At ville ku’ det før man ka’ det…
Mange forældre til højtbegavede ved præcis, hvad jeg mener med den sætning! De kan huske tilbage på deres lille barn, som har observeret verden omkring sig og måske været lidt tilbageholdende fra at kaste sig ud i noget med det samme, for derefter at gøre det til perfektion første gang.
– Det er det lille barn, som observerer at andre går omkring. Her bliver gangbevægelserne afluret, balancen analyseret, og pludseligt en dag uden øvelse går barnet rundt.
– Det er førskolebarnet, som gerne vil lære at cykle, men ikke har lyst til at øve sig med pind bag sadlen og støttehjul, men i stedet for aflurer, hvad de andre cyklister gør, for derefter at sætte sig på den tohjulede og cykle – stærkt!
– Det er barnet som insisterer på, at det ikke hedder en pruhest eller et futtog, og som bruger et mere voksent sprog end forventet for alderen med korrekt grammatik og udtale.
– Det er barnet som vægrer sig ved at lære et instrument at kende, fordi det er så tydeligt, når det ikke går helt efter bogen. Fejlene kan høres, og det er grænseløst uretfærdigt, at mor kan spille klaver, når de ikke selv kan (til trods for at mor har øvet sig i 38 år – men det tager vi ikke med i mellemregningerne).
At ville kunne noget, før man kropsligt, emotionelt eller aldersmæssigt kan det, viser en asynkronitet i udviklingen.
Intellektet er langt længere fremme, og barnet kan levende forestille sig selv spankulere rundt på stuegulvet, trille med én hånd på cykelstyret ned til legepladsen og spille Mozarts Rondo Alla Turca fejlfrit.
Når virkeligheden ikke spiller med på dette, så kan barnet blive meget frustreret, og så kan de store emotionelle eksplosioner fremkomme – til tider til stor undren fra verden omkring dem. Det er samme træk, som spiller ind i forhold til perfektionismen.
Vil du vide mere om perfektionisme og vil du blive klogere på, hvordan du håndterer den, så kan du besøge eller genbesøge min gratis publikation om dette. Den er lige her:
https://www.deafranck.dk/3d-flip-book/brochure-om-perfektionisme/
Julegaver
November måned er godt i gang, og december nærmer sig lige så stille og roligt. Det betyder for mange familier adventsgaver og julegaver, men hvad giver man til de højtbegavede små?
De lidt større børn har gerne specifikke ønsker, som tager afsæt i særlige interesseområder, så dette opslag er målrettet førskole- og indskolingsbørnene.
Det er godt at have fokus på noget, der på en eksperimenterende måde kan skabe eftertænksomhed, læring og spirende analyse. Det kan man på et væld af måder. Et eksempel kan være kuglebaner, der bygges op af en masse rør, slynger, tragte og karruseller, som lader kuglerne trille på forskellig vis gennem banen. Her kan tyngdekraften, centrifugalkraft og betingelser undersøges. Der er leg til timevis, når man får fingrene i de lidt mere komplicerede sæt. Det kan også være:
– Tandhjulskonstruktioner for at undersøge, hvordan noget samvirker og kan få et maskineri i bevægelse.
– Dominosæt hvor glidning, spredning, bakker og cirkler kan udfordres sammen med en bomstille finmotorik.
– Magnettavler med bogstaver og tal, der kan sammensættes til ord og leges med (hvad sker der, hvis R’et i RIS udskiftes med et F? 😉 ). Her kan der arbejdes med lydering, rim, konsonanter og vokaler.
– Gro din egen krystal og se, hvordan der kommer facetter på den. Her skal der bruges tålmodighed og vedholdenhed.
– Udgravningssæt med dinosaurknogler eller byggesæt hvor delene skal samles. Finmotorikken og det visuo-spatiale er i fuld aktivitet her.
– Vævesæt med mange forskellige farver af garn, som både kræver noget visuo-spatialt og æstetisk, samt vedholdenhed for at få et brugbart resultat.
– Gipsstøbesæt med figurer, der skal males bagefter, hvor det rette blandingsforhold må findes, præcision skal findes frem til at hælde gipsen op, og fantasien samt realismen skal bruges til at finde gode farver at male i.
– Tonsvis af piberensere, pompom’er og dippedutter til at lave kreative figurer med. Her er der fri fantasi samt en aktiveret arbejdshukommelse til timevis af krea-leg.
Det er et væld af muligheder! Et rigtig godt sted at finde denne type gaver, og oceaner mere i en høj kvalitet, er Musen & Slottet. Det er en legetøjsbutik placeret i Hillerød, som jeg en dag faldt over ved et tilfælde. Der var så ufatteligt mange gode ting, at jeg lovede mig selv at dele det med jer – for det ligger en smule gemt af vejen. Du kan se mere her: https://www.musenogslottet.dk/ hvor du også kan få et indtryk af stemningen i butikken. Bor du langt fra Hillerød, så kan man også handle online.
(Jeg har i øvrigt intet med butikken at gøre, så det skal ikke ses som reklame – blot et godt tip, jeg ville dele med jer).
International Autisme Konference
Netop hjemvendt fra International Autisme Konference i Skive, hvor jeg havde fornøjelsen af at være en af oplægsholderne til en workshop om, hvad det vil sige at være højtbegavet med en autismespektrumforstyrrelse.
Præsentationen lød:
“Der er forholdsvis meget forskning på ASF-området, og vi ved efterhånden meget om, hvordan ASF kan komme til udtryk. Vi har en forståelse for de varierende sværhedsgrader og de forskelligartede kombinationer. Dog er der en overrepræsentation af viden om infantil autisme kombineret med lav IQ og om Aspergers syndrom og exceptionelle talenter. Der er dog forsvindende lidt udbredt viden om ASF-feltet kombineret med en høj begavelse, altså en IQ som ligger langt over gennemsnittet hos et menneske med en ASF-diagnose (mennesker som er ”twice exceptional”/2E). Denne workshop giver dig viden om:
* Hvad høj begavelse er
* Hvordan den kan komme til udtryk
* Hvordan den kan måles
* Hvordan høj begavelse og ASF i forening kan komme til udtryk
* Hvilke særlige styrker og udfordringer kombinationen kan medføre
* Hvorfor det kan være så ufatteligt svært for fagfolk at identificere disse
På workshoppen deltog fagpersoner, personer med og uden ASF, personer med og uden høj begavelse, pårørende og andre nysgerrige sjæle.
Det var en stor glæde for mig at få lov til at dele ud af min viden på denne måde. For mig er en del af mit virke at være med til at skabe større opmærksomhed omkring høj begavelse og også om dem der er twice exceptional.
Har man interesse i autisme, kan Skivekonferencen varmt anbefales. Kvaliteten af oplæggene var høj hele vejen rundt.
Og som en bonus mødte jeg både venner, bekendte og dygtige kolleger, som alle var samlet i respekt for målgruppen med det formål at lære mere og blive endnu bedre til at medskabe et liv for mennesker med ASF.
Kort & Godt…
“Ih, Dea, skriver du ikke snart en bog om høj begavelse. Jeg ville ønske, at alt det, du fortæller mig, stod i en bog”.
Jo. Jeg har skrevet en bog om høj begavelse, og den er på trapperne. Den udkommer efter planen i starten af 2023. Lige nu pukler Dansk Psykologisk Forlag på for at finpudse den til dig.
Bogen fortæller blandt andet om:
– Hvad er høj begavelse
– Hvad er IQ
– Hvordan kan man måle på det
– Hvordan kommer det til udtryk
– Hvad sker der, når man ikke trives
– Hvordan er det med høj begavelse og autisme, ADHD eller andre diagnoser
– Hvad sker der i børnehaven
– Hvad sker der i skolen
– Hvad sker der, når den højtbegavede bliver voksen og får job
og meget, meget mere.
Bogen er i serien “Kort & Godt”, og som forlaget skriver, så giver serien skarpe introduktioner til psykologi, organisation og pædagogik, skrevet af førende danske eksperter i et sprog, der er til at forstå.
Den skal helt sikkert hjem hos dig at bo, ik’?
Du kan skrive dig op til at få besked om, når bogen rammer butikkerne – og så følger der en klækkelig introrabat med, hvis du lige kigger her: https://dpf.dk/kghb/
Et lille sneak peak får du her. Billedet er nemlig forsiden på bogen.
God fornøjelse!!
Sneglehuset
Processen med identitetsudvikling hos højtbegavede er kompliceret. De vil fra en tidlig alder begynde at identificere forskelle på sig selv og jævnaldrene.
Det er okay at være forskellig eller anderledes, men når det har stået på længe, så kan der opstå en følelse af at være forkert – og så er det ikke så godt længere.
En del af de højtbegavede kamuflerer deres intellekt. De nedtoner sig, holder sig tilbage, siger ikke deres tanker højt og griner med på ting, som de egentligt ikke synes er sjove. De forsøger at passe ind. Pigerne mestrer i mange tilfælde dette til perfektion, hvor en større del af drengene vil have tendens til at reagere mere oprørsk og ikke formår at lægge låg på så længe.
Begge scenarier er udmattende for det formende individ.
Dem som formår at kamuflere, tilpasser sig hverdagens konformitet og tager en maske på. Dagligt iklæder de sig en rolle, som ikke er deres autentiske selv. Det bliver en anden version af dem selv, som kommer til udtryk. Nogle af dem finder ikke det rum, hvor de føler at de kan slappe af og bare være sig selv – og det slider hårdt på dem. De kan aldrig hvile i sig selv, for de er altid “the odd one out” i deres selvforståelse.
Derfor er det enormt vigtigt, at de forstår præcis hvorfor der er forskel på dem og de jævnaldrende. Det er vigtigt at forældre, familie, professionelle og netværk kender til, hvad der er på spil, så barnet kan mødes i en fuldstændig forståelse og accept, hvor der er plads til at være højtbegavet. Uden fordomme. Uden Jantelov. Uden skepsis.
Jeg fik i dag to fine sneglehuse og en flot fjer af en helt vidunderlig pige, som besøgte mig, og det mindede mig om, at der er en sårbar organisme indenunder det smukke snørklede sneglehus. Det inspirerede mig til at skrive dette, og til at sende alle en opfordring om at passe på, hvor I træder.
God weekend til jer alle sammen.
Skolen Bifrost personaledag
Hvor er det dejligt, når ord bliver til handling, og der er en stærk rød tråd hele vejen igennem. Det kunne i høj grad mærkes i dag på Skolen Bifrost, hvor jeg havde fornøjelsen af at låne hele personalegruppen.
Skolen Bifrost er en skole for højtbegavede elever. Den ligger i Roskilde lige ud til søen, du kan se på billedet. I dag var der endda solskin på en oktoberdag. Så smukt!!
Hvad lavede vi så? Vi fordybede os i en del af det, der står i skolens værdiregelsæt:
“På Skolen Bifrost vil dyrker vi nysgerrigheden, rettet mod det videnskabelige og det kreative, men også interessen for at lære andre mennesker og ikke mindst sig selv at kende. Med faglige udfordringer i trygge rammer opmuntrer og udvikler vi børnenes engagement og nysgerrighed, så de kan realisere deres potentiale til egen glæde og tilfredshed.
Skolen tilbyder en bred, alsidig og kvalificeret undervisning på et højt fagligt niveau og vores mål er at give eleverne mulighed for fagligt ”at stå på tæer” i alle skolens fag. Vi vil bibringe hver enkelt elev de bedst mulige færdigheder uanset forkundskaber og social baggrund.
Undervisningen skal lede frem mod:
At eleverne bevarer og udvikler nysgerrigheden og lysten til at lære,
At eleverne tænker og skaber løsninger,
At eleverne erfarer ved brug af alle kompetencer
At eleverne eksperimenterer og går nye veje
At eleverne tager ansvar i undervisningen”.
Dét gjorde vi konkret:
– Personalegruppen dykkede meget dybt ned i forståelsen af WISC-V, så de kan bruge den som praktisk værktøj til at målrette undervisningen til eleverne på skolen.
– Vi så på evidensbaseret afsæt for undervisning af de højtbegavede, herunder den projektbaserede undervisning.
– Vi gennemgik undervisning af højtbegavede med en autismespektrumforstyrrelse, og så på, hvad specialpædagogikken betyder for rammerne, relationerne og rytmen.
– Vi så ud af boksen og tænkte baglæns, omvendt, processuelt og uden facit.
– Vi så på formativ feedback og feedforward koblet sammen med studieteknikker.
– Vi drøftede erfaringer i forskellige fag, og personalegruppen var gode til at støtte hinandens fortællinger, forklaringer og bidrage til hinanden.
Der var tydelig nysgerrighed på mere viden, på deling af erfaringer og på at støtte eleverne i deres udvikling. Og noget af det bedste er, at vi er kun lige gået i gang. Jeg er nemlig så heldig at komme på besøg igen i 2023, hvor vi skal tale endnu mere om tilrettelæggelse af undervisningen, differentiering, hele børn, emotionel understøttelse, udvikling og meget, meget mere.
Jeg har fulgt Skolen Bifrost fra opstarten og frem til i dag. Sikke en udvikling gennem årene! Sikke et mod på at tænke nyt! Det skolen er i dag står på et fundament af knivskarpe, omsorgsfulde voksne, som tager højtbegavede elever under vingerne og flyver afsted sammen.
Er du nysgerrig på at finde ud af mere om, hvad det er for en skole, så se her: https://skolen-bifrost.dk/
Uglegårdsskolen
Der er et stigende fokus på højtbegavede elever i folkeskolen, og det kom også til udtryk i går aftes. Her brugte jeg nemlig 3 gode timer i rigtig godt selskab med lærere, pædagoger, ledere, PPR og øvrige vigtige voksne for de mange elever på Uglegårdsskolen i Solrød.
Uglegårdsskolen er med helt i front, når de gælder de højtbegavede, og det var engagerede voksne, jeg mødte på skolen. Gode, relevante, kritiske, undrende, udforskende og nysgerrige spørgsmål mødte mig, og jeg fik mulighed for at dele ud af min omfattende viden om de højtbegavede.
Der er et godt tilbud – et rigtig godt tilbud – til de højtbegavede elever på Uglegårdsskolen. En målrettet indsats til de højtbegavede elever, som har fuld opbakning fra ledelsen, og som mødes med engagement fra hele lærerteamet. Hvor er det bare vidunderligt!!
Skal jeres skole også være med i front, så se mere her:
https://www.deafranck.dk/foredrag/
Et varsel om en svær fremtid
“Det er en forfærdelig fremtid, vi ser ind i som forældre, når vores barn er højtbegavet. Vi har læst en masse om det med forfærdelige fortællinger, og der er så mange, der beskriver mistrivsel og problemer”. Det hører jeg desværre lidt for ofte fra mine klienter. Men, det er ikke hele sandheden – heldigvis.
Højtbegavede har som følge af netop deres høje begavelse særligt gode muligheder for at aflæse verden omkring sig. De afkoder deres omgivelser, ser sammenhænge, forstår mønstre, ser tingene på mere abstrakte niveauer og får derigennem en fordel forærende. De kan bruge intellektet til at manøvrere smart i deres liv. Det har de i hvert fald forudsætninger for.
At være højtbegavet betyder ikke partout, at man går en mørk og ensom fremtid i møde. Det kan nemt lyde sådan, hvis man læser cases, visse bøger og beretninger online. Det som fylder mest i hverdagen, er også ofte det man hører mest om. Hvis der er ro på derhjemme, og barnet trives i skole og fritid, så vil der ikke være et umiddelbart behov for at dele ud om det. Derfor kommer historien ikke ud – til trods for at den kan være lige så vigtig, som historien om det højtbegavede barn, der er i mistrivsel.
“Vores liv er bare det daglige trummerum, hvor vi hygger os derhjemme, men også en gang i mellem skændes lidt”.
“Mit barn står op om morgenen, går i skole, kommer hjem og siger, at dagen bare har været fin nok, og gider ikke lige genfortælle, hvad der er sket”.
“I skolen differentieres der, så mit barn får noget ud af skolegangen, men en gang i mellem er det stadigvæk lidt træls for ham/hende at sidde i skolen – ligesom det er for alle de andre elever i klassen”.
Det er ikke de historier, der er flest af. Men det betyder ikke, de ikke er der. For masser af normaltbegavede børn er det præcis det samme, som gør sig gældende. Vi har tendens til at skrive om det, der er svært, eller til at skrive om det idylliske – leverpostej er ikke helt så spændende…
At have et højtbegavet barn kan være en enorm oplevelse, som åbner for nye universer og stor glæde. Her vil jeg fremhæve nogle af de helt igennem fantastiske sider ved at være forældre til et højtbegavet barn:
- Der er uendeligt mange spørgsmål, som kan føre til spændende samtaler om alt mellem himmel og jord, under jord og over himmel, samt i helt andre dimensioner. Det betyder, at man kan gå på oplevelse i undren sammen med sit barn, og høre store spørgsmål blive kogt ned i helt ufatteligt skarpe pointer – det kan endda have karakter af noget, der lyder som kløgtige ordsprog.
- Du er ikke i tvivl om, hvad dit barn føler, for følelserne er intense. Glæden er STOR, ligesom vreden kan være det. Spænding og forventningsglæde kan føre til et hyper-begejstret barn, som har lige så meget boblende og smittende glæde i sig, som var det juleaften. At kunne tage del i tankerne om forventning, spekulation og kringlede forestillinger kan give et detaljeret indblik i barnets følelsesverden.
- Hvor lagde jeg bilnøglerne? Tjah, de højtbegavede har en stærk langtidshukommelse, og det kan være, de kan huske det for dig – hvis ikke de husker det med bilnøglerne, så husker de ellers rigtigt godt, hvad du lovede dem for syv uger siden i Sommerland Sjælland, eller det du sagde sidste juleaften skulle ske på den kommende juleaften. Din egen hukommelsesassistent. Forrygende!
- Mod på læring og mod på udforskning gør, at mange af de højtbegavede faktisk gerne vil vide mere, når I er på museum (bare det passer ind i interesserne). Du kan bruge timevis på Statens Museum for Kunst på at drøfte farvelære i malerier og dimensionering af skulpturer, og du kan bruge timevis bagefter på at kopiere det hele i ler eller akrylmaling bagefter. Med andre ord kan du få kulturelle oplevelser sammen med dit barn – og ikke blot med dit barn på slæb.
- Du kan læse bog sammen med dit barn. I kan læse den samme bog og drøfte kapitlerne, handlingen, personerne og bagefter se filmatiseringen og diskutere den. I kan lede efter ligheder og forskelle, og forstå hvordan virkemidlerne fungerer.
- Det er morsomt – hysterisk morsomt. De har nemlig ofte en veludviklet og enormt skarp humor, som gør dem i stand til at levere de gode punchlines lige dér, hvor de sender dig til tælling med mavekrampe af grin.
- Mange af dem skriver historier, mange af dem komponerer musik, mange af dem planlægger (fester, rejser m.m.), mange af dem laver opvisningsshows (med biletter til, faste pladser for publikum, indstuderet koreografi m.m.) og mange af dem elsker en god diskussion. Der er en verden af facetter, som du kan opleve sammen med dit barn.
Dette er blot udsnit af, hvad der venter af gode ting for de højtbegavede børns forældre. Det helt afgørende er, at børnene mødes med kærlighed, forståelse og rummelighed, samt at de får mulighed for at spejle sig i ligesindede i nogle rammer, hvor de føler sig mødt. Det kræver et samarbejde mellem hjem og skole/daginstitution, men det er langt fra umuligt.
Jeg hører heldigvis også masser af succeshistorier i min hverdag. Hvad er jeres succeshistorie?
Folkeskolens fagblad
Der er heldigvis et stigende fokus på højtbegavede børn i skolerne, og Folkeskolen, som er fagbladet til undervisere i folkeskolen, har netop i udgave 15 sat spot på dette i nogle helt vidunderlige og velskrevne artikler.
Læs med her og bliv klogere:
https://issuu.com/folkeskolen/docs/folkeskolen_nr._15_2022?fbclid=IwAR0_rVlpKS0CiWPD9tqLHRpvzgGMzv99s9Bz2kITnQd5WQPsQdARDzyepKU
Højtbegavet og umoden # 6
Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?
Så kommer vi til afslutningen på historien om emotionel intelligens (forkortet EI) i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie. Sidste forskningsspørgsmål lyder: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede mænd og højtbegavede kvinder på EI-niveauer efter alder og EI-færdigheder?”.
Resultaterne viste, at der rent faktisk var en forskel, og at den var moderat og signifikant for interpersonelle færdigheder. Her var de højtbegavede kvinder foran de højtbegavede mænd i forhold til at opleve en høj grad af støtte fra deres venner, samt dygtigere til at opbygge positive relationer. I forhold til andre EI-færdigheder (fraset tilpasningsevne) var den lille til moderat, men ikke signifikant. I forhold til alder hos både mænd og kvinder sås også en betydning, som kunne forklare knapt halvdelen af udsvingene.
Det giver altså god mening at se på både køn og alder, når vi beskæftiger os med emotionel intelligens og høj begavelse.
Har du hængt på gennem det hele følgetonen om dette emne, så får du her den endelige konklusion på metastudiet:
Vi kan ikke læne os op ad en overbevisning om, at højtbegavede har en høj emotionel intelligens. Der er store individuelle og kønsmæssige forskelle. Forskellen i IQ mellem de højtbegavede og sammenligningsgruppen er meget højere end forskellen i deres modenhed. Dette taler direkte ind i noget af det allermest udfordrende i familier med højtbegavede børn, nemlig den asynkrone udvikling. Intellekt og modenhed følges ikke ad 1-til-1. Det indebærer også, at der kan være en større intellektuel forståelse af noget, end en følelsesmæssig forståelse. Er du nysgerrig på at vide mere om den asynkrone udvikling, kan du finde en publikation, jeg har skrevet om det, om det lige her: https://www.deafranck.dk/publikationer/