Det er så dejligt med det øgede fokus på de højt begavede børn fra politisk side
Jeg støder dog på forskellige antagelser omkring hvem de dersens børn er, hvad høj begavelse er, hvordan det kan identificeres og om det viser sig i præstation. Hvis der er noget, jeg har erfaret i mine mange år med intelligenstestning af højt begavede børn, så er det at der er uendeligt mange udtryksformer, og at man først bliver rigtigt skarp på dem og deres behov, samt hvordan eventuelle diagnoser kan gemme sig hos dem, når man har et solidt erfaringsgrundlag.
Tidlig identifikation kræver at der er en grundlæggende forståelse for og viden om, hvordan intellektet kan komme til udtryk – både i tilstrækkeligt stimulerende omgivelser og i det modsatte.
Testningen kræver dygtige psykologer som har helt tjek på deres test og forstår sig på tolkningen af signifikanserne samtidigt med at de har uddannelse i, hvad høje begavelse er. Det kunne man måske foranlediges til at tro, men jeg er på intet tidspunkt i løbet af min formelle uddannelse på Københavns universitet stødt på pensum vedrørende denne gruppe.
Der er 2,1% med en IQ på 130 og derover. Det er ikke så mange. Man skal virkeligt se mange børn, før man støder på en „130’er‟ og endnu flere for at hilse på en „145’er‟ for slet ikke at tale om „160’erne‟.
Uddannelse og kompetenceudvikling skal være ufravigeligt, hvis vi som samfund skal lykkes i ambitionen om at identificere og skabe bedre dage for de højt begavede elever.
Kollektiv intelligens
Jeg kommer vidt omkring. I dag startede jeg i Albertslund Kommune til en faglig fredag. Dette oplæg var i det organisationspsykologiske felt, og jeg mødte ledere og medarbejdere med fuldt fokus og rigtigt gode refleksioner.
Når vi taler intelligens, så er der også den kollektive intelligens, og en absolut forudsætning for denne er, at vi taler om det samme og ved hvordan vi skal forstå de udfordringer, vi skal løse. Dette var i store træk dagens outcome.
Jeg er på ingen måde i tvivl om, at denne gruppe nu har et endnu stærkere afsæt for at forstå og løse de udfordringer, der kommer til dem. Forståelsen var lige i skabet – det ved jeg, fordi de faktisk holdt mit oplæg for mig som afrunding. Dét er intelligent!
Skolebestyrelsesmøde
Hvad forstår vi egentligt ved høj begavelse? Hvilket tilbud skal vi være for de højt begavede børn? Hvordan skaber vi både læring og trivsel? Hvem skal de højt begavede børn spejle sig i? … og hvordan finder vi frem til dem? Disse spørgsmål var blot få blandt mange, som blev vendt og drejet i en virkeligt interessant diskussion på Skolen Bifrosts bestyrelsesmøde til aften. Jeg var så heldig at få lov til at bidrage med min viden og erfaring på området. Jeg mødte en engageret skolebestyrelse, som havde en god og konstruktiv dialog med respekt for forskelligheder og ligheder. Der var en rigtig god balance i diskussionerne og rummet var rart at være i. Jeg bliver så beæret over at blive spurgt og lyttet til, og jeg glæder mig over, at jeg også på denne måde kan få lov til at bidrage til at understøtte de højt begavede børns (ud)dannelse.
Er du nysgerrig på skolen, så læs med her: https://skolen-bifrost.dk/
Debatindlæg
Læser du avis? Her i weekenden har jeg sammen med Rikke Christensen fra Shine akademiet haft et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Vores budskab er, at hvis folkeskolen skal være for alle, må den opgraderes til version 2.0, når det kommer til forståelsen af højtbegavede børn.
Så hvad skal der til for at gøre folkeskolen til et sted for alle børn, også de bedst begavede? Et sted hvor også højtbegavede børn trives og får mulighed for at folde vingerne helt ud?
Svaret er ikke simpelt, men udspringet handler grundlæggende om uvidenhed om høj begavelse, fordomme og den fordømte Jantelov. Få kan sætte sig ind i, hvordan det føles hver dag at tænke, sanse og føle mere og anderledes end de andre i klassen. Konstant at føle sig ved siden af skiven, ensom eller at sætte så høje krav til sig selv, at man konstant fejler.
Men er det barnet, der skal gå på kompromis med sig selv for at passe ind i rammerne, eller er det skolen som skal udvide rammerne for at favne det højtbegavede barn? https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE13392404/folkeskolen-har-brug-for-en-version-20-naar-det-kommer-til-hoejtbegavede-boern/?fbclid=IwAR1xMIflZYQbgYzWeluCEgbxCdT04i224SaeoWyRSMxTDw8fdne4M-muZEs
(betalingsartikel).
KIP-TV
Jeg har haft besøg af KIP-TV i min klinik, som har lavet dette portræt af mig. Se gerne med og bliv lidt klogere på, hvad jeg bruger min tid på.
Athenedag
Der findes noget, som hedder Athenedage på Atheneskolen. Her bruger medarbejderne på skolen tid på i fællesskab at dygtiggøre sig, at udfolde deres potentiale, at erfaringsudveksle og mere til. Det er en dag, der støtter op om et allerede godt fællesskab, og som skaber nysgerrighed.
I dag fik jeg lov til at være en del af det, og det var en vidunderlig oplevelse. Engagerede medarbejdere som på hver deres måde bidrager til at skabe, vedligeholde og udvikle. De brænder for det her!!
Og eleverne? De bliver passet godt på og undervist af forældre fra deres klasse. Dét er smart, for skole og hjem kommer lige lidt tættere på hinanden på denne måde.
Skønt – hele vejen rundt.
www.Atheneskolen.dk
Hvad har du sidst læst?
„Hvilken bog har du sidst læst‟, blev jeg spurgt om i dag af en journalist, som interviewede mig. Jeg læser ufatteligt meget. Både forskning og faglitteratur – skønlitteratur fanger mig ikke. Denne bog bliver den næste, jeg læser. Det er en fødselsdagsgave fra min mand, og den kom tidligere end min fødselsdag. Når man arbejder med testning har man en forpligtelse til at forstå, hvad de tests man anvender kan og ikke kan. Man bliver nødt til at læse instruktionerne grundigt og forholde sig til den forskning og den best practise, der følger i kølvandet efter publicering af de enkelte tests.
Dét her bliver bare rigtig godt, og jeg glæder mig enormt til at læse den, for som der står i forordet: „The WISC-V makes a difference, undoubtedly more so than any revised edition of any Wechsler scale in history‟. Så er scenen sat til storhed komprimeret på 425 sider.
Fordi jeg siger det!
Når vi er nysgerrige på et mere beskrivende perspektiv, så må vi se i retning af den kvalitative forskning. Og når vi så kigger den vej, så kan vi passende få øje på Brigandi, Weiner, Siegle, Gubbins og Little, som i 2018 publicerede et studie af 20 højt begavede elever, disses forældre og lærer. De tog afsæt i en model, som Siegle sammen med McCoach har udviklet. Den hedder Achievement Orientation Model, og er brugt flittigt i forskningen efterfølgende, samt valideret ad flere omgange, blandt andet i 2014 af Ritchotte, Matthews og Flowers.
Studiet viste, at eleverne profiterede af at læreren havde uddannelse i hvad høj begavelse er og hvad undervisning af højt begavede elever kræver. Det viste også, at de havde gavn af at undervisningen både adresserede den intellektuelle og den følelsesmæssige udvikling.
Derudover var der en anden væsentligt pointe, nemlig at eleverne var glade for en homogen gruppering med ligesindede jævnaldrende. Det at kunne samarbejde, sameksistere og samtale med andre med samme afsæt, var af stor betydning.
Pointen? Ja, det siger sig selv. Hvis eleverne skal mødes hensigtsmæssigt, udvikle sig og profitere af deres uddannelse, så skal der noget andet til, end det de mødes af i dag – for apropos kvalitative studier, så siger de det nemlig selv!
Det tager lærerne sig vel af!
Hvorfor er det overhovedet vigtigt at udbrede viden om højt begavede børn? Det tager lærerne sig vel af!
Det er en dejlig tanke, men lad os lige se på, hvad lærerne egentligt ved om højt begavede elever først. Heyder, Bergold og Steinmayr kastede sig i 2018 ud i denne øvelse og publicerede deres forskning i en artikel efterfølgende. De undersøgte 63 tyske gymnasielæreres viden på området via en test med 38 udsagn om højt begavede elever, og mulighed for at svare sandt/falsk/ved ikke. Det lyder jo nemt nok for lærerne, men det viste sig, at de i gennemsnit svarede korrekt på blot 26,8% af spørgsmålene. De svarede forkert på 34,7% af spørgsmålene og vidste ikke hvad de skulle svare på 38,1% af spørgsmålene. Og hvad så? Kan de ikke bare læse sig ud af problemet?
Nej, for forskerne så mere end dette. De så også, at jo større læreres misforståelser var, jo mere negativ var deres holdning overfor at skulle stimulere de højt begavede elever. De lærere som havde haft personlig kontakt med de højt begavede elever, havde en større subjektiv viden, men ikke en mere korrekt viden om området.
Der er masser af fordomme omkring højt begavede børn, og nogle af disse er så indgroede at der skal aflæres før der kan nyindlæres. Studiet er fra Tyskland, men samme forhold gør sig desværre gældende i Danmark. Spørger du mig, så bør det være en del af pensum på enhver form for uddannelse, der beskæftiger sig med børns udvikling og læring. Pædagoger, lærere, psykologer, læger, socialrådgivere. Hvor ville det være dejligt, hvis det var selvfølgeligt, for SÅ kunne vi sige, at ”det tager lærerne sig vel af!” (og alle de andre…).
For at skubbe lidt på i processen, så har jeg bidraget til Shine akademiets visuelle podcast om anvendelse af WISC-resultaterne for en lærer og forælder. Jeg er meget stolt af samarbejdet, for ud over at der er tale om dygtige folk hos Shine akademiet, så er det også en mulighed for at nå meget langt ud med viden. Det er nemt med et online kursus! Du kan se mere på www.shineakademiet.dk.
Nyt på vej
Jeg brygger på noget nyt til min hjemmeside, som lige nu er under redigering. Det er ment som en hjælp til forældre, som overvejer at få lavet en WISC hos mig. Så snart den er klar, så lægger jeg den op, så I også kan se den. Stay tuned!
