Oplæg til PPR

Posted on by Dea
Hvordan skal viden om de højtbegavede børn nå ud til PPR? Hvordan kan psykologerne klædes på til at rådgive skole og dagtilbud? Hvad skal det være opmærksomme på? Og hvad med dem der også har diagnose?
 
Her er Gribskov PPR.
 
Det ved de rigtig meget om nu. Det gør de, fordi de i dag har haft besøg af mig til et oplæg om netop dette. Engagerede psykologer, talepædagoger og konsulenter samt leder brugte 3 timer sammen med mig om netop dette emne.
 
Jeg er så glad for at kunne udbrede min store viden på dette område, for dels er det vigtigt og dels er det påkrævet, når aftalen fra sidste år om screening og testning af de formodet højtbegavede træder i kraft.
 
Mon din kommunes PPR også er nysgerrig på at vide mere? Mon din skole eller dit barns skole er nysgerrig? Jeg kan kontaktes på kontakt@deafranck.dk.
 
God weekend derude!

Skal det være en diagnose?

Posted on by Dea
Skal det være en diagnose at være højt begavet?
 
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om, og dette spørgsmål er på listen over efterspurgte emner.
 
Når man er højt begavet, så adskiller ens potentiale sig fra de fleste andres. Den højt begavede med en IQ på 130 eller derover ligger 2 standardafvigelser over medianen på 100, og det svarer til, at der kun er ca. 2,1% som ligger i samme niveau eller højere. Det giver et signifikant anderledes afsæt for at forstå verden.
 
Højt begavede tager stilling til de mange indtryk, de tager ind. De systematiserer, de ræsonnerer over dem, de grupperer dem i nye forståelser og de husker dem – længe. De kan indgå i et væld af forskelligartede sammenhænge og formå at skabe mening i dem, til trods for at de aldrig før har været i noget lignende.
 
Man kan sammenligne det med at sætte dem af midt i en skov, de aldrig har været i før, og så vil de være godt i stand til at ræsonnere sig vej ud af skoven igen. De vil observere beplantningen, lysninger mellem træerne, hældning på træer, vandhuller og spor fra dyr. De vil samle viden om skoven ved at være der, og så vil de sætte gang i sandsynlighedsscenarierne, hvor de ræsonnerer kvantitativt eller logisk og abstrakt, og dermed finder de frem til en sandsynlig fremfærd, der guider dem ud af skoven igen.
 
Højt begavede er i sandhed begavede med et større spektrum af potentialer, og det bør ikke være en diagnose. Diagnoser handler om lidelser og funktionsnedsættelser. Høj begavelse er ikke en lidelse eller en funktionsnedsættelse.
 
MEN! Det kan det blive. Højt begavede vil have behov for et miljø, hvor de trives. Det er langt fra alle højt begavede, som trives i den almindelige folkeskole, i fritidsaktiviteterne, på gymnasiet eller på jobbet, og dét kan føre forskellige lidelser med sig. Det kan være angst, depression, stress, belastningsreaktioner eller andet, og disse lidelser er diagnosticerbare. Så, har en højt begavet samtidigt en lidelse, så kalder det på en diagnose – af lidelsen, og ikke intellektet.
 
Jeg har skrevet om tidligere, at der er forskning, som peger i forskellige retninger, hvad angår risiko for lidelse, når man er højt begavet. Forskerne kan ikke blive enige, og kan påvise både forhøjet og formindsket risiko.
 
Så, mit svar på spørgsmålet er: Nej, det skal ikke være en diagnose at være højt begavet.
 

Nytårshilsen 2021

Posted on by Dea
Et spændende år 2021 er ved at være gennemlevet, og det nye år tripper for at slå kalenderen op på 1. januar. Når jeg ser tilbage på de forgangne måneder, så mærker jeg en stor taknemmelighed overfor alle de klienter, som har lukket mig ind i deres liv og ladet mig hjælpe dem på vej med nye forståelser, indsigter og mod på mere. Det giver også mig mod på endnu mere!
 
I 2022 venter en lang række spændende projekter, produkter og udfordringer, og jeg ser frem til rejsen. Jeg ser også frem til hverdagen, hvor jeg møder flere nye klienter, og får lov til at skabe mening sammen med dem.
 
Jeg kan love jer, at det bliver et spændende år, og hver og én af jer er velkommen til at tage del i eventyret – direkte sammen med mig eller på sidelinjen gennem opdateringer og publikationer.
 
Velkommen 2022 – og godt nytår til jer alle derude!

Næste publikation

Posted on by Dea

Så skete det igen!

Jeg har mere nyt til dig! Denne gang tager vi en tur rundt i perfektionismen, som mange højt begavede børn, unge og voksne kender rigtig godt til. Seneste publikation finder du via dette link:

https://www.deafranck.dk/publikationer/

Og det er helt bestemt ikke den sidste. Jeg fortsætter med at lægge op i takt med at de færdiggøres. Der er mange i bunken, og der kommer flere til, for flere af jer har været så venlige at skrive til mig med ønsker om mere. Fortsæt endelig med det. Jeg bruger også af de mange tilbagemeldinger I er kommet med tidligere i forhold til, hvad I gerne ville være klogere på via mine indlæg. Til tider er en længere publikation mere passende.

Du kan via publikationerne måske blive klogere på:
– dit barn
– din ægtefælle
– din kollega
– din ven
– din medarbejder
eller…dig selv!

Tak for jeres gode tilbagemeldinger og begejstring. Det er skønt!

Nye publikationer på siden

Posted on by Dea
Jeg har nyt til dig! Og så er det endda langt fra sidste gang, jeg har nyt til dig. Jeg lancerer nemlig i dag min side for en lang række publikationer, jeg vil lave til dig og de andre, der kunne være nysgerrige på at blive klogere. Publikationerne vedrører højt begavede og flere af de emner, som er vigtige at kende til, når man beskæftiger sig med dem.
 
Du kan måske blive klogere på:
– dit barn
– din ægtefælle
– din kollega
– din ven
– din medarbejder
eller… dig selv!
 
Der vil løbende blive lagt flere publikationer ud, og jeg skal selvfølgeligt nok give dig besked om det, når de kommer.
 
Indtil videre har jeg lagt en op om det fænomen, jeg har valgt at kalde “hyperrefleksivitet”.
 
Værsågod!
 

Supervision og rådgivning

Posted on by Dea
Hvordan håndterer man egentligt som lærer, PPR-psykolog, inklusionsvejleder, afdelingsleder eller specialpædagog de højt begavede børn? Hvordan identificerer man dem? Hvordan understøtter man deres læring? Hvordan skaber man bedre trivsel? Hvordan bruger man resultatet af deres WISC-test til at gennemskue, hvordan de kan støttes?
 
Alt dette og meget mere var omdrejningspunktet for en rådgivning og supervision i dag på en folkeskole i Nordsjælland. De kontaktede mig for at få mere viden om disse børn, og for at få rådgivning og værktøjer til at hjælpe dem bedst muligt i deres lærings-, uddannelses- og udviklingsproces.
 
Det var tætpakket med information og gav inspiration til det videre arbejde – både overordnet og generelt.
 
Jeg er meget begejstret for at mærke det stigende fokus på de højt begavede børn i folkeskolen, og når jeg bliver inviteret ind på denne måde, så har vi muligheder for at rykke på rigtig meget og skabe en bred og dyb forståelse.
 
Noget absolut vigtigt vi også var omkring, var de højt begavede, som ikke er lige til at identificere. Det kan skyldes at deres adfærd ikke har så positive udtryk, f.eks. kan de være urolige, trække sig fra fællesskabet eller være udfordrende overfor autoriteter. Nogle af disse adfærdstræk får tankerne i andre retninger, men måske skal vi se på intelligensniveauet i stedet for. Rikke Christensen, der er medstifter af SHINE akademiet og jeg har udviklet SHINE Intelligenstjek, som er et online screeningsværktøj til lærere og pædagoger. Her tager vi afsæt i viden om, at de højt begavedes adfærd til tider kan have et “diagnoselignende” udtryk.
https://shineakademiet.dk/intelligenstjek-vejledning/
 
Og så er det dejligt at høre en begejstret PPR-psykolog sige, at det var meget relevant og brugbar viden, som var velformidlet.
 
Vil du være med? Så kontakt mig for oplæg, supervision, kursusdage eller andre forespørgsler. Vi kommer længst, når vi løfter i fællesskab.
 

TV2lorry undersøger

Posted on by Dea
De to procent.
 
Tv2lorry undersøger de to procent højest begavede børn, herunder Johanna, som i dag trives på Atheneskolen Søborg. Familien beskriver en historie som kun er alt for velkendt i min klinik. Mistrivsel, diagnosemistanker, begyndende skolevægring og en familie som i fællesskab mærkes heraf. Og de beskriver hvad der kommer ud af at mødes i de rette forståelser og rammer, samt hvor stor en lettelse det kan være at blive set. Set for den man er og det potentiale man rummer.
 
 

Venner

Posted on by Dea
Hvordan er det med venskaber og de højt begavede?
 
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om, og venskaber er på listen over efterspurgte emner.
 
En sejlivet fordom er, at højt begavede nok har høj IQ, men til gengæld ikke er særligt socialt intelligente. Det er som om der skal være en balance – er du god til noget, må du være dårlig til noget andet. Det er bare ikke sandt…
 
De højt begavede er i stand til at skabe et lige så godt, nært og velafbalanceret venskab som en normaltbegavet. Udfordringen for de højt begavede ligger som oftest i at møde en ven, som kan følge med i deres refleksioner, abstraktioner og interesser.
 
Højt begavede fordyber sig i deres interesser – og med “fordybe” menes intensiv, tilbundsgående, detaljeret og omsiggribende dygtiggørelse. Med en stor viden på et eller flere særlige områder, kan det være svært at finde andre, som har samme interesse på samme niveau. Det kan være relativt nemt at finde en anden på 7 år, som synes biler er spændende, men det kan være relativt svært at finde en anden på 7 år, som ved noget om forbrændingsmotorer og overvejer, om brint kunne erstatte benzin for at skabe mindre belastning af miljøet.
 
Mange af de højt begavede kæmper med at finde venskaber som bidrager til social, emotionel og intellektuel vækst, og de ender som oftest i en af følgende overordnede (ikke udtømmende) kategorier:
– De trækker sig og bruger tid på deres interesser i stedet for
– De bliver dominerende i venskaber med andre som lader dem sætte dagsordenen
– De lægger låg på deres autentiske selv og gør alt hvad de kan for at passe ind
– De leger opad for at finde et højere abstraktionsniveau at spejle sig i
– De leger nedad for at strukturere, organisere og orkestrere legen
 
Heldigvis er der håb forude, for jo højere op i uddannelsessystemet, de kommer, jo større chance er der for at finde andre, som har interesser, der ligner deres egne. Særligt på universitetsniveau forekommer dette. Her har de valgt en uddannelsesvej, som harmonerer med deres interesser, og det gør en stor forskel. Barnet der som 7 årig var opslugt af forbrændingsmotorer læser måske til ingeniør som voksen. Her er chancen for et interessefællesskab større.
 
Højt begavede voksne beskriver hvordan de mærker en særlig, usagt forbindelse til andre højt begavede voksne, som muliggør at de kan slappe af i selskabet og give slip på begrænsningerne af deres autentiske selv. Der er blot meget langt mellem disse oplevelser, og deres chance for at skabe et venskab gennem interessefællesskabet med andre som ikke er højt begavede, er dermed markant større.
 
Man kan sige, at der er større mulighed for venskaber gennem et fælles tredje, end gennem den direkte relation, men venskabets egenart vil være væsentlig forskellig.
 
Så, jeg tillader mig at gentage: De højt begavede er i stand til at skabe et lige så godt, nært og velafbalanceret venskab som en normaltbegavet. Udfordringen for de højt begavede ligger som oftest i at møde en ven, som kan følge med i deres refleksioner, abstraktioner og interesser.
 
Dette understøttes af forskning, bl.a. Gross, Robinson, Marwood, Janos, Jackson, Moyle, Piechowsky og flere til.
 

Autisme og højt begavede

Posted on by Dea
Hvordan er det med autisme og de højt begavede?
 
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om. Der er kommet en del spørgsmål omkring højt begavede og autisme. Her vil jeg give en overordnet opridsning.
 
Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som medfører at der er markante forstyrrelser i kvaliteten af det sociale samspil og kommunikationsmønstre. Derudover er der et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Når der står “gennemgribende” er det fordi, det er tilstede i alle situationer. Der er flere undertyper af de gennemgribende udviklingsforstyrrelser:
– Infantil autisme
– Atypisk autisme
– Retts syndrom
-Anden disintegrativ forstyrrelse i barndommen
– Hyperaktivitetsforstyrrelse med mental retardering og bevægelsesstereotypier
– Aspergers syndrom
– Andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUA)
– Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU)
 
Jeg vil her fokusere på Infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom og grupperer dem som ASF (autismespektrumforstyrrelser).
 
Højt begavede kan have flere træk, som til forveksling kan ligne ASF, men som har en anden oprindelse end ASF har. I mange tilfælde ved vi ikke, præcis hvorfor et menneske med ASF har kvalitative forstyrrelser, andet end at der er en klar, medfødt komponent. For de højt begavede er det som oftest udtryk for negative erfaringer omkring manglende stimulering i det sociale samspil, skuffede forventninger, følelsen af at være mere forskellig fra end lig med og manglende interessefællesskaber.
 
For ASF vil der forekomme en blanding af afvigende blikkontakt, mimik, kropsholdning og gestikulation, hvilket ikke ses hos de højt begavede.
 
For ASF vil der ofte ses manglende spontan delagtiggørelse af andre i det, de interesserer sig for. Det er som oftest det stik modsatte for de højt begavede, som kan være meget ekspressive omkring interesserne og tale længe (!) om dem.
 
For ASF vil der ofte ses afvigelser i talesproget uden forsøg på at kompensere med mimik eller gestik, påvirket evne til spontan samtale, brug af besynderlige ord eller sætninger på en atypisk måde, samt begrænset som-om-leg. For de højt begavede ses sjældent afvigelser i talesproget, som er til den begrænsende side. Tvært imod. Mange højt begavede har et veludviklet sprog i en tidlig alder (fraset dem med hyppige mellemørebetændelser og en lang historie med dræn, samt dem der er to- eller fler-sprogede, hvor andet kan gøre sig gældende).
 
For ASF ses ofte udtalt optagethed af interesser, som er afvigende med hensyn til indhold, fokus, intensitet og afgrænsning. Det kan også ses hos de højt begavede, men det er kendetegnende, at de ikke bliver snævre og at de formår at rykke videre til næste interesse, når den første er udtømt for viden. Det er altså ikke repetitionen i interessen, men nærmere vidensakkumuleringen, som er spændende.
 
For ASF ses ofte formålsløse rutiner eller ritualer, mannerismer, finger-basken eller andre lidt sære bevægelser. Det ses ikke hos de højt begavede.
 
For mange med ASF vil der have været symptomer før 3 års alderen, men det gør sig ikke gældende for alle. For de højt begavede vil der have været tegn på den høje begavelse altid.
 
Når jeg laver screeninger for ASF hos mine klienter, så bliver mange overraskede over, hvor meget der faktisk skal til at falde indenfor ASF-rammerne. Mennesker må gerne være anderledes, lidt sære, foretrække deres eget selskab og have besynderlige interesser – uden at vi straks skal diagnosticere! Der skal være plads til en bred normal.
 
Og så til den komplekse side af sagen: Højt begavede kan også have ASF. I disse tilfælde vil man ofte opleve, at de gør brug af deres stærke intellektuelle kompetencer til at kompensere for det diagnosen fører med sig. Det kan gøre det uhyre svært at identificere ASF hos de højt begavede, hvorfor man må være forsigtig, når man kommer op i disse intellektuelle lag. Mange højt begavede med ASF bliver meget, meget, meget udkørte efter en helt almindelig dag med konstant kompensering. Det er afgørende for disse mennesker, at det nøje afvejes, hvordan deres behov skal mødes, og det kræver uden tvivl specialpædagogiske øjne for at finde den rette vej fremad.
 

Søvn

Posted on by Dea
Hvordan er det med søvn og de højt begavede?
 
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om. Her er svaret på dette spørgsmål.
 
Der er lavet forsvindende lidt forskning i søvn og højt begavede, og den smule der er står på et usikkert fundament. Jeg vil fremhæve et enkelt studie af Cook, Hippmann og Omerovic fra 2020, fordi der i dette studie er en større population, der er undersøgt og over længere tid.
 
Studiet tager afsæt i forældrerapporterede søvnproblemer hos børn i alderen 1, 2, 3 og 11 år, samt deres mentale sundhed i alderen 5, 7 og 11 år. Børnene blev identificerede som højt begavede ved en IQ ≥ 120, og der var 192 børn som opfyldte kriteriet. De blev sammenlignet med børn med en IQ < 120, og det var det 1015 børn af.
 
Ud fra forældrenes rapporteringer på spørgeskemaer fandt forskerne frem til, at der ikke var nogen signifikante forskelle på forekomsten af søvnproblemer mellem de to grupper i de forskellige alderskategorier. I forhold til den mentale sundhed viste det sig, at de højt begavede børn havde 66% mindre risiko for at udvikle psykiske problemer ved 11 års alderen.
 
Så, denne undersøgelse finder altså ikke belæg for at sige, at der er søvnproblemer hos højt begavede fordi de er højt begavede. Der kan imidlertid være andre ting på spil. En hel del af mine klienter oplever at de skal bruge noget tid, når dagen går på hæld, til at tømme ud i tankerne. De fylder og optager opmærksomheden, når barnet har lagt sig for at sove. Så holdes de vågne, kalder på forældrene, står ud af sengen og går hen til forældrene i stuen. Hvad gør man så?
 
Flere har forsøgt sig med mindfulness og afslapningsøvelser, men mange oplever den stik modsatte effekt, nemlig at tankerne bliver endnu mere tydelige og fylder endnu mere, og så bliver det ekstra svært at sove.
 
Mine anbefalinger er, at man skal hjælpe barnet med at tage kontrollen over tankerne tilbage. Det gør man ligesom man gør med en bil der skider ud i glatføre: Man føler med, indtil man vinder vejgreb, og så styrer man tilbage på sporet igen. Barnet skal hellere høre en lydbog eller podcast som handler om noget interessant, eller tage fat i den runge bog om dinosaurer ovre fra reolen. De følger hjernens aktivitet. Når de har fået tankerne sporet ind på det, de sidder med i ørerne eller hænderne, så kan de stille og roligt drosle aktiviteten ned og rette tilbage på sporet igen. Så er der ro. Så er der styring. Og så er der en rar nattesøvn i vente.
 
Man må altid huske på, at der er forskellige årsager til at tankerne fylder. Der kan være tale om:
– Overstimulering
– Understimulering
– Kognitivt mismatch mellem evne og eksekutiv funktion
– Følelsesmæssigt pres
– Bekymringer
– Begejstring
– og mere til.
 
Ovenstående er ikke udtømmende, og det kræver naturligvis at man spørger nysgerrigt ind til sit barn, for at finde frem til en præcise grund. Det er ikke i ulvetimen, vi skal arbejde for at skabe balance til søvnen. Dér brandslukker vi. Udenfor ulvetimen forebygger vi, og her er barnets egen fortælling en vigtig brik i puslespillet.