Eksaminerne er i gang på skolerne rundt omkring i landet, og de skønne elever skal lige om lidt videre til noget andet end folkeskolen. Nogle vælger efterskole, men hvordan er det lige med de højtbegavede og efterskole?
Der er mange højtbegavede, som kommer uforløste ud af folkeskolen, og som oplever, at de ikke har fået realiseret deres potentiale helt. De tørster efter at folde sig ud fagligt, socialt og emotionelt, og en del af dem vil søge i retning af en efterskole. Det kan være en god idé, hvis der er en efterskole med et interessant fokusområde, som barnet også selv går op i. Indtil for nylig var der ikke nogen muligheder for de højtbegavede i forhold til at finde en efterskole med afsæt i netop den høje begavelse.
Der er der heldigvis lavet om på.
Jeg havde for nylig fornøjelsen af at tale med lederen af efterskolen Da Vinci Academy, Arnfinn Rismoen. En begejstret mand med indsigt i de højtbegavedes unikke behov efter mange års skoleledelse på Mentiqa. Jeg havde brug for at forstå, hvad det er for et tilbud, Da Vinci Academy er. Og jeg blev meget klogere:
– Efterskolen giver et berigende, stimulerende og støttende miljø for højtbegavede unge, som kan føle sig som en del af . Det er meget mere end bare en ‚skole‛ – det er et immersivt læringsfællesskab, altså en helheldsindsats, som strækker sig ud over langt mere end læring.
– Der skabes intellektuel stimulering gennem et pensum, der er designet til at udfordre og engagere de højtbegavede elever på nye, omfattende måder. Jeg hørte f.eks. noget omkring droneflyvning og live counter strike med et stærkt læringsforkus.
– Der skabes fokus på langt mere end akademisk vækst. Der er også intens fordybelse i det sociale, venskaber, kommunikation, modningsprocessen og tryghed til at folde sig ud. Denne helhedsorienterede tilgang hjælper eleverne med at vokse emotionelt og socialt sammen med ligesindede, der giver stærke muligheder for at skabe noget af den ping-pong de måske har manglet tidligere.
– Eleverne lærer om både det berigende og de mulige faldgruber ved at være højtbegavede, og de får understøttet deres potentiale, udfordret deres styrker og optrænet deres svagheder. Hele vejen rundt.
Skolen skriver selv: „Vi er en almen efterskole med primær fokus på højtbegavede unge, som søger både social trivsel og faglig stimulering. Her opmuntres og udfordres den enkeltes talenter i trygge rammer, med det for øje at gøre egne drømme til virkelighed‟.
Det lyder som et rigtig godt tilbud med mange vigtige elementer for uddannelse, dannelse og udforskning. Du kan selv læse mere om skolen lige her: https://edva.dk/
Klogeklubben
”Klogeklubben – Mensa”
”Skoler for kloge børn”
”Screening for at finde de kloge i indskolingen”
…
Jeg kunne blive ved, men det ville være uklogt. At være højtbegavet er ikke det samme som at være klog. Begreberne bliver brugt i flæng, men de er ikke synonymer. Vil du være klogere, så læs videre.
Der findes flere teoretiske tilgange til høj begavelse. De som har fodfæste i dag viser os, at høj begavelse giver et højere potentiale for læring og præstation, når man sammenligner med jævnaldrende. Potentiale. Forudsætning. Der er enighed om, at begavelsen til dels kan rykkes, men kun indenfor visse grænser. I testverdenen taler man typisk om at komme så tæt på den rene g-faktor som muligt, men da den er en teoretisk konstruktion, kan vi ikke måle den direkte. Vi kan måle på noget, der har mere eller mindre g-faktor i sig og ud fra dette forsøge at tilnærme os den.
Den høje begavelse giver altså et større MEDFØDT POTENTIALE.
I den høje begavelse ligger en medfødt del, hvilket mange forældre til højtbegavede børn kan nikke genkendende til. De vil have set det i en fremmelig psykomotorisk udvikling, veludviklet sprog i tidlig alder, avanceret forståelse for sammenhænge og systematikker på intuitiv vis. Det medfødte handler i høj grad om arveligheden. Højtbegavede får som oftest, men ikke altid, højtbegavede børn. Derfor ser man ofte søskende med høj begavelse.
At være klog er en anden sag. Klogskab viser tænkning og handlinger, der tager afsæt i viden, erfaring og derigennem indsigt, og kan tilmed skabe en bedre dømmekraft. En klog person ved en masse og er i stand til at fremdrage dette, hvor det er nødvendigt. Klogskaben ERHVERVES over tid, når vi gør os erfaringer med livet, lærer af vores fejl og fordyber os i viden. Vi kan aktivt forøge vores klogskab uanset begavelsesniveau (med en lille undtagelse af de markante ekstremer, hvor der er tale om en stærkt svækket begavelse).
Klogskab og høj begavelse kan begge være værdifulde i sig selv, men er således forskellige. Den højtbegavede er langt fra altid klog. Den kloge er langt fra altid højtbegavet. Men på den anden side, så kan det naturligvis hænde, at de går hånd i hånd.
”Foreningen for højtbegavede – Mensa”
”Skoler for højtbegavede børn”
”Screening for at finde elever med høj begavelse i indskolingen”
Igen i morgen
I morgen sker det igen. Jeg skal besøge Børne- og Undervisningsministeriet for at tage del i ekspertgruppen om styrket fokus på høj begavelse.
Det kunne lyde som om, vi kun arbejder på møderne, men det er langt fra rigtigt. Der ligger masser af arbejde mellem møderne, hvor arbejdet kvalitetssikres, forberedes, finjusteres og samles. Heldigvis er der god støtte fra skarpe konsulenter i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og understøttelse fra en bredt sammensat arbejdsgruppe.
Vi er allerede kommet et godt stykke, og jeg ser frem til endnu et boost i morgen, hvor vi også får et oplæg fra Landsamrådet for PPR Chefer. Det er et oplæg, jeg ser meget frem til, for det er helt afgørende, at PPR er klædt godt på til opgaven, der venter dem lige rundt om hjørnet til skolegården!
Har du brug for lige at få genopfrisket, hvad det er, det her tiltag handler om, så læs mere på denne side: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/jan/230129-ny-ekspert-og-arbejdsgruppe-til-screening-af-elever-med-hoej-begavelse
I mens du læser dér, så fortsætter jeg her.
Artikel om tjek af de højtbegavede i mistrivsel
Hvad med de højtbegavede i mistrivsel?
Fagbladet Folkeskolen har gennem en længere periode kørt et temafokus på de højtbegavede. Jeg er blevet interviewet til en artikel, som for nylig kom ud.
Jeg er del af ekspertgruppen, som skal lave den nye tjekliste til identifikation af de højtbegavede i folkeskolen. Jeg går ind i arbejdet med forståelsen af, at: „Alle bør mødes i deres lærings- og udviklingspotentiale. For de højtbegavede kræver det andre indsatser, end vi ellers er vant til”, som jeg også er citeret for i artiklen.
Men er det ikke fint nok for dem at lære at vente lidt på deres kammerater?, bliver der spurgt i artiklen – og nej, det er det ikke!!!, for som jeg siger: ”De venter ikke lidt ind i mellem, de venter hele deres folkeskoletid, for det bliver aldrig deres tur‟.
Fra 2024 er det de højtbegavedes tur. Læs med her:
https://www.folkeskolen.dk/hojt-begavede-laereruddannelsen-ppr/ekspert-nye-tjeklister-skal-fange-hojtbegavede-som-mistrives/4707732
Talenter og/eller højtbegavede
Når skolerne fra skoleåret skal screene for høj begavelse i indskolingen sættes minimumsscoren for begrebet „højtbegavet‟ ved en IQ på 120, hvilket favner ca. 10% af eleverne. Det inkluderer markant flere end dem, man i de fleste tilfælde ville tænke på, nemlig top 2% (IQ 130+).
Når vi sætter inklusionstærsklen på 120, så kommer der flere elever med, som vil have gavn af mange af de sædvanlige undervisningsgreb, og de vil være overrepræsenteret, da der er markant flere af dem, end der er af 130+ eller 145+ osv. Derfor kan den differentierede undervisning ved f.eks. holddannelse komme til at ligne den, vi kender fra talenthold.
Talenter og højtbegavede er ikke det samme – men når vi er så inkluderende, at vi tager fra IQ 120 og opefter, vil det give mening for en hel del af disse elever at bruge erfaringerne fra de enormt dygtige og fagligt stærke talentudviklingsmiljøer. Formår man på skolerne at kombinere dette med yderligere tiltag, der kan tilgodese de allerhøjest begavede, så har vil nogle gode løsninger.
Astra – det nationale naturfagscenters talentindsats, Science Talenter – har publiceret en bomstærk antologi, som fortjener opmærksomhed. I denne definerer man følgende:
„Talent er en særlig kompetence, der bygger på både medfødte og erhvervede evner og på lyst og vilje til at udvikle og udnytte sit potentiale. Inden for talentudvikling i undervisningssammenhænge arbejder man med to grupper af børn og unge:
● De talentfulde (ca. 10 – 15 % af en årgang)
● De højtbegavede (ca. 1 – 2 % af en årgang)
Science Talenter har hovedfokus på den brede talentgruppe‟.
Fra s. 106 og fremefter kan du læse om Uglegårdsskolens indsats. Som de skriver: „På Uglegårdsskolen i Solrød Kommune har vi et tilbud målrettet højtbegavede elever. Målet med vores tilbud er, at høj begavelse er noget, som vi taler om på skolen på samme måde, som vi taler om eksempelvis ordblindhed… I denne artikel kan du læse om behovet for strategien, tilbuddets indhold samt få tips og tricks fra vores hverdag‟.
Dét er da en fængende indledning, og det er arbejdet også. Psssst, jeg har selv en finger med i spillet, men det kan du se mere om, hvis du læser dig gennem antologien.
Du finder den lige her:
https://sciencetalenter.dk/talent-i-praksis-ny-antologi-om-talentarbejde-i-den-danske-grundskole/
Kloge-Åge eller hvad?
Kloge-Åge, nørdede børn, supergenier og små professorer… Der er mange betegnelser af de højtbegavede i medierne, og i denne tid, hvor der kommer flere artikler (heldigvis), så må medierne forstå, hvad det egentligt er for nogle børn. Vi er godt på vej til en bedre indsigt, men lad os lige få de sidste med på rejsen.
I april sidste år var Skolemonitor forbi Skolen Bifrost for en samtale med formand for skolebestyrelsen, skolelederen og en knivskarp elev. Det kom der en nuanceret artikel ud af, som jeg gerne vil fremhæve.
Heri står f.eks.: „De har ikke lagt et niveau. De kigger på hver enkelt og tager udgangspunkt i det, og derfor bliver jeg udfordret meget mere. Der kan jo være kæmpe forskel i klassen, og i matematik er der nogen, der kan lave tredjegradsligninger i hovedet. Det kan jeg altså ikke, men lærerne er gode og har overskud til at se, hvilke udfordringer hver enkelt elev har brug for‟.
Der står også: „Mange tror stadig, at højtbegavede er talenter, og så er der ingen vilje til at hjælpe. Man siger, at de skal jo nok klare sig, men det er en misforståelse, fordi man ved for lidt. De kommer ikke til at klare sig. Du skulle vide, hvor meget skældud de her børn har oplevet, fordi de bliver regnet som næsvise og på tværs, fordi de stiller spørgsmål ved alle selvfølgelighederne‟
Og ikke mindst: „Og så det er også vigtigt at arbejde med den forforståelse, der er … Nemlig at højtbegavet bare sejler afsted med en masse faglighed. Sådan er det ikke. De er børn som alle andre. Det handler om, hvordan vi får forløst det intellektuelle potentiale, så de rent faktisk føler sig engageret, rummet og udfordret. Så kan det gå stærkt med læringen‟.
Læs lige med:
https://skolemonitor.dk/nyheder/art8705607/%C2%BBVores-skole-tager-et-socialt-ansvar-p%C3%A5-vegne-af-26-kommuner%C2%AB
Undervisning af STX²
De højtbegavede unge – hvad med dem?
Danmark er ved at erkende behovet for at se, forstå og møde højtbegavede på uddannelserne. Det gælder i disse år særligt folkeskolen, men også ungdomsuddannelserne er begyndt at rykke på sig.
Et af disse steder er Frederiksberg VUC&STX, som har skåret deres STX² til, så den følger den naturvidenskabelige studieretning med Matematik A, Fysik B og Kemi B og tager 2 år at gennemføre.
For at kunne understøtte de højtbegavede unge i deres uddannelsesrejse, er det vigtigt, at lærerne og de organisatoriske kræfter omkring dem er klædt på til opgaven. Det havde jeg fornøjelsen af at hjælpe med i dag. Vi havde en dagsorden, som blandt andet rummede:
– Hvad er begavelse for noget?
– Hvordan ser det ud inde i hjernen?
– Hvordan kommer den til udtryk?
– Hvad skal tages i betragtning ud over intellektet?
– Hvilke greb skal der til for at stimulere udviklingen?
– Hvornår er det for meget?
– Hvornår er det for lidt?
– Hvor finder vi motivationen henne?
– Hvilke greb kan organisationen anvende?
Alt dette og mere til krydret med dialog, gruppeøvelser og plenumrefleksioner.
Nu er der ikke længe til, at dørene skal slå op for de første højtbegavede på uddannelsen. Lærerne er så småt ved at blive klar. Hvad med dig? Skal du med på rejsen? I første omgang kan du se mere om uddannelsen her: https://frbvuc.dk/2-arig-stx/stx2/
Workshop på Atheneskolen
Workshop på Atheneskolen om højtbegavede børn for et netværk af nysgerrige interessenter i dag.
Her snakkede vi om, hvad der kendetegner de højtbegavede elever på den ene side og på den anden side, og hvordan man kan håndtere deres udviklingsbehov i undervisningssammenhænge. Vi drøftede en lang række indsatser, en lang række udfordringer og en lang række løsninger.
Jeg var der for at bidrage, og var desuden sat på dagsordenen til to gange 10 minutters indspark med den faglige ekspertvinkel. Og jeg holdt tiden til punkt og prikke…. altså, forudsat at vi ikke har en lineær forståelse af tid 🙂
Der var gode drøftelser og inspiration samt bevægende fortællinger. Heldigvis er det ikke sidste gang, der er workshop, og jeg ser allerede frem til mere.
God weekend til alle jer derude.
WPPSI og WISC
Afklaring af høj begavelse før skolestart sker for de flestes vedkommende med en WPPSI-IV. Senere hen kan der være god ræson i at få foretaget en WISC-V, såfremt WPPSI-IV’en viser høje niveauer. Men hvorfor det?
En undersøgelse af de kognitive profiler på hhv. WPPSI-IV og WISC-V foretaget af Jannika Salonen, Susanna Slamaa, Anu Haavisto og Johanna Rosenqvist i Finland i 2021 viste betydningsfulde forskelle. Det skal vi se nærmere på nu. Som psykolog kan man vælge at foretage en WPPSI-IV eller en WISC-V for aldersgruppen 6:0-7:7 år. Der er stor forskel på de to tests delprøver, altså den type af opgaver, man skal lave i de to tests. WPPSI-IV er mere børnehaverettet, hvor WISC-V er mere skolerettet. Derfor er det altid WISC-V, jeg vil anvender som afsæt, når jeg skal rådgive specifikt om undervisningsdifferentiering.
Aldersgruppen 6:0-7:7 blev undersøgt i deres profil på hhv. WPPSI-IV og WISC-V af føromtalte forskere, og så blev resultaterne sammenlignet. Når man foretager en testning, vil der komme resultater på delprøveniveau, på indeksniveau og på overordnet niveau. En delprøve indeholder opgaver, der generelt vedrører samme kompetence. Et indeks indeholder delprøver, der generelt vedrører samme evne. Det overordnede niveau er den samlede IQ.
Forskningen viste, at på delprøveniveau lå børnene signifikant lavere i WISC-V på Ordforråd, Matricer og Symbolsøgning.
På indeksniveau lå børnene signifikant lavere på Verbal Forståelses Indeks og Ræsonnerings Indeks.
Og hvad så med den totale IQ? Den var væsentligt lavere på WISC-V end på WPPSI-IV. Faktisk var der op mod 8 points forskel!
Nu er studiet ikke foretaget på profiler af højtbegavede børn, så hvad er min pointe med dette opslag? Der er faktisk to!
1: En test står aldrig alene. Aldrig nogensinde alene. Barnet er et helt menneske og barnet er i udvikling, og det skal være en del af forståelsen. Jeg tester ikke. Jeg undersøger! Jeg ser på det samlede billede, lytter til familiens beskrivelse af deres barn, og forsøger at skabe mening helt ned på delprøveniveau.
2: Intelligens er ikke fuldstændigt statisk, og derfor skal man huske, at visse dele er formbare, men ikke uden stimulering. Det er vigtigt at se børnene som udviklende, hele mennesker, der skal støttes, næres og imødekommes – både i daginstitution, skole, hjem og en dag også på arbejdet…
Er du nysgerrig på mere viden, så kig ind på min hjemmeside og læs om de mange forskellige tests, jeg kan tilbyde som del af undersøgelserne, se en video om forståelsen af WISC, eller læs nogle af de mange publikationer. Det koster ikke andet end din tid.
Lørdag på Ryparken Lille Skole
Højtbegavede børn og eksekutive funktioner. Det blev Ryparken Lille Skole klogere på i lørdags, hvor skolens personale og ledelse samledes for at få blive klogere på:
– Hvad er høj begavelse?
– Hvordan finder vi de højtbegavede i klassen?
– Hvordan ser det ud i en WISC-V-profil?
– Hvordan ser udvalgte børn på skolen ud i deres profiler?
– Hvad er asynkron udvikling?
– Hvad er eksekutive funktioner?
– Hvordan understøttes de i klasselokalet?
– Hvordan ser den gode opgave ud?
Spørgelysten var stor, AHA-oplevelserne stod i kø, og de gode diskussioner fyldte. Forud for oplægget havde jeg brugt to torsdage på skolen, og gennem dette kunne jeg koble teori til metode og metode til praksis.
Sidder du og bliver helt misundelig? Så se mere her for at få viden om, hvordan et setup kan se ud – og så kan vi altid tilpasse, så det passer perfekt til jer og jeres behov: https://www.deafranck.dk/foredrag/
