Sensitiv

Posted on by Dea
Hvordan er det nu med sensitivitet og høj begavelse hos børn? Det så Gere, Capps;, Mitchell og Grubbs på i 2009, hvor de sammenlignede de sensoriske profiler for højt begavede børn (i dette studie defineret som IQ på mindst 138 i en WISC-III) med gennemsnitligt begavede børn. Studiet viste, at de højt begavede børn var mere sensitive over for deres miljø og havde forhøjede følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner i forhold til børn med gennemsnitlig intelligens.
 
Som der så fint står i diskussionen i forskningsartiklen: “The potentially heightened sensations or feelings experienced by gifted children may suggest that some of these children experience alternative interpretations of incoming external stimuli to those of nongifted children. Gifted children, therefore, may be more affected by incoming sensory stimuli, resulting in sensory
discomfort and subsequent peculiarity in behavioral and emotional responses.” (Gere, D. R., Capps, S. C., Mitchell, D. W., & Grubbs, E. (2009). Sensory sensitivities of gifted children. American Journal of Occupational Therapy, 64, s. 293).
 
Så, kære forældre, det er altså ikke så usædvanligt med de helt store følelsesmæssige udsving i forbindelse med skift i miljø, nye oplevelser eller længerevarende belastning hos jeres højt begavede børn. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen.

Forældre med en fornemmelse

Posted on by Dea

Jeg møder som regel forældre i min klinik, som har en formodning om, at deres barn er godt eller højt begavede. De har det på fornemmelsen efter mange års indsamling af indtryk og oplevelser med og omkring deres børn. De oplever blandt andet en exceptionelt god hukommelse, abstrakte tanker med eksistentielt præg og stor kreativitet. Jeg oplever i langt de fleste tilfælde, at forældrene har ret i deres formodning!

Louis og Lewis undersøgte dette nærmere i 1992 og fandt, at der rent faktisk er noget om sagen. De fandt, at den påviste IQ og forældrenes forudgående overbevisning om niveauet har sammenhæng. De konkluderede derudover, at forældre har en specifik og nuanceret forestilling om bestanddelene i begavelsen hos deres små børn. At finde det rette sammenligningsgrundlag for barnet intellektuelle niveau er vigtigt, og derfor anbefaler jeg som udgangspunkt at man får undersøgt en formodet høj begavelse nærmere. Jeg tester i øvrigt fra 3-99 år, og du kan læse mere om de forskellige typer af tests her på min hjemmeside.

Kilde: Louis B, Lewis M. Parental Beliefs about Giftedness in Young Children and Their Relation to Actual Ability Level. Gifted Child Quarterly. 1992;36(1):27-31.

Arbejdshukommelse

Posted on by Dea
Mange højtbegavede som ikke mødes optimalt i skolen har signifikant lavere score i arbejdshukommelse, når de testes med WISC-V. Hvorfor? Her er en mulig forklaring fra forskningens verden:
“Vores resultater er bevis for den kognitive udfordringshypotese indenfor kognitiv udvikling – mere specifikt understøtter de forståelsen af at de genetiske udviklingsmekanismer delvist skal deles med dem for kognitiv træning. Dette indebærer, at børns kognitive evner også udvikles som et resultat af de kognitive udfordringer, de oplever – ligesom en færdighed. Vores resultater modbeviser også forståelsen af den udelukkende naturlige modning, hvor kognitiv udvikling ses som genetisk kodet og med minimal indflydelse fra miljømæssig variabilitet. De to processer udelukker imidlertid ikke hinanden, og kan meget vel sameksistere eller dominere på forskellige tidspunkter i barndommen” (frit oversat fra engelsk til dansk).
Citat fra: Sauce, B., Wiedenhoeft, J., Judd, N. et al. Change by challenge: A common genetic basis behind childhood cognitive development and cognitive training. npj Sci. Learn. 6, 16 (2021).
Jeg giver konkrete råd og anvisninger til træning af arbejdshukommelsen, hvis det viser sig at et barn scorer relativt lavt i dette indeks i WISC-testningen. På denne måde kan jeg klæde børn, forældre og lærere på til at understøtte den kognitive udvikling af det eksekutive område. Og træningen er heldigvis sjov, for hele familien kan være med i en legende form.

Mensa

Posted on by Dea
It takes one to know one… Jeg tog Mensas optagelsestest for nogle uger siden. Hvorfor? Fordi jeg har mange klienter som er højt begavede, og som indgår i netværk for mennesker med høj begavelse. Mensa er et af disse netværk. Jeg ville gerne se, hvad testen indebar, nu hvor jeg selv administrerer mange intelligenstests ugentligt. FRT-testen som Mensa bruger udgør et hjørne af WAIS-testen, men ikke desto mindre er den tung på g-faktor. Jeg fik mit bevis i dag, som viser, at jeg præsterer svarende til top 1% af befolkningen, dvs. en IQ på over 135. Jeg tror på at man skal være nysgerrig på sin klient eller kunde, og for mig betyder det både at undersøge interesseforeninger, skoler, litteratur og nyeste forskning på området. Det klæder mig på til at kunne hjælpe de mennesker, jeg møder i min klinik.
Prøv evt. selv “for sjov”-testen her: http://mensa.dk/iqtest/
 

Indlæringsvanskeligheder

Posted on by Dea

Der er mange antagelser om at højt begavede bare har det nemt, og at de i hvert fald er gode til at lære og vide en masse. Forkert! Forskningsartiklen her viser med tydelighed at man som højt begavet også kan have specifikke indlæringsvanskeligheder, ligesom at det kræver ekspertise for at identificere disse, da de højt begavede er dygtige til at kompensere for dette, eller overses som højt begavede grundet deres samtidige vanskeligheder. Det kræver mere end bare at kunne administrere en WISC-test. Det kræver et indgående kendskab til de mulige vanskeligheder og hvordan disse kommer til udtryk sammen med, til trods for eller kamufleret af høj begavelse:

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://2ecenter.org/wp-content/uploads/2020/11/DMaddocks-Article-1.pdf&ved=2ahUKEwimy6rY9tjwAhVIx4sKHRVKDK8QFjAGegQICxAC&usg=AOvVaw37P-3RTldUKnyuAT6T_sWU

Hvad skal jeg vælge af tests?

Posted on by Dea

Børn passer sjældent i de kasser, andre stiller foran dem. Jeg har tidligere tilbudt forskellige “pakkeløsninger” med sammensætninger af tests og samtaletyper. Jeg har ikke en eneste gang holdt mig til pakken – for alle børn er forskellige, og der er behov for i hvert enkelt tilfælde at tage stilling til, hvad forældrene ønsker, hvad barnet magter og hvad undersøgelsen skal bruges til. Da det kan være lidt af en jungle at navigere i testtyper, screeningsværktøjer, spørgeskemaer og mere til, lancerer jeg i dag et skrædderværktøj. Ved at besvare en række spørgsmål får forældrene et hurtigt og samlet overblik over, hvad der kan være relevant for lige netop dem og deres barn. Så er der et solidt afsæt for at læse om det, der er relevant, så de er bedre klædt på til endeligt at fastlægge undersøgelsens sammensætning.

Der er forskellige muligheder afhængigt af barnets alder. Er du nysgerrig på at prøve det af selv, så klik HER.

God fornøjelse!

Exceptionelt højt begavet

Posted on by Dea
De højt begavede børn er ikke ens. Der er store forskelle, som skyldes personlighed, følelsesmæssig udvikling, netværk, muligheder i deres omverden og mere til. MEN, der er også en anden forskel, som gør sig gældende, nemlig niveauet for høj begavelse. Nogle børn er exceptionelt højt begavede, og de kræver en helt anden tilgang og giver helt andre nuancer af grå hår hos lærerne. Denne artikel er alletiders til at give indblik i en del af problematikken.
Jeg møder klienter på alle dele af normalfordelingskurven i min klinik. De højt begavede har en anderledes udvikling, som kræver noget helt, helt, helt andet af undervisningen i skolen. Derfor følger der altid udførlige anbefalinger til undervisningen med, når jeg har testet et barn med en WISC-test.

Autisme og Aspergers syndrom

Posted on by Dea
Det er langt fra altid, en WISC-test er nok for et højt begavet barn.
 
En del af de højt begavede børn har forskellige underliggende udfordringer. Der kan være tale om trivselsproblematikker, somatiske problemstillinger, psykiatriske diagnose og mere til. For begavede børn med Aspergers syndrom eller højt fungerende autisme, kan man se klare spor i deres WISC-profil, men dette er ikke nok til at identificere dem.
 
Så, hvad kan man se? Megan Foley-Nicpon, Susan G. Assouline og Rebecca D. Stinson publicerede i 2012 forskning om dette. De fandt, at profilerne hos begavede (i dette tilfælde forstået som IQ>120) børn med Aspergers syndrom havde en signifikant højere score indenfor den verbale forståelse, end de begavede med autisme. Kender man til diagnosekriterierne, er denne del ikke så overraskende – men hold fast! For de begavede med autisme sås en signifikant højere evne indenfor det kvantitative område og også indenfor skriftlig udtryksevne (som faktisk er en ret kompleks proces). Derudaf kan man udlede, at nogle af de begavede med autisme bedst kan udfolde sig i det ikke italesatte miljø. De kan være ufatteligt dygtige, når de får lov at nørkle med tingene selv. De begavede med Aspergs syndrom kan derimod have gavn af den udtryksfulde og verbalt interagerende del.
 
Så, hvordan bliver man klogere på det? WISC’en kan ikke i sig selv afsløre det hele. Jeg har oprustet i mit testarsenal, og kan favne langt bredere end IQ. 
 

Attention, please!

Posted on by Dea
Se nu dér! Jeg har indkøbt en ny test, som er en gammel bekendt. Jeg har været vævende i forhold til at indkøbe den, men flere efterspørgsler i rap har gjort, at jeg bestilte den. I dag kom den.
 
Forskning viser at begavede børn med ADHD typisk er mindre uopmærksomme end normaltbegavede børn med ADHD, hvilket gør yderligere undersøgelse af opmærksomheden ved mistanke om ADHD til en nødvendighed (Gomez, R., Stavropoulos, V., Vance, A. et al. Gifted Children with ADHD: How Are They Different from Non-gifted Children with ADHD?. Int J Ment Health Addiction 18, 1467–1481 (2020)).
 
Jeg har manglet denne mulighed indtil i dag, hvor min Tea-Ch ankom – og for en testnørd som mig er det en sand festdag! Tea-Ch kan belyse: selektiv opmærksomhed, vedvarende opmærksomhed, kontrol og opmærksomhedsskifte samt delt opmærksomhed. Jeg har arbejdet med testen tidligere, og har altid syntes den var rigtig god. Nu har jeg en selv, og ser frem til at hjælpe mine klienter til afklaring.
 

Det hele menneske

Posted on by Dea
Det hele menneske.
Før enhver form for kognitiv testning spørger jeg ind til udvikling fra foster til dags dato. Og hvorfor så det? Fordi forskningen viser markante sammenhænge mellem udviklingstræk og begavelsesniveau samt mulige indlæringsvanskeligheder. Min erfaring bekræfter dette. Det kræver ekspertise at forstå en højt begavet med indlæringsvanskeligheder, i mistrivsel eller med specifikke udfordringer. Den ufatteligt plastiske hjerne kan formå at kamuflere og kompensere for forskellige svagheder, hvormed de højt begavede kan præstere over det forventelige i mange forskellige former for tests og screeninger. At kunne finde frem til dette og kortlægge det kræver dyb viden, indgående kendskab og en utrættelig nysgerrighed på at forstå og udfolde.
Jeg er begejstret for dette område, og føler mig beriget hver dag, uanset om jeg er i klinikken eller fjerner ukrudt i haven, for refleksionerne omkring de mennesker jeg møder, deres interessante livshistorier og de mange muligheder for livsudvikling følger med med mig.