„Ih, Dea, skriver du ikke snart en bog om høj begavelse. Jeg ville ønske, at alt det, du fortæller mig, stod i en bog‟.
Jo. Jeg har skrevet en bog om høj begavelse, og den er på trapperne. Den udkommer efter planen i starten af 2023. Lige nu pukler Dansk Psykologisk Forlag på for at finpudse den til dig.
Bogen fortæller blandt andet om:
– Hvad er høj begavelse
– Hvad er IQ
– Hvordan kan man måle på det
– Hvordan kommer det til udtryk
– Hvad sker der, når man ikke trives
– Hvordan er det med høj begavelse og autisme, ADHD eller andre diagnoser
– Hvad sker der i børnehaven
– Hvad sker der i skolen
– Hvad sker der, når den højtbegavede bliver voksen og får job
og meget, meget mere.
Bogen er i serien „Kort & Godt‟, og som forlaget skriver, så giver serien skarpe introduktioner til psykologi, organisation og pædagogik, skrevet af førende danske eksperter i et sprog, der er til at forstå.
Den skal helt sikkert hjem hos dig at bo, ik‛?
Du kan skrive dig op til at få besked om, når bogen rammer butikkerne – og så følger der en klækkelig introrabat med, hvis du lige kigger her: https://dpf.dk/kghb/
Et lille sneak peak får du her. Billedet er nemlig forsiden på bogen.
God fornøjelse!!
Sneglehuset
Processen med identitetsudvikling hos højtbegavede er kompliceret. De vil fra en tidlig alder begynde at identificere forskelle på sig selv og jævnaldrene.
Det er okay at være forskellig eller anderledes, men når det har stået på længe, så kan der opstå en følelse af at være forkert – og så er det ikke så godt længere.
En del af de højtbegavede kamuflerer deres intellekt. De nedtoner sig, holder sig tilbage, siger ikke deres tanker højt og griner med på ting, som de egentligt ikke synes er sjove. De forsøger at passe ind. Pigerne mestrer i mange tilfælde dette til perfektion, hvor en større del af drengene vil have tendens til at reagere mere oprørsk og ikke formår at lægge låg på så længe.
Begge scenarier er udmattende for det formende individ.
Dem som formår at kamuflere, tilpasser sig hverdagens konformitet og tager en maske på. Dagligt iklæder de sig en rolle, som ikke er deres autentiske selv. Det bliver en anden version af dem selv, som kommer til udtryk. Nogle af dem finder ikke det rum, hvor de føler at de kan slappe af og bare være sig selv – og det slider hårdt på dem. De kan aldrig hvile i sig selv, for de er altid „the odd one out‟ i deres selvforståelse.
Derfor er det enormt vigtigt, at de forstår præcis hvorfor der er forskel på dem og de jævnaldrende. Det er vigtigt at forældre, familie, professionelle og netværk kender til, hvad der er på spil, så barnet kan mødes i en fuldstændig forståelse og accept, hvor der er plads til at være højtbegavet. Uden fordomme. Uden Jantelov. Uden skepsis.
Jeg fik i dag to fine sneglehuse og en flot fjer af en helt vidunderlig pige, som besøgte mig, og det mindede mig om, at der er en sårbar organisme indenunder det smukke snørklede sneglehus. Det inspirerede mig til at skrive dette, og til at sende alle en opfordring om at passe på, hvor I træder.
God weekend til jer alle sammen.
Skolen Bifrost personaledag
Hvor er det dejligt, når ord bliver til handling, og der er en stærk rød tråd hele vejen igennem. Det kunne i høj grad mærkes i dag på Skolen Bifrost, hvor jeg havde fornøjelsen af at låne hele personalegruppen.
Skolen Bifrost er en skole for højtbegavede elever. Den ligger i Roskilde lige ud til søen, du kan se på billedet. I dag var der endda solskin på en oktoberdag. Så smukt!!
Hvad lavede vi så? Vi fordybede os i en del af det, der står i skolens værdiregelsæt:
„På Skolen Bifrost vil dyrker vi nysgerrigheden, rettet mod det videnskabelige og det kreative, men også interessen for at lære andre mennesker og ikke mindst sig selv at kende. Med faglige udfordringer i trygge rammer opmuntrer og udvikler vi børnenes engagement og nysgerrighed, så de kan realisere deres potentiale til egen glæde og tilfredshed.
Skolen tilbyder en bred, alsidig og kvalificeret undervisning på et højt fagligt niveau og vores mål er at give eleverne mulighed for fagligt ”at stå på tæer” i alle skolens fag. Vi vil bibringe hver enkelt elev de bedst mulige færdigheder uanset forkundskaber og social baggrund.
Undervisningen skal lede frem mod:
At eleverne bevarer og udvikler nysgerrigheden og lysten til at lære,
At eleverne tænker og skaber løsninger,
At eleverne erfarer ved brug af alle kompetencer
At eleverne eksperimenterer og går nye veje
At eleverne tager ansvar i undervisningen‟.
Dét gjorde vi konkret:
– Personalegruppen dykkede meget dybt ned i forståelsen af WISC-V, så de kan bruge den som praktisk værktøj til at målrette undervisningen til eleverne på skolen.
– Vi så på evidensbaseret afsæt for undervisning af de højtbegavede, herunder den projektbaserede undervisning.
– Vi gennemgik undervisning af højtbegavede med en autismespektrumforstyrrelse, og så på, hvad specialpædagogikken betyder for rammerne, relationerne og rytmen.
– Vi så ud af boksen og tænkte baglæns, omvendt, processuelt og uden facit.
– Vi så på formativ feedback og feedforward koblet sammen med studieteknikker.
– Vi drøftede erfaringer i forskellige fag, og personalegruppen var gode til at støtte hinandens fortællinger, forklaringer og bidrage til hinanden.
Der var tydelig nysgerrighed på mere viden, på deling af erfaringer og på at støtte eleverne i deres udvikling. Og noget af det bedste er, at vi er kun lige gået i gang. Jeg er nemlig så heldig at komme på besøg igen i 2023, hvor vi skal tale endnu mere om tilrettelæggelse af undervisningen, differentiering, hele børn, emotionel understøttelse, udvikling og meget, meget mere.
Jeg har fulgt Skolen Bifrost fra opstarten og frem til i dag. Sikke en udvikling gennem årene! Sikke et mod på at tænke nyt! Det skolen er i dag står på et fundament af knivskarpe, omsorgsfulde voksne, som tager højtbegavede elever under vingerne og flyver afsted sammen.
Er du nysgerrig på at finde ud af mere om, hvad det er for en skole, så se her: https://skolen-bifrost.dk/
Uglegårdsskolen
Der er et stigende fokus på højtbegavede elever i folkeskolen, og det kom også til udtryk i går aftes. Her brugte jeg nemlig 3 gode timer i rigtig godt selskab med lærere, pædagoger, ledere, PPR og øvrige vigtige voksne for de mange elever på Uglegårdsskolen i Solrød.
Uglegårdsskolen er med helt i front, når de gælder de højtbegavede, og det var engagerede voksne, jeg mødte på skolen. Gode, relevante, kritiske, undrende, udforskende og nysgerrige spørgsmål mødte mig, og jeg fik mulighed for at dele ud af min omfattende viden om de højtbegavede.
Der er et godt tilbud – et rigtig godt tilbud – til de højtbegavede elever på Uglegårdsskolen. En målrettet indsats til de højtbegavede elever, som har fuld opbakning fra ledelsen, og som mødes med engagement fra hele lærerteamet. Hvor er det bare vidunderligt!!
Skal jeres skole også være med i front, så se mere her:
https://www.deafranck.dk/foredrag/
Et varsel om en svær fremtid
„Det er en forfærdelig fremtid, vi ser ind i som forældre, når vores barn er højtbegavet. Vi har læst en masse om det med forfærdelige fortællinger, og der er så mange, der beskriver mistrivsel og problemer‟. Det hører jeg desværre lidt for ofte fra mine klienter. Men, det er ikke hele sandheden – heldigvis.
Højtbegavede har som følge af netop deres høje begavelse særligt gode muligheder for at aflæse verden omkring sig. De afkoder deres omgivelser, ser sammenhænge, forstår mønstre, ser tingene på mere abstrakte niveauer og får derigennem en fordel forærende. De kan bruge intellektet til at manøvrere smart i deres liv. Det har de i hvert fald forudsætninger for.
At være højtbegavet betyder ikke partout, at man går en mørk og ensom fremtid i møde. Det kan nemt lyde sådan, hvis man læser cases, visse bøger og beretninger online. Det som fylder mest i hverdagen, er også ofte det man hører mest om. Hvis der er ro på derhjemme, og barnet trives i skole og fritid, så vil der ikke være et umiddelbart behov for at dele ud om det. Derfor kommer historien ikke ud – til trods for at den kan være lige så vigtig, som historien om det højtbegavede barn, der er i mistrivsel.
„Vores liv er bare det daglige trummerum, hvor vi hygger os derhjemme, men også en gang i mellem skændes lidt‟.
„Mit barn står op om morgenen, går i skole, kommer hjem og siger, at dagen bare har været fin nok, og gider ikke lige genfortælle, hvad der er sket‟.
„I skolen differentieres der, så mit barn får noget ud af skolegangen, men en gang i mellem er det stadigvæk lidt træls for ham/hende at sidde i skolen – ligesom det er for alle de andre elever i klassen‟.
Det er ikke de historier, der er flest af. Men det betyder ikke, de ikke er der. For masser af normaltbegavede børn er det præcis det samme, som gør sig gældende. Vi har tendens til at skrive om det, der er svært, eller til at skrive om det idylliske – leverpostej er ikke helt så spændende…
At have et højtbegavet barn kan være en enorm oplevelse, som åbner for nye universer og stor glæde. Her vil jeg fremhæve nogle af de helt igennem fantastiske sider ved at være forældre til et højtbegavet barn:
- Der er uendeligt mange spørgsmål, som kan føre til spændende samtaler om alt mellem himmel og jord, under jord og over himmel, samt i helt andre dimensioner. Det betyder, at man kan gå på oplevelse i undren sammen med sit barn, og høre store spørgsmål blive kogt ned i helt ufatteligt skarpe pointer – det kan endda have karakter af noget, der lyder som kløgtige ordsprog.
- Du er ikke i tvivl om, hvad dit barn føler, for følelserne er intense. Glæden er STOR, ligesom vreden kan være det. Spænding og forventningsglæde kan føre til et hyper-begejstret barn, som har lige så meget boblende og smittende glæde i sig, som var det juleaften. At kunne tage del i tankerne om forventning, spekulation og kringlede forestillinger kan give et detaljeret indblik i barnets følelsesverden.
- Hvor lagde jeg bilnøglerne? Tjah, de højtbegavede har en stærk langtidshukommelse, og det kan være, de kan huske det for dig – hvis ikke de husker det med bilnøglerne, så husker de ellers rigtigt godt, hvad du lovede dem for syv uger siden i Sommerland Sjælland, eller det du sagde sidste juleaften skulle ske på den kommende juleaften. Din egen hukommelsesassistent. Forrygende!
- Mod på læring og mod på udforskning gør, at mange af de højtbegavede faktisk gerne vil vide mere, når I er på museum (bare det passer ind i interesserne). Du kan bruge timevis på Statens Museum for Kunst på at drøfte farvelære i malerier og dimensionering af skulpturer, og du kan bruge timevis bagefter på at kopiere det hele i ler eller akrylmaling bagefter. Med andre ord kan du få kulturelle oplevelser sammen med dit barn – og ikke blot med dit barn på slæb.
- Du kan læse bog sammen med dit barn. I kan læse den samme bog og drøfte kapitlerne, handlingen, personerne og bagefter se filmatiseringen og diskutere den. I kan lede efter ligheder og forskelle, og forstå hvordan virkemidlerne fungerer.
- Det er morsomt – hysterisk morsomt. De har nemlig ofte en veludviklet og enormt skarp humor, som gør dem i stand til at levere de gode punchlines lige dér, hvor de sender dig til tælling med mavekrampe af grin.
- Mange af dem skriver historier, mange af dem komponerer musik, mange af dem planlægger (fester, rejser m.m.), mange af dem laver opvisningsshows (med biletter til, faste pladser for publikum, indstuderet koreografi m.m.) og mange af dem elsker en god diskussion. Der er en verden af facetter, som du kan opleve sammen med dit barn.
Dette er blot udsnit af, hvad der venter af gode ting for de højtbegavede børns forældre. Det helt afgørende er, at børnene mødes med kærlighed, forståelse og rummelighed, samt at de får mulighed for at spejle sig i ligesindede i nogle rammer, hvor de føler sig mødt. Det kræver et samarbejde mellem hjem og skole/daginstitution, men det er langt fra umuligt.
Jeg hører heldigvis også masser af succeshistorier i min hverdag. Hvad er jeres succeshistorie?
Folkeskolens fagblad
Der er heldigvis et stigende fokus på højtbegavede børn i skolerne, og Folkeskolen, som er fagbladet til undervisere i folkeskolen, har netop i udgave 15 sat spot på dette i nogle helt vidunderlige og velskrevne artikler.
Læs med her og bliv klogere:
https://issuu.com/folkeskolen/docs/folkeskolen_nr._15_2022?fbclid=IwAR0_rVlpKS0CiWPD9tqLHRpvzgGMzv99s9Bz2kITnQd5WQPsQdARDzyepKU
Højtbegavet og umoden # 6
Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?
Så kommer vi til afslutningen på historien om emotionel intelligens (forkortet EI) i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie. Sidste forskningsspørgsmål lyder: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede mænd og højtbegavede kvinder på EI-niveauer efter alder og EI-færdigheder?”.
Resultaterne viste, at der rent faktisk var en forskel, og at den var moderat og signifikant for interpersonelle færdigheder. Her var de højtbegavede kvinder foran de højtbegavede mænd i forhold til at opleve en høj grad af støtte fra deres venner, samt dygtigere til at opbygge positive relationer. I forhold til andre EI-færdigheder (fraset tilpasningsevne) var den lille til moderat, men ikke signifikant. I forhold til alder hos både mænd og kvinder sås også en betydning, som kunne forklare knapt halvdelen af udsvingene.
Det giver altså god mening at se på både køn og alder, når vi beskæftiger os med emotionel intelligens og høj begavelse.
Har du hængt på gennem det hele følgetonen om dette emne, så får du her den endelige konklusion på metastudiet:
Vi kan ikke læne os op ad en overbevisning om, at højtbegavede har en høj emotionel intelligens. Der er store individuelle og kønsmæssige forskelle. Forskellen i IQ mellem de højtbegavede og sammenligningsgruppen er meget højere end forskellen i deres modenhed. Dette taler direkte ind i noget af det allermest udfordrende i familier med højtbegavede børn, nemlig den asynkrone udvikling. Intellekt og modenhed følges ikke ad 1-til-1. Det indebærer også, at der kan være en større intellektuel forståelse af noget, end en følelsesmæssig forståelse. Er du nysgerrig på at vide mere om den asynkrone udvikling, kan du finde en publikation, jeg har skrevet om det, om det lige her: https://www.deafranck.dk/publikationer/
Højtbegavet og umoden # 5
Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?
Nu blev det tid til næste forskningsspørgsmål i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie, og det lyder som følger: ”Er der tegn på kønsforskelle i emotionel intelligens mellem højtbegavede mænd og højtbegavede kvinder?”.
Der var en signifikant forskel på kønnene, men effektstørrelsen var lille. Effektstørrelsen fortæller os, hvor stærk sammenhængen er mellem de ting, der bliver undersøgt. Hvis den ene ting er høj, er den anden ting så også høj? Hvis den ene ting er lav, er den anden ting så også lav? Her var forskellen mere end bare tilfældig, men mindre end markant.
Og hvem fik så de højeste scores?
Det gjorde de højtbegavede kvinder – men altså, de sneg sig kun liiiiiige akkurat ind på førstepladsen. Summa summarum: Der ER en kønsforskel, men den er ikke ret stor.
Højtbegavet og umoden # 4
Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?
Næste del af forskningsspørgsmål 2 i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie får lov til at fylde i dag. For genopfriskningens skyld var forskningsspørgsmål 2: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter alder, køn, testvurderingstype og færdigheder i emotionel intelligens?”.
I dag ser vi på færdigheder i emotionel intelligens, og derfor lyder spørgsmålet: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter færdigheder i emotionel intelligens?”. Her ser vi altså nærmere på de konkrete områder, som den emotionelle intelligens udgøres af.
De tidligere oplistede testvurderingstyper måler på delvist overlappende færdigheder, men der er iboende nuancer. I metastudiet foretog forskerne en analyse af disse færdigheder, hvilken viste, at de højtbegavede elever lå bedre i forhold til tilpasningsevne, optimisme og forekomst af glæde sammenlignet med deres jævnaldrende normaltbegavede. Disse fund er afgørende, da tilpasningsevnen skal bruges, når de højtbegavede skal tilpasse sig til miljøer, de ikke matcher så godt med intellektuelt.
Forekomsten af glæde og optimisme er et positivt fund, og falder dermed i den gruppering indenfor forskningen, som hælder til, at der ikke ses øget risiko for psykiatriske udfordringer i form af depression og angst hos de højtbegavede.
I alle færdigheder indenfor den emotionelle intelligens lå de højtbegavede bedre end de normaltbegavede – fraset stresshåndtering og intrapersonelle færdigheder. I forhold til disse to understreges behovet for at sætte ind overfor perfektionisme, høje forventninger til sig selv, akademiske udfordringer og relationer til jævnaldrende.
Og så er endnu et godt spørgsmål: ”Er der egentligt forskel på de højtbegavede i forhold til køn?”. Det ser vi på næste gang.
P.S. Billedet viser en rigtig fin kamæleon – den tilpasser sig nærmest intuitivt til sine omgivelser.
Højtbegavet og umoden # 3
Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?
Vi forsætter føljetonen i denne opdatering, hvor vi tager fat i endnu en del af forskningsspørgsmål 2 i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie. For genopfriskningens skyld var forskningsspørgsmål 2: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter alder, køn, testvurderingstype og færdigheder i emotionel intelligens?”.
I dag ser vi på testvurderingstype, og dermed lyder spørgsmålet: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter testvurderingstype?”.
De anvendte testvurderingstyper var f.eks.:
– EQ-i
– SSEIT
– MSCEIT
– TEIQue
Disse er vidt forskellige typer. Nogle af dem er selvrapporteringer og andre er reelle afprøvninger på evne. Der kan i alle former for undersøgelser være vigtige forhold at tage hensyn til og forstå, når man skal tolke et resultat.
I en del spørgeskemaer til forældre, som udfyldes ved eksempelvis psykiatriske udredninger eller større psykologiske undersøgelser, er der indbyggede mål for overdreven positive udsagn eller overdreven negative udsagn samt inkonsistens (altså om man svarer forskelligt på ellers enslydende spørgsmål). Man ved, at det kan have en betydning, hvordan forældrene ser barnet, ønsker at vise vanskelighederne eller forstår dem, og her kan disse mål være med til at fremme en hjælpsom dialog herom.
Selvrapporteringer har andre opmærksomheder, hvor man også ofte ser på inkonsistens (det der med at svære forskelligt på ellers enslydende spørgsmål). Derudover er sammenligningsgruppen vigtig, altså den gruppes besvarelser, selvrapporteringen sammenlignes med. Ved selvrapporteringer ser man også på, om der mon svares efter hvad man forventer, andre gerne vil se. Det kan være, at man svarer på en måde, der dækker for vanskelighederne af skam for at gøre dem synlige. Det kan være, at der svares ekstremt negativt, fordi man er i affekt på det pågældende tidspunkt. Eller det kan være noget helt tredje.
En reel afprøvning/testning er en måling, der i højere grad kan være objektiv, dersom den ikke blot afhænger af testadministrators fortolkning. Her bliver personens evner sat i spil, og der ses på, om et bestemt forhold eller en bestemt kunnen er til stede. Det kan være, det afhænger af fortolkningen hos testadministrator (ofte en psykolog), men det kan også være, at der er tale om multiple choise eller anden form for rigtig/forkert-svar.
Det er altså kendt viden, at man skal være varsom, når man skal læse ethvert resultat. Hvad viste metastudiet så? Der var rent faktisk en forskel i effektstørrelsen. Effektstørrelse fortæller os, hvor stærk sammenhængen er mellem de ting, man undersøger. Hvis den ene ting er høj, er den anden ting så også høj? Hvis den ene ting er lav, er den anden ting så også lav?
Effektstørrelsen i metastudiet var større, når en evnebaseret testvurderingstype blev brugt, end når der var tale om selvrapportering. Når der var tale om en decideret afprøvning på evner, sås et sammenhæng med delelementer af intelligensen, og det var dermed til fordel for de højtbegavede. Sagt på en anden måde: Jo højere intelligenscore (på udvalgte områder), jo højere score på evne til emotionel intelligens i den evnebaserede testvurderingstype. Ved selvrapporteringerne sås en knapt så stor effektstørrelse, hvilket kan skyldes, at særligt yngre børn kan være udfordrede i at vurdere tilnærmelsesvist objektivt, og i højere grad kan lade sig lede af affekt.
En vigtig pointe her er altså subjektivitet. Den kan være med til at forklare, hvorfor jeg oplever en forskellighed i forhold til andre. Netop forskellighed er noget, mange højtbegavede kæmper med i en version der over tid bliver til en følelse af forkerthed.
Vi skal derfor huske at spørge ind til: ”Hvad oplever jeg selv, hvordan bedømmer jeg mig selv, hvordan ser jeg konteksten…?”.