Sensorisk overload og høj begavelse

Posted on by Dea
I 2009 så Gere, Capps, Mitchell og Grubbs på højt begavede børns følsomhed overfor deres omgivelser, og sammenlignede dem med normalbegavede børn. Allerede i 1984 påpegede Roedell, at sensitivitet var et vigtigt parameter i de højt begavede børns trivsel, og at de kunne overbelastes af sensoriske indtryk, hvilket kunne medføre mistrivsel. I 2009 undersøgte forskerholdet 80 børn med en IQ på mindst 138 målt ved en WISC-III, heraf havde 28 en IQ på over 146! Børnene var mellem 6 og 11 år gamle.
 
Forældrene blev bedt om at udfylde spørgeskemaet Sensory Profile for deres barn, og derefter tyggede forskerholdet tallene igennem. Jeg anvender Sensory Profile i min klinik, og du kan læse mere om indholdet i en sådan test her: https://www.deafranck.dk/sensory-profile-2/
 
Data viste, at de højt begavede børn var mere følsomme over for deres miljø og reagerede med øgede følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner i forhold til normaltbegavede børn. De konkluderede, at en øget sensorisk følsomhed kan være til gavn i forhold til hurtigere at opfange ny viden og læring, og at det kan også fremme empatien i sociale sammenhænge. Samtidigt understrege de, at en øget sensorisk følsomhed også kan føre til overstimulering og gøre, at det højt begavede barn trækker sig væk fra sociale sammenhænge.
 
Sensorisk følsomhed gør os i stand til at samle op på flere indtryk, og med den rette balance kan det skabe et stærkt nærvær. Det kom jeg til at tænke på i søndags, da jeg passerede denne rude på Christianshavn. Der stod NÆRVÆR, og jeg syntes det skulle deles med jer!

Overvældet!

Posted on by Dea
Jeg er helt og aldeles overvældet over den store tilslutning og interesse, jeg har mødt, efter jeg oprettede min side på Facebook til udbredelse af viden om de højt begavede børn, unge og voksne.
 
Jeg har modtaget et væld af henvendelser omkring oplæg, temadage, ekspertudtalelser, supervision og mere til, og det gør mig glad. Mit vigtigste ærinde er at udbrede viden om denne gruppe af mennesker, for at skabe større indsigt og forståelse af, hvad der egentligt er op og ned.
 
Nu går jeg på weekend efter en dejlig uge med masser af testninger, rådgivning, supervision og terapi, og ser frem til ugen der kommer og til de nye bekendtskaber og kontakter, der venter om hjørnet.
 
Er du interesseret i at vide mere om højt begavede, har du brug for en intelligenstestning, kunne din arbejdsplads have gavn at at blive bedre klædt på til denne gruppe, eller kan jeg på anden måde bidrage i din ende af verden, så kontakt mig gerne på kontakt@deafranck.dk eller på 71112456.

Skilsmisse og højt begavede børn

Posted on by Dea

Hvad sker der egentligt, når mor og far skal skilles? Alle børn oplever en skilsmisse som en stor begivenhed, der fundamentalt ændrer deres liv. Carolyn Falk foretog i 1987, altså for utroligt mange år siden, et studie af, hvad skilsmisse betyder for de højt begavede børn. Hun så på 41 elever fra mellemtrinnet, og sammenlignede hvordan højt begavede og normaltbegavede så på skilsmisse – både de børn der havde oplevet det, og de der ikke havde. Alle børnene så familien som et vigtigt fundament, og så skilsmisse som en alvorlig sag, uanset om de selv havde gennemlevet en eller ej. De hyppigste temaer var selvbebrejdelse og håb om at forældrene fandt sammen igen. Så på tematisk og overordnet niveau var der altså ikke forskel.

Forskellen skulle vise sig i den måde, de talte om temaerne. De højt begavede børn havde længere fortællinger og var I stand til at skifte perspektiv. De kunne se udfordringerne fra såvel børns som voksnes side. Derudover var der et større ønske hos de højt begavede om at forstå, hvad årsagen til skilsmissen var med dertilhørende stærk retfærdighedssans.

Nu er et udsnit på 41 elever ikke alverden, så der kan med fordel ses nærmere på dette område i forskningssammenhænge. Jeg kan fra klinisk praksis bekræfte fundene. I terapi med højt begavede børn som gennemgår eller har gennemgået en skilsmisse, oplever jeg derudover et sammenstød mellem at begribe situationen på et intellektuelt højt niveau og at mærke den følelsesmæssigt svarende til den biologiske alder. Det giver et asynkront sammenstød, og det kan være en stor udfordring at bygge bro her.

Tiden læger en del af sårene, men for det højt begavede barn, vil der være behov for at reflektere og bearbejde med en anden – ellers har tankerne det med at spinne ud af kontrol og problemet vokser sig større. Og det går stærkt!

De svære spørgsmål

Posted on by Dea
Hvorfor? Hvorfor? Forældre til højt begavede børn kender til den endeløse strøm af spørgsmål, som allerede starter, når børnene er ganske små. Rosalind Walsh, Jennifer Bowes og Naomi Sweller udgav i 2017 et studie, som så nærmere på højt begavede børns evne til at stille spørgsmål og svare på spørgsmål i forbindelse med dialogisk læsning. De publicerede det under overskriften: ” Why Would You Say Goodnight to the Moon? Response of Young Intellectually Gifted Children to Lower and Higher Order Questions During Storybook Reading”.
 
Den dialogiske læsning er højtlæsning, hvor oplæser og børn har en dialog omkring de emner og hændelser der indgår i historien. I studiet gives et flot eksempel på sådan en dialog:
Oplæser: “What does a farm need to be called a farm?”
 
Barn: “You need that (points to windmill) to make power and the farm is really big. It’s got lots of trees and grass and a light. Tractor and a lawn mower. And you need farm animals. So all farms have sheep dogs. I don’t think all farms have cats. I once milked a cow. I did it a long, long, long, long time ago”
 
Svar som dette kom fra børn i alderen 3 år og 3 måneder til 4 år og 9 måneder.
 
Undersøgelsen er vældigt omfattende i sin analysedel, og er bestemt værd at læse! Konklusionen på helt overordnet niveau er, at de højt begavede børn var i stand til at besvare mere komplicerede og abstrakte spørgsmål i en langt tidligere alder, end forskningen ellers havde vist. Forfatterne anbefaler, at man tænker mere nuancerede spørgsmål ind i den dialogiske læsning, med henblik på også at favne de højt begavede.
 
Jeg møder mange sjove, søde og imponerede fortællinger i klinikken. Forældrene fortæller om en omfattende nysgerrighed hos børnene, og om interessante spørgsmål som til tider kan være af så stor kompleksitet, at de kan være vanskelige for forældrene selv at svare på. Høj begavelse starter ikke først, når børnene møder skolen. Den er til stede lang tid forinden – og derfor er der stor værdi i at klæde førskoleområdet på til at se dem, stimulere dem og ikke mindst forstå dem.

WAIS-mønstre

Posted on by Dea

Lang, Matta, Parolin, Morrone og Pezzuti undersøgte i 2017 130 højt begavede voksnes score på intelligenstesten WAIS-IV. Denne test er den mest anvendte intelligenstest til voksne, og den belyser evner på flere overordnede områder. Samtlige delprøver blev administreret til de 130 individer. Derefter blev data underkastet en lang række analyser, og som det gerne er med god forskning, så kom der et par overraskelser ud på den anden side.

1. De højt begavede voksne scorede højere indenfor samtlige intellektuelle indekser. Forskerne havde forventet en højere score indenfor den verbale forståelse, men der viste sig højeste scores indenfor perceptuel ræsonnering (en del af dette område ligner i øvrigt Mensas optagelsestest, som også handler om perceptuel ræsonnering.

2. Det perceptuelle ræsonneringsindeks var signifikant bedre end de øvrige indekser i WAIS-testen.

3. Der var større udsving på tværs af indekserne, end hvad man så hos normaltbegavede individer, altså var den kognitive profil mere ujævn end eller.

Og så kommer vi til det vigtigste. Hvad skal vi bruge denne viden til?
Vi skal bruge denne viden til at blive skarpere til at identificere højt begavede voksne, og til at forstå at eventuelle udsving i deres testresultater ikke nødvendigvis handler om noget usædvanligt. Det er mere reglen end undtagelsen, at der er større udsving, når vi er oppe på en IQ på +130. Dette gælder i øvrigt også i forhold til børn der testes med WISC-V.

Noget andet der også er vigtigt at tage med er, at det ikke handler om en stor paratviden, når man er højt begavet. Det er nemlig vidt forskelligt, om man er højt begavet, eller om man er klog. Min erfaring viser mig, at omverdens forståelse af børn, unge og voksne som er højt begavede, ofte læner sig op ad en forståelse af at de i så fald må være meget, meget, meget kloge. Den perceptuelle ræsonnering handler i højere grad om at gennemskue sammenhænge og mønstre, at skabe helheder ud fra smådele og at have en nærmest intuitiv fornemmelse for mulige løsninger – og dét er markant anderledes end at kunne svare på f.eks. hvad historien om det kalydonske vildsvin er, eller hvilken frø der er verdens giftigste.

Du kan blive KLOGERE her:
https://natmus.dk/historisk-viden/verden/middelhavslandene/graekenland/jagten-paa-det-kalydonske-vildsvin/

https://denblaaplanet.dk/skal-verdens-giftigste-froer-hoppe-frit-i-amazonas/

Flere psykiske udfordringer?

Posted on by Dea
Når et barn udredes, bruges meget ofte et langt interview til at undersøge forskellige dele af barnets udvikling og forskellige symptomer. Dette interview hedder K-SADS-PL (Kiddie SADS). Jeg bruger det også selv i forbindelse med udredninger i min klinik. Fatma Eren, Ayla Ömerelli Çete, Sibelnur Avcil, og Burak Baykara publicerede i 2018 et studie om højt begavede børn undersøgt med bl.a. Kiddie SADS.
 
Studiet sammenlignede 49 højt begavede børn i alderen 9-18 år med 56 normaltbegavede børn. Studiet viste, at højt begavede børn generelt beskrev sig selv som mere uopmærksomme og aktive end sammenligningsgruppen. Deres sociale funktionsniveau blev beskrevet som lavt, og de havde en ringere selvopfattelse. De højt begavede drenge havde tilmed flere depressive symptomer end de højt begavede piger.
 
Dette studie er velfunderet, tallene bag er overbevisende, og der er flere gode konklusioner i det. Samlet set peger studiet i retning af, at højt begavede børn har en forøget risiko for psykiske udfordringer. Hvad studiet ikke viser er, om der er forskel på hvor hurtigt børnene kommer ovenpå igen alt efter IQ. Mange studier har peget på høj IQ som en beskyttelsesfaktor i forhold til psykiske udfordringer, så til trods for dette ret nye studie, er der fortsat ikke endegyldige konklusioner på området.
 
Det er interessant, men det er ikke altafgørende i min klinik. Det der er vigtigst er, at forældrene klædes godt på til at spotte, når deres højt begavede børn kæmper med psykiske udfordringer, og at de får hjælp hurtigt med en stærk forståelse for normalitet og unormalitet hos deres højt begavede barn. Højt begavede børn, unge og voksne er dygtige til at kompensere for udfordringer af forskellig slags. Derfor går de ofte under radaren hos forældre, venner, kolleger, lærere m.fl.
 
Det kan være godt givet ud at klæde børn, unge, forældre og voksne på til hvad de skal være opmærksomme på og kan forvente af hverdagen og de mulige udfordringer heri. Psykoedukation er en naturlig del af mine terapeutiske forløb, og tiltaget Kompetencecafé, som genopstarter efter sommerferien, har også et psykoedukativt formål. Du kan læse mere om Kompetencecafé her:

Hukommelsesstrategier

Posted on by Dea
Jeg anmelder regelmæssigt bøger for Dansk Psykologforening. Det er for mig en rigtig god måde at få læst en masse aktuel litteratur, og derudover er jeg lidt af en bogorm… Den sidste nye anmeldelse er af en rigtigt god og enormt anvendelig bog om hukommelsesstrategier.
 
For højt begavede børn er der nemlig ofte en signifikant forskel på den totale IQ og det, der hedder generelt færdighedsindeks. Det generelle færdighedsindeks ligger typisk højere hos de højt begavede, for dér indgår arbejdshukommelse (AHI) og forarbejdningshastigheden (FHI) ikke.
 
AHI og FHI vil for hovedparten af højt begavede børn ligge svarende til højt i normalområdet eller i området mellem 115 og 130. Hvis der er tale om et understimuleret barn, som har givet lidt op på skolen, fordi de ikke får tilstrækkeligt med udfordringer, så ligger AHI typisk lavest. Børnene stopper med at bruge “huskemusklen”, fordi de ikke behøver anstrenge sig.
 
Ved tilbagemelding på en WISC-testning med et lavt AHI, spørger mange forældre mig, hvad de så kan gøre for at træne musklen op igen. Jeg giver konkrete øvelser til dem, og har længe ønsket mig noget inspirationslitteratur, så de kunne blive klogere på området.
 
Her er et fantastisk bud!
eller

Højt begavet møder højt begavet

Posted on by Dea

Det kan være tabubelagt at tale om høj begavelse i hverdagen, og jeg drister mig her til at gå med træsko lidt længere ind i endnu et tabuområde. I februar 2021 skrev Hanna David (PhD, “magna cum laude”, Ludwig Maximilians Universität og lektor i psykologi og litteratur) en interessant forskningsartikel om forhold af betydning for den terapeutiske alliance mellem den højt begavede klient og behandleren.

En terapeutisk alliance er af afgørende betydning for udkommet af det, klient og behandler laver sammen. Hun beskrev, at adfærd og indstilling hos en terapeut der behandler højt begavede klienter bør præges af erfaring, ærlighed, respekt, pålidelighed og selvsikkerhed. Terapeuten skal også gerne være opmærksom, imødekommende, varm og nysgerrig. Ja, det er for så vidt ikke unikt for interaktionen med de højt begavede. Det har alle på normalfordelingskurven gavn af.

Men der er mere… Hanna David beskrev også, at den terapeutiske alliances etablering mellem terapeut og højt begavet klient kræver følelsesmæssig intensitet, hurtigtænkende evne, fleksibilitet og høj grad af sensitivitet. Det sidste og ultimative hun fremdrager i denne sammensætning er, at terapeuten også selv bør være højt begavet: ”But all those ingredients, characteristics and learned-qualities will not do without high intelligence necessary for a good, fruitful alliance with the gifted patient”.

Jeg har oplevet adskillige klienter, som har været andetsteds før, men som først har oplevet sig forstået hos mig. Jeg har et stærkt indblik i min klientgruppe, både fagligt, erfaringsmæssigt, forskningsmæssigt og personligt. Hanna Davids artikel er også ganske interessant i denne sammenhæng!

Rosenthaleffekten

Posted on by Dea
Der er ufatteligt stor forskel på, hvordan det modtages i skolerne, at et barn er testet højt begavet. Der er langt fra altid det er direkte synligt i hverdagens undervisning, og har en lærer først fikseret sit syn på barnet ud fra en antagelse om f.eks. ADHD, så kan det være vanskeligt at lægge om. Det kan være de går med til at differentiere i undervisningen alligevel, og så er alt jo godt… eller er det?
 
Det er det faktisk ikke. For differentiering er ikke nok. Lærerens holdning til eleven har en afgørende betydning for udkommet. I 1964 foretog Rosenthal og Jacobson fra Harvard et enormt interessant eksperiment. De var nysgerrige på, hvad der ville ske, hvis lærerne fik at vide, at bestemte elever i deres klasse havde særligt stor chance for at opnå succes.
 
Lærerne fik instruktioner om at teste eleverne i klassen med Flanagan’s Test of General Ability (TOGA-testen), men lærerne fik dog ikke at vide, at det var en TOGA-test. De fik i stedet for at vide, at testen hed Harvard Test of Inflected Acquisition, og at denne kunne forudsige hvilke elever, der ville blomstre op og opnå akademisk succes. Efter testens udførelse fik lærerne navnene på de elever som havde scoret i top 20%.
 
Og så gik de…
 
Da året var omme vendte de tilbage, og der blev foretaget en opfølgende test. Resultatet var slående. Det viste sig, at lærernes forventninger til eleverne i top 20% havde betydning for, hvordan de opførte sig overfor eleverne. Dette påvirkede tilmed elevernes adfærd. Konklusionen var, at der var tale om en selvopfyldende profeti.
 
Hvad er vigtigt at tage med sig her? Det vigtige er, at hvis læreren tror på testresultatet af f.eks. en WISC-test, så vil det være med til at forme deres adfærd overfor eleven, påvirke vedkommende positivt og føre til at eleven kan realisere sit potentiale i skolen. Det betyder at rapporten skal være konkret, forståelig og velbeskrivende. Der er alt for lidt viden om godt og højt begavede børn blandt lærerne i folkeskolen, og jeg håber på at være med til at skabe en ændring i dette. Jeg er del af en række initiativer, som skal medføre større oplysning og viden, og jeg håber på, at det skaber en bølge af positive effekter klasselokale efter klasselokale!

Profiler af højt begavede, Type 6

Posted on by Dea
Sjette og sidste type! Efter mange års observationer, interviews og litteraturgennemgange identificerede George T. Betts og Maureen Neihart 6 forskellige profiler for de begavede og talentfulde børn. Disse profiler indeholder forskellige former for adfærd, følelser og behov, og jeg vil beskrive dem en efter en i den kommende tid. Profilerne skal forstås som forståelseskasser og ikke som et diagnostisk værktøj. De kan give indsigt og skabe grobund for refleksion hos såvel forældre som lærere, og de kan beskrive et barns udtryk for en stund.
 
Type 6 er den uafhængige elev, som fra start af søger at skabe muligheder for sig selv i de systemer, de indgår i, herunder skolen. Det kan også være i familien, i fritidsaktiviteter og blandt venner. De fungerer ikke for systemet, men får systemet til at fungere for dem. De gennemskuer sammenhænge og formår at lægge en stærk plan og eksekvere den. De har et stærkt selvværd som følge af mange succeser. De bliver får masser af positiv opmærksomhed og støtte til deres præstationer, ligesom at de får opbakning til at realisere det, de har potentiale til at være.
 
De opnår respekt og anerkendelse, formår at være uafhængige og tage styringen i eget liv. De er klar over, at de er deres egen lykkes smed, og derfor tager de sagen i egen hånd – og det virker.
 
Jeg ser dem sjældent i klinikken, for de er i flow, i trivsel og har det godt. Til tider ser jeg dem som voksne. Her søger de enten karrieresparring (hvilket jeg også tilbyder – se under ydelser til voksne) eller med deres børn til en testning – for høj begavelse kommer altså ikke fra fremmede…!