Fordi jeg siger det!

Posted on by Dea
Når vi er nysgerrige på et mere beskrivende perspektiv, så må vi se i retning af den kvalitative forskning. Og når vi så kigger den vej, så kan vi passende få øje på Brigandi, Weiner, Siegle, Gubbins og Little, som i 2018 publicerede et studie af 20 højt begavede elever, disses forældre og lærer. De tog afsæt i en model, som Siegle sammen med McCoach har udviklet. Den hedder Achievement Orientation Model, og er brugt flittigt i forskningen efterfølgende, samt valideret ad flere omgange, blandt andet i 2014 af Ritchotte, Matthews og Flowers.
 
Studiet viste, at eleverne profiterede af at læreren havde uddannelse i hvad høj begavelse er og hvad undervisning af højt begavede elever kræver. Det viste også, at de havde gavn af at undervisningen både adresserede den intellektuelle og den følelsesmæssige udvikling.
 
Derudover var der en anden væsentligt pointe, nemlig at eleverne var glade for en homogen gruppering med ligesindede jævnaldrende. Det at kunne samarbejde, sameksistere og samtale med andre med samme afsæt, var af stor betydning.
 
Pointen? Ja, det siger sig selv. Hvis eleverne skal mødes hensigtsmæssigt, udvikle sig og profitere af deres uddannelse, så skal der noget andet til, end det de mødes af i dag – for apropos kvalitative studier, så siger de det nemlig selv!

Det tager lærerne sig vel af!

Posted on by Dea

Hvorfor er det overhovedet vigtigt at udbrede viden om højt begavede børn? Det tager lærerne sig vel af!

Det er en dejlig tanke, men lad os lige se på, hvad lærerne egentligt ved om højt begavede elever først. Heyder, Bergold og Steinmayr kastede sig i 2018 ud i denne øvelse og publicerede deres forskning i en artikel efterfølgende. De undersøgte 63 tyske gymnasielæreres viden på området via en test med 38 udsagn om højt begavede elever, og mulighed for at svare sandt/falsk/ved ikke. Det lyder jo nemt nok for lærerne, men det viste sig, at de i gennemsnit svarede korrekt på blot 26,8% af spørgsmålene. De svarede forkert på 34,7% af spørgsmålene og vidste ikke hvad de skulle svare på 38,1% af spørgsmålene. Og hvad så? Kan de ikke bare læse sig ud af problemet?

Nej, for forskerne så mere end dette. De så også, at jo større læreres misforståelser var, jo mere negativ var deres holdning overfor at skulle stimulere de højt begavede elever. De lærere som havde haft personlig kontakt med de højt begavede elever, havde en større subjektiv viden, men ikke en mere korrekt viden om området.

Der er masser af fordomme omkring højt begavede børn, og nogle af disse er så indgroede at der skal aflæres før der kan nyindlæres. Studiet er fra Tyskland, men samme forhold gør sig desværre gældende i Danmark. Spørger du mig, så bør det være en del af pensum på enhver form for uddannelse, der beskæftiger sig med børns udvikling og læring. Pædagoger, lærere, psykologer, læger, socialrådgivere. Hvor ville det være dejligt, hvis det var selvfølgeligt, for SÅ kunne vi sige, at ”det tager lærerne sig vel af!” (og alle de andre…).

For at skubbe lidt på i processen, så har jeg bidraget til Shine akademiets visuelle podcast om anvendelse af WISC-resultaterne for en lærer og forælder. Jeg er meget stolt af samarbejdet, for ud over at der er tale om dygtige folk hos Shine akademiet, så er det også en mulighed for at nå meget langt ud med viden. Det er nemt med et online kursus! Du kan se mere på www.shineakademiet.dk.

Nyt på vej

Posted on by Dea

Jeg brygger på noget nyt til min hjemmeside, som lige nu er under redigering. Det er ment som en hjælp til forældre, som overvejer at få lavet en WISC hos mig. Så snart den er klar, så lægger jeg den op, så I også kan se den. Stay tuned!

Intet mindre end perfekt!

Posted on by Dea

Perfektonisme… perfektioniseme… perfektionisme!

I 1997 undersøgte Carolyn Orange forekomsten af perfektionisme hos elever med høj begavelse og talent. Hun differentierede ikke mellem dem, men valgte at skære dem over én kam. Hun undersøgte disse elever med ”Perfectionism Quiz”, som er et spørgeskema med 30 udsagn, som eleven skal tage stilling til. Det var således en selvrapportering hos disse elever. Resultatet var ikke overraskende, at hovedparten lå højt og cirka en tredjedel lå meget højt i scoren på perfektionisme. Når man ligger meget højt, så er der tale om perfektionisme som et problem, der påvirker store dele af hverdagen. Lidt over halvdelen af eleverne havde perfektionisme i et omfang, der påvirkede visse områder af hverdagen. Ingen scorede i den mildeste kategori.

Hvorfor skal vi vide noget om perfektionisme? Det skal vi, fordi den højt begavedes hverdag er fuld af organiseringsbehov, længsel efter anerkendelse, tvivl på om egen præstation er tilstrækkelig, overtænkning, ubeslutsomhed, højere tempo og ikke mindst overspringshandlinger. Disse dele har alle elementer af perfektionisme i sig (og indgik i øvrigt også i ”Perfectionism Quiz”).

Viden om perfektionisme fik mig til at kontakte Pearson Clinical, som er det forlag, der udgiver WISC-V. Jeg har den digitale udgave, og når man sætter de to iPads som skal bruges op overfor hinanden, så stod der sort på hvidt ”Klar til testning” på den iPad barnet skulle sidde med. Da jeg skrev til Pearson Clinical i slutningen af februar i år, beskrev jeg, at denne tekst kunne virke intimiderende for visse børn. Jeg opfordrede til at man ændrede ordlyden. Det blev der taget rigtig godt imod, så ved sidste opdatering kom der ny tekst på. ”Venter på forbindelse”. Det er bare 3 ord, men det er 3 vigtige ord, og hver gang jeg ser dem, så smiler jeg på mine klienters vegne.

Specifikke indlæringsvanskeligheder og høj begavelse

Posted on by Dea
Højt begavet med specifikke indlæringsvanskeligheder. Det lyder måske selvmodsigende, men det er det bestemt ikke. Man kan nemlig sagtens have specifikke indlæringsvanskeligheder til trods for en høj IQ.

Nogle børn kæmper med dyskalkuli eller dysleksi, men der findes også andre udfordringer, som kan spænde ben på en mere diskret måde. En af disse vanskeligheder er de visuo-perceptuelle vanskeligheder, som typisk vil give udslag i en lav score i VSI og en del af RSI på en WISC (og evt. også i FHI).

Det er bestemt ikke lige til at gennemskue, om en score handler om et højt niveau i de andre indekser eller et lavt niveau i det pågældende indeks. Her skal man se nærmere på detaljerne i WISC-profilen, bl.a.:
– Hvordan er styrker/svagheder på indeksniveau?
– Hvor hyppigt forekommende er de i normgruppen?
– Er der tale om statistisk signifikante udsving?
– Hvordan ser niveauerne ud indekserne imellem?
– Hvordan påvirker forarbejdning og arbejdshukommelse resultatet?

Når jeg har mistanke om et højt begavet barn med specifikke indlæringsvanskeligheder indenfor det visuo-perceptuelle felt, så bruger jeg TVPS-4 til at belyse nærmere, hvad problemet egentligt er, for det er vigtigt at kende problemet, når man skal finde løsningen.

Vil du lære mere om TVPS-4, kan du se her: https://www.deafranck.dk/tvps-4/
 

Godt i gang

Posted on by Dea
Kompetencecafé er skudt godt i gang igen for 5 højt begavede børn. I søndags mødtes vi for 2. gang ud af 6 gange i alt. Vi havde nogle gode snakke om, hvad de hver især oplever i hverdagen, og hvordan de kan forstå dette set i lyset af deres begavelse.
 
På Kompetencecafé er det muligt at drøfte stort og småt, og man får nye indspark, andre vinkler og 10 andre ører som lytter. Børnene bliver klædt på til at forstå på nye måder, og vi følger op fra gang til gang.
 
Hvorfor er det vigtigt, at de er højt begavede? Fordi der er et fælles afsæt og den samme “normal”. Det har betydning for forståelse, tolkning og refleksionsniveauernes rækkevidde. Der er plads til at tænke, at være eftertænksom, at glædes og at græde. Og så er det hyggeligt!
 
Er du nysgerrig på at læse lidt mere: https://www.deafranck.dk/kompetencecafe/
 

Jeg kan se dig

Posted on by Dea

Jeg kan se dig!

Det er vidunderligt at blive set af andre. At føle sig dybt forstået af en anden person. Det er helt afgørende for udviklingen af ens selvforståelse. Men det er ikke altid sådan, at man bliver set, og for dem som ligger blandt de 0,1% højst begavede i befolkningen (IQ 145+) sker dette sjældent.

I sin afhandling fra 2017 påviste Tracy Vinter netop dette hos 24 voksne med en IQ på 145+. Resultaterne viste, at de sjældent følte sig set og at de oftere modtog negativ feedback på deres adfærd som er typisk for højt begavede individer. Til tider fik de ingen reaktioner men oplevede sig blot ikke-set. I de fleste interaktioner med andre, følte de sig forkerte, anderledes og misforståede.

Der viste sig en tendens til at de undertrykte deres egentlige selv blandt andre mennesker. Frem for at vise deres autentiske selv, begrænsede de altså deres naturlige måde at være på og forsøgte at præstere svarende til deres oplevelse af andres forventninger. Det er selvsagt udmattende i længden.

I en verden hvor det der er naturligt for én ikke er indenfor ”normalen”, må vi altså trække i andre forståelser. I mit terapeutiske arbejde med 145+ er jeg omhyggeligt med at se mine klienter. De oplever sjældent genklang blandt andre mennesker. De ser flere forskelle end ligheder, og med en stærk evne til at gennemskue mønstre, drage paralleller og huske hvad der er sagt, gjort og udvist gennem tiden, samler de et stort empirisk grundlag for deres følelse af at blive set eller ikke set.

Det starter allerede i barndommen, og det lægger et fundament for voksenlivet. Derfor er der som regel også et element af psykoedukation i mine terapisessioner. Det handler om at kende sit sammenligningsgrundlag, og for en med en IQ på 145+ er dette ikke 100. Det er en ganske anden ”normal”.

De kloge keder sig

Posted on by Dea
De der kloge børn keder sig i skolen!
 
Det er noget, jeg ofte hører. Sprogbruget afslører den helt fundamentale uvidenhed omkring højt begavede børn.
 
Først og fremmest, så er man ikke nødvendigvis KLOG, når man er højt begavet. Man har et større læringspotentiale og vil i mange tilfælde evne at tænke anderledes, deduktivt og induktivt på samme tid, logisk og abstrakt. Man har ikke nødvendigvis en større paratviden, fordi man er højt begavet. Så, skal vi ikke blive enige om, at betegnelsen “kloge” bruges om dem, der reelt er kloge?
 
Dernæst er begrebet “at kede sig” helt misforstået. Det lægger op til, at det er et luksusproblem. At det er barnet, som med sin ugidelighed ikke føler behov for at engagere sig. Det er helt misforstået. Langt de fleste højt begavede børn oplever at blive understimuleret i skolen. Det er ikke deres ansvar. Det er skolens ansvar. Skolen skal i bund og grund lære deres elever at lære. Det handler om at udfordre dem til at udvikle sunde, gode, hensigtsmæssige og effektiv studievaner og -strategier. Det sker samtidigt med at eleverne står overfor opgaver, der udfordrer deres eksekutive funktioner og stiller krav til deres generelle færdigheder. Altså dér hvor eleverne kommer så langt ud på vandet, at de effektivt kan træde vande uden at frygte at drukne.
 
Jeg oplever som regel, at de højt begavede børn går glade og smilende fra en testning hos mig. De har fået lov til at komme helt op og stå på tæer. De har fået materiale, som har udfordret dem på en måde, de måske aldrig har oplevet før. De har prøvet en dialog med en voksen, som har spurgt ind til tanker, strategier og hjulpet dem selv med at sætte ord på, hvad det er, der sker inde i dem.
 
De der højt begavede børn understimuleres i skolen!

Acceleration med høj IQ

Posted on by Dea

Hvad i alverden skal vi stille op med de højt begavede børn, som af forskellige årsager ikke kan modtage undervisning på en af skolerne for højt begavede børn (f.eks. Mentiqa, Atheneskolen, Bifrost eller Leonardoskolen)? I 2017 publicerede Janna Wardman et studie af højt begavede børn (IQ 130+), som blev klassetrinsaccelereret – det vil sige, at de sprang et klassetrin over. Hun undersøgte blandt andet, hvordan de højt begavede havde oplevet klassetrinsaccelerationen. Der var en høj grad af tilfredshed hos børnene, og dette gjorde sig også gældende hos lærerne og forældrene. Udsnittet som blev undersøgt, var dog ikke så stort.

Kigger vi lidt længere tilbage i tiden til år 2006, finder vi yderligere forskning. I 2006 publicerede Miraca Gross et longitudinelt studie, det vil sige et studie som strakte sig over længere tid, mere specifikt 20 år! Her blev 60 australske unge med en IQ på 160+ set efter i sømmene. De blev primært identificeret med testen ”Stanford-Binet L-M”, som ligesom en WISC har en median og gennemsnit på 100, men dog har en lidt højere standardafvigelse. Ikke desto mindre er en IQ på 160+ meget høj! Der findes ikke så mange af denne kaliber. Faktisk svarer det til at kun ca. 170 børn ud af samtlige børn i alderen 5-13 år i Australien i 1980’erne, hvor studiet begyndte. Det er ganske få, men til trods for den sjældne forekomst formåede studiet at identificere og inkludere 60 af disse.

En stor del børnene fik mulighed for klassetrinsacceleration eller anden form for akademisk acceleration, men en del gjorde ikke. Studiet viser med tydelighed, at de børn som fik størst acceleration og blev mødt af skolens gode vilje til at talentudvikle, formåede at opnå større præstationer og en større grad af selvrealisering. De børn som fik mindst acceleration og mindst fokus på talentudvikling præsterede markant lavere, havde markant lavere tilfredshed og fik i en del tilfælde vanskeligt ved social interaktion. Desværre gennemførte en del af de akademisk forsømte børn ikke eksamen. Det gør helt ondt at læse.

Mange med høj IQ mødes af en omverdensforståelse om at det er et luksusproblem, og at de bare skal klare sig selv. Jeg synes forskningen taler et tydeligt sprog. Det er ikke et luksusproblem, og vi behøver fokus på og ekspertise omkring disse børn.

Jeg brænder for de højere dele af normalfordelingskurven og har gennem mange år indsamlet en enorm viden på området. Man kan kalde det en særinteresse – jeg kalder det for mit kald!

Søskendeforholdet

Posted on by Dea
Der er tendens til at højt begavede børn har højt begavede forældre og højt begavede søskende – MEN, det er ikke altid sådan. I visse tilfælde har et højt begavet barn en normaltbegavet søskende. Hvad gør det mon ved søskenderelationen? Det behøver vi ikke tænke så mange selvstændige tanker om, for det er faktisk undersøgt så sent som i 2019 af Nava Ben-Artzey Schieber.
 
142 forældre blev bedt om at beskrive relationen mellem deres højt begavede barn og den/de normaltbegavede søskende. Dette skete ved udfyldelse af “Sibling Relationship Questionnaire”. Data blev analyseret ved multivariat analyse af varians og covarians for at finde statistisk signifikante effekter ved forskellige variable. Resultatet viste, at der kun var en enkelt signifikant forskel, hvilket kom til udtryk i respekt og anerkendelse fra det/de normaltbegavede børn, hvis det højtbegavede barn var 2. eller 3. barn i rækken i forhold til fødselsorden. Der sås ingen negative konsekvenser, ingen reduktion af varme i forholdet mellem de søskende og ikke større konflikter.
 
Alt i alt kan vi af studiet konkludere, at søskendes rummelighed nok er større end vi lige går og regner med, og at det ikke er sædvanligt med en negativ effekt på søskendeforholdet.