Ikke en test men en undersøgelse

Posted on by Dea
Højtbegavede børn er vidt forskellige – heldigvis! Det er en af de ting, som gør mit arbejde så spændende. Jeg har flere gange haft fornøjelsen at teste enæggede tvillinger, som jo i sagens natur har ens arvemateriale, og har set de interessante fænomener omkring intelligensens natur og relative formbarhed udspille sig.
 
Jeg „tester‟ ikke bare. Jeg undersøger. Alle tal skal akkompagneres af en livshistorie, en fortælling, en forståelse og derudfra en indsigt.
 
Jeg har mødt mange familier i min klinik, og i flere tilfælde har jeg både haft selskab af små og større søskende til forskellige former for testninger og undersøgelser. De er alle forskellige, og min fornemmeste opgave er at finde frem til, hvordan det enkelte barn skal beskrives. Derudfra kan interventionerne bestemmes – i dagtilbud, i skole eller i gymnasiale sammenhænge.
 
Der er heldigvis et stigende fokus på høj begavelse i vores samfund, og jeg oplever en velvilje i forhold til at skabe større forståelse og indsigt hos familier, i skoler, i daginstitutioner, på arbejdspladser m.m. Det er et vigtigt skridt på vejen. Jeg oplever også at blive kontaktet af specialestuderende, bachelorstuderende, foreningsliv, medier m.m., som har interesse i at blive klogere på området. Hvor er det dejligt!!
 
Trivsel er en sammensat størrelse, men gennem de konkrete interventioner samt udbredelse af viden på dette område, kan vi komme nærmere et positivt afsæt for denne.

Højtbegavet med ADHD

Posted on by Dea
Højtbegavede børn med ADHD – hvordan er det lige, de er forskellige fra normaltbegavede børn med ADHD? Det spørgsmål satte Gomez, Stavropoulos, Vance og Griffiths sig for at undersøge i 2019-2020.
 
De valgte en IQ på over 120 målt med WISC for at klassificere de højtbegavede (i den overvejende del af forskningslitteraturen ligger den på 130).
 
De undersøgte karakteristika og sværhedsgrad for uopmærksomhed (IA) og hyperaktivitet (HI) samt samlet (total) – altså de mest fremtrædende symptomer på ADHD. Derefter sammenlignede de 4 forskellige grupper:
1. Normalbegavet med ADHD
2. Normalbegavet uden ADHD
3. Højtbegavet med ADHD
4. Højtbegavet uden ADHD
 
De fandt, at gruppe 1 og gruppe 3 rapporterede markant flere symptomer på ADHD end gruppe 2 og 4. Det er der ikke noget overraskende i, men de fandt også, at de normaltbegavede med ADHD havde en højere score på IA og en højere total score end de højtbegavede med ADHD. Scoren på HI var på samme niveau.
 
Da forskerne kiggede nærmere på de enkelte karakteristika indenfor AI og HI fandt de dog, at der var tre specifikke HI-symptomer, som den højtbegavede ADHD-gruppe scorede højere på, end den normaltbegavede ADHD-gruppen nemlig „modulerer motorisk aktivitet‟, „modulerer verbal aktivitet‟ og „reflekterer over spørgsmål‟. At „modulere‟ skal forstås som evnen til at justere og afpasse.
 
Samlet set konkluderede de, at højtbegavede også kan have ADHD, men at der er en tendens til, at de er mindre uopmærksomme end normaltbegavede ADHD-børn, samt at de er bedre i stand til at modulere hyperaktiviteten.
 
Det er ingen hemmelighed, at de højtbegavede kan kompensere på mange måder, når de har en underliggende diagnose eller øvrige former for vanskeligheder. Dette studie bekræfter netop dette, men understreger også, at det er en god idé at se nærmere på kompenserende strategier hos børnene. Det finder man ikke bare frem til gennem observation, men også ved at spørge børnene!
 
Studiet sender i øvrigt en tanke i retning af Dąbrowskis „overexcitability‟. Dąbrowski mente, at højtbegavede har tendens til psykomotorisk overspænding, som udtrykkes gennem hyperaktivitet, uopmærksomhed og impulsivitet. Det lyder jo meget som ADHD, men der ER faktisk evidens for denne sammenhæng. Dog øger det også risikoen for, en underdiagnosticering af ADHD (når det virkelig er til stede) blandt børn, der er højtbegavede og samtidigt overdiagnosticering af ADHD (når det reelt ikke er dét der er tale om).
 
Det understreger behovet for særlig varsomhed, når de højtbegavede diagnosticeres.

Alt om Psykologi

Posted on by Dea
I samarbejde med Alt om Psykologi bringer jeg her op til weekenden en artikel om de højt begavede børn.

Højt begavede børn kan ligesom alle andre børn have vanskeligheder med indlæring og udvikling. Men vanskelighederne kan være svære at opdage for andre, fordi den høje begavelse kan kompensere for dem.
 

Den Nationale Sundhedsprofil 2021

Posted on by Dea
Dette opslag er brede, end hvad jeg normalvis lægger op. Det vedrører de mere end 180.000 danskere, herunder unge fra 16-24 år, som i 2021 har svaret på godt 100 spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Svarene er blevet tygget igennem og blev for få dage siden frigivet i Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
 
Der er ingen tvivl om, at resultatet er påvirket af pandemien, for når man ser på det, der kaldes for „den mentale helbredsskala‟, så er der sket en markant stigning i andelen af personer, som har en lav score. Andelen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år, som har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, men begge køn er under pres.
 
For alle aldersgrupper ses en stigning fra 2010 til 2021 på 7,4 procentpoint i andelen med en lav score på den mentale helbredsskala.
 
Jeg har oplevet flere variationer under nedlukningen:
 
– Jeg har mødt de højtbegavede børn i normalskolen, som er kommet i mærkbar bedre trivsel som følge af at slippe for de rammer, de ikke har profiteret af.
 
– Jeg har mødt de højtbegavede børn i tilpassede rammer, som har savnet deres klassekammerater og er blevet påvirket af at mangle deres selskab.
 
– Jeg har mødt de forældre, der har haft stor bekymring for deres højtbegavede børns trivsel under nedlukningen, uden at børnene reelt var påvirket.
 
– Jeg har mødt bekymrede børn, som har mistrivedes under nedlukningen. Først og fremmest grundet store tanker og bekymringer omkring, hvad det hele skulle føre til.
 
– Og mere til…
 
I en sammenfatning er der ikke plads til alle nuancerne, og det er også okay, for det gør at vi som samfund kan foretage justeringer, der imødekommer behov hos så mange som muligt. Hverdagen leves ikke i en rapport, men hjemme i de danske hjem.
 
Kig på hinanden og tag jer tid til at observere ændringer i adfærd.
 
Lyt til hinanden uden telefonen som forstyrrende element.
 
Brug tid på nærvær – bare fordi.
 
Der er heldigvis også gode budskaber på andre sundhedsrelaterede områder. Du kan læse mere her: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2022/Danskernes-sundhed
 

Kreativitet og høj IQ

Posted on by Dea
Høj IQ gør dig mere kreativ!
 
Har du også hørt det udsagn før? Så skynd dig at glemme det, for det passer ikke. Jeg har tidligere spurgt jer, som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om. Kreativitet og høj IQ var blandt det efterspurgte.
 
Kreativitet kan defineres som en udforskende og improvisatorisk proces, der ikke nødvendigvis har et produkt i sigte. Der er et stort procesfokus og ikke nødvendigvis et fokus på resultatet af processen, altså implementeringsdelen eller det, der skal skabes.
 
Innovation har i modsætning til kreativiteten fokus på resultatet. Kreativitet indgår som delelement i innovationen, men til forskel fra kreativiteten i sig selv, har det innovative altså et udførligt element i sig. Det sigter på at forbedre en måde at gøre ting på, så resultatet opnås hurtigere, bedre eller i større omfang.
 
Det er muligt at vurdere kreativitet objektivt. Der findes faktisk et testbatteri til netop dette formål. Det hedder Evaluation of Potential Creativity (EPoC) og måler på den kreative begavelse, herunder den divergente og konvergente tænkning. Den divergente kan bedst sammenlignes med definitionen af kreativitet, hvor den konvergente bedst kan sammenlignes med definitionen af innovation.
 
Studier og metastudier har set på kreativitet og IQ, og visse studier har vist, at der er en beskeden sammenhæng mellem IQ og kreativitet, men kun op til en IQ på omkring 120. Derefter stopper sammenhængen. Denne idé om en tærskelværdi er efterprøvet adskillige gange, men der er ingen solide resultater til at bevise tærskelværdien. Jauk et al. (2013) kommer tæt på, men kan ikke bevise den uden krav til intellektuel formåen.
 
Et gennemgang og efterfølgende hypotestest af Guignard et al. (2016) sammenfatter resultaterne og konkluderer om forskellen mellem højtbegavede (IQ > 130) og andre (IQ < 130): „We found low to null correlations between WISC-IV and EPoC scores for both groups. This result supports the hypothesis that cognitive processes involved in creative expression are quite distinct from those evaluated in classical intelligence tests‟.
 
Det er værd at huske, at den højtbegavedes stærke evne til mønstergenkendelse giver forudsætninger for at være innovativ i sig selv – men ikke nødvendigvis særligt kreativ. I disse tilfælde vil der være særligt fokus på det konvergente. Slipper vi de innovative kræfter løs med en høj IQ, så kan det kombineret med kreative individer give nogle af verdenshistoriens største opfindelser.
 
Mennesker har brug for mennesker – kreative såvel som innovative!
 

Testning af de højtbegavede børn

Posted on by Dea
Testning af højtbegavede børn.
 
Der er indgået en aftale i Folkeskoleforligskredsen om et styrket fokus på højt begavede elever gennem tidlig opsporing og nye redskaber.
 
Det indebærer kort sagt:
 
1. Hvis der opleves tegn på, at eleven er højt begavet, foretager læreren en helhedsvurdering og efterfølgende screening af høj begavelse via en tjekliste
2. De elever, som gennem tjeklisterne, og hvis der ellers i ekstraordinære tilfælde viser indikationer på høj begavelse, skal i indskolingen tilbydes en almindelig anerkendt intelligenstest hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende faglig funktion i kommunen. Testen skal afdække, om eleven er højt begavet. Der stilles ikke krav om anvendelse af en bestemt test.
3. Testens resultater danner sammen med øvrig viden om eleven grundlag for tilrettelæggelse af undervisningen.
 
SKØNT, HERLIGT, DEJLIGT! Men, punkt 2 gør mig særligt urolig. Linjerne „en tilsvarende faglig funktion‟ og „ikke krav om anvendelse af en bestemt test‟ får mig til at gribe til tasterne. Det er vigtigt, at bruge en bred test, som kan belyse forskellige aspekter af begavelsen, og ser man efter hos forlagene, der udvikler og sælger disse tests, så peger pilen én vej på nuværende tidspunkt, nemlig på en WISC-V.
 
Jeg ville ønske, at det var afgrænset klart og tydeligt, hvem der skulle undersøge disse børn, deres kvalifikationer og faglige baggrund, samt mere snævert hvilken test, der skulle anvendes. Undervisningsdifferentiering for disse børn er nemlig mere end bare en samlet niveauforskydning. Det er så meget mere komplekst i denne ende af normalfordelingen.
 
Det er kun psykologer, som må administrere en WISC-V-test, og det er der gode grunde til. Vil du vide mere, så har jeg lavet en publikation omkring testning af højtbegavede børn i al almindelighed.
 
Find den her:

Hvordan taler vi om krigen?

Posted on by Dea
Højtbegavede børn og Ukraine/Rusland.

Forældre til højtbegavede børn kæmper ofte med den asynkrone udvikling mellem følelser og intellekt. Disse dage er bestemt ingen undtagelse, for der er propfyldt med information, misinformation, bekymring og billeder fra ubehagelighederne østpå.

Alle børn kan blive bekymrede, alle børn kan smittes af stemningen, alle børn kan blive bange. De højtbegavede har lige et gear ekstra. De kan f.eks. høre ordet „ballistisk missil‟. Måske kender de allerede til ballistiske missiler fra en forudgående interesse. Måske googler de det, eller søger på YouTube. De husker ordet!! Og de kan læse sig til ting, som kan bekymre dem. De læser måske om styresystemerne, om atomsprænghoveder og om hvor langt nogle af missilerne kan række – og så ryger nattesøvnen og appetitten.

Med en meget stor retfærdighedssans, forståelse af normer og etik, så vil ængsteligheden vokse i maven. De vil tage en langt større intellektuel forståelse ind, end følelserne kan rumme. Tankerne bliver flere og mere abstrakte. De kører ikke i ring, men vokser sig større og større. „Kan min familie også komme i krig?‟. „Skal min far være soldat?‟. „Kan et ballistisk missil ramme vores hus?‟. I disse dage er det utroligt vigtigt at skærme børnene så meget som muligt, men i fuld erkendelse af at det ikke er muligt og heller ikke hensigtsmæssigt at holde dem helt uvidende, så er det afgørende, at man som forælder taler med børnene om det.

Nogle børn kan have svært ved at udtrykke bekymringen fuldstændigt. Her kan det være hjælpsomt at tegne sammen. Hvis tålmodigheden ikke er til at tegne, så kan man printe forskellige billeder ud fra nettet med forskellige motiver (ikke krigsmotiver) og tale ud fra dem.
Spørg ind til deres tanker, spørg ind til hvilke følelser de mærker, spørg ind til deres kropsreaktion og tal sammen om, om I kan gøre noget i fællesskab. Måske skal I starte en indsamling, måske skal I donere tøj, måske skal I strikke eller sy. Selv en lille ting kan give oplevelsen af at gøre en forskel på noget, der er så langt væk, men alligevel så ufatteligt tæt på.

Vil du vide mere om det asynkrone, så har jeg en publikation om netop dette på min hjemmeside – klik under „publikationer‟ for at finde den.

Pas godt på jeres børn – og pas godt på jer selv.

Autisme og høj IQ

Posted on by Dea
 
Jeg havde fornøjelsen af at være til Science and Cocktails i DR Koncerthus i aftes, hvor den meget anerkendte Sir Simon Baron-Cohen holdt oplæg omkring autisme og opfindelser. En meget lille del af dette berørte reelt IQ, så det kriblede i mig for at få en snak med ham bagefter. Det fik jeg, og vi drøftede høj IQ hos individer med autisme, testning af begge dele og kompensationsstrategier. For en passioneret sjæl som mig, var det mere berusende med denne samtale end drinksne var!
 
Sir Simon Baron-Cohen var også i Deadline, hvor han kom ind på flere relevante ting i forhold til høj IQ og autisme, og min tidligere kollega den danske professor Thomas Werge fra Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri på Sct. Hans berettede efterfølgende om den genetiske side af sagen. Det kan du se mere om her fra 17:07 og fremefter:
 
Jeg er inviteret til senere i år at holde oplæg på den internationale autismekonference i Skive omkring højtbegavede mennesker med autisme. Der er lagt op til en interessant workshop, hvor jeg vil dele ud af min viden, erfaring og indsigt på området. Er du nysgerrig på at vide mere, så er du velkommen til at kigge forbi d. 3. og 4. november 2022. Programmet kommer her: https://www.skivekonferencen.dk/conference
 
Viden er vigtig!

Oplæg til PPR

Posted on by Dea
Hvordan skal viden om de højtbegavede børn nå ud til PPR? Hvordan kan psykologerne klædes på til at rådgive skole og dagtilbud? Hvad skal det være opmærksomme på? Og hvad med dem der også har diagnose?
 
Her er Gribskov PPR.
 
Det ved de rigtig meget om nu. Det gør de, fordi de i dag har haft besøg af mig til et oplæg om netop dette. Engagerede psykologer, talepædagoger og konsulenter samt leder brugte 3 timer sammen med mig om netop dette emne.
 
Jeg er så glad for at kunne udbrede min store viden på dette område, for dels er det vigtigt og dels er det påkrævet, når aftalen fra sidste år om screening og testning af de formodet højtbegavede træder i kraft.
 
Mon din kommunes PPR også er nysgerrig på at vide mere? Mon din skole eller dit barns skole er nysgerrig? Jeg kan kontaktes på kontakt@deafranck.dk.
 
God weekend derude!

Skal det være en diagnose?

Posted on by Dea
Skal det være en diagnose at være højt begavet?
 
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om, og dette spørgsmål er på listen over efterspurgte emner.
 
Når man er højt begavet, så adskiller ens potentiale sig fra de fleste andres. Den højt begavede med en IQ på 130 eller derover ligger 2 standardafvigelser over medianen på 100, og det svarer til, at der kun er ca. 2,1% som ligger i samme niveau eller højere. Det giver et signifikant anderledes afsæt for at forstå verden.
 
Højt begavede tager stilling til de mange indtryk, de tager ind. De systematiserer, de ræsonnerer over dem, de grupperer dem i nye forståelser og de husker dem – længe. De kan indgå i et væld af forskelligartede sammenhænge og formå at skabe mening i dem, til trods for at de aldrig før har været i noget lignende.
 
Man kan sammenligne det med at sætte dem af midt i en skov, de aldrig har været i før, og så vil de være godt i stand til at ræsonnere sig vej ud af skoven igen. De vil observere beplantningen, lysninger mellem træerne, hældning på træer, vandhuller og spor fra dyr. De vil samle viden om skoven ved at være der, og så vil de sætte gang i sandsynlighedsscenarierne, hvor de ræsonnerer kvantitativt eller logisk og abstrakt, og dermed finder de frem til en sandsynlig fremfærd, der guider dem ud af skoven igen.
 
Højt begavede er i sandhed begavede med et større spektrum af potentialer, og det bør ikke være en diagnose. Diagnoser handler om lidelser og funktionsnedsættelser. Høj begavelse er ikke en lidelse eller en funktionsnedsættelse.
 
MEN! Det kan det blive. Højt begavede vil have behov for et miljø, hvor de trives. Det er langt fra alle højt begavede, som trives i den almindelige folkeskole, i fritidsaktiviteterne, på gymnasiet eller på jobbet, og dét kan føre forskellige lidelser med sig. Det kan være angst, depression, stress, belastningsreaktioner eller andet, og disse lidelser er diagnosticerbare. Så, har en højt begavet samtidigt en lidelse, så kalder det på en diagnose – af lidelsen, og ikke intellektet.
 
Jeg har skrevet om tidligere, at der er forskning, som peger i forskellige retninger, hvad angår risiko for lidelse, når man er højt begavet. Forskerne kan ikke blive enige, og kan påvise både forhøjet og formindsket risiko.
 
Så, mit svar på spørgsmålet er: Nej, det skal ikke være en diagnose at være højt begavet.