TV2lorry undersøger

Posted on by Dea
De to procent.
 
Tv2lorry undersøger de to procent højest begavede børn, herunder Johanna, som i dag trives på Atheneskolen Søborg. Familien beskriver en historie som kun er alt for velkendt i min klinik. Mistrivsel, diagnosemistanker, begyndende skolevægring og en familie som i fællesskab mærkes heraf. Og de beskriver hvad der kommer ud af at mødes i de rette forståelser og rammer, samt hvor stor en lettelse det kan være at blive set. Set for den man er og det potentiale man rummer.
 
 

Venner

Posted on by Dea
Hvordan er det med venskaber og de højt begavede?
 
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om, og venskaber er på listen over efterspurgte emner.
 
En sejlivet fordom er, at højt begavede nok har høj IQ, men til gengæld ikke er særligt socialt intelligente. Det er som om der skal være en balance – er du god til noget, må du være dårlig til noget andet. Det er bare ikke sandt…
 
De højt begavede er i stand til at skabe et lige så godt, nært og velafbalanceret venskab som en normaltbegavet. Udfordringen for de højt begavede ligger som oftest i at møde en ven, som kan følge med i deres refleksioner, abstraktioner og interesser.
 
Højt begavede fordyber sig i deres interesser – og med “fordybe” menes intensiv, tilbundsgående, detaljeret og omsiggribende dygtiggørelse. Med en stor viden på et eller flere særlige områder, kan det være svært at finde andre, som har samme interesse på samme niveau. Det kan være relativt nemt at finde en anden på 7 år, som synes biler er spændende, men det kan være relativt svært at finde en anden på 7 år, som ved noget om forbrændingsmotorer og overvejer, om brint kunne erstatte benzin for at skabe mindre belastning af miljøet.
 
Mange af de højt begavede kæmper med at finde venskaber som bidrager til social, emotionel og intellektuel vækst, og de ender som oftest i en af følgende overordnede (ikke udtømmende) kategorier:
– De trækker sig og bruger tid på deres interesser i stedet for
– De bliver dominerende i venskaber med andre som lader dem sætte dagsordenen
– De lægger låg på deres autentiske selv og gør alt hvad de kan for at passe ind
– De leger opad for at finde et højere abstraktionsniveau at spejle sig i
– De leger nedad for at strukturere, organisere og orkestrere legen
 
Heldigvis er der håb forude, for jo højere op i uddannelsessystemet, de kommer, jo større chance er der for at finde andre, som har interesser, der ligner deres egne. Særligt på universitetsniveau forekommer dette. Her har de valgt en uddannelsesvej, som harmonerer med deres interesser, og det gør en stor forskel. Barnet der som 7 årig var opslugt af forbrændingsmotorer læser måske til ingeniør som voksen. Her er chancen for et interessefællesskab større.
 
Højt begavede voksne beskriver hvordan de mærker en særlig, usagt forbindelse til andre højt begavede voksne, som muliggør at de kan slappe af i selskabet og give slip på begrænsningerne af deres autentiske selv. Der er blot meget langt mellem disse oplevelser, og deres chance for at skabe et venskab gennem interessefællesskabet med andre som ikke er højt begavede, er dermed markant større.
 
Man kan sige, at der er større mulighed for venskaber gennem et fælles tredje, end gennem den direkte relation, men venskabets egenart vil være væsentlig forskellig.
 
Så, jeg tillader mig at gentage: De højt begavede er i stand til at skabe et lige så godt, nært og velafbalanceret venskab som en normaltbegavet. Udfordringen for de højt begavede ligger som oftest i at møde en ven, som kan følge med i deres refleksioner, abstraktioner og interesser.
 
Dette understøttes af forskning, bl.a. Gross, Robinson, Marwood, Janos, Jackson, Moyle, Piechowsky og flere til.
 

Autisme og højt begavede

Posted on by Dea
Hvordan er det med autisme og de højt begavede?
 
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om. Der er kommet en del spørgsmål omkring højt begavede og autisme. Her vil jeg give en overordnet opridsning.
 
Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som medfører at der er markante forstyrrelser i kvaliteten af det sociale samspil og kommunikationsmønstre. Derudover er der et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Når der står “gennemgribende” er det fordi, det er tilstede i alle situationer. Der er flere undertyper af de gennemgribende udviklingsforstyrrelser:
– Infantil autisme
– Atypisk autisme
– Retts syndrom
-Anden disintegrativ forstyrrelse i barndommen
– Hyperaktivitetsforstyrrelse med mental retardering og bevægelsesstereotypier
– Aspergers syndrom
– Andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUA)
– Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU)
 
Jeg vil her fokusere på Infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom og grupperer dem som ASF (autismespektrumforstyrrelser).
 
Højt begavede kan have flere træk, som til forveksling kan ligne ASF, men som har en anden oprindelse end ASF har. I mange tilfælde ved vi ikke, præcis hvorfor et menneske med ASF har kvalitative forstyrrelser, andet end at der er en klar, medfødt komponent. For de højt begavede er det som oftest udtryk for negative erfaringer omkring manglende stimulering i det sociale samspil, skuffede forventninger, følelsen af at være mere forskellig fra end lig med og manglende interessefællesskaber.
 
For ASF vil der forekomme en blanding af afvigende blikkontakt, mimik, kropsholdning og gestikulation, hvilket ikke ses hos de højt begavede.
 
For ASF vil der ofte ses manglende spontan delagtiggørelse af andre i det, de interesserer sig for. Det er som oftest det stik modsatte for de højt begavede, som kan være meget ekspressive omkring interesserne og tale længe (!) om dem.
 
For ASF vil der ofte ses afvigelser i talesproget uden forsøg på at kompensere med mimik eller gestik, påvirket evne til spontan samtale, brug af besynderlige ord eller sætninger på en atypisk måde, samt begrænset som-om-leg. For de højt begavede ses sjældent afvigelser i talesproget, som er til den begrænsende side. Tvært imod. Mange højt begavede har et veludviklet sprog i en tidlig alder (fraset dem med hyppige mellemørebetændelser og en lang historie med dræn, samt dem der er to- eller fler-sprogede, hvor andet kan gøre sig gældende).
 
For ASF ses ofte udtalt optagethed af interesser, som er afvigende med hensyn til indhold, fokus, intensitet og afgrænsning. Det kan også ses hos de højt begavede, men det er kendetegnende, at de ikke bliver snævre og at de formår at rykke videre til næste interesse, når den første er udtømt for viden. Det er altså ikke repetitionen i interessen, men nærmere vidensakkumuleringen, som er spændende.
 
For ASF ses ofte formålsløse rutiner eller ritualer, mannerismer, finger-basken eller andre lidt sære bevægelser. Det ses ikke hos de højt begavede.
 
For mange med ASF vil der have været symptomer før 3 års alderen, men det gør sig ikke gældende for alle. For de højt begavede vil der have været tegn på den høje begavelse altid.
 
Når jeg laver screeninger for ASF hos mine klienter, så bliver mange overraskede over, hvor meget der faktisk skal til at falde indenfor ASF-rammerne. Mennesker må gerne være anderledes, lidt sære, foretrække deres eget selskab og have besynderlige interesser – uden at vi straks skal diagnosticere! Der skal være plads til en bred normal.
 
Og så til den komplekse side af sagen: Højt begavede kan også have ASF. I disse tilfælde vil man ofte opleve, at de gør brug af deres stærke intellektuelle kompetencer til at kompensere for det diagnosen fører med sig. Det kan gøre det uhyre svært at identificere ASF hos de højt begavede, hvorfor man må være forsigtig, når man kommer op i disse intellektuelle lag. Mange højt begavede med ASF bliver meget, meget, meget udkørte efter en helt almindelig dag med konstant kompensering. Det er afgørende for disse mennesker, at det nøje afvejes, hvordan deres behov skal mødes, og det kræver uden tvivl specialpædagogiske øjne for at finde den rette vej fremad.
 

Søvn

Posted on by Dea
Hvordan er det med søvn og de højt begavede?
 
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om. Her er svaret på dette spørgsmål.
 
Der er lavet forsvindende lidt forskning i søvn og højt begavede, og den smule der er står på et usikkert fundament. Jeg vil fremhæve et enkelt studie af Cook, Hippmann og Omerovic fra 2020, fordi der i dette studie er en større population, der er undersøgt og over længere tid.
 
Studiet tager afsæt i forældrerapporterede søvnproblemer hos børn i alderen 1, 2, 3 og 11 år, samt deres mentale sundhed i alderen 5, 7 og 11 år. Børnene blev identificerede som højt begavede ved en IQ ≥ 120, og der var 192 børn som opfyldte kriteriet. De blev sammenlignet med børn med en IQ < 120, og det var det 1015 børn af.
 
Ud fra forældrenes rapporteringer på spørgeskemaer fandt forskerne frem til, at der ikke var nogen signifikante forskelle på forekomsten af søvnproblemer mellem de to grupper i de forskellige alderskategorier. I forhold til den mentale sundhed viste det sig, at de højt begavede børn havde 66% mindre risiko for at udvikle psykiske problemer ved 11 års alderen.
 
Så, denne undersøgelse finder altså ikke belæg for at sige, at der er søvnproblemer hos højt begavede fordi de er højt begavede. Der kan imidlertid være andre ting på spil. En hel del af mine klienter oplever at de skal bruge noget tid, når dagen går på hæld, til at tømme ud i tankerne. De fylder og optager opmærksomheden, når barnet har lagt sig for at sove. Så holdes de vågne, kalder på forældrene, står ud af sengen og går hen til forældrene i stuen. Hvad gør man så?
 
Flere har forsøgt sig med mindfulness og afslapningsøvelser, men mange oplever den stik modsatte effekt, nemlig at tankerne bliver endnu mere tydelige og fylder endnu mere, og så bliver det ekstra svært at sove.
 
Mine anbefalinger er, at man skal hjælpe barnet med at tage kontrollen over tankerne tilbage. Det gør man ligesom man gør med en bil der skider ud i glatføre: Man føler med, indtil man vinder vejgreb, og så styrer man tilbage på sporet igen. Barnet skal hellere høre en lydbog eller podcast som handler om noget interessant, eller tage fat i den runge bog om dinosaurer ovre fra reolen. De følger hjernens aktivitet. Når de har fået tankerne sporet ind på det, de sidder med i ørerne eller hænderne, så kan de stille og roligt drosle aktiviteten ned og rette tilbage på sporet igen. Så er der ro. Så er der styring. Og så er der en rar nattesøvn i vente.
 
Man må altid huske på, at der er forskellige årsager til at tankerne fylder. Der kan være tale om:
– Overstimulering
– Understimulering
– Kognitivt mismatch mellem evne og eksekutiv funktion
– Følelsesmæssigt pres
– Bekymringer
– Begejstring
– og mere til.
 
Ovenstående er ikke udtømmende, og det kræver naturligvis at man spørger nysgerrigt ind til sit barn, for at finde frem til en præcise grund. Det er ikke i ulvetimen, vi skal arbejde for at skabe balance til søvnen. Dér brandslukker vi. Udenfor ulvetimen forebygger vi, og her er barnets egen fortælling en vigtig brik i puslespillet.

Skal jeg sige det?

Posted on by Dea
“Skal jeg sige til skolen, at mit barn et højt begavet?”
 
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om. Nu åbner jeg for godteposen. Dette spørgsmål er det første, jeg vil kaste mig over.
 
At være højt begavet er i mange sammenhænge misforstået. Ikke af ond vilje, men af manglende viden. Når man som forælder fortæller en anden forælder, at ens barn er højt begavet, så kan det være svært for dem at høre andet end “…. og det er dit barn ikke”. Det er ikke det, som bliver sagt. Det er det, som bliver hørt eller læst mellem linjerne. Derefter kommer de kritiske spørgsmål og dumsmarte kommentarer, så som: “Nå, men hvordan kan det så være, at han ikke kan sidde stille ovre i skolen” eller “Ja, ja, men det kommer da ikke til udtryk”.
 
Når man har oplevet sådanne reaktioner, så vil man naturligvis blive mere forsigtig i forhold til at dele sin viden med andre. Også med skolen. Nogen gange er det endda læreren som ytrer ovenstående!
 
Så, skal man sige det til skolen, hvis man risikerer sådan en reaktion?
 
Det åbenlyse svar er JA. Ja, du skal fortælle det til dit barns lærere. Men du skal være afklaret med, hvad du vil have ud af at fortælle det. Ønsker du:
– differentieret indhold i undervisningen?
– udvidelse af pensum?
– indsnævring af pensum?
– større forståelse for uhensigtsmæssig adfærd?
– påvisning af at det altså ikke er ADHD eller Aspergers?
– at få ret?
 
Hvad ønsker du egentligt?
 
Det allerbedste at stræbe efter er et stærkt samarbejde mellem skole, hjem og fritidsaktiviteter. Når vi har med et højt begavet barn at gøre, så kan der være behov for at der justeres på forskellige parametre alt efter hvordan læringsprofilen ser ud – og det kan ske i enhver sammenhæng.
 
Når jeg undersøger børn og unge med WISC-testning, så bestræber jeg mig på at beskrive, hvad der er behov for i klassen, i fritid og i hjemmet alt efter behov. I forhold til lærerene er det vigtigt at de kan forstå og omsætte det psykologfaglige og snørklede psykometriske til dagligdagspraksis. Jeg forsøger at skrive inspirationen til en god opskrift, de kan gå ud fra sammen med øvrige i netværket. Og jeg forsøger at gøre det i respekt for deres basisviden omkring differentiering. Nogle gange skal der ikke særlig meget til, før lærerne inspireres og motiveres til at skabe et mere dynamisk læringsmiljø til gavn for (også) de højt begavede elever.
 
Jeg anbefaler altid mine klienter at aflevere en kopi af undersøgelsesrapporten i skolen.
 
Ja, du skal sige til skolen, at dit barn er højt begavet, men du skal også vide, hvad du vil have ud af det, og være indstillet på at hjælpe dem lidt på vej i et stærkt samarbejde.
 
Se gerne videoen på min hjemmeside om, hvad en WISC-test hos mig indebærer: www.deafranck.dk

Hvorfor er du her egentligt?

Posted on by Dea
Hvorfor er du her egentligt? Det er det vigtigste spørgsmål i min klinik – uanset om der er tale om børn, unge eller voksne. For de højt begavede er det særligt vigtigt at afdække, hvad formålet er. Når vi ser ind i det terapeutiske rum, skal formålet være centrum for arbejdet. I 2018 foretog Çelik, og Mertol en række semistrukturerede interviews med unge i alderen 13-16 årige, som enten var højt begavede eller havde talent indenfor et område. Interviewsne centrerede sig om de unges formål i livet – deres “purpose”. De fandt frem til, at der var flere grundlæggede temaer i disse interviews, og samtidigt også at de var sammenfaldende med undersøgelser af universitetsstuderendes “purpose”. Der var særligt fokus på en god fremtid med succes, en karriere og økonomisk velstand. Det er nok almengyldigt, men derudover var der også stærke udsagn om at etablere en familie og at gøre samfundsmæssig gavn. Alt dette i forening med et håb om lykke.
 
Så kan man tænke, at det vil alle og enhver da have, men her var der tale om 13-16 årige, som kunne formidle ønsker på et langt højere og mere abstrakt niveau end forventet i forhold til alderen.
 
Hvorfor er du her egentligt? Hvad skal vi arbejde med sammen? Hvordan kan jeg hjælpe dig videre på din vej mod… lykke?

Fokus fra politisk side

Posted on by Dea

Det er så dejligt med det øgede fokus på de højt begavede børn fra politisk side

Jeg støder dog på forskellige antagelser omkring hvem de dersens børn er, hvad høj begavelse er, hvordan det kan identificeres og om det viser sig i præstation. Hvis der er noget, jeg har erfaret i mine mange år med intelligenstestning af højt begavede børn, så er det at der er uendeligt mange udtryksformer, og at man først bliver rigtigt skarp på dem og deres behov, samt hvordan eventuelle diagnoser kan gemme sig hos dem, når man har et solidt erfaringsgrundlag.

Tidlig identifikation kræver at der er en grundlæggende forståelse for og viden om, hvordan intellektet kan komme til udtryk – både i tilstrækkeligt stimulerende omgivelser og i det modsatte.

Testningen kræver dygtige psykologer som har helt tjek på deres test og forstår sig på tolkningen af signifikanserne samtidigt med at de har uddannelse i, hvad høje begavelse er. Det kunne man måske foranlediges til at tro, men jeg er på intet tidspunkt i løbet af min formelle uddannelse på Københavns universitet stødt på pensum vedrørende denne gruppe.

Der er 2,1% med en IQ på 130 og derover. Det er ikke så mange. Man skal virkeligt se mange børn, før man støder på en “130’er” og endnu flere for at hilse på en “145’er” for slet ikke at tale om “160’erne”.

Uddannelse og kompetenceudvikling skal være ufravigeligt, hvis vi som samfund skal lykkes i ambitionen om at identificere og skabe bedre dage for de højt begavede elever.

Kollektiv intelligens

Posted on by Dea
Jeg kommer vidt omkring. I dag startede jeg i Albertslund Kommune til en faglig fredag. Dette oplæg var i det organisationspsykologiske felt, og jeg mødte ledere og medarbejdere med fuldt fokus og rigtigt gode refleksioner.
 
Når vi taler intelligens, så er der også den kollektive intelligens, og en absolut forudsætning for denne er, at vi taler om det samme og ved hvordan vi skal forstå de udfordringer, vi skal løse. Dette var i store træk dagens outcome.
 
Jeg er på ingen måde i tvivl om, at denne gruppe nu har et endnu stærkere afsæt for at forstå og løse de udfordringer, der kommer til dem. Forståelsen var lige i skabet – det ved jeg, fordi de faktisk holdt mit oplæg for mig som afrunding. Dét er intelligent!

Skolebestyrelsesmøde

Posted on by Dea
Hvad forstår vi egentligt ved høj begavelse? Hvilket tilbud skal vi være for de højt begavede børn? Hvordan skaber vi både læring og trivsel? Hvem skal de højt begavede børn spejle sig i? … og hvordan finder vi frem til dem? Disse spørgsmål var blot få blandt mange, som blev vendt og drejet i en virkeligt interessant diskussion på Skolen Bifrosts bestyrelsesmøde til aften. Jeg var så heldig at få lov til at bidrage med min viden og erfaring på området. Jeg mødte en engageret skolebestyrelse, som havde en god og konstruktiv dialog med respekt for forskelligheder og ligheder. Der var en rigtig god balance i diskussionerne og rummet var rart at være i. Jeg bliver så beæret over at blive spurgt og lyttet til, og jeg glæder mig over, at jeg også på denne måde kan få lov til at bidrage til at understøtte de højt begavede børns (ud)dannelse.
 
Er du nysgerrig på skolen, så læs med her: https://skolen-bifrost.dk/

Debatindlæg

Posted on by Dea
Læser du avis? Her i weekenden har jeg sammen med Rikke Christensen fra Shine akademiet haft et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Vores budskab er, at hvis folkeskolen skal være for alle, må den opgraderes til version 2.0, når det kommer til forståelsen af højtbegavede børn.
Så hvad skal der til for at gøre folkeskolen til et sted for alle børn, også de bedst begavede? Et sted hvor også højtbegavede børn trives og får mulighed for at folde vingerne helt ud?
Svaret er ikke simpelt, men udspringet handler grundlæggende om uvidenhed om høj begavelse, fordomme og den fordømte Jantelov. Få kan sætte sig ind i, hvordan det føles hver dag at tænke, sanse og føle mere og anderledes end de andre i klassen. Konstant at føle sig ved siden af skiven, ensom eller at sætte så høje krav til sig selv, at man konstant fejler.
Men er det barnet, der skal gå på kompromis med sig selv for at passe ind i rammerne, eller er det skolen som skal udvide rammerne for at favne det højtbegavede barn? https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE13392404/folkeskolen-har-brug-for-en-version-20-naar-det-kommer-til-hoejtbegavede-boern/?fbclid=IwAR1xMIflZYQbgYzWeluCEgbxCdT04i224SaeoWyRSMxTDw8fdne4M-muZEs
(betalingsartikel).