Årets sidste forelæsning på Folkeuniversitetet er gennemført i dag. 4 timer sammen med engagerede og nysgerrige mennesker. De var en del af de omtrent 230 personer, der i år har hørt mine forelæsninger på enten Folkeuniversitetet Emdrup eller Folkeuniversitetet København.
Og hvad siger det så om noget som helst?
Det siger, at der er meget større interesse for at vide mere om høj begavelse, for det var slet ikke meningen, at jeg skulle holde så mange forelæsninger. Bare en enkelt – BUM, udsolgt – bare en enkelt mere – BUM, udsolgt igen. Interessen har været overvældende, og flere har måttet melde sig til ventelisten.
Det virkeligt gode ved Folkeuniversitetet er, at det er mange forskellige mennesker, der kommer for at høre forelæsningerne. Det er ældre, yngre, fagpersoner, forældre, nysgerrige, skeptikere – alle mulige. Det gør dynamikken meget interessant, og jeg nyder det hver eneste gang.
Ville du også gerne have været med, men kom for sent til tilmeldingen? Bor du heeeelt ovre i Jylland og ville ønske, jeg kom forbi?
Der er heldigvis mere i vente – og det kan du se, når Folkeuniversiteterne offentliggør deres programmer for 2025. Derudover venter der i 2025 to kursusdage med seminarier.dk (https://seminarer.dk/kurser/livet-med-hoj-begavelse/), hvor du kan tage en tom værktøjskasse med på kursus for at få fyldt op med værktøjer.
Afslutning i Randers
Jeg kan godt huske, hvad jeg lavede her til aften i 2 timer i Randers.
Først fortalte jeg personalet på Hobrovejens Skole om hukommelsestyper, og hvordan informationer kommer ind i langtidshukommelsen. For at det skulle sidde ekstra godt fast, øvede vi det. Ikke på én måde, men på tre forskellige måder. Det var lærerigt, afslørende og sjov. Stemningen var rigtig god, og der var inspiration til at arbejde videre sammen med eleverne.
Derefter fortalte jeg om roller i grupper, og hvordan man kan arbejde imod den typiske rolle, man kan tage på sig eller blive påduttet. Der var masser af roller at tage fat på – mindst 9 – og så fandt jeg ud af, at der ikke er så mange i dag, der har tjek på deres Peter Plys historier, men klarer det langt bedre med Tinka, Frost og vist nok også The Julekalender.
En spændende dag, som afrunder en fælles indsats fra mig og Rikke Christensen fra Clever Consulting, som har strakt sig over flere skoleår, hvor Hobrovejens skole har sat fokus på de højtbegavede elever på skolen. Mens jeg holdt de to beskrevne oplæg fortalte Rikke den anden del af personalet om selvbestemmelsesteori og kendetegn på god undervisning. Der er blevet hældt grundigt på!
Sikke en fantastisk rejse, skolen har været på! Dét kan jeg kun være stolt af at få lov at bidrage til.
Højtbegavet – en guide til voksne
Du er højtbegavet 🌟
Kom med, så forklarer jeg… eller rettere vi forklarer sammen. Min nyeste bog kommer nemlig på gaden d. 10. september, og i den er der masser af indsigt at hente.
Jeg har skrevet bogen HØJTBEGAVET – en guide til voksne, efter en flot modtagelse af HØJTBEGAVET – en guide til store børn og unge. Der var begejstring for bogen, men samtidigt også efterspørgsel efter noget målrettet til de voksne, som kan give indsigt på samme måde, som guiden til børn og unge.
Jeg har lyttet, tænkt, overvejet og skrevet, og nu er den altså så klar, at kun blækket skal tørre, før den skal åbnes af nysgerrige, højtbegavede voksne.
Det er almindeligt at antage, at livet som højtbegavet er enkelt og ubesværet, men virkeligheden kan være mere kompleks. I denne bog vil du opdage:
– Hvad det betyder for dig at være højtbegavet.
– Kendetegn ved højtbegavede voksne.
– Dine styrker og svagheder.
. Hvordan du kan udnytte din begavelse på smartere måder.
– Værdier der er vigtige for dig.
– Tips til at gøre hverdagen nemmere.
HØJTBEGAVET – en guide til voksne, er mere end blot en bog; det er en arbejdsbog med plads til personlige refleksioner og praktiske øvelser, der guider dig gennem din egen rejse. Tag den som en form for miniterapeutisk rejse og brug den til at blive klogere på dig selv både her og nu og på længere sigt.
Du kan bestille bogen allerede nu, og du får lige en lille gave fra mig på vejen, nemlig 20% rabat ved brug af koden HØJTB20, som virker til og med d. 9. september : https://dpf.dk/produkt/hoejtbegavet-en-guide-til-voksne/
Skal vi skrive din historie sammen?
Dragør Kommune og de højtbegavede
Jeg er netop vendt hjem efter en utrolig berigende dag hos Dragør Kommune, hvor jeg havde fornøjelsen af at være en af fem workshops for skolerne i kommunen. På denne måde fik det pædagogiske personale en enorm faglig inspirationsindsprøjtning, før eleverne møder ind i næste uge.
Min workshop fokuserede på at:
– Oplyse om screening for høj begavelse i indskolingen.
– Give viden om de højtbegavedes mange aldre.
– Tale ind i det fælleskabende.
– Give konkrete teknikker til at styrke læringsmiljøerne for de højtbegavede elever.
Jeg havde to gennemløb af workshoppen og var glad for at se mange dedikerede lærere og endda også skoleledelse blandt tilskuerne. Engagementet og passionen var tydelige, og der var en klar nysgerrighed efter at vide mere.
– Hvordan skelner vi mellem høj begavelse og autisme?
– Hvad nu hvis lærerne ikke ser det samme som forældrene?
– Hvordan vækker vi eleven fra potentialedvale?
Virkelig gode spørgsmål fra lærerne, som alle fik svar på hver deres måde.
En stor tak til alle deltagerne og til Dragør Kommune for at organisere denne vidensdag. Det er virkelig godt tænkt.
Nu starter skoleåret på Skolen Bifrost
På Skolen Bifrost er lærerne, ligesom på skoler landet over, i gang med at starte op efter en velfortjent sommerferie. I dag var jeg på skolen for at holde oplæg/workshop omkring de højtbegavede. Denne gang var der fokus på:
– Hvordan forholder vi os til og forstår de elever, der har en meget, meget høj IQ?
– Hvad betyder det for de eksekutive funktioner?
– Hvordan støtter vi deres opstart og håndterer eventuelle traumer, de har med sig?
– Hvordan kan man som skole støtte elever med en tilpasningsreaktion – hvornår er det en belastningsreaktion, og hvornår kan vi tale om PTSD?
– Hvordan skaber man den gode overgang fra hjemmepasning til skolestart, så både elever, forældre og lærere løfter i flok?
Fokus var det hele barn, lærerne og forældrene inklusiv samarbejdet og dynamikker heri og på tværs. Enormt spændende, for det er altså nogle ret så krøllede hjerner, der underviser nogle ret så krøllede hjerner. Sagt med andre ord, så er der på skolen enormt engagerede undervisere, og jeg er aldrig gået fra skolen efter et oplæg uden et væld af inspirerende refleksioner. I dag skete det nøjagtigt det samme.
Når jeg ser på Skolen Bifrosts udviklingshistorie, bliver jeg bestyrket i, at passion virkeligt kan rykke og skabe store resultater på kort tid. Skolen er ny i forhold til mange andre skoler, men det pædagogiske og didaktiske grundlag er så velstøbt trods den unge alder. Det er imponerende!
Se mere om skolen her, hvis du er blevet nysgerrig. Der er vistnok også nogle ledige pladser endnu på skolen: https://skolen-bifrost.dk/
Jeg søger dig til test af WAIS-V
Jeg har glædet mig til at dele en skøn nyhed med jer.
Jeg er blevet udnævnt til testleder hos Pearson Clinical med fokus på de højtbegavede i forbindelse med udviklingen af den nye udgave af WAIS (WAIS-V).
Pearson Clinical (læs mere på www.pearsonclinical.dk) søger personer i alderen 16-90 år med et dokumenteret IQ-niveau på 130 eller højere, der ønsker at bidrage til at kvalitetssikre en ny intelligenstest.
Intelligenstest anvendes af kliniske psykologer til mange formål; oftest for at undersøge for eventuelle kognitive funktionsnedsættelser hos personer, som fx har en erhvervet hjerneskade eller lider af psykiske lidelser, men i stigende grad også for at identificere personer med høj intelligens.
For at sikre at den intelligenstest, vi udvikler, har tilstrækkelig høj differentieringsevne i normalfordelingens øvre del og for at kunne udvælge de bedste spørgsmål og opgaver, har vi behov for at indsamle data fra højtbegavede personer. De opgaver, som afprøves, er af forskellig type. En del af opgaverne i testen handler om at beskrive ligheder mellem forskellige ord og begreber, andre om hvad forskellige ord betyder. Der er også almenvidenspørgsmål og en del opgaver, som skal løses med hovedregning. Andre typer opgaver handler om lave mønstre med klodser og huske forskellige ting. Opgaverne er af varierende sværhedsgrad.
Er du interesseret? Her kommer mere information!
Hvornår og hvor skal jeg testes, og hvor lang tid tager det?
Hvis du er interesseret i at deltage, bliver du kontaktet af den psykolog eller psykologistuderende, som skal gennemføre testningen med dig, og I bliver sammen enige om en passende dag og tid. Sæt ca. 2-3 timer af til selve testningen. Eventuelle rejseomkostningerne refunderes ikke.
Hvad får jeg for at deltage?
Når testningen er afsluttet, får du et Supergavekort på DKK 650 (se https://gogift.com/da/dk/dkk for mere information)
Får jeg resultatet fra testningen?
Nej. Et meget vigtigt princip er, at vi «tester testen» – ikke personen. Normeringen skal sikre, at testen fungerer, som den skal. Testen er heller ikke færdig efter dataindsamlingen, og derfor er det ikke muligt at få nogen resultater.
Hvordan skal mit IQ-niveau være dokumenteret?
For at deltage skal man inden testningen kunne fremvise resultatet fra en tidligere gennemført testning med enten WISC-V eller WAIS-IV, der bekræfter en IK-score på 130 eller mere. Testresultatet må ikke være ældre end 5 år eller nyere end 6 måneder.
Hvilken information indsamler vi om dig?
Den information, vi spørger om, anvendes udelukkende til at sikre, at den data, der indsamles, er repræsentativ (altså, at den afspejler den generelle befolkning).
• Fødselsdato (år, måned, dag)
• Køn
• Dit IQ-niveau
• Din (eller dine forældres hvis du er 18 – 24 år) højeste, afsluttede uddannelse
Vi indsamler også dit for- og efternavn, din e-mailadresse (for at kunne sende dig det digitale gavekort) og dine svar på de enkelte spørgsmål i testen.
Hvordan behandles data?
Ingen personer må testes, uden at han eller hun har givet sit informerede, skriftlige samtykke, og alle testpersoner har ret til at afbryde testningen uden at angive nogen forklaring eller grund. Al data behandles strengt fortroligt af den ansvarlige projektleder. Alle testskemaer sendes per post til Pearson filial af Pearson Sweden ABs kontor i København. Papirskemaer opbevares i et aflåst skab, som kun ansvarlige projektledere samt chefen for testudviklingen har adgang til. Data fra testskemaer overføres af-identificeret, til digitale dokumenter, som er beskyttet med adgangskode med tofaktor-autentificering og lagret på Pearson Clinicals egen dedikerede Microsoft OneDrive, som overholder kravene til datasikkerhed i henhold til ISO 27 701 og retningslinjerne for og kravene til GDPR. Kun ansvarlige projektledere hos Pearson Clinical har mulighed for at identificere enkelte deltagere under dataindsamlingen. Når dataindsamlingen er færdig (senest 31. december 2025), makuleres samtlige kodenøgler, og dermed er alle data helt anonyme, og ingen deltagere kan længere identificeres.
Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil deltage?
Hvis du vil være med i projektet, så udfylder du det digitale samtykkeskema, som testlederen sender til dig.
Hvem kan deltage?
I princippet kan alle personer i alderen 16-90 år med dansk som modersmål deltage. Der er dog enkelte kriterier, som fx forskellige diagnoser, der gør, at man ikke kan deltage. Hvis du kan svare ja på nogen af følgende, kan du desværre ikke deltage:
o Er testet med WAIS-III eller WAIS-IV inden for de seneste 6 måneder
o Er psykolog eller psykologistuderende
o Har nedsat syn eller hørelse, som ikke korrigeres med hjælpemiddel (fx briller, linser eller høreapparat)
o Har funktionsnedsættelser i arme/hænder, som kan påvirke præstationen
o Er pt indlagt på sygehus eller er under psykiatrisk udredning eller behandling
o Er pt medicineret med medicin, der kan påvirke præstationen (fx angstdæmpende og antidepressiva, krampestillende midler, neuroleptika, opiater)
o Nylig markant ændring i kognitiv funktion
o Har gennemgået eller er pt i behandling med cellegift/kemobehandling (cytostatika)
o Anamnese med elektrokonvulsiv terapi eller strålebehandling af centralnervesystemet
o Har oplevet perioder af bevidstløshed længere end 20 minutter knyttet til en medicinsk tilstand (gælder ikke narkose)
o Har en identisk tvilling som indgår i udvalget
o Har/har haft en eller flere af følgende:
Slagtilfælde/Stroke
Epilepsi
Hjernetumor
Traumatisk hjerneskade
Hjernekirurgi
Hjernehindebetændelse (meningitis)
Hjernebetændelse (encefalitis)
Autismespektrumforstyrrelse
ADHD
Schizofreni og anden psykotisk lidelse
Parkinsons sygdom
Demens
Dysleksi/Dyskalkuli
Bipolar lidelse
Depression (nuværende og uden symptomer accepteres)
Sprogforstyrrelse (udtalevanskeligheder accepteres)
Alkohol- eller stofmisbrug
Angst- eller tvangslidelser alvorlige nok til at de kan påvirke præstationen
Ønsker du at deltage?
Hvis du er interesseret i at deltage, skal du sende en mail til mig på kontakt@deafranck.dk, og derefter vil jeg sende dig mere information om det videre forløb.
Mvh
Dea
Fælles om forskelligheden
García-Martínez og kolleger offentliggjorde i 2021 et systematisk review af 14 forskellige forskningsartikler om undervisningstiltag for højtbegavede elever. Reviewet fokuserede på to hovedspørgsmål:
– Hvilke undervisningstiltag anvendes typisk for højtbegavede elever i skoler?
– Hvordan opfatter de højtbegavede elever disse tiltag?
Reviewet identificerede tre hovedprincipper for tiltag:
1. Acceleration, hvor nogle elever avanceres til højere klassetrin for at modtage undervisning, der matcher deres aktuelle niveau.
2. Individuel differentiering i den almindelige klasse, hvor eleverne modtager anderledes eller yderligere opgaver for at lære mere end det standard pensum.
3. Holddannelse, hvor højtbegavede elever undervises i grupper sammen med andre højtbegavede på særlige projekter.
Min egen erfaring viser, at disse tiltag også anvendes i Danmark, men det er sjældent at se flere tiltag anvendt samtidigt. Det mest almindelige er holddannelse, som mange skoler lægger op til som respons på den nye screening i første klasse. Men er dette tilstrækkeligt?
Ifølge reviewet var de fleste højtbegavede elever tilfredse med tiltagene, så længe disse passede til deres individuelle behov og tilstrækkeligt udfordrede dem. Hvis tiltagene ikke var passende, viste det sig, at eleverne kunne blive trætte af skolen og miste motivationen. Derudover påpegede reviewet et behov for at individualisere metoderne til de højtbegavede, da de har forskelligartede behov, og det er også vigtigt at tage højde for sociale og følelsesmæssige aspekter for at opretholde elevernes velbefindende. Der er en meget høj grad af forskellighed på de højtbegavede, og det indebærer, at man ikke bare kan finde en “one size fits all”.
Der er et tydeligt behov for yderligere forskning, særligt i danske forhold, for at opnå en bedre forståelse af, hvordan højtbegavede bedst mødes, og hvordan vi kan opnå det størst mulige udbytte af ændringerne i lovgivningen, som sigter mod at modvirke mistrivsel.
Hos højtbegavede kan mistrivsel opstå, når deres sociale, emotionelle og læringsmæssige behov ikke bliver mødt. Alle disse aspekter bør inddrages i fremtidige indsatser for at sikre deres trivsel.
Århus Friskole
Nu véd Århus Friskole også en hel masse om høj begavelse. Allerede fra i morgen kan se møde deres højtbegavede elever på en udviklingsunderstøttende måde, ud fra netop denne viden.
Jeg har netop sat mig i bilen og vender snuden hjemad efter en rigtig god oplevelse med skolens personale og en ekstra skoleleder fra en anden privatskole i Århus.
Der er en særlig ånd på friskolerne. Det er svært at forklare og sætte fingeren helt på, men jeg er helt sikker på, at engagementet og entusiasmen smitter af på alle eleverne – herunder de højtbegavede – på skolen.
Personale såvel som ledelse er nu klogere på:
– Hvad betyder det at være højtbegavet og hvad betyder det ikke.
– Hvorfor er det ikke bare hjerner, vi taler om.
– Hvad betyder det i skole/hjem-samarbejdet.
– Hvordan kan man “snyde sig” til en smart differentiering.
– Hvornår det kan betale sig at snakke om “pyt”!
og meget mere.
Solen er så småt ved at krybe i seng, men køreturen er lang og bliver brugt til fordybelse. Jeg tager hjem med en følelse af mæthed på den gode måde. Når jeg som oplægsholder bliver modtaget så hjertevarmt og imødekommende, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at eleverne på skolen er i trygge rammer.
Skal jeg også besøge jer? Så læs mere her: www.deafranck.dk/foredrag
Hvad med dig selv?
Hvad med dig selv?!
Sådan et spørgsmål fik jeg af journalist Malte Møller Madsen fra Berlingske i et interview om højtbegavede børn og de nye tjeklister til folkeskolen. Derefter tog samtalen en drejning, hvor jeg kunne fortælle lidt mere om min egen rejse på vejen til forståelsen af, at jeg selv er højtbegavet.
Jeg forstår en hel masse af mit eget liv og mine oplevelser heri på en anden måde i retrospekt, hvilket giver mig en ekstra dimension af glæde ved at hjælpe andre mennesker til afklaring. Det er en enorm gave at få lov til at komme så tæt på så mange børn, unge og voksne og hjælpe dem til at folde deres potentiale ud, få større selvforståelse og booste trivslen.
Hvis du vil vide, hvad jeg svarede på spørgsmålene, så kan du læse med i disse to artikler:
https://www.berlingske.dk/samfund/psykologen-er-selv-medlem-af-mensa-hver-dag-traeder-foraeldre-til-hoejt
og
https://www.berlingske.dk/samfund/dea-franck-er-psykolog-og-tester-boern-for-hoej-begavelse-hun-kigger
Fire tips til forældrene
Som forælder til et højtbegavet barn kan det være svært at finde den rette balance mellem at udfordre og støtte barnet uden at skabe unødig stress eller pres. Omgivelserne kan finde på at sige “nu skal du ikke pace dit barn” eller “lad nu barnet være barn og lege i stedet for at sidde med bøgerne” eller “hvorfor snakker I om sådanne emner?”.
De højtbegavede børn har ofte en meget intens hunger efter viden, og kan blive frustrerede, hvis de føler sig understimulerede. Frustrationerne kan komme til udtryk på mange måder, men man er ikke i tvivl om, at de ikke bliver mødt i deres behov. Men hvornår er det nok? Hvornår træder man faktisk over grænsen og overstimulerer? Hvornår risikerer man at presse barnet?
Fire pejlemærker herfra:
1. Forskellige børn trives ved forskellige læringsmetoder og -tempi. Der kan være mange veje til fordybelse i ét og samme emne, herunder:
– Akademisk: Man kan læse om det
– Sprogligt: Man kan diskutere det
– Konstruktion: Man kan forme/bygge det
– Logik: Man kan afprøve forskellige forståelser på det
– Æstetisk: Man kan tegne, male eller forme det
– Visuelt: Man kan se video eller teater om det
På denne måde kan man blive ved ét emne frem for at skulle halse efter barnets mange spørgsmål, som breder sig ud. Det er også en god inspiration til at dvæle ved noget i længere tid, som kan nuancere og åbne øjnene for, hvordan andre ser det samme emne.
2. Selvom det kan være fristende at fylde barnets skema med berigende aktiviteter, er det vigtigt at huske på, at børn også har brug for tid til at slappe af og lege. Lege kan være lige så værdifulde for personlig og social udvikling som strukturerede læringsaktiviteter. Derfor råder jeg som udgangspunkt meget sjældent forældre til at kompensere for eventuelle manglende indsatser i skolen ved at fylde en masse på i fritiden. Børn har fri, når de har fri – og det har deres forældre sådan set også (fraset madlavning, tøjvask, cykellapning osv…).
3. Samarbejde med skolens personale kan hjælpe med at sikre, at barnet får den nødvendige støtte til sin udvikling. Dette kan inkludere alt fra differentieret undervisning i klassen til gruppedannelser til holddannelser, mentorordninger, samarbejder på tværs af skoler og meget, meget mere. Her bør der selvfølgeligt også tænkes ind, at børn er mere end deres hjerne, og at andre områder, så som en asynkron udvikling mellem intellekt, følelse og eksekutive funktioner, også spiller ind.
4. Højtbegavede børn kan nogle gange opleve sociale og følelsesmæssige vanskeligheder at årsager, der er forbundet med men ikke forårsaget af den høje begavelse, så det er vigtigt at være opmærksom på barnets velbefindende. Overvej at involvere en børnepsykolog, hvis barnet viser tegn på angst, isolation eller frustration, som kan være svære at håndtere. I første omgang er samtalen mellem barn og forældre vigtig, og man kan med fordel læne sig op ad en masse HV-spørgsmål, hvis man som forælder er i tvivl om, hvordan man skal spørge ind:
– Hvad skete der?
– Hvordan havde du det med det?
– Hvem var med?
– Hvorfor tror du, det var sådan?
– Hvordan havde de andre det?
– Hvor var lærerne?
– Hvordan føles det for dig?
– Hvornår er der plads til de følelser?
Husk, at det at være forælder til et højtbegavet barn er lidt af en læringsrejse, og selv vores fejltrin er en del af bevægelsen. Tillad dig selv at træde lidt forkert en gang i mellem. Perfektion er ikke at gøre tingene konstant rigtigt. Perfektion er også at rumme balancen til at lære af sine fejl og derigennem gøre det bedre næste gang – som et forbillede for det højtbegavede barn, for dét kan de bestemt også lære af.