Dobbelt exceptionelle har også ret til at blive mødt, forstået, stimuleret og undervist til deres fulde potentiale – men hvordan gør man det, når diagnosen fylder så meget, at der skal specialpædagogiske rammer til?
Det ved jeg!
Og det ved Rosenvængets Skole også en masse om nu, for her til aften havde jeg hele skolens personale til oplæg om høj begavelse hos elever, der har så tungtvejende diagnose(r), at de har behov for specialpædagogiske rammer i hverdagen. Det betyder dog ikke, at de ikke skal mødes intellektuelt – for det skal de – men det kan være en vanskelig balance.
Derfor er jeg særligt glad for, at det ikke blot er et oplæg, men et decideret forløb, jeg samarbejder med Rosenvængets Skole om. Vi er slet ikke færdige endnu. Der venter aktionslæring, sparring, opsamling og mere godt.
Jeg er dybt imponeret over, at man skole specialskole sætter ind på denne måde. Det er ikke set tidligere med så omfattende en indsats omkring høj begavelse på en kategori 3 skole. Det viser prioritering, vilje og mod på at forstå den dobbelt exceptionelle gruppe bedre.
Og ud over det – hold nu op nogle skønne mennesker! Det var en virkeligt god aften, og jeg ser frem til mere. Meget mere.
Høj begavelse og lektier
Det tager længere tid at overtale barnet til at lave lektier, end det faktisk tager for barnet at lave dem…
Højtbegavede børn kan være svære at motivere til at lave lektier. Det er ikke unormalt, at børn ikke glædesstrålende kaster sig over lektierne, men der er noget lidt andet i spil hos de højtbegavede. De traditionelle skoleopgaver er langt fra altid interessante – ikke fordi de er vanskelige, men fordi de ofte ikke føles relevante eller meningsfulde.
Mange højtbegavede børn demotiveres, hvis opgaverne er for nemme eller gentagende. Når de hurtigt forstår en opgave, kan de miste interessen og opfatte lektierne som spild af tid. Derudover har disse børn ofte høje standarder for sig selv, og frygten for at lave fejl kan føre til, at de tøver med at gå i gang. Samtidig er de typisk meget selvstændige i deres tankegang. De stiller spørgsmål ved regler og krav, som de ikke finder logiske eller meningsfulde, og kan have svært ved at se værdien i at lave lektier “bare fordi man skal”.
Højtbegavede børn er også ofte følelsesmæssigt intense. De kan hurtigt føle frustration, hvis de oplever, at deres tid og potentiale ikke bliver brugt optimalt. Deres engagement i egne projekter og interesser – som de selv vurderer som vigtigere eller mere spændende – kan gøre det vanskeligt at få dem til at skifte fokus til noget, de finder mindre interessant.
Et barn, der allerede har forstået en matematikopgave, kan udtrykke modstand, fordi de ikke ser meningen i at gentage noget, de allerede mestrer.
En dansk stil med stramme instruktioner kan virke frustrerende for et barn, der hellere vil skrive frit om deres egne ideer.
Et barn, der er dybt optaget af et selvvalgt projekt – fx at bygge, tegne eller udforske et bestemt emne – kan finde det svært at skifte til en lektieopgave, der ikke fanger deres interesse.
Det er ikke tegn på dovenskab, men kalder på en anderledes tilgang. Når vi forstår deres perspektiv og møder dem med anerkendelse, bliver det lettere at hjælpe dem med at finde mening og motivation i deres opgaver.
Hvordan kan man så gøre?
– Forklar formålet og hjælp barnet med at forstå, hvorfor lektierne er relevante, eller hvordan de kan gavne deres læring.
– Hvis lektierne er for nemme eller monotone, kan du tale med læreren om at give dem mere udfordrende opgaver til de eksisterende lektier. Nogen gange skal der ikke så meget til for at forvandle en kedelig opgave til noget spændende…
– Lav en fast plan for lektier, så barnet ved, hvad der forventes, men giv plads til pauser og deres egne interesser. Ved at der er faste tider for lektier, er det forudsigeligt, og det er nemmere at planlægge udenom i forhold til andre projekter.
– Giv barnet en grad af autonomi, hvis det er muligt, ved at lade dem vælge, hvornår eller hvordan de vil løse opgaverne.
Vil du læse mere om de højtbegavede, så find mine gratis publikationer her: https://www.deafranck.dk/publikationer/
Emotionelt uintelligent?
Højtbegavede er følelsesmæssigt uintelligente – – – eller er de?
Jeg elsker forskningsartikler, og har læst en skøn metaanalyse fra 2020 (Abdulla Alabbasi, Ayoub & Ziegler), som undersøger forholdet mellem følelsesmæssig intelligens og begavelse, med fokus på om højtbegavede har højere følelsesmæssig intelligens sammenlignet med deres ikke-højtbegavede jævnaldrende. Samtidig undersøger studiet, om der er forskelle i følelsesmæssig intelligens mellem højtbegavede drenge og piger.
Analysen omfatter 32 studier fra 1990 til 2018. Resultaterne viser, at højtbegavede generelt har højere følelsesmæssig intelligens end deres ikke-højtbegavede jævnaldrende, med en lille til moderat, men dog signifikant forskel. Desuden viser analysen, at højtbegavede piger udviser signifikant højere følelsesmæssig intelligens end højtbegavede drenge. Undersøgelsen identificerer også faktorer, der påvirker disse resultater. Alder, køn, målemetoder for følelsesmæssig intelligens og specifikke følelsesmæssige færdigheder forklarer 18% af forskellene mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede.
Resultaterne viser, at højtbegavede ikke blot er stærke intellektuelt, men også er stærke i de følelsesmæssige kompetencer. Det skal dog siges, at effektstørrelsen for forskellen i følelsesmæssig intelligens er relativt lille til moderat, hvilket tyder på, at der er en positiv sammenhæng mellem intellektuel og emotionel intelligens, men at forskellen ikke er lige så markant som den intellektuelle overlegenhed. Med andre ord: selvom følelserne er veludviklede, er intellektet endnu bedre udviklet – dette kalder vi mere mundret for en asynkron udvikling – og den er tilmed større hos drengene end hos pigerne.
Folkeuniversitetet 2024
Årets sidste forelæsning på Folkeuniversitetet er gennemført i dag. 4 timer sammen med engagerede og nysgerrige mennesker. De var en del af de omtrent 230 personer, der i år har hørt mine forelæsninger på enten Folkeuniversitetet Emdrup eller Folkeuniversitetet København.
Og hvad siger det så om noget som helst?
Det siger, at der er meget større interesse for at vide mere om høj begavelse, for det var slet ikke meningen, at jeg skulle holde så mange forelæsninger. Bare en enkelt – BUM, udsolgt – bare en enkelt mere – BUM, udsolgt igen. Interessen har været overvældende, og flere har måttet melde sig til ventelisten.
Det virkeligt gode ved Folkeuniversitetet er, at det er mange forskellige mennesker, der kommer for at høre forelæsningerne. Det er ældre, yngre, fagpersoner, forældre, nysgerrige, skeptikere – alle mulige. Det gør dynamikken meget interessant, og jeg nyder det hver eneste gang.
Ville du også gerne have været med, men kom for sent til tilmeldingen? Bor du heeeelt ovre i Jylland og ville ønske, jeg kom forbi?
Der er heldigvis mere i vente – og det kan du se, når Folkeuniversiteterne offentliggør deres programmer for 2025. Derudover venter der i 2025 to kursusdage med seminarier.dk (https://seminarer.dk/kurser/livet-med-hoj-begavelse/), hvor du kan tage en tom værktøjskasse med på kursus for at få fyldt op med værktøjer.
Afslutning i Randers
Jeg kan godt huske, hvad jeg lavede her til aften i 2 timer i Randers.
Først fortalte jeg personalet på Hobrovejens Skole om hukommelsestyper, og hvordan informationer kommer ind i langtidshukommelsen. For at det skulle sidde ekstra godt fast, øvede vi det. Ikke på én måde, men på tre forskellige måder. Det var lærerigt, afslørende og sjov. Stemningen var rigtig god, og der var inspiration til at arbejde videre sammen med eleverne.
Derefter fortalte jeg om roller i grupper, og hvordan man kan arbejde imod den typiske rolle, man kan tage på sig eller blive påduttet. Der var masser af roller at tage fat på – mindst 9 – og så fandt jeg ud af, at der ikke er så mange i dag, der har tjek på deres Peter Plys historier, men klarer det langt bedre med Tinka, Frost og vist nok også The Julekalender.
En spændende dag, som afrunder en fælles indsats fra mig og Rikke Christensen fra Clever Consulting, som har strakt sig over flere skoleår, hvor Hobrovejens skole har sat fokus på de højtbegavede elever på skolen. Mens jeg holdt de to beskrevne oplæg fortalte Rikke den anden del af personalet om selvbestemmelsesteori og kendetegn på god undervisning. Der er blevet hældt grundigt på!
Sikke en fantastisk rejse, skolen har været på! Dét kan jeg kun være stolt af at få lov at bidrage til.
Højtbegavet – en guide til voksne
Du er højtbegavet 🌟
Kom med, så forklarer jeg… eller rettere vi forklarer sammen. Min nyeste bog kommer nemlig på gaden d. 10. september, og i den er der masser af indsigt at hente.
Jeg har skrevet bogen HØJTBEGAVET – en guide til voksne, efter en flot modtagelse af HØJTBEGAVET – en guide til store børn og unge. Der var begejstring for bogen, men samtidigt også efterspørgsel efter noget målrettet til de voksne, som kan give indsigt på samme måde, som guiden til børn og unge.
Jeg har lyttet, tænkt, overvejet og skrevet, og nu er den altså så klar, at kun blækket skal tørre, før den skal åbnes af nysgerrige, højtbegavede voksne.
Det er almindeligt at antage, at livet som højtbegavet er enkelt og ubesværet, men virkeligheden kan være mere kompleks. I denne bog vil du opdage:
– Hvad det betyder for dig at være højtbegavet.
– Kendetegn ved højtbegavede voksne.
– Dine styrker og svagheder.
. Hvordan du kan udnytte din begavelse på smartere måder.
– Værdier der er vigtige for dig.
– Tips til at gøre hverdagen nemmere.
HØJTBEGAVET – en guide til voksne, er mere end blot en bog; det er en arbejdsbog med plads til personlige refleksioner og praktiske øvelser, der guider dig gennem din egen rejse. Tag den som en form for miniterapeutisk rejse og brug den til at blive klogere på dig selv både her og nu og på længere sigt.
Du kan bestille bogen allerede nu, og du får lige en lille gave fra mig på vejen, nemlig 20% rabat ved brug af koden HØJTB20, som virker til og med d. 9. september : https://dpf.dk/produkt/hoejtbegavet-en-guide-til-voksne/
Skal vi skrive din historie sammen?
Dragør Kommune og de højtbegavede
Jeg er netop vendt hjem efter en utrolig berigende dag hos Dragør Kommune, hvor jeg havde fornøjelsen af at være en af fem workshops for skolerne i kommunen. På denne måde fik det pædagogiske personale en enorm faglig inspirationsindsprøjtning, før eleverne møder ind i næste uge.
Min workshop fokuserede på at:
– Oplyse om screening for høj begavelse i indskolingen.
– Give viden om de højtbegavedes mange aldre.
– Tale ind i det fælleskabende.
– Give konkrete teknikker til at styrke læringsmiljøerne for de højtbegavede elever.
Jeg havde to gennemløb af workshoppen og var glad for at se mange dedikerede lærere og endda også skoleledelse blandt tilskuerne. Engagementet og passionen var tydelige, og der var en klar nysgerrighed efter at vide mere.
– Hvordan skelner vi mellem høj begavelse og autisme?
– Hvad nu hvis lærerne ikke ser det samme som forældrene?
– Hvordan vækker vi eleven fra potentialedvale?
Virkelig gode spørgsmål fra lærerne, som alle fik svar på hver deres måde.
En stor tak til alle deltagerne og til Dragør Kommune for at organisere denne vidensdag. Det er virkelig godt tænkt.
Nu starter skoleåret på Skolen Bifrost
På Skolen Bifrost er lærerne, ligesom på skoler landet over, i gang med at starte op efter en velfortjent sommerferie. I dag var jeg på skolen for at holde oplæg/workshop omkring de højtbegavede. Denne gang var der fokus på:
– Hvordan forholder vi os til og forstår de elever, der har en meget, meget høj IQ?
– Hvad betyder det for de eksekutive funktioner?
– Hvordan støtter vi deres opstart og håndterer eventuelle traumer, de har med sig?
– Hvordan kan man som skole støtte elever med en tilpasningsreaktion – hvornår er det en belastningsreaktion, og hvornår kan vi tale om PTSD?
– Hvordan skaber man den gode overgang fra hjemmepasning til skolestart, så både elever, forældre og lærere løfter i flok?
Fokus var det hele barn, lærerne og forældrene inklusiv samarbejdet og dynamikker heri og på tværs. Enormt spændende, for det er altså nogle ret så krøllede hjerner, der underviser nogle ret så krøllede hjerner. Sagt med andre ord, så er der på skolen enormt engagerede undervisere, og jeg er aldrig gået fra skolen efter et oplæg uden et væld af inspirerende refleksioner. I dag skete det nøjagtigt det samme.
Når jeg ser på Skolen Bifrosts udviklingshistorie, bliver jeg bestyrket i, at passion virkeligt kan rykke og skabe store resultater på kort tid. Skolen er ny i forhold til mange andre skoler, men det pædagogiske og didaktiske grundlag er så velstøbt trods den unge alder. Det er imponerende!
Se mere om skolen her, hvis du er blevet nysgerrig. Der er vistnok også nogle ledige pladser endnu på skolen: https://skolen-bifrost.dk/
Jeg søger dig til test af WAIS-V
Jeg har glædet mig til at dele en skøn nyhed med jer.
Jeg er blevet udnævnt til testleder hos Pearson Clinical med fokus på de højtbegavede i forbindelse med udviklingen af den nye udgave af WAIS (WAIS-V).
Pearson Clinical (læs mere på www.pearsonclinical.dk) søger personer i alderen 16-90 år med et dokumenteret IQ-niveau på 130 eller højere, der ønsker at bidrage til at kvalitetssikre en ny intelligenstest.
Intelligenstest anvendes af kliniske psykologer til mange formål; oftest for at undersøge for eventuelle kognitive funktionsnedsættelser hos personer, som fx har en erhvervet hjerneskade eller lider af psykiske lidelser, men i stigende grad også for at identificere personer med høj intelligens.
For at sikre at den intelligenstest, vi udvikler, har tilstrækkelig høj differentieringsevne i normalfordelingens øvre del og for at kunne udvælge de bedste spørgsmål og opgaver, har vi behov for at indsamle data fra højtbegavede personer. De opgaver, som afprøves, er af forskellig type. En del af opgaverne i testen handler om at beskrive ligheder mellem forskellige ord og begreber, andre om hvad forskellige ord betyder. Der er også almenvidenspørgsmål og en del opgaver, som skal løses med hovedregning. Andre typer opgaver handler om lave mønstre med klodser og huske forskellige ting. Opgaverne er af varierende sværhedsgrad.
Er du interesseret? Her kommer mere information!
Hvornår og hvor skal jeg testes, og hvor lang tid tager det?
Hvis du er interesseret i at deltage, bliver du kontaktet af den psykolog eller psykologistuderende, som skal gennemføre testningen med dig, og I bliver sammen enige om en passende dag og tid. Sæt ca. 2-3 timer af til selve testningen. Eventuelle rejseomkostningerne refunderes ikke.
Hvad får jeg for at deltage?
Når testningen er afsluttet, får du et Supergavekort på DKK 650 (se https://gogift.com/da/dk/dkk for mere information)
Får jeg resultatet fra testningen?
Nej. Et meget vigtigt princip er, at vi «tester testen» – ikke personen. Normeringen skal sikre, at testen fungerer, som den skal. Testen er heller ikke færdig efter dataindsamlingen, og derfor er det ikke muligt at få nogen resultater.
Hvordan skal mit IQ-niveau være dokumenteret?
For at deltage skal man inden testningen kunne fremvise resultatet fra en tidligere gennemført testning med enten WISC-V eller WAIS-IV, der bekræfter en IK-score på 130 eller mere. Testresultatet må ikke være ældre end 5 år eller nyere end 6 måneder.
Hvilken information indsamler vi om dig?
Den information, vi spørger om, anvendes udelukkende til at sikre, at den data, der indsamles, er repræsentativ (altså, at den afspejler den generelle befolkning).
• Fødselsdato (år, måned, dag)
• Køn
• Dit IQ-niveau
• Din (eller dine forældres hvis du er 18 – 24 år) højeste, afsluttede uddannelse
Vi indsamler også dit for- og efternavn, din e-mailadresse (for at kunne sende dig det digitale gavekort) og dine svar på de enkelte spørgsmål i testen.
Hvordan behandles data?
Ingen personer må testes, uden at han eller hun har givet sit informerede, skriftlige samtykke, og alle testpersoner har ret til at afbryde testningen uden at angive nogen forklaring eller grund. Al data behandles strengt fortroligt af den ansvarlige projektleder. Alle testskemaer sendes per post til Pearson filial af Pearson Sweden ABs kontor i København. Papirskemaer opbevares i et aflåst skab, som kun ansvarlige projektledere samt chefen for testudviklingen har adgang til. Data fra testskemaer overføres af-identificeret, til digitale dokumenter, som er beskyttet med adgangskode med tofaktor-autentificering og lagret på Pearson Clinicals egen dedikerede Microsoft OneDrive, som overholder kravene til datasikkerhed i henhold til ISO 27 701 og retningslinjerne for og kravene til GDPR. Kun ansvarlige projektledere hos Pearson Clinical har mulighed for at identificere enkelte deltagere under dataindsamlingen. Når dataindsamlingen er færdig (senest 31. december 2025), makuleres samtlige kodenøgler, og dermed er alle data helt anonyme, og ingen deltagere kan længere identificeres.
Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil deltage?
Hvis du vil være med i projektet, så udfylder du det digitale samtykkeskema, som testlederen sender til dig.
Hvem kan deltage?
I princippet kan alle personer i alderen 16-90 år med dansk som modersmål deltage. Der er dog enkelte kriterier, som fx forskellige diagnoser, der gør, at man ikke kan deltage. Hvis du kan svare ja på nogen af følgende, kan du desværre ikke deltage:
o Er testet med WAIS-III eller WAIS-IV inden for de seneste 6 måneder
o Er psykolog eller psykologistuderende
o Har nedsat syn eller hørelse, som ikke korrigeres med hjælpemiddel (fx briller, linser eller høreapparat)
o Har funktionsnedsættelser i arme/hænder, som kan påvirke præstationen
o Er pt indlagt på sygehus eller er under psykiatrisk udredning eller behandling
o Er pt medicineret med medicin, der kan påvirke præstationen (fx angstdæmpende og antidepressiva, krampestillende midler, neuroleptika, opiater)
o Nylig markant ændring i kognitiv funktion
o Har gennemgået eller er pt i behandling med cellegift/kemobehandling (cytostatika)
o Anamnese med elektrokonvulsiv terapi eller strålebehandling af centralnervesystemet
o Har oplevet perioder af bevidstløshed længere end 20 minutter knyttet til en medicinsk tilstand (gælder ikke narkose)
o Har en identisk tvilling som indgår i udvalget
o Har/har haft en eller flere af følgende:
Slagtilfælde/Stroke
Epilepsi
Hjernetumor
Traumatisk hjerneskade
Hjernekirurgi
Hjernehindebetændelse (meningitis)
Hjernebetændelse (encefalitis)
Autismespektrumforstyrrelse
ADHD
Schizofreni og anden psykotisk lidelse
Parkinsons sygdom
Demens
Dysleksi/Dyskalkuli
Bipolar lidelse
Depression (nuværende og uden symptomer accepteres)
Sprogforstyrrelse (udtalevanskeligheder accepteres)
Alkohol- eller stofmisbrug
Angst- eller tvangslidelser alvorlige nok til at de kan påvirke præstationen
Ønsker du at deltage?
Hvis du er interesseret i at deltage, skal du sende en mail til mig på kontakt@deafranck.dk, og derefter vil jeg sende dig mere information om det videre forløb.
Mvh
Dea
Fælles om forskelligheden
García-Martínez og kolleger offentliggjorde i 2021 et systematisk review af 14 forskellige forskningsartikler om undervisningstiltag for højtbegavede elever. Reviewet fokuserede på to hovedspørgsmål:
– Hvilke undervisningstiltag anvendes typisk for højtbegavede elever i skoler?
– Hvordan opfatter de højtbegavede elever disse tiltag?
Reviewet identificerede tre hovedprincipper for tiltag:
1. Acceleration, hvor nogle elever avanceres til højere klassetrin for at modtage undervisning, der matcher deres aktuelle niveau.
2. Individuel differentiering i den almindelige klasse, hvor eleverne modtager anderledes eller yderligere opgaver for at lære mere end det standard pensum.
3. Holddannelse, hvor højtbegavede elever undervises i grupper sammen med andre højtbegavede på særlige projekter.
Min egen erfaring viser, at disse tiltag også anvendes i Danmark, men det er sjældent at se flere tiltag anvendt samtidigt. Det mest almindelige er holddannelse, som mange skoler lægger op til som respons på den nye screening i første klasse. Men er dette tilstrækkeligt?
Ifølge reviewet var de fleste højtbegavede elever tilfredse med tiltagene, så længe disse passede til deres individuelle behov og tilstrækkeligt udfordrede dem. Hvis tiltagene ikke var passende, viste det sig, at eleverne kunne blive trætte af skolen og miste motivationen. Derudover påpegede reviewet et behov for at individualisere metoderne til de højtbegavede, da de har forskelligartede behov, og det er også vigtigt at tage højde for sociale og følelsesmæssige aspekter for at opretholde elevernes velbefindende. Der er en meget høj grad af forskellighed på de højtbegavede, og det indebærer, at man ikke bare kan finde en “one size fits all”.
Der er et tydeligt behov for yderligere forskning, særligt i danske forhold, for at opnå en bedre forståelse af, hvordan højtbegavede bedst mødes, og hvordan vi kan opnå det størst mulige udbytte af ændringerne i lovgivningen, som sigter mod at modvirke mistrivsel.
Hos højtbegavede kan mistrivsel opstå, når deres sociale, emotionelle og læringsmæssige behov ikke bliver mødt. Alle disse aspekter bør inddrages i fremtidige indsatser for at sikre deres trivsel.