Høj IQ og ADHD

Posted on by Dea

Er det høj begavelse, eller er det ADHD? Eller er det måske begge dele (også kaldet dobbelt exceptionelle)?

I 2008 publicerede Antshel og kolleger studiet “Temporal Stability of ADHD in the High-IQ Population: Results From the MGH Longitudinal Family Studies of ADHD”, som så nærmere på ADHD hos højtbegavede for at blive klogere på de højtbegavede med og uden ADHD ud fra en forståelse af, at det gennem tiden har været at skelne mellem ADHD og kedsomhed som følge af understimulerende læringsmiljøer.

Over en periode på 4,5 år blev to grupper af højtbegavede unge (med en total IQ på mindst 120 i en WISC – gennemsnittet var 125,7-127,1 afhængig af gruppe). Den ene gruppe havde ADHD, den anden gruppe havde ikke. Studiet afdækkede, at der var:

1. markante forskelle i oplevelsen af stemningslidelser, angst og adfærdsforstyrrelser mellem grupperne, hvor der sås størst udfordringer hos dem med høj IQ og ADHD.
2. væsentlig funktionshæmning som viste sig i form af udfordringer på sociale, akademiske og familiemæssige områder, hvor der sås størst udfordringer hos dem med høj IQ og ADHD.
3. stabilitet i ADHD-diagnosen over tid, og at den ikke bare lige forsvinder igen.
4. stabilitet i IQ’en uanset om der var tale om høj begavelse med eller uden ADHD, så den dobbelt exceptionelle mister altså ikke IQ over tid.

Hvad skal vi bruge det til? Vi skal bruge det til at forstå, at børn og unge med høj IQ og ADHD har en højere forekomst af visse psykiske lidelser og har større funktionsnedsættelser i forskellige områder af livet sammenlignet med børn og unge med høj IQ uden ADHD. Desuden understøtter resultaterne brugen af ADHD-diagnosen hos børn og unge med høj IQ, da diagnosen ser ud til at have prædiktiv validitet, hvilket betyder, at den kan bruges til at forudsige fremtidige problemer og dermed give os større forståelse for støttebehovet i denne gruppe.

Vil du læse hele studiet selv, så er referencen her: Antshel, K. M., Faraone, S. V., Maglione, K., Doyle, A., Fried, R., Seidman, L., & Biederman, J. (2008). Temporal Stability of ADHD in the High-IQ Population: Results From the MGH Longitudinal Family Studies of ADHD. Journal of the American Academy of Child Adolescent Psychiatry, 47(7), 817–825. https://doi.org/10.1097/CHI.0B013E318172EECF

Flytning

Posted on by Dea

Nu er det på tide at dele den gode nyhed med jer.
Min klinik flytter fra 1/1-24 til nye lokaler i naturskønne omgivelser i Kongens Lyngby.

De nuværende lokaler har gjort – og gør det fortsat – godt, men der er brug for nye muligheder, og det kommer der med flytningen. Jeg har allerede planlagt en lang række nye tiltag, som gør at jeg kan hjælpe endnu flere af jer godt på vej i jeres liv. Dem ser jeg frem til at indvie jer nærmere i – når den tid kommer.

Flytningen betyder dog også, at klinikken på den nuværende placering i Smørum lukker ned d. 15/12-23, og at der fra d. 15/12-23 til d. 1/1-24 ikke vil være mulighed for samtaler, rådgivning, undersøgelse m.v., da vi til den tid er i fulde sving med at etablere de nye lokaler.

Skal du nå at have foretaget en undersøgelse, rådgivning eller lignende før 2024 i de nuværende lokaler i Smørum, så er det ved at være på tide at få booket tiden, for kalenderen er allerede ved at være godt booket op til flytningen.

Skriv på kontakt@deafranck.dk for at aftale nærmere.

Det bli’r så godt!

Hvordan kan jeg huske alt det?

Posted on by Dea

Jeg har læst en bog, som jeg vi dele med jer.

HVORDAN KAN JEG HUSKE ALT DET? – tips og øvelser, der træner din arbejdshukommelse, af Tracy Packiam Alloway.

Jeg har testet oceaner af børn i mit arbejdsliv, og jeg har gennem de sidste mange år set en tendens, som er ærgerlig men forståelig ud fra det samfund, vi har skabt. Der er fart på, korte opmærksomhedsspænd, hurtig belønning og mange gentagelser. Det er godt, når man vil skabe en adfærd, hvor man suges ind i skærme, køber mere og mere, samt bruger tomme tankekalorier.

Det kan dog også have andre effekter, som kan være (endnu) mindre hensigtsmæssige, og her kommer den føromtalte tendens i spil. Jeg ser nemlig en faldende evne indenfor lige præcis arbejdshukommelsen. Det er kritisk, for arbejdshukommelsen skal vi bruge i alle former for læring og fordybelse.

Bogen forklarer i letforståelige vendinger og tekst, samt med klare illustrationer, hvad arbejdshukommelse, korttidshukommelse og langtidshukommelse er. Den er oplysende og tydelig, og den giver gode eksempler på, hvordan det kan føles for barnet når det kommer til kort. Det giver mulighed for at forstå sig selv og se sig selv spejlet i konkrete fortællinger. Bogen rundes af med et kort kapitel til forældrene.

En del af de højtbegavede har udfordringer med en RELATIVT svag arbejdshukommelse, og de kan med fordel læse bogen for at blive klogere på, hvad de kan arbejde med. Bogen er ikke decideret vinklet på høj begavelse, men er alligevel overordnet anvendelig for denne gruppe.

Bogen er rigtig god til at give forståelse, men det er ikke her, de helt konkrete værktøjer til at styrke arbejdshukommelsen er flest. Der er flere generelle basistiltag, man kan læne sig opad, men reelle mnemoteknikker berøres kun sparsomt.

Er du nysgerrig på selv at læse den, så fås den hos Dansk Psykologisk Forlag – Uddannelse : https://dpf.dk/produkt/hvordan-kan-jeg-huske-alt-det/

Sorg

Posted on by Dea

Når jeg sørger, søger jeg. Når jeg savner, mangler jeg. Når sorgen fylder, fylder den alt…

For den højtbegavede er sorg ikke blot en følelse, men en dyb refleksion på rejsen til at finde mening og trøst i de mest udfordrende øjeblikke. I denne sorg ligger en stille styrke og en dyb forståelse for livets kompleksitet.

Højtbegavede er intense i tanke og følelse, og sorg kan opleves mere kompleks, end hvad man ville forvente hos jævnaldrende. Det gælder for såvel børn som unge og voksne. Den større følelsesmæssige intensitet og overspænding giver en forstærket oplevelse af sorgen og spænder et væv af forbindelser og dermed kompleksitet.

De højtbegavede formår fra en tidlig alder at forholde sig metakognitivt til sig selv – altså at tænke og at tænke over tankerne, og tilmed at tænke over tankerne over tankerne. Denne evne kan føre til en intensiv introspektion under sorgperioder, og gøre sorgen identitetsskabende, eksistentiel på endnu højere niveauer og give behov ekstra støtte og omsorg.

Netop omsorgen er vigtig – det er den altid i sorgprocesser – men for de højtbegavede børn kan det være svært at åbne op og give slip på alle tankerne gennem formidling, for det er langt fra hver dag, at deres omgivelser forstår og formår at begribe nuancerne. Det kan føre til en oplevelse af ikke at blive set og hørt, og kan gøre, at den højtbegavede i stedet for isolerer sig med sine tanker og følelser.

Sorg er en svær størrelse, og kan være vældigt kompliceret uanset begavelsesniveau, men det er vigtigt, at vi skaber rum til den mangefacetterede sorg hos de højtbegavede, at vi ikke lader os overvælde og at vi bare for en stund er til stede, frem for på vej videre i processen.

Når jeg sørger, søger jeg. Når jeg savner, mangler jeg. Når sorgen fylder, fylder den alt…

Hobrovejens Skole i september

Posted on by Dea

Hvordan understøtter man udviklingen hos det højtbegavede barn? Sammen med Rikke Christensen fra Clever Consulting (Om højtbegavede børn) er der sammensat et knivskarpt forløb om lige præcis dette på Hobrovejens Skole.

I går havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med lærere, pædagoger og ledelse fra skolen. Vi udforskede en række centrale temaer inden for læring og pædagogik, og indledte med en omhyggelig gennemgang af de eksekutive funktioner og deres betydning for læring. De højtbegavede er nemlig mere end bare deres IQ, og gennem gruppearbejde fik deltagerne lejlighed til at drøfte og reflektere over disse input i praksis. Der var videndeling på tværs af klasser og årgange, med en opsamling af alle de gode observationer og virkemidler.

Dernæst dykkede vi ned i begrebet ‘twice exceptional’, som blev sammenlignet med “kun høj begavelse”. Dette udforskede vi både teoretisk og gennem interaktive diskussioner, hvor ligheder, forskelle og særlige opmærksomheder i forbindelse med undervisning, læring, leg og udvikling blev belyst.

Vores tredje tema fokuserede på læringsprofiler ud fra WISC. Her blev deltagerne introduceret til WISC-testen og centrale kendetegn ved de forskellige læringsprofiler. Jeg har nemlig valgt at italesætte resultatet som en *læringsprofil* og ikke bare en IQ-test, for der er så meget mere at hente i en WISC. Gruppearbejde gav deltagerne mulighed for at analysere og reflektere over specifikke læringsprofiler for *alle elever*, hvilket skabte en dybere fælles forståelse for emnet og en spirende nysgerrighed på mere.

Endelig vendte vi vores opmærksomhed mod ‘asynkron udvikling’ og dets implikationer for det højtbegavede barn, samt hvordan man kan arbejde på at bringe det emotionelle og intellektuelle nærmere hinanden.

Tak til Hobrovejens Skoles engagerede lærere, pædagoger og ledelse for aktiv deltagelse. Både Rikke og jeg ser meget frem til vores fortsatte samarbejde – der er et helt unikt forløb under udformning.

Læser du med og bliver mere nysgerrig, så kontakt mig gerne for mere information på kontakt@deafranck.dk

Dialog

Posted on by Dea

Høj begavelse er ikke altid lig med høj præstation. I et studie af Mofield og Peters fra 2019 så man på forholdet mellem mindset, perfektionisme og præstation. Studiet så på fastlåst/vækstorienteret mindset, præstation og perfektionisme hos 6.-8. klassesbørn, som var hhv. højtbegavede der præstede under det forventede og højtbegavede med høj præstation.

De fandt, at dem der præsterede under det forventede havde tendens til et mere fastlåst mindset, og at de havde lavere scores på “organisering” og “selvregulering/motivation” end de andre. Der var endda tale om en statistisk signifikant forskel.

Det fastlåste mindset havde en sammenhæng med perfektionisme og frygt for fejltagelse samt tvivl på egne handlinger. Det vækstorienterede mindset havde derimod sammenhæng med positiv stræben efter forbedring indenfor personlige standarder og organisering.

Jeg er meget stor fortaler for, at vi lærer de højtbegavede at forholde sig vækstorienteret og fleksibelt til de udfordringer, de møder, så de tager ved lære af fejl, fejrer deres fejl og derigennem ser deres forbedringspotentiale. Det er en måde at arbejde direkte mod perfektionisme, fastlåsthed og en alt for højt sat barre.

Højtbegavedes præstation var også i fokus i går aftes, da jeg deltog på Atheneskolens dialogmøde. Her sad jeg med for at høste viden, indsigt og forståelse i det, der aktuelt sker på skolen. Det var ikke præstation forstået som et stort ønske om at presse børnene til det yderste, men mere en dialog om at vægte trivsel, faglighed, accept og fællesskab på en sund og givende måde for alle på skolen – elever, forældre og lærere. Der er mange ender, der skal nå hinanden, for at de højtbegavede kan støttes – hvad enten de er på en nicheskole eller i almenskolen. Dialogmødet bar præg af åbenhed, ærlighed og puls, og jeg gik beriget derfra med en endnu større forståelse!

P4 østjylland

Posted on by Dea
Godmorgen P4 Morgen Østjylland! I morges var jeg med i et indslag omkring indsatsen i Randers Kommune for de højtbegavede elever, og det generelle tiltag omkring identifikation af og differentiering for højtbegavede elever i folkeskolerne omkring i Danmark.
Det var et kort indslag, men ikke desto mindre et vigtigt indslag. Du kan høre det her: https://www.dr.dk/…/p4aarh…/p4-morgen-2023-08-28-06-05-2
Jeg er på fra cirka 01:38:40 – lige efter Lady GaGa.

Kvinde i Chemise

Posted on by Dea

Passion er en kraft, der findes i os alle, men hos højtbegavede mennesker kan den ofte være særligt intens. Højtbegavede ser verden med et væld af indtryk, detaljer og dyb nysgerrighed, der får dem til at udforske, forstå og dykke ned i det, de beskuer eller tager del i.

Jeg har en passion for høj begavelse, og min egen høje begavelse driver mig til at ville forstå, begribe og italesætte mere og flere vinkler herom kontinuerligt. Passion blomstrer, når den deles, når den starter samtaler, driver innovation og inspirerer andre. Jeg vil gerne dele en anden passion og beskrive, hvad den er for mig, og så håber jeg, at du vil dele en passion og beskrive, hvad dén er for dig.

Dette foto, som du ser på mit opslag er absolut skønhed for mig. Jeg ELSKER maleriet “Kvinde i Chemise”, som André Derain har malet. Maleriet hænger på Statens Museum for Kunst i den franske samling. Hver gang jeg ser det, mister jeg pusten og overvældes. Jeg ser ikke kun motivet. Jeg ser hele maleriet. Det er en af mine store passioner.

Og hvad ser jeg så? Jeg ser farvebrug, komposition, blandingsforhold, systematikker, strukturer, tidslinjer og tolkninger flettet sammen i ét. Fotoet på dette opslag er et udsnit af Kvinde i Chemise og viser et blik af det, jeg ser. Der er et væld af information i dette udsnit:

– Kontraster
– Tidsforløb
– Maleteknik
– Affekt
– Kontur
– Dimensioner
og meget mere…

Min mand fortæller mig, at kustoderne holder øje med mig på museerne, for jeg går tæt på for at samle informationer, og jeg tager fotos af dele frem for helhederne. Og mens jeg gør det, så er jeg i flow – fuldstændigt flow – og ænser ikke verden omkring mig. Der er så meget essens og eksistens på én og samme tid, at jeg går en lille smule mere lykkelig fra museet, når jeg har besøgt maleriet.

Der er mange områder at mærke passion indenfor. Dette var et par af mine. Hvad er dine passioner?

Sommerferie med den højtbegavede

Posted on by Dea

Ferietid og højtbegavede børn

Sommeren har fat i Danmark og de mange familier har bevæget sig væk fra de almindelige rammer og ud i det danske eller udenlandske ferieland. På ferierne kan intellektet, det sociale og de emotionelle sider af børn rigtigt udfolde sig, og det er da heller ikke sjældent, at forældre får øjnene op for deres barns muligt høje begavelse på netop en ferie. På ferier mødes børn på kryds og tværs, og der kommer et lidt andet sammenligningsgrundlag end ellers.

Hvor kan man finde tegn på den høje begavelse midt om sommeren? Her er 5 forskellige steder:

1. Nysgerrigheden er umættelig. De højtbegavede stiller ikke bare spørgsmål, men stiller komplekse spørgsmål og søger viden ud over hvad man ser hos jævnaldrende. De fordyber sig i forskellige emner med ivrighed – hvilket f.eks. kan ses under en familietur til et museum, hvor barnet opsluges i interesse for udstillingerne og stiller indsigtsfulde spørgsmål.

2. Stor kreativitet og idérighed. Det er ofte helt uventede løsninger eller sammenkædninger af informationer, som kommer til udtryk hos højtbegavede. Man siger, at det er sundt at kede sig. Højtbegavede keder sig hurtigt, men er de i nogenlunde trivselsmæssig ligevægt, vil de også være hurtige til at finde på noget. Kig efter unikke løsninger på problemer, opfindsomhed i leg og originale idéer. I løbet af sommerferien kan dette vise sig som udarbejdelse af relativt innovative brætspil, komplekse sandslotte eller fantasifuld historiefortælling.

3. Flid og fordybelse. Når der er ferie er der tid til at gå i dybden. Helt i dybden, og den højtbegavede vil kunne bruge timevis fokuseret på et projekt, f.eks. at bygge en særligt udfordrende LEGO-konstruktion, eller at læse bind 3 i en spændende serie, eller at samle hulsten ind på stranden til et større projekt. De kan miste fokus på alt omkring sig som følge af denne fordybelse. Det er her, man som forældre finder dem helt tabte for omverdenen i fordybet fokus på det, de sidder med – selvom der er kaldt ind til frokost med lovning om pandekager.

4. Empati ud over det forventede. Højtbegavede er empatiske, og med intense følelser vil denne empati hurtigt kunne tage over. De kan vise en knivskarp bevidsthed om sociale spørgsmål eller engagere sig i samtaler med voksne på en overraskende ligefrem måde. Det kan være samtaler om de fattige familier på gaden, om den hjemløse på hjørnet ved shoppingstrøget, om dyrene som blev holdt i bur eller om hvordan andre forældre behandler deres børn. Det kan endda gå så vidt, at børnene har svært ved at falde til ro om aftenen som følge af den intense empati.

5. Avancerede sproglige færdigheder. Letheden hvormed sprog tilegnes er også en klar indikator. Vær opmærksom på avanceret ordforråd, nuanceret forståelse af sprog og kompleks sætningsstruktur. Selv under afslappede samtaler kan disse børn demonstrere sprogfærdigheder ud over deres aldersniveau. Er man på ferie i udlandet, kan den højtbegavede pludseligt forstå ord eller beskeder på fremmedsprog, og begynder måske endda selv at kommunikere ved brug af nytilegnede ord.

Der er lidt at kigge efter! Men som ved alle former for oplistninger, er det vigtigt at huske, at ovenstående kan være mere eller mindre fremtrædende hos det enkelte barn, og at det også afhænger af trivselsmæssige faktorer såvel som personlighed. Se sommerferien som en mulighed for at observere barnet i et afslappet, ustruktureret miljø, og gå på opdagelse sammen med dem i et væld at nye indtryk.

Mangler du mere viden, så kig på min hjemmeside under PUBLIKATIONER. Der er masser af gratis læsning til aftenen i campingvogning, poolsiden eller busturen.

God fornøjelse.

Plenumartikel

Posted on by Dea

Hvordan går det med de dersens tjeklister, som skulle udvikles?

Det går rigtig godt! Jeg var i dag til sidste møde før sommerferien i Børne- og Undervisningsministeriets ekspertgruppe. Det er et enormt spændende og vigtigt stykke arbejde, vi har gang i, og jeg oplever at samarbejdet mellem ekspertgruppe og arbejdsgruppe samt konsulenterne fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet er stærkt og produktivt.

Indsatsen som skal igangsættes fra 2024 skal prioriteres på de enkelte skoler, men hvordan skal man egentligt gribe det an som skoleleder? Det har jeg en masse forslag til, og har derfor skrevet en artikel til Plenum, Skolelederforeningens blad. Vil du læse med, så kan du finde min artikel lige her:

https://plenum.skolelederforeningen.org/p/plenum/nr-2-maj-2023/r/22/42-43/5071/1001395