Højtbegavet og umoden # 2

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

I dag tager vi hul på forskningsspørgsmål nummer 2 i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie. Forskningsspørgsmål 2 var: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter alder, køn, testvurderingstype og færdigheder i emotionel intelligens?”.

Selvom de er grupperet under ét, så er der i virkeligheden mange spørgsmål at besvare her. Vi tager dem fra en ende af, og vi starter med køn. Spørgsmålet lyder derfor: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter køn?”.

Vi har måske tendens til at tænke, at der er forskel på pigers og drenges modenhed, men her fandt sammenligningen sted indenfor samme køn, og fundet var interessant. Studiet viste, at der rent faktisk var noget at komme efter i forhold til køn. Forskellen mellem de højtbegavede og ikke-højtbegavede drenge var større end forskellen mellem de højtbegavede og ikke-højtbegavede piger.

Det er oplagt at tænke, at pigernes grundniveau af modenhed på en del områder generelt er højt, og det kan måske forklare, at der ikke var lige så stor forskel på pigerne som på drengene. Den nærmere årsag til forskellen melder studiet dog ikke noget om, og dermed vil det være et oplagt område at kaste mere lys på i forskningsmæssige sammenhænge.

 

Højtbegavet og umoden # 1

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

I 2020 foretog Alabbasi, Ayoub og Ziegler et imponerende grundigt metastudie af dette ud fra det overordnede spørgsmål: ”Er højtbegavede elever mere følelsesmæssigt intelligente end deres ikke-højtbegavede jævnaldrende?”.

De satte sig for at se på 4 områder. I de kommende dage kan du følge med i, hvad de 3 andre områder var. I dag tager vi hul på det første. Første forskningsspørgsmål var:
”Har højtbegavede elever et højere niveau af emotionel intelligens end ikke-højtbegavede elever?”.

De inkluderede studier så på emotionel intelligens via forskellige målinger, f.eks.
– EQ-i
– SSEIT
– MSCEIT
– TEIQue
Disse giver mål for emotionel intelligens som en kombination af blandt andet selvrespekt, følelsesmæssig selvbevidsthed, selvstændighed, empati, tolerance, fleksibilitet, forståelse for andres følelser og følelsesregulering.

Gennem grundige statistiske analyser og et gennemtænkt kodningsdesign med stærk kvalitetssikring af data, fandt de indikationer på, at de højtbegavede elever signifikant overgik ikke-højtbegavede elever i forhold til den emotionelle intelligens – men det var dog ikke helt så enkelt igen, for med det detaljerede blik på, så forskerne, at forskellen kunne tolkes som værende beskeden. Der sås derudover store individuelle forskelle i grupperne.

Tidligere forskning og litteratur har vist, at højtbegavede elever i stigende grad efter IQ kan have flere sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, men da metastudiet ikke havde adgang til nøjagtig IQ-score for alle individerne i studierne, kunne der desværre ikke søges yderligere svar på dette. Det er vi ellers ganske mange, der godt kunne tænke os dybere indsigt i!

Svaret på det første af de fire forskningsspørgsmål er således: ”Ja” men det er også ”i beskedent og individuelt omfang”.

Botanisk Athene

Posted on by Dea

Mød Athene. Denne version står i Botanisk have og nyder lidt skygge i disse varme dage.

Athene står for mange ting, og en af disse ting er visdom. Visdom giver os indsigt i vores liv og de beslutninger, forhold og udfordringer, det byder os. Visdom repræsenterer også dømmekraft som følge af indsigten. Går man i Botanisk have i København kan man møde denne udgave.

Går man online i stedet for, kan man også møde Athene og blive mere vis, for Atheneskolen holder online informationsmøde d. 18/8 kl. 17:00 – 18:00 for interesserede forældre til kommende elever. Mødet vil handle om høj begavelse, netværk, test og mere til.
Du kan se mere og finde linket lige her: https://atheneskolen.dk/nyheder/online-informationsmoede/

God fornøjelse.

Fuhlendorff og venner

Posted on by Dea

I fredags var jeg på Comedy zoo for at se Fuhlendorff og venner. Hvad har det med høj begavelse at gøre? Det kan du læse mere om her:

Christian Fuhlendorff er nemlig ambassadør for Gifted Children i Danmark (GC). Ambassadørerne har til formål at medvirke til at sprede det gode budskab om højtbegavede børn. Christian Fuhlendorff har skrevet følgende om sin rolle som ambassadør:

„Har du hørt om Gifted Children? Gifted Children er forening for højt begavede børn, som jeg har haft den glæde at underholde til deres årlige sommerlejr, en del gange efterhånden. Og tro mig, de er nogle af de skarpeste knive vi har liggende i den danske skuffe, men de forbliver kun skarpe hvis vi husker at slibe dem rigtigt.
I dagens Danmark tager vi ikke særligt hensyn til de højt begavede børn. Det er som om man tænker: “De skal jo nok klare den”. Men burde de ikke have muligheden for at udleve deres potentiale? Tænk, hvis vi går glip af en kræftkur, en banan hvor skralden ikke brækker irriterende af, eller et godt stand up show? Det sidste er nok ikke tilfældet. Det er det andet nok heller ikke.„

Og det har han helt ret i. Vi skal søge for, at de forbliver skarpe, og vi skal sørge for, at deres kreativitet plejes og udvikles.

Han skriver videre:

„Jeg havde det selv svært i skolen. Jeg ved ikke om jeg var et særlig begavet barn eller om det var fordi jeg havde en diagnose af en art. Jeg kan godt lide ideen om det første. Skolepsykologen kunne godt lide ideen om det sidste. Under alle omstændigheder – jeg ved hvordan det er at kede sig i skolen, fordi der ikke bliver taget hensyn. Det er i hvert fald en sag jeg godt vil støtte op om, derfor sagde jeg også ja, da jeg blev spurgt om jeg ville være ambassadør for foreningen‟.

Hvad er det så, den forening kan? Gifted Children er et netværk for familier med højtbegavede børn. Her kan familierne møde hinanden, udveksle erfaringer, få gode oplevelser med ligesindede og føle sig velkommen på en fordomsfri måde. Gifted Children arbejder for at fremme trivslen og vilkår hos de højtbegavede, og stiller konsulenter til rådighed, som kan fortælle skoler og institutioner mere om, hvad det vil sige at være højtbegavet.

Er du nysgerrig på at vide mere, så kig her: https://giftedchildren.dk/

 

 

Sankt Knud Lavard Skole

Posted on by Dea

Det er så dejligt, at der er stigende fokus på de højtbegavede i skolerne. Der er ikke længe til, at der træder ny lov i kraft omkring identifikation og testning af samt differentiering for de højtbegavede, og derfor er det vigtigt, at skolerne begynder at opkvalificere og kompetenceudvikle blandt skolens ansatte.

I dag havde jeg fornøjelsen af en motiveret flok lærere og ledere fra Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby. De ønskede mere viden om og indsigt i, hvad det egentligt vil sige at være højtbegavet. Så, det fik de!

Spørgelysten var stor, og det var tydeligt at se, hvordan refleksionerne meldte sig i forhold til, hvem på de forskellige årgange, det mon kunne handle om.

De er på Sankt Knud Lavard Skole rigtig godt på vej med dette afsæt, og med en stærk ledelsesmæssig forståelse af behovet for at møde de højtbegavede elever optimalt, så ser det lyst ud for de elever, der lige om lidt møder ind efter en god og varm sommerferie.

Er I nysgerrige på jeres skole, jeres barns skole eller i skolebestyrelsen på at vide mere om de højtbegavede, så kan I læse mere her: https://www.deafranck.dk/foredrag/

Hurtige hjerner

Posted on by Dea

I weekenden var jeg på kunstudstilling, og her fandt jeg dette billede. Hvis du har højtbegavede børn kan du muligvis genkende billedet. Det er nemlig originalmaleriet, der danner for- og bagside på bogen „Hurtige Hjerner‟ af Heidi Karina Schiøtz.

Jeg anbefaler ofte bogen til dem af mine klienter, der har børn i top 5% intelligensmæssigt, for den henvender sig netop til dem. Sidder du derude og overvejer, hvad du skal læse i ferien, så kan denne bog være et godt bud på større indsigt.

 

https://www.saxo.com/dk/hurtige-hjerner_heidi-karina-schioetz_haeftet_9788797266809?gclid=CjwKCAjwquWVBhBrEiwAt1KmwohaNGf8aYTKoh_b3oiyT79Suz0tttUzoR9OQtnvDx6jkl9VxmDUVxoCA64QAvD_BwE

Pæoner

Posted on by Dea

Jeg elsker pæoner – og jeg elsker mit job! Endnu en fredag går jeg på weekend efter en uge fuld af indsigt for de voksende børn og familier, der har lagt deres tillid hos mig.

Med alle disse kontakter følger et stort ansvar for at forstå, beskrive og se det fulde potentiale. Det handler om nuancer, dybder, sammenhænge og brudte logikker. I visse tilfælde handler det også om at bære håbet, hvis hverdagen er svær og virker uoverskuelig for dem. Nogle kommer til mig med svær mistrivsel, andre kommer for at få større forståelse, andre igen ønsker afklaring – og så er der alt det andet… Det er helt afgørende at forstå enhver klient ud fra et holistisk syn. Vi skal have mere end bare et IQ-tal. Vi skal se på personen, intellektet, bagagen, hverdagen, udfordringerne, ønsker for fremtiden og temperament. Det er meget mere til et menneske end „bare‟. Ethvert menneske, uanset alder, er en opdagelsesrejse.

Jeg er dybt, dybt taknemmelig for at blive valgt til som tourguide på rejsen på denne måde, for det er sårbart at invitere et andet menneske ind og så tæt på. Det er noget af det, der gør mit job så vidunderligt.

Tak til alle jer, som i denne uge, i tidligere uger og i kommende uger har besøgt eller kommer til at besøge mig. Weekenden kommer til at stå på mere godt til jer, som følger med i mit virke. Jeg brygger på noget rigtig godt!

Flere vanskeligheder med høj IQ?

Posted on by Dea
Højtbegavede børn har mange flere problemer, end normaltbegavede børn. Eller har de?
 
Et stort kohortestudie publiceret i 2016 siger noget andet. Her så Peyre, Ramus, Melchior, Forhan, Heude og Gauvrit på emotionelle, adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder blandt børn med høj IQ sammenlignet med normaltbegavede børn i førskolealderen.
 
De undersøgte 1100 børn fra den såkaldte EDEN mother–child cohort i aldersgruppen 5 til 6 år. De identificerede adfærdsmæssige, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder via spørgeskemaet „Strengths & Difficulties Questionnaires‟, som forældrene udfyldte. IQ’en blev identificeret ud fra totalscore på børnenes WPPSI (i dette tilfælde WPPSI-III – i dag bruger vi aktuelt WPPSI-IV) som for høj-IQ-gruppen skulle være på mindst 130. Dette gjorde sig gældende for 23 af de 1100 børn. 1058 af de andre børn lå mellem 70 og 130 og udgjorde sammenligningsgruppen.
 
Resultaterne viste, at til trods for, at der ofte lyder fortællinger om, at børn med høj IQ har disse vanskeligheder, så kunne de ikke påvise dem i den ret store gruppe af undersøgte førskolebørn. Der var til at starte med en marginalt lille sammenhæng mellem høj IQ og emotionelle udfordringer ved 5-6 årsalderen, som dog ikke holdt ved nærmere statistisk undersøgelse.
 
Jeg oplever i min praksis, at forældre til højtbegavede ikke har flere problemer hjemme, end forældre til normaltbegavede. MEN… Problemerne slår mig som værende mere intensive, og dette harmonerer godt med et helt centralt kendetegn for mange af de højtbegavede, nemlig at de kan være meget intense og asynkront udviklede. Dét er vigtigt at huske, når man rådgiver familierne, for det har betydning for forståelsen og for de passende interventioner.
 
Læs evt. mere i min publikation om følelser og asynkron udvikling her: https://www.deafranck.dk/publikationer/