Hvordan er det med søvn og de højt begavede?
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om. Her er svaret på dette spørgsmål.
Der er lavet forsvindende lidt forskning i søvn og højt begavede, og den smule der er står på et usikkert fundament. Jeg vil fremhæve et enkelt studie af Cook, Hippmann og Omerovic fra 2020, fordi der i dette studie er en større population, der er undersøgt og over længere tid.
Studiet tager afsæt i forældrerapporterede søvnproblemer hos børn i alderen 1, 2, 3 og 11 år, samt deres mentale sundhed i alderen 5, 7 og 11 år. Børnene blev identificerede som højt begavede ved en IQ ≥ 120, og der var 192 børn som opfyldte kriteriet. De blev sammenlignet med børn med en IQ < 120, og det var det 1015 børn af.
Ud fra forældrenes rapporteringer på spørgeskemaer fandt forskerne frem til, at der ikke var nogen signifikante forskelle på forekomsten af søvnproblemer mellem de to grupper i de forskellige alderskategorier. I forhold til den mentale sundhed viste det sig, at de højt begavede børn havde 66% mindre risiko for at udvikle psykiske problemer ved 11 års alderen.
Så, denne undersøgelse finder altså ikke belæg for at sige, at der er søvnproblemer hos højt begavede fordi de er højt begavede. Der kan imidlertid være andre ting på spil. En hel del af mine klienter oplever at de skal bruge noget tid, når dagen går på hæld, til at tømme ud i tankerne. De fylder og optager opmærksomheden, når barnet har lagt sig for at sove. Så holdes de vågne, kalder på forældrene, står ud af sengen og går hen til forældrene i stuen. Hvad gør man så?
Flere har forsøgt sig med mindfulness og afslapningsøvelser, men mange oplever den stik modsatte effekt, nemlig at tankerne bliver endnu mere tydelige og fylder endnu mere, og så bliver det ekstra svært at sove.
Mine anbefalinger er, at man skal hjælpe barnet med at tage kontrollen over tankerne tilbage. Det gør man ligesom man gør med en bil der skider ud i glatføre: Man føler med, indtil man vinder vejgreb, og så styrer man tilbage på sporet igen. Barnet skal hellere høre en lydbog eller podcast som handler om noget interessant, eller tage fat i den runge bog om dinosaurer ovre fra reolen. De følger hjernens aktivitet. Når de har fået tankerne sporet ind på det, de sidder med i ørerne eller hænderne, så kan de stille og roligt drosle aktiviteten ned og rette tilbage på sporet igen. Så er der ro. Så er der styring. Og så er der en rar nattesøvn i vente.
Man må altid huske på, at der er forskellige årsager til at tankerne fylder. Der kan være tale om:
– Overstimulering
– Understimulering
– Kognitivt mismatch mellem evne og eksekutiv funktion
– Følelsesmæssigt pres
– Bekymringer
– Begejstring
– og mere til.
Ovenstående er ikke udtømmende, og det kræver naturligvis at man spørger nysgerrigt ind til sit barn, for at finde frem til en præcise grund. Det er ikke i ulvetimen, vi skal arbejde for at skabe balance til søvnen. Dér brandslukker vi. Udenfor ulvetimen forebygger vi, og her er barnets egen fortælling en vigtig brik i puslespillet.
