Højtbegavede er ikke bare hjerner på ben – det har jeg sagt mange gange, og det kommer jeg til at sige mange gange endnu.
Det handler ikke om at bare have høje kognitive evner. Høj begavelse kan komme til udtryk på mange måder – i det logisk tænkende barn, ja, men i lige så høj grad i barnet med stor skaberkraft, det kunstneriske blik, den fantasifulde tilgang til verden. Og uanset hvordan den høje begavelse viser sig, har barnet brug for at blive mødt, forstået og støttet i netop den måde at være i verden på.
Der er en tendens til, at tænke høj begavelse som noget, der handler om at være “foran fagligt”. Men høj begavelse handler i virkeligheden om noget mere nuanceret og mere menneskeligt. Det handler om, at barnet oplever og bearbejder verden anderledes – ofte dybere, mere intenst, mere originalt, mere undrende. Og det gælder både på det intellektuelle plan og i den emotionelle og kreative dimension. Nogle børn har stor sproglig forståelse eller matematisk tæft, andre udtrykker sig gennem billeder, musik, fortællinger eller legende eksperimenter. Andre igen på helt andre måder. Fælles for dem er, at de ikke altid passer ind i den pædagogiske ramme, som er designet til gennemsnittet.
Derfor er det afgørende, at vi voksne – både forældre og professionelle – er opmærksomme på, hvordan barnets omgivelser spiller en helt central rolle i dets udvikling. Højtbegavede børn har, ligesom alle andre børn, brug for at føle sig set, forstået og accepteret. Men de har samtidig ofte behov for mere – for mere abstrakte udfordringer, for frihed til at tænke anderledes og skabe nyt, og for voksne, som kan støtte dem i at navigere i en verden, de ikke altid føler sig hjemme i.
Det er vigtigt at forstå, at højtbegavede børn ikke nødvendigvis trives automatisk. Faktisk kan deres høje sensitivitet, deres store retfærdighedssans og deres behov for mening gøre dem sårbare, hvis de ikke bliver mødt heri. Mange har en oplevelse af at være “for meget” eller “for anderledes” – og det kan føre til mistrivsel, hvis ikke vi tager deres oplevelse alvorligt.
Samtidig oplever mange fagpersoner, at det er svært at imødekomme højtbegavede børn, særligt hvis begavelsen ikke viser sig som klassisk faglig dygtighed. De har som oftest ikke fået uddannelse, hvordan de skal identificere begavelsen, imødekomme den og forstå den som helhed. Det kræver indsigt og tryghed at rumme det barn, der stiller utraditionelle spørgsmål, tænker i store baner eller insisterer på at løse opgaver på sin helt egen måde. Og det kræver, at vi tør give plads til det kreative og skæve – ikke som afvigelser fra normen, men som værdifulde udtryk for barnets måde at være højtbegavet på.
Når vi møder barnet med nysgerrighed og åbenhed, så skaber vi et rum, hvor det kan blomstre. Det kræver ikke perfekte løsninger, men det kræver vilje til at lytte, justere og anerkende, at én pædagogisk tilgang ikke passer til alle. Vi må se høj begavelse som noget mangfoldigt – som noget, der både rummer det akademiske og det kunstneriske, det analytiske og det følelsesmæssige. Og vi må forstå, at højtbegavede børn udvikler sig bedst i miljøer, hvor de ikke skal gemme deres nysgerrighed eller nedtone deres skaberkraft – men tværtimod bliver støttet i at udfolde den.
Psykolog Dea Franck
Naturvidenskaberne
Det er ofte det naturvidenskabelige felt, som kommer i fokus, når der tales om højtbegavede børn og deres behov for udfordringer. Det er tit her, vi griber fat, når vi skal stimulere deres nysgerrighed og give dem noget at tygge på. For selvom kreative og kunstneriske fag også spiller en vigtig rolle, så har de naturvidenskabelige fag et særligt potentiale, når det kommer til at engagere og udfordre højtbegavede elever.
Højtbegavede børn stiller spørgsmål. Mange spørgsmål. De vil gerne forstå, hvordan verden hænger sammen, og hvad der gemmer sig bag det, vi umiddelbart kan se. Netop derfor er fag som fysik, kemi, biologi og natur/teknologi så fantastiske – de giver børnene et rum, hvor deres nysgerrighed ikke bare er velkommen, men er hele udgangspunktet.
Her er det ikke kun fakta, der tæller. Det handler også om at tænke selv, lave hypoteser, eksperimentere og undre sig. Højtbegavede børn elsker ofte det der “hvad nu hvis?” – og det får de rig mulighed for at dyrke i de naturvidenskabelige fag. Det er fag, der både appellerer til deres analytiske evner og deres lyst til at opdage og forstå. Når de får lov til at lave forsøg, regne på virkelige problemstillinger eller dykke ned i universets mysterier, kan man nærmest se, hvordan de lyser op.
Og det er ikke bare teori. De naturvidenskabelige fag er fulde af muligheder for at arbejde praktisk og konkret – noget, der faktisk ofte bliver lidt overset. Mange højtbegavede nyder også at arbejde med hænderne. Når de får lov til at lave forsøg, bygge modeller eller finde løsninger på rigtige problemer, så får de brugt flere dele af intellektet – og det kan give en særlig form for tilfredshed, som ikke altid opstår ved bare at løse opgaver i en bog eller at læse.
Samtidig er naturfagene en gave, fordi de er så brede og kan kobles sammen med alt muligt andet – bæredygtighed, samfund og etik, bare for at nævne noget. Det giver børnene mulighed for at tænke i helheder og sammenhænge, og det tiltaler mange højtbegavede børn, som ofte tænker hurtigt, abstrakt og komplekst.
Selvfølgelig er det vigtigt at huske, at ikke alle højtbegavede børn nødvendigvis elsker naturvidenskab. Nogle brænder mere for det æstetiske, det sproglige eller det kreative. Men mange af dem vil opleve, at de naturvidenskabelige fag giver dem netop den type stimulering, de har brug for – både fordi der er plads til at tænke dybt og fordi der er så mange forskellige veje ind i stoffet. Derfor giver det god mening, at vi ofte kigger mod naturvidenskaben, når vi skal finde meningsfulde udfordringer til højtbegavede elever. Ikke fordi det er den eneste vej, men fordi den åbner så mange døre. Hvis vi samtidig sørger for, at undervisningen er fleksibel og giver plads til at eksperimentere og gå i dybden, så har vi et stærkt udgangspunkt for at skabe motivation, læringsglæde og faglig udvikling.
I bund og grund handler det om at give de her børn noget, de kan mærke er vigtigt, spændende og vedkommende. Og der er naturvidenskaben virkelig et sted, hvor de kan få lov til at tænke stort, være nysgerrige og finde deres egen vej ind i verden.
Gifted Children Minimesse
I dag stod den på minimesse arrangeret af Gifted Children Danmark, hvor jeg var inviteret til at komme forbi og fremvise mine bøger og snakke med medlemmerne ved en af standene. Der var et bredt udvalg af stande – lige fra det sansemotoriske til gymnasieuddannelse og nicheskoler.
Blandt alle de gode samtaler var der særligt én ting, der gjorde indtryk på mig: antallet af mennesker, der kom hen og fortalte, at mine bøger har gjort en positiv forskel for dem. Den slags tilbagemeldinger går lige i hjertet – og giver mig lyst til at skrive seks bøger mere!
Det er virkelig motiverende at mærke, at det, jeg skriver, bliver brugt og værdsat. Jeg er også utroligt glad for at min nyeste bog Den Højtbegavede Elev er blevet taget så godt imod, hvilket flere lærere var forbi min stand for at fortælle – det er fantastisk at høre! Flere eksemplarer røg med hjem i taskerne hos deltagerne i dag.
Derudover var der søde personlige hilsner fra børn, jeg har undersøgt, og som husker oplevelsen som en rigtig god ting. Tænk at få lov til at gøre så stor en forskel i andres liv. Det er jeg meget taknemmelig over at få mulighed for.
Sikke en dejlig lørdag!
Folkeuniversitetet i Aarhus
Folkeuniversitetet i Aarhus i dag… I dag havde jeg fornøjelsen af at holde et 4-timers oplæg for 83 nysgerrige og engagerede deltagere, som var mødt op for at blive klogere på høj begavelse.
Folkeuniversitetet er et helt særligt sted – åbent for alle, uanset alder, baggrund eller livsbane. Det mærkes tydeligt i rummet, hvor diversiteten blandt deltagerne skaber en mangfoldig dynamik. Spørgsmålene, der bliver stillet, spænder vidt og bredt, og netop det er med til at gøre disse forelæsninger både udfordrende og utroligt inspirerende – også for mig som forelæser.
Dagens oplæg var min femte forelæsning i regi af Folkeuniversiteterne – og jeg er langt fra færdig. Der er meget mere i vente, både i Nordjylland og på Sjælland, hvor jeg glæder mig til at møde nye deltagere og dykke endnu dybere ned i emnet.
Næste stop er allerede planlagt, og du er hjerteligt velkommen. Det finder sted lige her:
https://fuau.dk/emdrup/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2512-410
Skt. Josefs skole og udgivelsesdag
Min nyeste bog, “Den Højtbegavede Elev”, er netop udkommet – og jeg er både stolt og begejstret! Jeg håber, at I derude vil tage godt imod den, og at den finder vej ind på lærerværelserne rundt omkring som et første skridt mod at omsætte bogens mange værktøjer og indsigter til praksis.
Bogen er skrevet til jer, der møder højtbegavede elever i hverdagen – og som ønsker at forstå, støtte og udvikle deres potentiale på en måde, der favner både det faglige og det menneskelige. Den handler ikke kun om hurtig læring, men om hele barnet: relationer, trivsel, nysgerrighed, følelsesmæssig dybde og behovet for differentiering.
Jeg kunne ikke forestille mig en mere meningsfuld måde at markere udgivelsen på end netop ved at være i dialog med lærere om det, bogen handler om. Derfor var det helt perfekt, at jeg i dag var inviteret til at holde oplæg på Skt. Josefs Skole i Roskilde. Her dykkede vi sammen ned i, hvad høj begavelse egentlig indebærer – og hvordan vi bedst møder disse elever i undervisningen og i fællesskabet.
Når jeg er ude og holde oplæg, glæder jeg mig altid til spørgsmålene – for der kommer altid noget nyt og tankevækkende. Og i dag var ingen undtagelse. En stor tak til alle på Skt. Josefs Skole for en inspirerende eftermiddag fyldt med gode snakke og refleksioner.
Og så er bogen i øvrigt at finde lige her: https://www.akademisk.dk/skole-og-laering/social-og-specialpaedagogik/produkt/den-hojtbegavede-elev
Rosenvængets Skole – igen!
Sort/hvid – hvordan arbejder man med nuancer, samtidig med at man balancerer behovet for særlige rammer, følelsesmæssig imødekommenhed og intellektuel stimulering?
Det var ét af mange emner i dagens sparringer på specialskolen Rosenvængets Skole, hvor alt pædagogisk personale nu har modtaget sparring fra mig. Det har været en overvældende positiv oplevelse at møde så mange velovervejede perspektiver, stor interesse, velvilje og nysgerrighed i forhold til at imødekomme de dobbeltexceptionelle elever.
Men ikke alle elever på skolen er dobbeltexceptionelle. Der har i sparringerne også været plads til drøftelser om elever med lavere begavelsesniveau, nedsat arbejdshukommelse, specifikke indlæringsvanskeligheder, angst – og meget mere.
Det har været virkelig spændende at få lov til at bidrage til at omsætte teori til praksis og fungere som bindeled i sparringerne. At skabe overblik over handlemuligheder, handlebegrænsninger og nye perspektiver kan i dén grad gøre en forskel.
Og vi er langt fra færdige – der venter mere for både indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor vi skal dykke ned i gennemgående tematikker, som kan være relevante for endnu flere elever og det pædagogiske personale.
En stor fornøjelse for mig at kunne bidrage med faglighed og perspektiver på læring, udvikling og trivsel.
Sparring på Rosenvængets Skole
Forestil dig muligheden for at drøfte en problemstilling i dybden og få konkrete redskaber til at håndtere den. Forestil dig et rum, hvor mange perspektiver bringes i spil, krydret med tværfaglighed og overblik. Sådan en dag har jeg haft på specialskolen Rosenvængets Skole på Østerbro i dag, hvor vi tog hul på de første sparringssamtaler.
Hele skolens pædagogiske personale får mulighed for at få sparring på konkrete elever – vi dykker ned i detaljer, drøfter præferencer, læringsformer, differentieringsmuligheder, personligheder, pædagogiske rammer, samarbejde med hjemmet og meget mere.
I dag var der fuldt blus på, og vi kom både vidt omkring og dybt ned i de enkelte cases.
Jeg ser vilkårene, anerkender udfordringerne og udforsker sammen med personalet, så vi kan finde handlemuligheder, stimuleringsstrategier og veje til trivsel i en hverdag, der skal rumme vidt forskellige elever og behov.
Dagen forsvandt i fordybelse – det var en fantastisk oplevelse. Og det bedste af det hele? Vi er ikke færdige. Der venter flere sparringssamtaler og fokuserede eftermiddage for indskoling, mellemtrin og udskoling.
Jeg er dybt taknemmelig for at arbejde på denne måde med de dobbelt exceptionelle. Det er meningsfuldt – ikke kun for eleverne, men også for det pædagogiske personale, forældrene og mig selv. Vi tænker hele vejen rundt i både sparringssamtalerne og den efterfølgende indsats.
headspace
Der er for meget i mit hoved! Jeg har brug for rum til ro…
Sådan har mange af de unge, der søger samtaletilbuddet headspace, det – og en del af dem er højtbegavede.
Her til aften havde jeg fornøjelsen af at holde oplæg om høj begavelse og dobbelt exceptionelle hos headspace. Oplægget gav en grundlæggende indføring i, hvad det vil sige at være højtbegavet, hvad det vil sige at være dobbelt exceptionel – og naturligvis også råd til samtalen med den højtbegavede. Her får du et lille udpluk af pointerne:
✅ Spørgsmål – Stil åbne spørgsmål for at følge med i tankestrømmen og give plads til refleksion. Se dig selv som facilitator i samtalen, og forsøg at aktivere refleksionskapaciteten.
✅ Nuanceringer – Dybde og kompleksitet gør samtalen rigere, og nuanceringerne åbner for den unges egen forståelse.
✅ Uddybninger – Giv plads til at gå i dybden, og vær klar på at udforske nye perspektiver. Følg med på afveje – og find tilbage på sporet igen.
✅ Logiske tråde – Følg de logiske sammenhænge i samtalen, og byg videre på dem. Referér til tidligere pointer for at vise, at du lytter aktivt.
✅ Meta-planet vs. det helt konkrete – Vær åben for skift mellem abstrakte koncepter og konkrete eksempler.
✅ Spejling – Vis, at du forstår, ved at spejle den unges oplevelser – men vær ydmyg i dine tolkninger, og sørg for, at de er præcise.
Headspace har mange samtaler hvert år og har mulighed for at gøre en massiv forskel – hvilket forskning har vist, at de gør. Et femårigt forskningsprojekt tilknyttet headspace har dokumenteret, at de unge, der bruger tilbuddet, oplever en mærkbar forbedring i deres trivsel og en større tro på egne evner til at håndtere livets udfordringer. Faktisk viste forskningen, at jo større mistrivsel den unge var i, desto større var effekten.
Som headspace selv siger: “Når vi investerer i unges mentale sundhed, investerer vi ikke kun i deres liv lige nu – vi skaber også et stærkere fundament for deres fremtid.”
Du kan læse mere om headspace her: https://headspace.dk/
Gruppearbejde
GRUPPEARBEJDE – lidt af en balancegang!
Forældre til højtbegavede børn kender det: Deres barn kommer frustreret hjem fra skole efter endnu en dag med gruppearbejde. Ikke fordi barnet ikke kan lide at samarbejde – men fordi det kan være en stor udfordring at navigere i en gruppe, hvor arbejdsmetoder, tempo og forventninger er vidt forskellige.
Når højtbegavede børn arbejder i grupper med deres jævnaldrende, kan de opleve, at de selv enten overtager styringen, fordi deres tanker løber hurtigere, eller de trækker sig, fordi de ikke vil være dominerende. De kan blive utålmodige, hvis tingene går for langsomt, eller frustrerede, hvis de føler, at de ikke bliver forstået. På den anden side kan deres klassekammerater opleve, at den højtbegavede tænker for abstrakt, går for hurtigt frem eller har svært ved at følge gruppens dynamik. Læreren står i midten og skal forsøge at balancere hensynet til alle.
Det er vigtigt at anerkende, at gruppearbejde kan være en stor læringsmulighed – både fagligt og socialt – men også en betydelig energiudfordring for højtbegavede børn. De bruger ikke kun energi på opgaven, men også på at tilpasse sig gruppen, kommunikere deres tanker på en måde, der giver mening for andre, og acceptere, at ikke alle tænker eller arbejder på samme måde som dem.
Hvordan kan man så støtte dem i at få en bedre oplevelse med gruppearbejde?
– Forberedelse gør en forskel, og hvis barnet på forhånd ved, hvilke roller eller rammer der er i gruppearbejdet, kan det være lettere at navigere i samarbejdet. En tydelig forventningsafstemning i starten af en opgave kan give dem ro og struktur. Det gør bestemt ikke noget at man taler ind i de forskellige roller, man kan tage som person og som del af et samarbejde. Den meget styrende kan få til opgave at være den som samler inputs. Den tilbageholdende kan få til opgave at være den innovative. Den tidsoptimistiske kan få til opgave at være planlæggeren.
– Det er vigtigt, at højtbegavede børn lærer, at deres perspektiv ikke altid er det eneste rigtige. At lytte til andres idéer, stille spørgsmål og hjælpe med at finde fælles løsninger kan gøre gruppearbejdet mere positivt for alle. Det betyder ikke, at man ikke selv må sige, hvad man tænker og føler. Det må man gerne! Men, måske kan der være noget godt i at lære at stille undrende, udforskende spørgsmål til sine klassekammerater. Synes den højtbegavede, at det er åndssvagt, så lær dem om sokratisk samtaleteknik. Det kan være et motiverende delprojekt.
– Anerkend udfordringerne – men også styrkerne. Gruppearbejde kan være drænende for et barn, der tænker hurtigt og komplekst, men det kan også være en mulighed for at træne vigtige sociale færdigheder, samarbejde og formidling. At hjælpe dem med at finde en balance mellem at bidrage og at give plads kan være en stor fordel.
– Læreren spiller en vigtig rolle i at skabe gode rammer for gruppearbejde. Små justeringer, som at sikre en rollefordeling eller give mulighed for perioder med individuelt arbejde inden gruppearbejde, kan gøre en stor forskel. At placere elever i grupper, hvor de både bliver udfordret og støttet, kan også give en bedre dynamik. Derudover bør der være en forståelse af, at forskellige sammensætninger kan bidrage med hvert sit. Hvad sker der med en gruppe, hvis det er de innovative, som er samlet? Hvis det er de fagligt stærkeste? Hvis det er blandet? Hvis det er de fagligt udfordrede? Hvis der er forskellige kompetencer til stede? Hvis det er ensartede kompetencer?
– For nogle højtbegavede børn kan en dag fyldt med gruppearbejde betyde, at de har brug for ekstra alenetid bagefter. At give dem mulighed for at koble af, inden de skal videre til fritidsaktiviteter eller lektier, kan hjælpe dem med at genfinde balancen. Det behøver ikke være lang tid, men det kan være rart med en lille alenetidsbuffer, hvis de udtrykker behov for det.
Gruppearbejde er en vigtig del af skolelivet, men det er ikke altid let – hverken for højtbegavede børn, deres klassekammerater eller deres lærere. Ved at forstå og anerkende de forskellige behov kan vi sammen skabe bedre betingelser for et samarbejde, hvor alle trives og lærer – også de børn, der tænker lidt hurtigere eller anderledes end flertallet.
Venskabet
VENSKABER! Mange højtbegavede har oplevet venskaber, hvor de enten må gå på kompromis med dybden eller tage en mere styrende rolle, simpelthen fordi de er evnemæssigt anderledes sammensat end gennemsnittet og derfor ofte tænker hurtigere og har en mere omfattende forståelse af kompleksitet i verden omkring sig. Når der ikke er en hurtig ping-pong, kan de komme til at tage styring, eller må lægge bånd på sig selv for at tilpasse sig hastigheden. Det kan man snildt gøre – i en periode… Det kan på sigt føre til en følelse af at være for meget eller aldrig helt møde et rigtigt modspil. Og det kan være svært, for vi vil jo gerne have meningsfulde relationer, hvor vi både kan give og få. Vi ønsker venskaber, hvor vi kan være os selv uden at skulle tilpasse os hele tiden – og hvor vi ikke nødvendigvis skal være dem, der altid styrer samtalen, planlægger aktiviteterne eller forklarer koncepterne. Det kan være frustrerende, når vi føler, at vi enten må nøjes eller tage føringen, fordi det er det eneste alternativ til at stå udenfor. Måske tvinger samspillet den højtbegavede ind i en rolle, som vedkommende ikke helt har lyst til at være i, men ikke ser anden løsning end at påtage sig.
Så hvordan skaber vi en bedre balance?
– Vær bevidst om, hvad du får ud af dine venskaber. Det er okay at have forskellige typer af venskaber til forskellige behov. Nogle relationer kan handle om hyggeligt samvær uden dybe samtaler, mens andre kan give den intellektuelle gnist, du savner. Det er ikke enten-eller – men en balance, du kan styre mere bevidst.
– Søg fællesskaber, hvor du naturligt møder modspil. Det kan være faglige netværk, nichefællesskaber (f.eks. Mensa eller Gifted Children) eller andre steder, hvor dine interesser og refleksionsniveau er normen snarere end undtagelsen. Det kan være helt saliggørende at finde mennesker, hvor samtalerne flyder frit uden, at du skal bremse dig selv eller tage styringen hele tiden.
– Vær åben om dine behov – også overfor dine venner. Hvis du ofte er den, der tager initiativ, styrer samtalen eller planlægger aktiviteterne, kan det være en god idé at tage en snak om det. Det kan jo også godt være, at din ven har noget feedback til dig, som du selv kan vokse af.
– Sidst men bestemt ikke mindst: Accepter, at alle relationer ikke kan rumme det hele. Ingen venskaber dækker alle behov, og det er okay. Det vigtigste er at skabe et netværk, hvor du samlet set får både nærvær, modspil, sjov, inspiration og friheden til at være dig selv.
