Højtbegavet og umoden # 5

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

Nu blev det tid til næste forskningsspørgsmål i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie, og det lyder som følger: ”Er der tegn på kønsforskelle i emotionel intelligens mellem højtbegavede mænd og højtbegavede kvinder?”.

Der var en signifikant forskel på kønnene, men effektstørrelsen var lille. Effektstørrelsen fortæller os, hvor stærk sammenhængen er mellem de ting, der bliver undersøgt. Hvis den ene ting er høj, er den anden ting så også høj? Hvis den ene ting er lav, er den anden ting så også lav? Her var forskellen mere end bare tilfældig, men mindre end markant.

Og hvem fik så de højeste scores?

Det gjorde de højtbegavede kvinder – men altså, de sneg sig kun liiiiiige akkurat ind på førstepladsen. Summa summarum: Der ER en kønsforskel, men den er ikke ret stor.

Højtbegavet og umoden # 4

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

Næste del af forskningsspørgsmål 2 i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie får lov til at fylde i dag. For genopfriskningens skyld var forskningsspørgsmål 2: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter alder, køn, testvurderingstype og færdigheder i emotionel intelligens?”.

I dag ser vi på færdigheder i emotionel intelligens, og derfor lyder spørgsmålet: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter færdigheder i emotionel intelligens?”. Her ser vi altså nærmere på de konkrete områder, som den emotionelle intelligens udgøres af.

De tidligere oplistede testvurderingstyper måler på delvist overlappende færdigheder, men der er iboende nuancer. I metastudiet foretog forskerne en analyse af disse færdigheder, hvilken viste, at de højtbegavede elever lå bedre i forhold til tilpasningsevne, optimisme og forekomst af glæde sammenlignet med deres jævnaldrende normaltbegavede. Disse fund er afgørende, da tilpasningsevnen skal bruges, når de højtbegavede skal tilpasse sig til miljøer, de ikke matcher så godt med intellektuelt.

Forekomsten af glæde og optimisme er et positivt fund, og falder dermed i den gruppering indenfor forskningen, som hælder til, at der ikke ses øget risiko for psykiatriske udfordringer i form af depression og angst hos de højtbegavede.

I alle færdigheder indenfor den emotionelle intelligens lå de højtbegavede bedre end de normaltbegavede – fraset stresshåndtering og intrapersonelle færdigheder. I forhold til disse to understreges behovet for at sætte ind overfor perfektionisme, høje forventninger til sig selv, akademiske udfordringer og relationer til jævnaldrende.

Og så er endnu et godt spørgsmål: ”Er der egentligt forskel på de højtbegavede i forhold til køn?”. Det ser vi på næste gang.

P.S. Billedet viser en rigtig fin kamæleon – den tilpasser sig nærmest intuitivt til sine omgivelser.

 

 

Højtbegavet og umoden # 3

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

Vi forsætter føljetonen i denne opdatering, hvor vi tager fat i endnu en del af forskningsspørgsmål 2 i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie. For genopfriskningens skyld var forskningsspørgsmål 2: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter alder, køn, testvurderingstype og færdigheder i emotionel intelligens?”.

I dag ser vi på testvurderingstype, og dermed lyder spørgsmålet: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter testvurderingstype?”.

De anvendte testvurderingstyper var f.eks.:
– EQ-i
– SSEIT
– MSCEIT
– TEIQue
Disse er vidt forskellige typer. Nogle af dem er selvrapporteringer og andre er reelle afprøvninger på evne. Der kan i alle former for undersøgelser være vigtige forhold at tage hensyn til og forstå, når man skal tolke et resultat.

I en del spørgeskemaer til forældre, som udfyldes ved eksempelvis psykiatriske udredninger eller større psykologiske undersøgelser, er der indbyggede mål for overdreven positive udsagn eller overdreven negative udsagn samt inkonsistens (altså om man svarer forskelligt på ellers enslydende spørgsmål). Man ved, at det kan have en betydning, hvordan forældrene ser barnet, ønsker at vise vanskelighederne eller forstår dem, og her kan disse mål være med til at fremme en hjælpsom dialog herom.

Selvrapporteringer har andre opmærksomheder, hvor man også ofte ser på inkonsistens (det der med at svære forskelligt på ellers enslydende spørgsmål). Derudover er sammenligningsgruppen vigtig, altså den gruppes besvarelser, selvrapporteringen sammenlignes med. Ved selvrapporteringer ser man også på, om der mon svares efter hvad man forventer, andre gerne vil se. Det kan være, at man svarer på en måde, der dækker for vanskelighederne af skam for at gøre dem synlige. Det kan være, at der svares ekstremt negativt, fordi man er i affekt på det pågældende tidspunkt. Eller det kan være noget helt tredje.

En reel afprøvning/testning er en måling, der i højere grad kan være objektiv, dersom den ikke blot afhænger af testadministrators fortolkning. Her bliver personens evner sat i spil, og der ses på, om et bestemt forhold eller en bestemt kunnen er til stede. Det kan være, det afhænger af fortolkningen hos testadministrator (ofte en psykolog), men det kan også være, at der er tale om multiple choise eller anden form for rigtig/forkert-svar.

Det er altså kendt viden, at man skal være varsom, når man skal læse ethvert resultat. Hvad viste metastudiet så? Der var rent faktisk en forskel i effektstørrelsen. Effektstørrelse fortæller os, hvor stærk sammenhængen er mellem de ting, man undersøger. Hvis den ene ting er høj, er den anden ting så også høj? Hvis den ene ting er lav, er den anden ting så også lav?

Effektstørrelsen i metastudiet var større, når en evnebaseret testvurderingstype blev brugt, end når der var tale om selvrapportering. Når der var tale om en decideret afprøvning på evner, sås et sammenhæng med delelementer af intelligensen, og det var dermed til fordel for de højtbegavede. Sagt på en anden måde: Jo højere intelligenscore (på udvalgte områder), jo højere score på evne til emotionel intelligens i den evnebaserede testvurderingstype. Ved selvrapporteringerne sås en knapt så stor effektstørrelse, hvilket kan skyldes, at særligt yngre børn kan være udfordrede i at vurdere tilnærmelsesvist objektivt, og i højere grad kan lade sig lede af affekt.

En vigtig pointe her er altså subjektivitet. Den kan være med til at forklare, hvorfor jeg oplever en forskellighed i forhold til andre. Netop forskellighed er noget, mange højtbegavede kæmper med i en version der over tid bliver til en følelse af forkerthed.

Vi skal derfor huske at spørge ind til: ”Hvad oplever jeg selv, hvordan bedømmer jeg mig selv, hvordan ser jeg konteksten…?”.

Højtbegavet og umoden # 2

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

I dag tager vi hul på forskningsspørgsmål nummer 2 i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie. Forskningsspørgsmål 2 var: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter alder, køn, testvurderingstype og færdigheder i emotionel intelligens?”.

Selvom de er grupperet under ét, så er der i virkeligheden mange spørgsmål at besvare her. Vi tager dem fra en ende af, og vi starter med køn. Spørgsmålet lyder derfor: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter køn?”.

Vi har måske tendens til at tænke, at der er forskel på pigers og drenges modenhed, men her fandt sammenligningen sted indenfor samme køn, og fundet var interessant. Studiet viste, at der rent faktisk var noget at komme efter i forhold til køn. Forskellen mellem de højtbegavede og ikke-højtbegavede drenge var større end forskellen mellem de højtbegavede og ikke-højtbegavede piger.

Det er oplagt at tænke, at pigernes grundniveau af modenhed på en del områder generelt er højt, og det kan måske forklare, at der ikke var lige så stor forskel på pigerne som på drengene. Den nærmere årsag til forskellen melder studiet dog ikke noget om, og dermed vil det være et oplagt område at kaste mere lys på i forskningsmæssige sammenhænge.

 

Højtbegavet og umoden # 1

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

I 2020 foretog Alabbasi, Ayoub og Ziegler et imponerende grundigt metastudie af dette ud fra det overordnede spørgsmål: ”Er højtbegavede elever mere følelsesmæssigt intelligente end deres ikke-højtbegavede jævnaldrende?”.

De satte sig for at se på 4 områder. I de kommende dage kan du følge med i, hvad de 3 andre områder var. I dag tager vi hul på det første. Første forskningsspørgsmål var:
”Har højtbegavede elever et højere niveau af emotionel intelligens end ikke-højtbegavede elever?”.

De inkluderede studier så på emotionel intelligens via forskellige målinger, f.eks.
– EQ-i
– SSEIT
– MSCEIT
– TEIQue
Disse giver mål for emotionel intelligens som en kombination af blandt andet selvrespekt, følelsesmæssig selvbevidsthed, selvstændighed, empati, tolerance, fleksibilitet, forståelse for andres følelser og følelsesregulering.

Gennem grundige statistiske analyser og et gennemtænkt kodningsdesign med stærk kvalitetssikring af data, fandt de indikationer på, at de højtbegavede elever signifikant overgik ikke-højtbegavede elever i forhold til den emotionelle intelligens – men det var dog ikke helt så enkelt igen, for med det detaljerede blik på, så forskerne, at forskellen kunne tolkes som værende beskeden. Der sås derudover store individuelle forskelle i grupperne.

Tidligere forskning og litteratur har vist, at højtbegavede elever i stigende grad efter IQ kan have flere sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, men da metastudiet ikke havde adgang til nøjagtig IQ-score for alle individerne i studierne, kunne der desværre ikke søges yderligere svar på dette. Det er vi ellers ganske mange, der godt kunne tænke os dybere indsigt i!

Svaret på det første af de fire forskningsspørgsmål er således: ”Ja” men det er også ”i beskedent og individuelt omfang”.

Botanisk Athene

Posted on by Dea

Mød Athene. Denne version står i Botanisk have og nyder lidt skygge i disse varme dage.

Athene står for mange ting, og en af disse ting er visdom. Visdom giver os indsigt i vores liv og de beslutninger, forhold og udfordringer, det byder os. Visdom repræsenterer også dømmekraft som følge af indsigten. Går man i Botanisk have i København kan man møde denne udgave.

Går man online i stedet for, kan man også møde Athene og blive mere vis, for Atheneskolen holder online informationsmøde d. 18/8 kl. 17:00 – 18:00 for interesserede forældre til kommende elever. Mødet vil handle om høj begavelse, netværk, test og mere til.
Du kan se mere og finde linket lige her: https://atheneskolen.dk/nyheder/online-informationsmoede/

God fornøjelse.

Fuhlendorff og venner

Posted on by Dea

I fredags var jeg på Comedy zoo for at se Fuhlendorff og venner. Hvad har det med høj begavelse at gøre? Det kan du læse mere om her:

Christian Fuhlendorff er nemlig ambassadør for Gifted Children i Danmark (GC). Ambassadørerne har til formål at medvirke til at sprede det gode budskab om højtbegavede børn. Christian Fuhlendorff har skrevet følgende om sin rolle som ambassadør:

“Har du hørt om Gifted Children? Gifted Children er forening for højt begavede børn, som jeg har haft den glæde at underholde til deres årlige sommerlejr, en del gange efterhånden. Og tro mig, de er nogle af de skarpeste knive vi har liggende i den danske skuffe, men de forbliver kun skarpe hvis vi husker at slibe dem rigtigt.
I dagens Danmark tager vi ikke særligt hensyn til de højt begavede børn. Det er som om man tænker: “De skal jo nok klare den”. Men burde de ikke have muligheden for at udleve deres potentiale? Tænk, hvis vi går glip af en kræftkur, en banan hvor skralden ikke brækker irriterende af, eller et godt stand up show? Det sidste er nok ikke tilfældet. Det er det andet nok heller ikke.“

Og det har han helt ret i. Vi skal søge for, at de forbliver skarpe, og vi skal sørge for, at deres kreativitet plejes og udvikles.

Han skriver videre:

“Jeg havde det selv svært i skolen. Jeg ved ikke om jeg var et særlig begavet barn eller om det var fordi jeg havde en diagnose af en art. Jeg kan godt lide ideen om det første. Skolepsykologen kunne godt lide ideen om det sidste. Under alle omstændigheder – jeg ved hvordan det er at kede sig i skolen, fordi der ikke bliver taget hensyn. Det er i hvert fald en sag jeg godt vil støtte op om, derfor sagde jeg også ja, da jeg blev spurgt om jeg ville være ambassadør for foreningen”.

Hvad er det så, den forening kan? Gifted Children er et netværk for familier med højtbegavede børn. Her kan familierne møde hinanden, udveksle erfaringer, få gode oplevelser med ligesindede og føle sig velkommen på en fordomsfri måde. Gifted Children arbejder for at fremme trivslen og vilkår hos de højtbegavede, og stiller konsulenter til rådighed, som kan fortælle skoler og institutioner mere om, hvad det vil sige at være højtbegavet.

Er du nysgerrig på at vide mere, så kig her: https://giftedchildren.dk/

 

 

Sankt Knud Lavard Skole

Posted on by Dea

Det er så dejligt, at der er stigende fokus på de højtbegavede i skolerne. Der er ikke længe til, at der træder ny lov i kraft omkring identifikation og testning af samt differentiering for de højtbegavede, og derfor er det vigtigt, at skolerne begynder at opkvalificere og kompetenceudvikle blandt skolens ansatte.

I dag havde jeg fornøjelsen af en motiveret flok lærere og ledere fra Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby. De ønskede mere viden om og indsigt i, hvad det egentligt vil sige at være højtbegavet. Så, det fik de!

Spørgelysten var stor, og det var tydeligt at se, hvordan refleksionerne meldte sig i forhold til, hvem på de forskellige årgange, det mon kunne handle om.

De er på Sankt Knud Lavard Skole rigtig godt på vej med dette afsæt, og med en stærk ledelsesmæssig forståelse af behovet for at møde de højtbegavede elever optimalt, så ser det lyst ud for de elever, der lige om lidt møder ind efter en god og varm sommerferie.

Er I nysgerrige på jeres skole, jeres barns skole eller i skolebestyrelsen på at vide mere om de højtbegavede, så kan I læse mere her: https://www.deafranck.dk/foredrag/

Hurtige hjerner

Posted on by Dea

I weekenden var jeg på kunstudstilling, og her fandt jeg dette billede. Hvis du har højtbegavede børn kan du muligvis genkende billedet. Det er nemlig originalmaleriet, der danner for- og bagside på bogen “Hurtige Hjerner” af Heidi Karina Schiøtz.

Jeg anbefaler ofte bogen til dem af mine klienter, der har børn i top 5% intelligensmæssigt, for den henvender sig netop til dem. Sidder du derude og overvejer, hvad du skal læse i ferien, så kan denne bog være et godt bud på større indsigt.

 

https://www.saxo.com/dk/hurtige-hjerner_heidi-karina-schioetz_haeftet_9788797266809?gclid=CjwKCAjwquWVBhBrEiwAt1KmwohaNGf8aYTKoh_b3oiyT79Suz0tttUzoR9OQtnvDx6jkl9VxmDUVxoCA64QAvD_BwE