de formative år. Den er spækket med gode, konkrete fif, både når man gerne vil møde nye mennesker eller falde i søvn om aftenen. Nogle af dem kommer til at holde hele familien på dupperne, da man med fordel kan træne den lidt dovne arbejdshukommelse i fællesskab over opvasken. Der er råd man kan videreformidle til lærere og skole – ligeledes gjort lette at gå til, så man med en målrettet indsats kan øge skoletrivsel (og læring) gevaldigt.
Bogen er relativt kort med 140 sider og masser af noteplads, men kommer vidt omkring og er bestemt læsetiden værd. Uanset om den læses fra start til slut eller bruges som opslagsværk.
𝗛𝘃𝗲𝗺 𝗮𝗻𝗯𝗲𝗳𝗮𝗹𝗲𝘀 𝗯𝗼𝗴𝗲𝗻 𝘁𝗶𝗹: Højtbegavede t(w)eens og deres voksne.
Hjernekufferten
Nytåret er på vej, og her kommer en nytårsafsløring til jer! Min nyeste bog kan nemlig forudbestilles allerede nu.
I 2024/2025 kommer der fokus på elever med høj begavelse i indskolingen, men de er jo højtbegavede allerede inden, de kommer i skole. Jeg støder på mange familier med højtbegavede børn i førskolealderen, som fortæller om børn, der tænker tjept, stiller masser af spørgsmål og har hovedet fuld af idéer. Men det kan også være en udfordring, fordi de kan komme til at kede sig bravt i børnehaven, hvor aktiviteterne er rettet mod gennemsnitsbarnet – særligt når de største børnehavebørn rykker i skole, og den højtbegavede ikke gør…
Det er her, min nyeste bog “Hjernekufferten” kommer ind i billedet. Den er som en skattekiste fuld af ideer til, hvordan man kan hjælpe disse små, kvikke hjerner med at vokse og trives. Den handler både om intellektuel, social og emotionel stimulering og forståelse, samt om at skabe rum for interaktioner der kan gøre børnehaveårene sjovere.
“Hjernekufferten” er målrettet både pædagoger og forældre. Bogen indeholder en introducerende beskrivelse af den høje begavelse og hele 27 forskellige aktiviteter specifikt designet til i indhold og omfang at tilgodese de højtbegavede børns udvikling og læring. Den rummer et overflødighedshorn af konkrete tips, vigtige opmærksomheder og anvisninger til at bygge bro mellem førskole og hjem, som passer til højtbegavede børns måde at tænke på.
Bogen er vigtig, for når voksne forstår disse børn bedre, kan de hjælpe dem med at trives som hele mennesker – både i børnehaven og hjemme.
Det er en bog, jeg er ret så stolt af, og nu kan bogen forudbestilles lige her:
https://www.akademisk.dk/hjernekufferten
Se, dét var da en dejlig nyhed!