Venner eller ej

De højt begavede børn har svært ved at få venner… lyder det tit, men hvad siger forskningen om dette? Tilbage i 80’erne blev der skrevet en del herom, og i 85 blev der samlet op af Janos (primært), Marwood og Robinson. Her var konklusionen, at de fleste højt begavede børn faktisk var gode til at skabe afbalancerede relationer til jævnaldrende og voksne.

Janos viste dog også i et selvstændigt studie i 83, at der er cirka dobbelt så mange højt begavede som godt- eller normaltbegavede børn, der har udfordringer med med ensomhed, tilbagetrækning og vanskeligheder med at finde legekammerater. Interessant nok viste det sig, at der i denne gruppe fra forældrenes side var mindre fokus på at dyrke de sociale sider af barnet og mere fokus på at dyrke den akademiske præstation.

Den vigtige læring her er ikke, at børn som har forældre der støtter op om deres akademiske præstation ikke får venner – det ville nemlig være en fejlagtig konklusion. Den vigtige læring er, at forældre har gode muligheder for at understøtte deres børns sociale relationer, og at når de skaber fokus på dette område, så skaber det i langt de fleste tilfælde succes. Og til tider kan alle – uanset alder – have brug for en hjælpende hånd til at komme i kontakt med andre.

2E og de højt højt højt begavede

Vi risikerer at der smutter højt begavede gennem nettet, hvis vi ensidigt fokuserer på HIK i en WISC-V-testning. Det er nemlig ikke alle højt begavede børn, der har en jævn profil. Der vil i mange tilfælde være styrker og svagheder på indeksniveau, som kan variere en hel del. National Association for Gifted Children (nagc.org) udgav i 2018 et “position statement”, som de navngav “Use of the WISC-V for Gifted and Twice Exceptional Identification” – https://www.nagc.org/sites/default/files/Misc_PDFs/WISC-V%20Position%20Statement%20Aug2018.pdf

De skriver blandt andet om et EGAI, som er er udvidet generelt fædighedsindeks. Dette har vi ikke i den danske version, men der arbejdes fra forlaget Pearson på at tilføje dette til WISC-VI. Udviklingen af indekserne vil efter alt at dømme også adressere 2E profilerne, altså de højt begavede som har specifikke indlæringsvanskeligheder eller psykiatriske diagnoser oveni.

Er der mere? Ja!! Der ses nemlig også på at udvide normerne, da en del af de højt begavede rammer ind i loftet for præstationen. Det vil sige, at de groft sagt bare ryger i én og samme pulje på skalascoreniveau, selvom der kan være meget stor forskel på, hvor høj en råscore de får. Uha, det er teknisk – ja, jeg véd det godt, men jeg har også ærligt indrømmet, at jeg er enormt nørdet på det her område.

Samtaleterapi med højt begavet barn

Mine terapeutiske forløb spænder bredt. Når jeg har terapeutiske samtaler med et højt begavet barn, er jeg opmærksom på, at det skal ske på en anderledes måde. I 2018 skrev Peterson, J. S. en artikel “Counseling gifted children and teens”, som fint opsummerer de særlige områder, man skal være opmærksom på som terapeut. Disse inkluderer de øgede sensitivitet for indtryk og stimuli – ikke på grund af en særlig sensitivitet, men må grund af en stærk forarbejdningshastighed. Herudover en øget ængstelighed og intensitet, samt den nok vanskeligste balance mellem den asynkrone udvikling i følelser og intellekt.

Jeg gør meget ud af at skabe et intellektuelt og trygt rum, hvor vi sammen kan se på følelserne og arbejde med dem på et alderssvarende og respektfuldt niveau. Alle klienter er unikke. Hver og én! “At turde er at miste fodfæste for en tid – ikke at turde er at miste sig selv”, skriver Kierkegaard. I terapi mister man fodfæste i tryghed med en anden med henblik på at finde sig selv. Det er smukt!

Sensitiv

Hvordan er det nu med sensitivitet og høj begavelse hos børn? Det så Gere, Capps;, Mitchell og Grubbs på i 2009, hvor de sammenlignede de sensoriske profiler for højt begavede børn (i dette studie defineret som IQ på mindst 138 i en WISC-III) med gennemsnitligt begavede børn. Studiet viste, at de højt begavede børn var mere sensitive over for deres miljø og havde forhøjede følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner i forhold til børn med gennemsnitlig intelligens.
 
Som der så fint står i diskussionen i forskningsartiklen: “The potentially heightened sensations or feelings experienced by gifted children may suggest that some of these children experience alternative interpretations of incoming external stimuli to those of nongifted children. Gifted children, therefore, may be more affected by incoming sensory stimuli, resulting in sensory
discomfort and subsequent peculiarity in behavioral and emotional responses.” (Gere, D. R., Capps, S. C., Mitchell, D. W., & Grubbs, E. (2009). Sensory sensitivities of gifted children. American Journal of Occupational Therapy, 64, s. 293).
 
Så, kære forældre, det er altså ikke så usædvanligt med de helt store følelsesmæssige udsving i forbindelse med skift i miljø, nye oplevelser eller længerevarende belastning hos jeres højt begavede børn. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen.

Forældre med en fornemmelse

Jeg møder som regel forældre i min klinik, som har en formodning om, at deres barn er godt eller højt begavede. De har det på fornemmelsen efter mange års indsamling af indtryk og oplevelser med og omkring deres børn. De oplever blandt andet en exceptionelt god hukommelse, abstrakte tanker med eksistentielt præg og stor kreativitet. Jeg oplever i langt de fleste tilfælde, at forældrene har ret i deres formodning!

Louis og Lewis undersøgte dette nærmere i 1992 og fandt, at der rent faktisk er noget om sagen. De fandt, at den påviste IQ og forældrenes forudgående overbevisning om niveauet har sammenhæng. De konkluderede derudover, at forældre har en specifik og nuanceret forestilling om bestanddelene i begavelsen hos deres små børn. At finde det rette sammenligningsgrundlag for barnet intellektuelle niveau er vigtigt, og derfor anbefaler jeg som udgangspunkt at man får undersøgt en formodet høj begavelse nærmere. Jeg tester i øvrigt fra 3-99 år, og du kan læse mere om de forskellige typer af tests her på min hjemmeside.

Kilde: Louis B, Lewis M. Parental Beliefs about Giftedness in Young Children and Their Relation to Actual Ability Level. Gifted Child Quarterly. 1992;36(1):27-31.

Arbejdshukommelse

Mange højtbegavede som ikke mødes optimalt i skolen har signifikant lavere score i arbejdshukommelse, når de testes med WISC-V. Hvorfor? Her er en mulig forklaring fra forskningens verden:
“Vores resultater er bevis for den kognitive udfordringshypotese indenfor kognitiv udvikling – mere specifikt understøtter de forståelsen af at de genetiske udviklingsmekanismer delvist skal deles med dem for kognitiv træning. Dette indebærer, at børns kognitive evner også udvikles som et resultat af de kognitive udfordringer, de oplever – ligesom en færdighed. Vores resultater modbeviser også forståelsen af den udelukkende naturlige modning, hvor kognitiv udvikling ses som genetisk kodet og med minimal indflydelse fra miljømæssig variabilitet. De to processer udelukker imidlertid ikke hinanden, og kan meget vel sameksistere eller dominere på forskellige tidspunkter i barndommen” (frit oversat fra engelsk til dansk).
Citat fra: Sauce, B., Wiedenhoeft, J., Judd, N. et al. Change by challenge: A common genetic basis behind childhood cognitive development and cognitive training. npj Sci. Learn. 6, 16 (2021).
Jeg giver konkrete råd og anvisninger til træning af arbejdshukommelsen, hvis det viser sig at et barn scorer relativt lavt i dette indeks i WISC-testningen. På denne måde kan jeg klæde børn, forældre og lærere på til at understøtte den kognitive udvikling af det eksekutive område. Og træningen er heldigvis sjov, for hele familien kan være med i en legende form.

Mensa

It takes one to know one… Jeg tog Mensas optagelsestest for nogle uger siden. Hvorfor? Fordi jeg har mange klienter som er højt begavede, og som indgår i netværk for mennesker med høj begavelse. Mensa er et af disse netværk. Jeg ville gerne se, hvad testen indebar, nu hvor jeg selv administrerer mange intelligenstests ugentligt. FRT-testen som Mensa bruger udgør et hjørne af WAIS-testen, men ikke desto mindre er den tung på g-faktor. Jeg fik mit bevis i dag, som viser, at jeg præsterer svarende til top 1% af befolkningen, dvs. en IQ på over 135. Jeg tror på at man skal være nysgerrig på sin klient eller kunde, og for mig betyder det både at undersøge interesseforeninger, skoler, litteratur og nyeste forskning på området. Det klæder mig på til at kunne hjælpe de mennesker, jeg møder i min klinik.
Prøv evt. selv “for sjov”-testen her: http://mensa.dk/iqtest/
 

Indlæringsvanskeligheder

Der er mange antagelser om at højt begavede bare har det nemt, og at de i hvert fald er gode til at lære og vide en masse. Forkert! Forskningsartiklen her viser med tydelighed at man som højt begavet også kan have specifikke indlæringsvanskeligheder, ligesom at det kræver ekspertise for at identificere disse, da de højt begavede er dygtige til at kompensere for dette, eller overses som højt begavede grundet deres samtidige vanskeligheder. Det kræver mere end bare at kunne administrere en WISC-test. Det kræver et indgående kendskab til de mulige vanskeligheder og hvordan disse kommer til udtryk sammen med, til trods for eller kamufleret af høj begavelse:

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://2ecenter.org/wp-content/uploads/2020/11/DMaddocks-Article-1.pdf&ved=2ahUKEwimy6rY9tjwAhVIx4sKHRVKDK8QFjAGegQICxAC&usg=AOvVaw37P-3RTldUKnyuAT6T_sWU

Hvad skal jeg vælge af tests?

Børn passer sjældent i de kasser, andre stiller foran dem. Jeg har tidligere tilbudt forskellige “pakkeløsninger” med sammensætninger af tests og samtaletyper. Jeg har ikke en eneste gang holdt mig til pakken – for alle børn er forskellige, og der er behov for i hvert enkelt tilfælde at tage stilling til, hvad forældrene ønsker, hvad barnet magter og hvad undersøgelsen skal bruges til. Da det kan være lidt af en jungle at navigere i testtyper, screeningsværktøjer, spørgeskemaer og mere til, lancerer jeg i dag et skrædderværktøj. Ved at besvare en række spørgsmål får forældrene et hurtigt og samlet overblik over, hvad der kan være relevant for lige netop dem og deres barn. Så er der et solidt afsæt for at læse om det, der er relevant, så de er bedre klædt på til endeligt at fastlægge undersøgelsens sammensætning.

Der er forskellige muligheder afhængigt af barnets alder. Er du nysgerrig på at prøve det af selv, så klik HER.

God fornøjelse!

Exceptionelt højt begavet

De højt begavede børn er ikke ens. Der er store forskelle, som skyldes personlighed, følelsesmæssig udvikling, netværk, muligheder i deres omverden og mere til. MEN, der er også en anden forskel, som gør sig gældende, nemlig niveauet for høj begavelse. Nogle børn er exceptionelt højt begavede, og de kræver en helt anden tilgang og giver helt andre nuancer af grå hår hos lærerne. Denne artikel er alletiders til at give indblik i en del af problematikken.
Jeg møder klienter på alle dele af normalfordelingskurven i min klinik. De højt begavede har en anderledes udvikling, som kræver noget helt, helt, helt andet af undervisningen i skolen. Derfor følger der altid udførlige anbefalinger til undervisningen med, når jeg har testet et barn med en WISC-test.