De kloge keder sig

Posted on by Dea
De der kloge børn keder sig i skolen!
 
Det er noget, jeg ofte hører. Sprogbruget afslører den helt fundamentale uvidenhed omkring højt begavede børn.
 
Først og fremmest, så er man ikke nødvendigvis KLOG, når man er højt begavet. Man har et større læringspotentiale og vil i mange tilfælde evne at tænke anderledes, deduktivt og induktivt på samme tid, logisk og abstrakt. Man har ikke nødvendigvis en større paratviden, fordi man er højt begavet. Så, skal vi ikke blive enige om, at betegnelsen “kloge” bruges om dem, der reelt er kloge?
 
Dernæst er begrebet “at kede sig” helt misforstået. Det lægger op til, at det er et luksusproblem. At det er barnet, som med sin ugidelighed ikke føler behov for at engagere sig. Det er helt misforstået. Langt de fleste højt begavede børn oplever at blive understimuleret i skolen. Det er ikke deres ansvar. Det er skolens ansvar. Skolen skal i bund og grund lære deres elever at lære. Det handler om at udfordre dem til at udvikle sunde, gode, hensigtsmæssige og effektiv studievaner og -strategier. Det sker samtidigt med at eleverne står overfor opgaver, der udfordrer deres eksekutive funktioner og stiller krav til deres generelle færdigheder. Altså dér hvor eleverne kommer så langt ud på vandet, at de effektivt kan træde vande uden at frygte at drukne.
 
Jeg oplever som regel, at de højt begavede børn går glade og smilende fra en testning hos mig. De har fået lov til at komme helt op og stå på tæer. De har fået materiale, som har udfordret dem på en måde, de måske aldrig har oplevet før. De har prøvet en dialog med en voksen, som har spurgt ind til tanker, strategier og hjulpet dem selv med at sætte ord på, hvad det er, der sker inde i dem.
 
De der højt begavede børn understimuleres i skolen!

Acceleration med høj IQ

Posted on by Dea

Hvad i alverden skal vi stille op med de højt begavede børn, som af forskellige årsager ikke kan modtage undervisning på en af skolerne for højt begavede børn (f.eks. Mentiqa, Atheneskolen, Bifrost eller Leonardoskolen)? I 2017 publicerede Janna Wardman et studie af højt begavede børn (IQ 130+), som blev klassetrinsaccelereret – det vil sige, at de sprang et klassetrin over. Hun undersøgte blandt andet, hvordan de højt begavede havde oplevet klassetrinsaccelerationen. Der var en høj grad af tilfredshed hos børnene, og dette gjorde sig også gældende hos lærerne og forældrene. Udsnittet som blev undersøgt, var dog ikke så stort.

Kigger vi lidt længere tilbage i tiden til år 2006, finder vi yderligere forskning. I 2006 publicerede Miraca Gross et longitudinelt studie, det vil sige et studie som strakte sig over længere tid, mere specifikt 20 år! Her blev 60 australske unge med en IQ på 160+ set efter i sømmene. De blev primært identificeret med testen ”Stanford-Binet L-M”, som ligesom en WISC har en median og gennemsnit på 100, men dog har en lidt højere standardafvigelse. Ikke desto mindre er en IQ på 160+ meget høj! Der findes ikke så mange af denne kaliber. Faktisk svarer det til at kun ca. 170 børn ud af samtlige børn i alderen 5-13 år i Australien i 1980’erne, hvor studiet begyndte. Det er ganske få, men til trods for den sjældne forekomst formåede studiet at identificere og inkludere 60 af disse.

En stor del børnene fik mulighed for klassetrinsacceleration eller anden form for akademisk acceleration, men en del gjorde ikke. Studiet viser med tydelighed, at de børn som fik størst acceleration og blev mødt af skolens gode vilje til at talentudvikle, formåede at opnå større præstationer og en større grad af selvrealisering. De børn som fik mindst acceleration og mindst fokus på talentudvikling præsterede markant lavere, havde markant lavere tilfredshed og fik i en del tilfælde vanskeligt ved social interaktion. Desværre gennemførte en del af de akademisk forsømte børn ikke eksamen. Det gør helt ondt at læse.

Mange med høj IQ mødes af en omverdensforståelse om at det er et luksusproblem, og at de bare skal klare sig selv. Jeg synes forskningen taler et tydeligt sprog. Det er ikke et luksusproblem, og vi behøver fokus på og ekspertise omkring disse børn.

Jeg brænder for de højere dele af normalfordelingskurven og har gennem mange år indsamlet en enorm viden på området. Man kan kalde det en særinteresse – jeg kalder det for mit kald!

Søskendeforholdet

Posted on by Dea
Der er tendens til at højt begavede børn har højt begavede forældre og højt begavede søskende – MEN, det er ikke altid sådan. I visse tilfælde har et højt begavet barn en normaltbegavet søskende. Hvad gør det mon ved søskenderelationen? Det behøver vi ikke tænke så mange selvstændige tanker om, for det er faktisk undersøgt så sent som i 2019 af Nava Ben-Artzey Schieber.
 
142 forældre blev bedt om at beskrive relationen mellem deres højt begavede barn og den/de normaltbegavede søskende. Dette skete ved udfyldelse af “Sibling Relationship Questionnaire”. Data blev analyseret ved multivariat analyse af varians og covarians for at finde statistisk signifikante effekter ved forskellige variable. Resultatet viste, at der kun var en enkelt signifikant forskel, hvilket kom til udtryk i respekt og anerkendelse fra det/de normaltbegavede børn, hvis det højtbegavede barn var 2. eller 3. barn i rækken i forhold til fødselsorden. Der sås ingen negative konsekvenser, ingen reduktion af varme i forholdet mellem de søskende og ikke større konflikter.
 
Alt i alt kan vi af studiet konkludere, at søskendes rummelighed nok er større end vi lige går og regner med, og at det ikke er sædvanligt med en negativ effekt på søskendeforholdet.

Sensorisk overload og høj begavelse

Posted on by Dea
I 2009 så Gere, Capps, Mitchell og Grubbs på højt begavede børns følsomhed overfor deres omgivelser, og sammenlignede dem med normalbegavede børn. Allerede i 1984 påpegede Roedell, at sensitivitet var et vigtigt parameter i de højt begavede børns trivsel, og at de kunne overbelastes af sensoriske indtryk, hvilket kunne medføre mistrivsel. I 2009 undersøgte forskerholdet 80 børn med en IQ på mindst 138 målt ved en WISC-III, heraf havde 28 en IQ på over 146! Børnene var mellem 6 og 11 år gamle.
 
Forældrene blev bedt om at udfylde spørgeskemaet Sensory Profile for deres barn, og derefter tyggede forskerholdet tallene igennem. Jeg anvender Sensory Profile i min klinik, og du kan læse mere om indholdet i en sådan test her: https://www.deafranck.dk/sensory-profile-2/
 
Data viste, at de højt begavede børn var mere følsomme over for deres miljø og reagerede med øgede følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner i forhold til normaltbegavede børn. De konkluderede, at en øget sensorisk følsomhed kan være til gavn i forhold til hurtigere at opfange ny viden og læring, og at det kan også fremme empatien i sociale sammenhænge. Samtidigt understrege de, at en øget sensorisk følsomhed også kan føre til overstimulering og gøre, at det højt begavede barn trækker sig væk fra sociale sammenhænge.
 
Sensorisk følsomhed gør os i stand til at samle op på flere indtryk, og med den rette balance kan det skabe et stærkt nærvær. Det kom jeg til at tænke på i søndags, da jeg passerede denne rude på Christianshavn. Der stod NÆRVÆR, og jeg syntes det skulle deles med jer!

Overvældet!

Posted on by Dea
Jeg er helt og aldeles overvældet over den store tilslutning og interesse, jeg har mødt, efter jeg oprettede min side på Facebook til udbredelse af viden om de højt begavede børn, unge og voksne.
 
Jeg har modtaget et væld af henvendelser omkring oplæg, temadage, ekspertudtalelser, supervision og mere til, og det gør mig glad. Mit vigtigste ærinde er at udbrede viden om denne gruppe af mennesker, for at skabe større indsigt og forståelse af, hvad der egentligt er op og ned.
 
Nu går jeg på weekend efter en dejlig uge med masser af testninger, rådgivning, supervision og terapi, og ser frem til ugen der kommer og til de nye bekendtskaber og kontakter, der venter om hjørnet.
 
Er du interesseret i at vide mere om højt begavede, har du brug for en intelligenstestning, kunne din arbejdsplads have gavn at at blive bedre klædt på til denne gruppe, eller kan jeg på anden måde bidrage i din ende af verden, så kontakt mig gerne på kontakt@deafranck.dk eller på 71112456.

Skilsmisse og højt begavede børn

Posted on by Dea

Hvad sker der egentligt, når mor og far skal skilles? Alle børn oplever en skilsmisse som en stor begivenhed, der fundamentalt ændrer deres liv. Carolyn Falk foretog i 1987, altså for utroligt mange år siden, et studie af, hvad skilsmisse betyder for de højt begavede børn. Hun så på 41 elever fra mellemtrinnet, og sammenlignede hvordan højt begavede og normaltbegavede så på skilsmisse – både de børn der havde oplevet det, og de der ikke havde. Alle børnene så familien som et vigtigt fundament, og så skilsmisse som en alvorlig sag, uanset om de selv havde gennemlevet en eller ej. De hyppigste temaer var selvbebrejdelse og håb om at forældrene fandt sammen igen. Så på tematisk og overordnet niveau var der altså ikke forskel.

Forskellen skulle vise sig i den måde, de talte om temaerne. De højt begavede børn havde længere fortællinger og var I stand til at skifte perspektiv. De kunne se udfordringerne fra såvel børns som voksnes side. Derudover var der et større ønske hos de højt begavede om at forstå, hvad årsagen til skilsmissen var med dertilhørende stærk retfærdighedssans.

Nu er et udsnit på 41 elever ikke alverden, så der kan med fordel ses nærmere på dette område i forskningssammenhænge. Jeg kan fra klinisk praksis bekræfte fundene. I terapi med højt begavede børn som gennemgår eller har gennemgået en skilsmisse, oplever jeg derudover et sammenstød mellem at begribe situationen på et intellektuelt højt niveau og at mærke den følelsesmæssigt svarende til den biologiske alder. Det giver et asynkront sammenstød, og det kan være en stor udfordring at bygge bro her.

Tiden læger en del af sårene, men for det højt begavede barn, vil der være behov for at reflektere og bearbejde med en anden – ellers har tankerne det med at spinne ud af kontrol og problemet vokser sig større. Og det går stærkt!

De svære spørgsmål

Posted on by Dea
Hvorfor? Hvorfor? Forældre til højt begavede børn kender til den endeløse strøm af spørgsmål, som allerede starter, når børnene er ganske små. Rosalind Walsh, Jennifer Bowes og Naomi Sweller udgav i 2017 et studie, som så nærmere på højt begavede børns evne til at stille spørgsmål og svare på spørgsmål i forbindelse med dialogisk læsning. De publicerede det under overskriften: ” Why Would You Say Goodnight to the Moon? Response of Young Intellectually Gifted Children to Lower and Higher Order Questions During Storybook Reading”.
 
Den dialogiske læsning er højtlæsning, hvor oplæser og børn har en dialog omkring de emner og hændelser der indgår i historien. I studiet gives et flot eksempel på sådan en dialog:
Oplæser: “What does a farm need to be called a farm?”
 
Barn: “You need that (points to windmill) to make power and the farm is really big. It’s got lots of trees and grass and a light. Tractor and a lawn mower. And you need farm animals. So all farms have sheep dogs. I don’t think all farms have cats. I once milked a cow. I did it a long, long, long, long time ago”
 
Svar som dette kom fra børn i alderen 3 år og 3 måneder til 4 år og 9 måneder.
 
Undersøgelsen er vældigt omfattende i sin analysedel, og er bestemt værd at læse! Konklusionen på helt overordnet niveau er, at de højt begavede børn var i stand til at besvare mere komplicerede og abstrakte spørgsmål i en langt tidligere alder, end forskningen ellers havde vist. Forfatterne anbefaler, at man tænker mere nuancerede spørgsmål ind i den dialogiske læsning, med henblik på også at favne de højt begavede.
 
Jeg møder mange sjove, søde og imponerede fortællinger i klinikken. Forældrene fortæller om en omfattende nysgerrighed hos børnene, og om interessante spørgsmål som til tider kan være af så stor kompleksitet, at de kan være vanskelige for forældrene selv at svare på. Høj begavelse starter ikke først, når børnene møder skolen. Den er til stede lang tid forinden – og derfor er der stor værdi i at klæde førskoleområdet på til at se dem, stimulere dem og ikke mindst forstå dem.

WAIS-mønstre

Posted on by Dea

Lang, Matta, Parolin, Morrone og Pezzuti undersøgte i 2017 130 højt begavede voksnes score på intelligenstesten WAIS-IV. Denne test er den mest anvendte intelligenstest til voksne, og den belyser evner på flere overordnede områder. Samtlige delprøver blev administreret til de 130 individer. Derefter blev data underkastet en lang række analyser, og som det gerne er med god forskning, så kom der et par overraskelser ud på den anden side.

1. De højt begavede voksne scorede højere indenfor samtlige intellektuelle indekser. Forskerne havde forventet en højere score indenfor den verbale forståelse, men der viste sig højeste scores indenfor perceptuel ræsonnering (en del af dette område ligner i øvrigt Mensas optagelsestest, som også handler om perceptuel ræsonnering.

2. Det perceptuelle ræsonneringsindeks var signifikant bedre end de øvrige indekser i WAIS-testen.

3. Der var større udsving på tværs af indekserne, end hvad man så hos normaltbegavede individer, altså var den kognitive profil mere ujævn end eller.

Og så kommer vi til det vigtigste. Hvad skal vi bruge denne viden til?
Vi skal bruge denne viden til at blive skarpere til at identificere højt begavede voksne, og til at forstå at eventuelle udsving i deres testresultater ikke nødvendigvis handler om noget usædvanligt. Det er mere reglen end undtagelsen, at der er større udsving, når vi er oppe på en IQ på +130. Dette gælder i øvrigt også i forhold til børn der testes med WISC-V.

Noget andet der også er vigtigt at tage med er, at det ikke handler om en stor paratviden, når man er højt begavet. Det er nemlig vidt forskelligt, om man er højt begavet, eller om man er klog. Min erfaring viser mig, at omverdens forståelse af børn, unge og voksne som er højt begavede, ofte læner sig op ad en forståelse af at de i så fald må være meget, meget, meget kloge. Den perceptuelle ræsonnering handler i højere grad om at gennemskue sammenhænge og mønstre, at skabe helheder ud fra smådele og at have en nærmest intuitiv fornemmelse for mulige løsninger – og dét er markant anderledes end at kunne svare på f.eks. hvad historien om det kalydonske vildsvin er, eller hvilken frø der er verdens giftigste.

Du kan blive KLOGERE her:
https://natmus.dk/historisk-viden/verden/middelhavslandene/graekenland/jagten-paa-det-kalydonske-vildsvin/

https://denblaaplanet.dk/skal-verdens-giftigste-froer-hoppe-frit-i-amazonas/

Flere psykiske udfordringer?

Posted on by Dea
Når et barn udredes, bruges meget ofte et langt interview til at undersøge forskellige dele af barnets udvikling og forskellige symptomer. Dette interview hedder K-SADS-PL (Kiddie SADS). Jeg bruger det også selv i forbindelse med udredninger i min klinik. Fatma Eren, Ayla Ömerelli Çete, Sibelnur Avcil, og Burak Baykara publicerede i 2018 et studie om højt begavede børn undersøgt med bl.a. Kiddie SADS.
 
Studiet sammenlignede 49 højt begavede børn i alderen 9-18 år med 56 normaltbegavede børn. Studiet viste, at højt begavede børn generelt beskrev sig selv som mere uopmærksomme og aktive end sammenligningsgruppen. Deres sociale funktionsniveau blev beskrevet som lavt, og de havde en ringere selvopfattelse. De højt begavede drenge havde tilmed flere depressive symptomer end de højt begavede piger.
 
Dette studie er velfunderet, tallene bag er overbevisende, og der er flere gode konklusioner i det. Samlet set peger studiet i retning af, at højt begavede børn har en forøget risiko for psykiske udfordringer. Hvad studiet ikke viser er, om der er forskel på hvor hurtigt børnene kommer ovenpå igen alt efter IQ. Mange studier har peget på høj IQ som en beskyttelsesfaktor i forhold til psykiske udfordringer, så til trods for dette ret nye studie, er der fortsat ikke endegyldige konklusioner på området.
 
Det er interessant, men det er ikke altafgørende i min klinik. Det der er vigtigst er, at forældrene klædes godt på til at spotte, når deres højt begavede børn kæmper med psykiske udfordringer, og at de får hjælp hurtigt med en stærk forståelse for normalitet og unormalitet hos deres højt begavede barn. Højt begavede børn, unge og voksne er dygtige til at kompensere for udfordringer af forskellig slags. Derfor går de ofte under radaren hos forældre, venner, kolleger, lærere m.fl.
 
Det kan være godt givet ud at klæde børn, unge, forældre og voksne på til hvad de skal være opmærksomme på og kan forvente af hverdagen og de mulige udfordringer heri. Psykoedukation er en naturlig del af mine terapeutiske forløb, og tiltaget Kompetencecafé, som genopstarter efter sommerferien, har også et psykoedukativt formål. Du kan læse mere om Kompetencecafé her:

Hukommelsesstrategier

Posted on by Dea
Jeg anmelder regelmæssigt bøger for Dansk Psykologforening. Det er for mig en rigtig god måde at få læst en masse aktuel litteratur, og derudover er jeg lidt af en bogorm… Den sidste nye anmeldelse er af en rigtigt god og enormt anvendelig bog om hukommelsesstrategier.
 
For højt begavede børn er der nemlig ofte en signifikant forskel på den totale IQ og det, der hedder generelt færdighedsindeks. Det generelle færdighedsindeks ligger typisk højere hos de højt begavede, for dér indgår arbejdshukommelse (AHI) og forarbejdningshastigheden (FHI) ikke.
 
AHI og FHI vil for hovedparten af højt begavede børn ligge svarende til højt i normalområdet eller i området mellem 115 og 130. Hvis der er tale om et understimuleret barn, som har givet lidt op på skolen, fordi de ikke får tilstrækkeligt med udfordringer, så ligger AHI typisk lavest. Børnene stopper med at bruge “huskemusklen”, fordi de ikke behøver anstrenge sig.
 
Ved tilbagemelding på en WISC-testning med et lavt AHI, spørger mange forældre mig, hvad de så kan gøre for at træne musklen op igen. Jeg giver konkrete øvelser til dem, og har længe ønsket mig noget inspirationslitteratur, så de kunne blive klogere på området.
 
Her er et fantastisk bud!
eller