Det er langt fra altid, en WISC-test er nok for et højt begavet barn.
En del af de højt begavede børn har forskellige underliggende udfordringer. Der kan være tale om trivselsproblematikker, somatiske problemstillinger, psykiatriske diagnose og mere til. For begavede børn med Aspergers syndrom eller højt fungerende autisme, kan man se klare spor i deres WISC-profil, men dette er ikke nok til at identificere dem.
Så, hvad kan man se? Megan Foley-Nicpon, Susan G. Assouline og Rebecca D. Stinson publicerede i 2012 forskning om dette. De fandt, at profilerne hos begavede (i dette tilfælde forstået som IQ>120) børn med Aspergers syndrom havde en signifikant højere score indenfor den verbale forståelse, end de begavede med autisme. Kender man til diagnosekriterierne, er denne del ikke så overraskende – men hold fast! For de begavede med autisme sås en signifikant højere evne indenfor det kvantitative område og også indenfor skriftlig udtryksevne (som faktisk er en ret kompleks proces). Derudaf kan man udlede, at nogle af de begavede med autisme bedst kan udfolde sig i det ikke italesatte miljø. De kan være ufatteligt dygtige, når de får lov at nørkle med tingene selv. De begavede med Aspergs syndrom kan derimod have gavn af den udtryksfulde og verbalt interagerende del.
Så, hvordan bliver man klogere på det? WISC’en kan ikke i sig selv afsløre det hele. Jeg har oprustet i mit testarsenal, og kan favne langt bredere end IQ.
