Kreativitet og høj IQ

Posted on by Dea
Høj IQ gør dig mere kreativ!
 
Har du også hørt det udsagn før? Så skynd dig at glemme det, for det passer ikke. Jeg har tidligere spurgt jer, som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om. Kreativitet og høj IQ var blandt det efterspurgte.
 
Kreativitet kan defineres som en udforskende og improvisatorisk proces, der ikke nødvendigvis har et produkt i sigte. Der er et stort procesfokus og ikke nødvendigvis et fokus på resultatet af processen, altså implementeringsdelen eller det, der skal skabes.
 
Innovation har i modsætning til kreativiteten fokus på resultatet. Kreativitet indgår som delelement i innovationen, men til forskel fra kreativiteten i sig selv, har det innovative altså et udførligt element i sig. Det sigter på at forbedre en måde at gøre ting på, så resultatet opnås hurtigere, bedre eller i større omfang.
 
Det er muligt at vurdere kreativitet objektivt. Der findes faktisk et testbatteri til netop dette formål. Det hedder Evaluation of Potential Creativity (EPoC) og måler på den kreative begavelse, herunder den divergente og konvergente tænkning. Den divergente kan bedst sammenlignes med definitionen af kreativitet, hvor den konvergente bedst kan sammenlignes med definitionen af innovation.
 
Studier og metastudier har set på kreativitet og IQ, og visse studier har vist, at der er en beskeden sammenhæng mellem IQ og kreativitet, men kun op til en IQ på omkring 120. Derefter stopper sammenhængen. Denne idé om en tærskelværdi er efterprøvet adskillige gange, men der er ingen solide resultater til at bevise tærskelværdien. Jauk et al. (2013) kommer tæt på, men kan ikke bevise den uden krav til intellektuel formåen.
 
Et gennemgang og efterfølgende hypotestest af Guignard et al. (2016) sammenfatter resultaterne og konkluderer om forskellen mellem højtbegavede (IQ > 130) og andre (IQ < 130): “We found low to null correlations between WISC-IV and EPoC scores for both groups. This result supports the hypothesis that cognitive processes involved in creative expression are quite distinct from those evaluated in classical intelligence tests”.
 
Det er værd at huske, at den højtbegavedes stærke evne til mønstergenkendelse giver forudsætninger for at være innovativ i sig selv – men ikke nødvendigvis særligt kreativ. I disse tilfælde vil der være særligt fokus på det konvergente. Slipper vi de innovative kræfter løs med en høj IQ, så kan det kombineret med kreative individer give nogle af verdenshistoriens største opfindelser.
 
Mennesker har brug for mennesker – kreative såvel som innovative!
 

Testning af de højtbegavede børn

Posted on by Dea
Testning af højtbegavede børn.
 
Der er indgået en aftale i Folkeskoleforligskredsen om et styrket fokus på højt begavede elever gennem tidlig opsporing og nye redskaber.
 
Det indebærer kort sagt:
 
1. Hvis der opleves tegn på, at eleven er højt begavet, foretager læreren en helhedsvurdering og efterfølgende screening af høj begavelse via en tjekliste
2. De elever, som gennem tjeklisterne, og hvis der ellers i ekstraordinære tilfælde viser indikationer på høj begavelse, skal i indskolingen tilbydes en almindelig anerkendt intelligenstest hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende faglig funktion i kommunen. Testen skal afdække, om eleven er højt begavet. Der stilles ikke krav om anvendelse af en bestemt test.
3. Testens resultater danner sammen med øvrig viden om eleven grundlag for tilrettelæggelse af undervisningen.
 
SKØNT, HERLIGT, DEJLIGT! Men, punkt 2 gør mig særligt urolig. Linjerne “en tilsvarende faglig funktion” og “ikke krav om anvendelse af en bestemt test” får mig til at gribe til tasterne. Det er vigtigt, at bruge en bred test, som kan belyse forskellige aspekter af begavelsen, og ser man efter hos forlagene, der udvikler og sælger disse tests, så peger pilen én vej på nuværende tidspunkt, nemlig på en WISC-V.
 
Jeg ville ønske, at det var afgrænset klart og tydeligt, hvem der skulle undersøge disse børn, deres kvalifikationer og faglige baggrund, samt mere snævert hvilken test, der skulle anvendes. Undervisningsdifferentiering for disse børn er nemlig mere end bare en samlet niveauforskydning. Det er så meget mere komplekst i denne ende af normalfordelingen.
 
Det er kun psykologer, som må administrere en WISC-V-test, og det er der gode grunde til. Vil du vide mere, så har jeg lavet en publikation omkring testning af højtbegavede børn i al almindelighed.
 
Find den her:

Hvordan taler vi om krigen?

Posted on by Dea
Højtbegavede børn og Ukraine/Rusland.

Forældre til højtbegavede børn kæmper ofte med den asynkrone udvikling mellem følelser og intellekt. Disse dage er bestemt ingen undtagelse, for der er propfyldt med information, misinformation, bekymring og billeder fra ubehagelighederne østpå.

Alle børn kan blive bekymrede, alle børn kan smittes af stemningen, alle børn kan blive bange. De højtbegavede har lige et gear ekstra. De kan f.eks. høre ordet “ballistisk missil”. Måske kender de allerede til ballistiske missiler fra en forudgående interesse. Måske googler de det, eller søger på YouTube. De husker ordet!! Og de kan læse sig til ting, som kan bekymre dem. De læser måske om styresystemerne, om atomsprænghoveder og om hvor langt nogle af missilerne kan række – og så ryger nattesøvnen og appetitten.

Med en meget stor retfærdighedssans, forståelse af normer og etik, så vil ængsteligheden vokse i maven. De vil tage en langt større intellektuel forståelse ind, end følelserne kan rumme. Tankerne bliver flere og mere abstrakte. De kører ikke i ring, men vokser sig større og større. “Kan min familie også komme i krig?”. “Skal min far være soldat?”. “Kan et ballistisk missil ramme vores hus?”. I disse dage er det utroligt vigtigt at skærme børnene så meget som muligt, men i fuld erkendelse af at det ikke er muligt og heller ikke hensigtsmæssigt at holde dem helt uvidende, så er det afgørende, at man som forælder taler med børnene om det.

Nogle børn kan have svært ved at udtrykke bekymringen fuldstændigt. Her kan det være hjælpsomt at tegne sammen. Hvis tålmodigheden ikke er til at tegne, så kan man printe forskellige billeder ud fra nettet med forskellige motiver (ikke krigsmotiver) og tale ud fra dem.
Spørg ind til deres tanker, spørg ind til hvilke følelser de mærker, spørg ind til deres kropsreaktion og tal sammen om, om I kan gøre noget i fællesskab. Måske skal I starte en indsamling, måske skal I donere tøj, måske skal I strikke eller sy. Selv en lille ting kan give oplevelsen af at gøre en forskel på noget, der er så langt væk, men alligevel så ufatteligt tæt på.

Vil du vide mere om det asynkrone, så har jeg en publikation om netop dette på min hjemmeside – klik under “publikationer” for at finde den.

Pas godt på jeres børn – og pas godt på jer selv.

Autisme og høj IQ

Posted on by Dea
 
Jeg havde fornøjelsen af at være til Science and Cocktails i DR Koncerthus i aftes, hvor den meget anerkendte Sir Simon Baron-Cohen holdt oplæg omkring autisme og opfindelser. En meget lille del af dette berørte reelt IQ, så det kriblede i mig for at få en snak med ham bagefter. Det fik jeg, og vi drøftede høj IQ hos individer med autisme, testning af begge dele og kompensationsstrategier. For en passioneret sjæl som mig, var det mere berusende med denne samtale end drinksne var!
 
Sir Simon Baron-Cohen var også i Deadline, hvor han kom ind på flere relevante ting i forhold til høj IQ og autisme, og min tidligere kollega den danske professor Thomas Werge fra Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri på Sct. Hans berettede efterfølgende om den genetiske side af sagen. Det kan du se mere om her fra 17:07 og fremefter:
 
Jeg er inviteret til senere i år at holde oplæg på den internationale autismekonference i Skive omkring højtbegavede mennesker med autisme. Der er lagt op til en interessant workshop, hvor jeg vil dele ud af min viden, erfaring og indsigt på området. Er du nysgerrig på at vide mere, så er du velkommen til at kigge forbi d. 3. og 4. november 2022. Programmet kommer her: https://www.skivekonferencen.dk/conference
 
Viden er vigtig!

Oplæg til PPR

Posted on by Dea
Hvordan skal viden om de højtbegavede børn nå ud til PPR? Hvordan kan psykologerne klædes på til at rådgive skole og dagtilbud? Hvad skal det være opmærksomme på? Og hvad med dem der også har diagnose?
 
Her er Gribskov PPR.
 
Det ved de rigtig meget om nu. Det gør de, fordi de i dag har haft besøg af mig til et oplæg om netop dette. Engagerede psykologer, talepædagoger og konsulenter samt leder brugte 3 timer sammen med mig om netop dette emne.
 
Jeg er så glad for at kunne udbrede min store viden på dette område, for dels er det vigtigt og dels er det påkrævet, når aftalen fra sidste år om screening og testning af de formodet højtbegavede træder i kraft.
 
Mon din kommunes PPR også er nysgerrig på at vide mere? Mon din skole eller dit barns skole er nysgerrig? Jeg kan kontaktes på kontakt@deafranck.dk.
 
God weekend derude!

Skal det være en diagnose?

Posted on by Dea
Skal det være en diagnose at være højt begavet?
 
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om, og dette spørgsmål er på listen over efterspurgte emner.
 
Når man er højt begavet, så adskiller ens potentiale sig fra de fleste andres. Den højt begavede med en IQ på 130 eller derover ligger 2 standardafvigelser over medianen på 100, og det svarer til, at der kun er ca. 2,1% som ligger i samme niveau eller højere. Det giver et signifikant anderledes afsæt for at forstå verden.
 
Højt begavede tager stilling til de mange indtryk, de tager ind. De systematiserer, de ræsonnerer over dem, de grupperer dem i nye forståelser og de husker dem – længe. De kan indgå i et væld af forskelligartede sammenhænge og formå at skabe mening i dem, til trods for at de aldrig før har været i noget lignende.
 
Man kan sammenligne det med at sætte dem af midt i en skov, de aldrig har været i før, og så vil de være godt i stand til at ræsonnere sig vej ud af skoven igen. De vil observere beplantningen, lysninger mellem træerne, hældning på træer, vandhuller og spor fra dyr. De vil samle viden om skoven ved at være der, og så vil de sætte gang i sandsynlighedsscenarierne, hvor de ræsonnerer kvantitativt eller logisk og abstrakt, og dermed finder de frem til en sandsynlig fremfærd, der guider dem ud af skoven igen.
 
Højt begavede er i sandhed begavede med et større spektrum af potentialer, og det bør ikke være en diagnose. Diagnoser handler om lidelser og funktionsnedsættelser. Høj begavelse er ikke en lidelse eller en funktionsnedsættelse.
 
MEN! Det kan det blive. Højt begavede vil have behov for et miljø, hvor de trives. Det er langt fra alle højt begavede, som trives i den almindelige folkeskole, i fritidsaktiviteterne, på gymnasiet eller på jobbet, og dét kan føre forskellige lidelser med sig. Det kan være angst, depression, stress, belastningsreaktioner eller andet, og disse lidelser er diagnosticerbare. Så, har en højt begavet samtidigt en lidelse, så kalder det på en diagnose – af lidelsen, og ikke intellektet.
 
Jeg har skrevet om tidligere, at der er forskning, som peger i forskellige retninger, hvad angår risiko for lidelse, når man er højt begavet. Forskerne kan ikke blive enige, og kan påvise både forhøjet og formindsket risiko.
 
Så, mit svar på spørgsmålet er: Nej, det skal ikke være en diagnose at være højt begavet.
 

Nytårshilsen 2021

Posted on by Dea
Et spændende år 2021 er ved at være gennemlevet, og det nye år tripper for at slå kalenderen op på 1. januar. Når jeg ser tilbage på de forgangne måneder, så mærker jeg en stor taknemmelighed overfor alle de klienter, som har lukket mig ind i deres liv og ladet mig hjælpe dem på vej med nye forståelser, indsigter og mod på mere. Det giver også mig mod på endnu mere!
 
I 2022 venter en lang række spændende projekter, produkter og udfordringer, og jeg ser frem til rejsen. Jeg ser også frem til hverdagen, hvor jeg møder flere nye klienter, og får lov til at skabe mening sammen med dem.
 
Jeg kan love jer, at det bliver et spændende år, og hver og én af jer er velkommen til at tage del i eventyret – direkte sammen med mig eller på sidelinjen gennem opdateringer og publikationer.
 
Velkommen 2022 – og godt nytår til jer alle derude!

Næste publikation

Posted on by Dea

Så skete det igen!

Jeg har mere nyt til dig! Denne gang tager vi en tur rundt i perfektionismen, som mange højt begavede børn, unge og voksne kender rigtig godt til. Seneste publikation finder du via dette link:

https://www.deafranck.dk/publikationer/

Og det er helt bestemt ikke den sidste. Jeg fortsætter med at lægge op i takt med at de færdiggøres. Der er mange i bunken, og der kommer flere til, for flere af jer har været så venlige at skrive til mig med ønsker om mere. Fortsæt endelig med det. Jeg bruger også af de mange tilbagemeldinger I er kommet med tidligere i forhold til, hvad I gerne ville være klogere på via mine indlæg. Til tider er en længere publikation mere passende.

Du kan via publikationerne måske blive klogere på:
– dit barn
– din ægtefælle
– din kollega
– din ven
– din medarbejder
eller…dig selv!

Tak for jeres gode tilbagemeldinger og begejstring. Det er skønt!

Nye publikationer på siden

Posted on by Dea
Jeg har nyt til dig! Og så er det endda langt fra sidste gang, jeg har nyt til dig. Jeg lancerer nemlig i dag min side for en lang række publikationer, jeg vil lave til dig og de andre, der kunne være nysgerrige på at blive klogere. Publikationerne vedrører højt begavede og flere af de emner, som er vigtige at kende til, når man beskæftiger sig med dem.
 
Du kan måske blive klogere på:
– dit barn
– din ægtefælle
– din kollega
– din ven
– din medarbejder
eller… dig selv!
 
Der vil løbende blive lagt flere publikationer ud, og jeg skal selvfølgeligt nok give dig besked om det, når de kommer.
 
Indtil videre har jeg lagt en op om det fænomen, jeg har valgt at kalde “hyperrefleksivitet”.
 
Værsågod!
 

Supervision og rådgivning

Posted on by Dea
Hvordan håndterer man egentligt som lærer, PPR-psykolog, inklusionsvejleder, afdelingsleder eller specialpædagog de højt begavede børn? Hvordan identificerer man dem? Hvordan understøtter man deres læring? Hvordan skaber man bedre trivsel? Hvordan bruger man resultatet af deres WISC-test til at gennemskue, hvordan de kan støttes?
 
Alt dette og meget mere var omdrejningspunktet for en rådgivning og supervision i dag på en folkeskole i Nordsjælland. De kontaktede mig for at få mere viden om disse børn, og for at få rådgivning og værktøjer til at hjælpe dem bedst muligt i deres lærings-, uddannelses- og udviklingsproces.
 
Det var tætpakket med information og gav inspiration til det videre arbejde – både overordnet og generelt.
 
Jeg er meget begejstret for at mærke det stigende fokus på de højt begavede børn i folkeskolen, og når jeg bliver inviteret ind på denne måde, så har vi muligheder for at rykke på rigtig meget og skabe en bred og dyb forståelse.
 
Noget absolut vigtigt vi også var omkring, var de højt begavede, som ikke er lige til at identificere. Det kan skyldes at deres adfærd ikke har så positive udtryk, f.eks. kan de være urolige, trække sig fra fællesskabet eller være udfordrende overfor autoriteter. Nogle af disse adfærdstræk får tankerne i andre retninger, men måske skal vi se på intelligensniveauet i stedet for. Rikke Christensen, der er medstifter af SHINE akademiet og jeg har udviklet SHINE Intelligenstjek, som er et online screeningsværktøj til lærere og pædagoger. Her tager vi afsæt i viden om, at de højt begavedes adfærd til tider kan have et “diagnoselignende” udtryk.
https://shineakademiet.dk/intelligenstjek-vejledning/
 
Og så er det dejligt at høre en begejstret PPR-psykolog sige, at det var meget relevant og brugbar viden, som var velformidlet.
 
Vil du være med? Så kontakt mig for oplæg, supervision, kursusdage eller andre forespørgsler. Vi kommer længst, når vi løfter i fællesskab.