Rygaards Skole i solskin! Denne eftermiddag bød på en spændende og lærerig session for personalet på Rygaards Skole, hvor vi sammen tog på opdagelse i begavelsens fascinerende verden. Solen skinnede udenfor, og inde i lokalet blev der lyttet intenst, stillet spørgsmål og taget noter. Stemningen var præget af nysgerrighed og engagement – alle var klar til at dykke ned i emnet og gøre viden til en aktiv del af deres pædagogiske praksis.
Oplægget var spækket med information og perspektiver på arbejdet med højtbegavede elever, og det blev tydeligt, at skolen har en stærk ambition om at omsætte teori til konkret handling. Men hvordan gør man det bedst?
For at sikre, at den nye viden ikke blot bliver en teoretisk indsigt, men også en praktisk ressource i hverdagen, er der en række skridt, personalet skal igennem. De skal:
Opnå dybere viden om de højtbegavede elever og deres særlige behov:
– Planlægge relevante interventioner, der kan understøtte elevernes læring og trivsel.
– Udføre de planlagte tiltag i praksis og tilpasse dem efter behov.
– Evaluere effekten af disse interventioner – virker de efter hensigten?
– Dele deres erfaringer og viden med kolleger for at sikre en fælles forståelse og kontinuerlig udvikling.
For at sætte gang i denne proces fik personalet en række opgaver, som de skal arbejde med frem til næste gang, jeg kommer tilbage til skolen i maj måned. Opgaverne er designet til at hjælpe dem med at reflektere over dagens oplæg og aktivt implementere det lærte i deres egen undervisning.
Det var et inspirerende besøg – også for mig – med masser af spændende spørgsmål og refleksioner, og jeg glæder mig allerede til at arbejde videre næste gang.
Rygaards Skole har sat en vigtig proces i gang – en proces, der kan gøre en stor forskel for de højtbegavede elevers læringsoplevelse, trivsel og udvikling.
Udmattelse
UDMATTELSE!! Forældre til højtbegavede børn kan opleve en hverdag, hvor deres barn kommer hjem fuldstændig drænet efter en almindelig skoledag. Ikke bare træt, men helt flad – uden overskud til samtaler, lektier eller sociale aktiviteter. Måske var dagen fagligt for let, måske var den socialt overvældende, eller måske har de brugt al deres energi på at tilpasse sig omgivelserne.
Og det kan være svært som forælder… Vi vil jo gerne skabe en hverdag, hvor vores barn kan deltage i familiens liv og de samme aktiviteter som deres jævnaldrende. Vi vil gerne kunne tage på spontane besøg, spise middag med gæster, tage til fritidsaktiviteter eller bare hygge os sammen om aftenen. Når det ikke lykkes, kan det vække frustration, afmagt eller endda skyldfølelse.
Men den udmattelse, mange højtbegavede børn oplever, handler ikke om dovenskab eller manglende vilje. Det handler om, at de har været på mentalt over- eller underarbejde hele dagen. De har tænkt hurtigt, analyseret dybt, navigeret i komplekse sociale koder og ofte forsøgt at passe ind i noget, der enten har været utilstrækkeligt, skævt, for simpelt eller for meget – og når de så kommer hjem, er der intet tilbage at give af. Når batterierne er tomme, er der kortere til tårer, konflikter og tilbagetrækning. Så hvordan kan vi bedst støtte vores børn i at finde mere balance?
Prioritér reelle pauser. Accepter, at pauser ser anderledes ud for højtbegavede børn. Mange har brug for total afkobling efter en lang skoledag. For nogle betyder det at trække sig væk alene med en bog, for andre er det musik, kreative projekter eller fysisk bevægelse i deres eget tempo og efter egne præferencer. Måske har de bare ikke overskud til at svare, når vi spørger: “Hvordan var din dag?” – og det er ikke et tegn på, at de ikke værdsætter os eller familien. De har blot brug for en reel pause, og det bedste, vi kan gøre, er at give dem plads til den. En pause kan også være en måde at få den rette stimulering på, hvis skoledagen ikke har været tilstrækkeligt udfordrende.
Sænk også forventningerne til aftenen. Det er ikke sikkert, at det, der fungerer for andre familier, også fungerer hjemme hos jer. Nogle gange er det bedste, vi kan gøre, at justere vores billede af, hvordan en god hverdagsaften ser ud. Hvis barnet har brugt al sin energi i løbet af dagen, er det måske ikke realistisk at forvente lange samtaler ved middagsbordet, ro til lektier eller overskud til sociale besøg.
At skrue ned for kravene og skabe en rolig, forudsigelig aftenrutine kan gøre en kæmpe forskel – både for barnet og for familien som helhed. Hvis der derimod har været for få indtryk eller for meget understimulering, kan det være en fordel at planlægge eksempelvis en fast spilleaften eller lignende, så der sikres en passende mængde fællesskab og stimulering.
For mange højtbegavede børn er det vigtigt at vide, hvad der venter dem. Hvis der er noget ekstra på programmet – fx en middag hos bedsteforældre eller en fritidsaktivitet – kan det hjælpe at forberede dem i god tid, så de mentalt kan indstille sig på det. På den måde bliver det nemmere for dem at disponere deres energi. Men endnu vigtigere: Vær fleksibel. Nogle dage kan de godt klare lidt ekstra, andre dage kan de ikke – og det er helt okay. Når du som forælder lytter til dit barn og er i dialog om deres overskud, lærer barnet også sig selv bedre at kende. Det er en fordel – ikke bare her og nu, men også på længere sigt.
Empati
EMPATI! Når vi taler om højtbegavede børn, handler det ofte om deres skarpe intellekt, deres nysgerrighed og deres evne til at tænke i komplekse mønstre. Men en mindst lige så væsentlig del af deres oplevelse af verden er deres dybe og ofte meget modne empati – en evne til at mærke, forstå og resonere med andres følelser langt ud over, hvad man normalt ser hos jævnaldrende.
Mange højtbegavede børn har en særlig sensitivitet over for andres stemninger og følelsesmæssige tilstande. De kan intuitivt opfange selv små signaler i tonefald, kropssprog og ordvalg, og de fornemmer ofte stemninger i et rum, før andre gør. De kan blive påvirket af uretfærdighed, lidelse eller sociale dynamikker på et meget dybt plan – nogle gange i en grad, hvor det kan føles overvældende for dem.
Denne fremmelige empati betyder, at højtbegavede børn ofte stiller store spørgsmål om etik, moral og menneskelige relationer længe før deres jævnaldrende. De kan gruble over, hvorfor nogen mobber andre, hvorfor nogle mennesker er hjemløse, eller hvorfor der findes krig i verden – og de stopper ikke bare ved at spørge, de føler det med hele deres væsen.
For nogle børn kan denne dybe empati føre til en stærk retfærdighedssans. De kan opleve stor frustration, når de ser uretfærdighed – både i skolen, i familien og i den større verden. De siger fra, argumenterer for fairness og kan blive følelsesmæssigt påvirkede af at være vidne til noget, der ikke “føles rigtigt.”
Men empati kan også føles som en tung byrde. Mange højtbegavede børn har en tendens til at tage andres følelser på sig og føle et ansvar for at hjælpe eller trøste, selv når det ikke burde være deres opgave. Nogle udvikler en “pleaser”-mentalitet, hvor de tilsidesætter egne behov for at sikre, at alle omkring dem har det godt. Andre kan blive meget påvirkede af dystre historier i bøger, nyheder eller film, fordi de lever sig ind i andres smerte, som var den deres egen.
Som voksne omkring højtbegavede børn er det vigtigt, at vi anerkender deres stærke empati og hjælper dem med at finde en balance. Det er en smuk gave at kunne mærke verden så dybt, men det er også vigtigt at lære, at man ikke kan bære hele verdens smerte alene. Vi kan hjælpe dem med at sætte grænser for, hvornår de skal tage ansvar, og hvornår det er okay at træde et skridt tilbage. Vi kan også vise dem, hvordan de kan bruge deres empati konstruktivt – for eksempel gennem frivilligt arbejde, kreativitet eller samtaler, hvor de kan sætte ord på deres følelser.
Når vi anerkender højtbegavede børns empati som en styrke – og samtidig hjælper dem med at navigere i den – giver vi dem en gave, der varer hele livet. For verden har brug for mennesker, der ikke bare forstår, men også føler. Mennesker, der ikke kun ser, hvad der er galt, men også ønsker at gøre noget ved det. Det er netop den form for empati, der kan være med til at forandre verden.
Hyperrefleksivitet
HYPERREFLEKSIVITET! Et vilkår for de højtbegavede er, at hjernen har behov for stimulering og kører på mange niveauer samtidigt. Det giver en tendens til at tænke meget – og dybt. Dette fænomen er hyperrefleksivitet, hvilket og beskriver en konstant strøm af tanker, analyser og refleksioner på flere niveauer samtidigt, og kan være både en gave og en udfordring.
Højtbegavede børn har ofte en unik evne til at tænke i flere lag, se sammenhænge, som andre måske ikke bemærker, og reflektere over komplekse spørgsmål – også dem, der ligger uden for deres alderstrin. De kan for eksempel undre sig over universets uendelighed, hvordan samfund fungerer, eller hvorfor mennesker opfører sig, som de gør. De stiller spørgsmål som “Hvad er meningen med livet?” eller “Hvordan ved vi, at noget er rigtigt eller forkert?” længe før deres jævnaldrende gør det. Helt ned i førskolealderen…
Denne dybe refleksion kan give dem en skarp forståelse af verden, men det kan også blive overvældende. Det kan være svært for dem at finde ro, fordi deres hjerne altid arbejder – analyserer, planlægger, forestiller sig og bekymrer sig.
Hyperrefleksivitet kan også føre til, at børnene overanalyserer sig selv og deres omgivelser. De kan blive meget opmærksomme på sociale dynamikker, deres egen præstation og andres forventninger. For nogle kan det føre til en følelse af utilstrækkelighed eller en tendens til at overbekymre sig – “Hvad nu hvis jeg ikke gjorde det godt nok?” eller “Hvad tænker de andre om mig?” kan blive tilbagevendende tanker. Men denne tendens til at tænke meget og dybt er også en utrolig styrke. Det er ofte her, deres kreativitet, empati og problemløsningsevner kommer til udtryk.
Som voksne omkring højtbegavede børn er det vigtigt, at vi hjælper dem med at navigere i deres hyperrefleksivitet. Det er lige så vigtigt, at vi lytter til deres tanker – uanset hvor store eller abstrakte de måtte virke. Når vi tager deres refleksioner seriøst og skaber et rum, hvor de kan dele dem uden at føle sig “for meget” eller “mærkelige,” styrker vi deres selvværd og hjælper dem med at forstå, at deres tankeverden er en gave, der kan bruges til noget meningsfuldt.
Jeg har skrevet mere om hyperrefleksivitet og håndtering af den i min gratis publikation, som du finder lige her:
https://www.deafranck.dk/publikation-om-hyperrefleksivitet/
Spejling og høj begavelse
SPEJLING I JÆVNALDRENDE! Meget af forståelsen af højtbegavede børn, handler om deres behov for kognitive udfordringer og intellektuel stimulation. Men en anden vigtig faktor, som måske ikke altid får nok opmærksomhed, er deres behov for at spejle sig i jævnaldrende – ligesindede, der forstår dem og deler deres interesser og tankegang.
Højtbegavede børn kan ofte føle sig “anderledes” i sociale sammenhænge, fordi deres måde at tænke og opleve verden på kan adskille sig fra flertallet. De kan have en særpræget humor, et særligt avanceret sprogbrug eller interesser, der ligger uden for, hvad deres jævnaldrende normalt beskæftiger sig med. Når de møder andre børn, der tænker og føler på samme måde, kan det være som at finde et hjem – en følelse af “endelig at blive set.”
Denne spejling i andre højtbegavede børn giver dem en mulighed for at opbygge stærke relationer, hvor de kan udveksle idéer, inspirere hinanden og udfordre hinandens tanker. Det skaber en samhørighed og en forståelse, der kan være svær at finde i mere gennemsnitlige sociale kontekster. Mange af de børn, jeg møder i klinikken nævner, hvor stor en lettelse det er at opdage, at de ikke er alene – at der findes andre, der “er som dem.”
Spejling handler dog ikke kun om sociale relationer, men også om læring og udvikling. Når højtbegavede børn interagerer med andre på et lignende niveau, bliver de motiveret til at udforske deres potentiale på nye måder. Samtaler og samarbejder kan blive særdeles intense og dybe, og børnene kan opleve en intellektuel samhørighed, der bringer dem glæde og energi.
For mange højtbegavede børn kan fraværet af denne spejling føre til følelser af isolation eller kedsomhed. De kan føle, at de ikke bliver forstået, eller at de konstant skal tilpasse sig for at passe ind. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne omkring dem skaber rammer, hvor højtbegavede børn kan møde andre ligesindede – hvad enten det er gennem holddannelse i skolen, fritidsinteresser foreninger, skoletyper eller lignende.
Når højtbegavede børn får mulighed for at spejle sig i andre, styrker det ikke kun deres trivsel, men også deres selvforståelse og selvtillid. Det hjælper dem med at acceptere deres egen måde at være i verden på og giver dem et rum, hvor de kan udfolde sig frit uden frygt for at blive misforstået.
I sidste ende er spejling i jævnaldrende ikke kun en social oplevelse og noget der er rart. Det er også en kilde til vækst og inspiration. Hvis spejlingen ikke er der, er det nemmere at se på alt det, som er forskelligt fra de andre, og det kan desværre i sidste ende føre til et rigtig dårligt selvværd…
Kreativitet og høj begavelse
KREATIVITET! Når vi taler om højtbegavede børn, handler det ofte om deres behov for kognitive udfordringer og intellektuel stimulation. Men det, vi måske ikke altid får øje på, er, hvordan kreative udfoldelser – som dem, der findes i fag som Håndværk & Design – kan spille en helt særlig rolle i deres læring og udvikling. Kreative aktiviteter kan ikke kun være en vej til glæde, men også en fantasifuld form for kognitiv stimulering i sig selv.
Højtbegavede børn har ofte en stærk trang til at udforske, eksperimentere og skabe. Deres nysgerrighed og evne til at tænke uden for boksen kan blomstre, når de får lov til at bruge deres hænder og fantasi til at skabe noget konkret. Det er der rigtig mange af dem, som gør i deres fritid (maler, tegner, fletter, Warhammer, LEGO, Mandala osv.).
Faget Håndværk & Design er et godt eksempel på, hvordan kreative udfoldelser kan kombinere praktiske færdigheder med intellektuelle udfordringer. Her kan børnene arbejde med materialer, opdage nye teknikker og løse problemer på en måde, der giver dem mulighed for at anvende deres intelligens på en mere holistisk måde. En hel del af de børn, jeg har på besøg til undersøgelse, angiver Håndværk & Design som et af deres yndlingsfag.
For mange højtbegavede børn kan kreativitet være en befrielse fra den lineære tænkning, der til tider kan præge traditionelle fag som matematik eller dansk i de yngre klasser. I stedet for at skulle finde “det rigtige svar” får de mulighed for at eksperimentere, begå fejl og opdage nye veje. Det skaber ikke kun engagement, men giver også en følelse af mening og tilfredshed, som er vigtig for deres trivsel. Når de ser deres idéer blive til virkelighed – hvad enten det er en skulptur, et stykke tøj eller et møbel – oplever de en direkte forbindelse mellem tanke og handling, som kan være dybt tilfredsstillende.
Kreative fag som Håndværk & Design giver også plads til at arbejde med åbne opgaver, som kan udfordre barnets kognitive evner på en anderledes måde. Når et barn for eksempel skal designe og bygge et produkt, kræver det, at de tænker over funktion, æstetik, materialevalg og processer. Det trækker på deres analytiske og kreative sider og giver dem mulighed for at udfolde deres evner på flere niveauer. Det er en form for problemløsning, der ikke kun stimulerer intellektet, men også giver mulighed for at udtrykke sig på en personlig og unik måde.
En anden fordel ved kreative udfoldelser er, at de kan skabe en følelse af fællesskab og samhørighed. Når børn arbejder sammen på projekter eller deler deres idéer, kan det styrke deres sociale færdigheder og give dem en følelse af at være en del af noget større. For højtbegavede børn, som måske har svært ved at finde ligesindede, kan denne form for samarbejde være en værdifuld oplevelse.
Kreative aktiviteter som dem i Håndværk & Design kan altså fungere som en vigtig modvægt til kognitiv understimulering. De giver børnene mulighed for at udtrykke sig, blive udfordret og finde glæde i at skabe noget med deres egne hænder. Når vi anerkender værdien af kreativitet som en form for kognitiv stimulering, åbner vi døren til en mere helhedsorienteret forståelse af, hvad det vil sige at støtte og udfordre højtbegavede børn.
I sidste ende handler det om at give dem mulighed for at udvikle hele deres potentiale – både det intellektuelle, det sociale og det kreative.
Intelligensteste et vuggestuebarn
Man kan ikke teste vuggestuebørn – de er jo alt for små. Eller hvad?
Faktisk er det muligt at teste børn i denne aldersgruppe. WPPSI-IV (Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence, Fourth Edition) kan anvendes til børn helt ned til 2½ år. Når psykologer arbejder med at teste så små børn, er det dog afgørende at supplere testresultaterne med en bredere og mere nuanceret forståelse af barnets udvikling.
Hos små børn kan høj begavelse ofte komme til udtryk gennem en fremskreden udvikling på flere områder, såsom sproglige, motoriske og sociale færdigheder. For at sikre, at en standardiseret intelligenstest giver et retvisende billede, bør resultaterne sættes i kontekst ved at inddrage oplysninger om barnets øvrige udvikling. Dette kan gøres gennem forældreinterview, hvor psykologen får indblik i barnets udviklingshistorie og milepæle, ved at lade forældrene udfylde spørgeskemaer og vurderingsskalaer samt gennem direkte observation af barnet i forskellige situationer.
At teste små børn kræver desuden en særlig tilgang og en høj grad af fleksibilitet som testadministrator. Små børn har begrænset koncentrationsevne og en naturlig lyst til leg, hvilket stiller krav om, at man som psykolog er forberedt på at tilpasse sin metode. Det kan indebære at skifte mellem aktiviteter, som at lægge puslespil i en bestemt rækkefølge og derefter deltage som pirat på et imaginært skib. Fleksibilitet er essentiel for at fastholde barnets engagement og sikre, at testen gennemføres på en måde, der er både valid og behagelig for barnet. Samtidig kræver det en fin faglig balance at sikre, at testens standardisering ikke kompromitteres af de nødvendige tilpasninger.
At arbejde med så små børn er altid en særlig oplevelse. I denne tidlige livsfase er der et stort potentiale for at støtte barnets videre udvikling. Ved at kombinere testresultater med en helhedsorienteret vurdering af barnets udvikling kan man skabe de bedst mulige forudsætninger for barnets trivsel og læring.
I dag var sådan en dag, og der var blandt andet en faaaarlig krokodille i min klinik. Så skønt!
Vil du læse mere om WPPSI, så find information her:
https://www.deafranck.dk/wppsi/
Rosenvængets Skole igen
Dobbelt exceptionelle har også ret til at blive mødt, forstået, stimuleret og undervist til deres fulde potentiale – men hvordan gør man det, når diagnosen fylder så meget, at der skal specialpædagogiske rammer til?
Det ved jeg!
Og det ved Rosenvængets Skole også en masse om nu, for her til aften havde jeg hele skolens personale til oplæg om høj begavelse hos elever, der har så tungtvejende diagnose(r), at de har behov for specialpædagogiske rammer i hverdagen. Det betyder dog ikke, at de ikke skal mødes intellektuelt – for det skal de – men det kan være en vanskelig balance.
Derfor er jeg særligt glad for, at det ikke blot er et oplæg, men et decideret forløb, jeg samarbejder med Rosenvængets Skole om. Vi er slet ikke færdige endnu. Der venter aktionslæring, sparring, opsamling og mere godt.
Jeg er dybt imponeret over, at man skole specialskole sætter ind på denne måde. Det er ikke set tidligere med så omfattende en indsats omkring høj begavelse på en kategori 3 skole. Det viser prioritering, vilje og mod på at forstå den dobbelt exceptionelle gruppe bedre.
Og ud over det – hold nu op nogle skønne mennesker! Det var en virkeligt god aften, og jeg ser frem til mere. Meget mere.
Høj begavelse og lektier
Det tager længere tid at overtale barnet til at lave lektier, end det faktisk tager for barnet at lave dem…
Højtbegavede børn kan være svære at motivere til at lave lektier. Det er ikke unormalt, at børn ikke glædesstrålende kaster sig over lektierne, men der er noget lidt andet i spil hos de højtbegavede. De traditionelle skoleopgaver er langt fra altid interessante – ikke fordi de er vanskelige, men fordi de ofte ikke føles relevante eller meningsfulde.
Mange højtbegavede børn demotiveres, hvis opgaverne er for nemme eller gentagende. Når de hurtigt forstår en opgave, kan de miste interessen og opfatte lektierne som spild af tid. Derudover har disse børn ofte høje standarder for sig selv, og frygten for at lave fejl kan føre til, at de tøver med at gå i gang. Samtidig er de typisk meget selvstændige i deres tankegang. De stiller spørgsmål ved regler og krav, som de ikke finder logiske eller meningsfulde, og kan have svært ved at se værdien i at lave lektier “bare fordi man skal”.
Højtbegavede børn er også ofte følelsesmæssigt intense. De kan hurtigt føle frustration, hvis de oplever, at deres tid og potentiale ikke bliver brugt optimalt. Deres engagement i egne projekter og interesser – som de selv vurderer som vigtigere eller mere spændende – kan gøre det vanskeligt at få dem til at skifte fokus til noget, de finder mindre interessant.
Et barn, der allerede har forstået en matematikopgave, kan udtrykke modstand, fordi de ikke ser meningen i at gentage noget, de allerede mestrer.
En dansk stil med stramme instruktioner kan virke frustrerende for et barn, der hellere vil skrive frit om deres egne ideer.
Et barn, der er dybt optaget af et selvvalgt projekt – fx at bygge, tegne eller udforske et bestemt emne – kan finde det svært at skifte til en lektieopgave, der ikke fanger deres interesse.
Det er ikke tegn på dovenskab, men kalder på en anderledes tilgang. Når vi forstår deres perspektiv og møder dem med anerkendelse, bliver det lettere at hjælpe dem med at finde mening og motivation i deres opgaver.
Hvordan kan man så gøre?
– Forklar formålet og hjælp barnet med at forstå, hvorfor lektierne er relevante, eller hvordan de kan gavne deres læring.
– Hvis lektierne er for nemme eller monotone, kan du tale med læreren om at give dem mere udfordrende opgaver til de eksisterende lektier. Nogen gange skal der ikke så meget til for at forvandle en kedelig opgave til noget spændende…
– Lav en fast plan for lektier, så barnet ved, hvad der forventes, men giv plads til pauser og deres egne interesser. Ved at der er faste tider for lektier, er det forudsigeligt, og det er nemmere at planlægge udenom i forhold til andre projekter.
– Giv barnet en grad af autonomi, hvis det er muligt, ved at lade dem vælge, hvornår eller hvordan de vil løse opgaverne.
Vil du læse mere om de højtbegavede, så find mine gratis publikationer her: https://www.deafranck.dk/publikationer/
Emotionelt uintelligent?
Højtbegavede er følelsesmæssigt uintelligente – – – eller er de?
Jeg elsker forskningsartikler, og har læst en skøn metaanalyse fra 2020 (Abdulla Alabbasi, Ayoub & Ziegler), som undersøger forholdet mellem følelsesmæssig intelligens og begavelse, med fokus på om højtbegavede har højere følelsesmæssig intelligens sammenlignet med deres ikke-højtbegavede jævnaldrende. Samtidig undersøger studiet, om der er forskelle i følelsesmæssig intelligens mellem højtbegavede drenge og piger.
Analysen omfatter 32 studier fra 1990 til 2018. Resultaterne viser, at højtbegavede generelt har højere følelsesmæssig intelligens end deres ikke-højtbegavede jævnaldrende, med en lille til moderat, men dog signifikant forskel. Desuden viser analysen, at højtbegavede piger udviser signifikant højere følelsesmæssig intelligens end højtbegavede drenge. Undersøgelsen identificerer også faktorer, der påvirker disse resultater. Alder, køn, målemetoder for følelsesmæssig intelligens og specifikke følelsesmæssige færdigheder forklarer 18% af forskellene mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede.
Resultaterne viser, at højtbegavede ikke blot er stærke intellektuelt, men også er stærke i de følelsesmæssige kompetencer. Det skal dog siges, at effektstørrelsen for forskellen i følelsesmæssig intelligens er relativt lille til moderat, hvilket tyder på, at der er en positiv sammenhæng mellem intellektuel og emotionel intelligens, men at forskellen ikke er lige så markant som den intellektuelle overlegenhed. Med andre ord: selvom følelserne er veludviklede, er intellektet endnu bedre udviklet – dette kalder vi mere mundret for en asynkron udvikling – og den er tilmed større hos drengene end hos pigerne.