Når skolerne fra skoleåret skal screene for høj begavelse i indskolingen sættes minimumsscoren for begrebet “højtbegavet” ved en IQ på 120, hvilket favner ca. 10% af eleverne. Det inkluderer markant flere end dem, man i de fleste tilfælde ville tænke på, nemlig top 2% (IQ 130+).
Når vi sætter inklusionstærsklen på 120, så kommer der flere elever med, som vil have gavn af mange af de sædvanlige undervisningsgreb, og de vil være overrepræsenteret, da der er markant flere af dem, end der er af 130+ eller 145+ osv. Derfor kan den differentierede undervisning ved f.eks. holddannelse komme til at ligne den, vi kender fra talenthold.
Talenter og højtbegavede er ikke det samme – men når vi er så inkluderende, at vi tager fra IQ 120 og opefter, vil det give mening for en hel del af disse elever at bruge erfaringerne fra de enormt dygtige og fagligt stærke talentudviklingsmiljøer. Formår man på skolerne at kombinere dette med yderligere tiltag, der kan tilgodese de allerhøjest begavede, så har vil nogle gode løsninger.
Astra – det nationale naturfagscenters talentindsats, Science Talenter – har publiceret en bomstærk antologi, som fortjener opmærksomhed. I denne definerer man følgende:
“Talent er en særlig kompetence, der bygger på både medfødte og erhvervede evner og på lyst og vilje til at udvikle og udnytte sit potentiale. Inden for talentudvikling i undervisningssammenhænge arbejder man med to grupper af børn og unge:
● De talentfulde (ca. 10 – 15 % af en årgang)
● De højtbegavede (ca. 1 – 2 % af en årgang)
Science Talenter har hovedfokus på den brede talentgruppe”.
Fra s. 106 og fremefter kan du læse om Uglegårdsskolens indsats. Som de skriver: “På Uglegårdsskolen i Solrød Kommune har vi et tilbud målrettet højtbegavede elever. Målet med vores tilbud er, at høj begavelse er noget, som vi taler om på skolen på samme måde, som vi taler om eksempelvis ordblindhed… I denne artikel kan du læse om behovet for strategien, tilbuddets indhold samt få tips og tricks fra vores hverdag”.
Dét er da en fængende indledning, og det er arbejdet også. Psssst, jeg har selv en finger med i spillet, men det kan du se mere om, hvis du læser dig gennem antologien.
Du finder den lige her:
https://sciencetalenter.dk/talent-i-praksis-ny-antologi-om-talentarbejde-i-den-danske-grundskole/
Kloge-Åge eller hvad?
Kloge-Åge, nørdede børn, supergenier og små professorer… Der er mange betegnelser af de højtbegavede i medierne, og i denne tid, hvor der kommer flere artikler (heldigvis), så må medierne forstå, hvad det egentligt er for nogle børn. Vi er godt på vej til en bedre indsigt, men lad os lige få de sidste med på rejsen.
I april sidste år var Skolemonitor forbi Skolen Bifrost for en samtale med formand for skolebestyrelsen, skolelederen og en knivskarp elev. Det kom der en nuanceret artikel ud af, som jeg gerne vil fremhæve.
Heri står f.eks.: “De har ikke lagt et niveau. De kigger på hver enkelt og tager udgangspunkt i det, og derfor bliver jeg udfordret meget mere. Der kan jo være kæmpe forskel i klassen, og i matematik er der nogen, der kan lave tredjegradsligninger i hovedet. Det kan jeg altså ikke, men lærerne er gode og har overskud til at se, hvilke udfordringer hver enkelt elev har brug for”.
Der står også: “Mange tror stadig, at højtbegavede er talenter, og så er der ingen vilje til at hjælpe. Man siger, at de skal jo nok klare sig, men det er en misforståelse, fordi man ved for lidt. De kommer ikke til at klare sig. Du skulle vide, hvor meget skældud de her børn har oplevet, fordi de bliver regnet som næsvise og på tværs, fordi de stiller spørgsmål ved alle selvfølgelighederne”
Og ikke mindst: “Og så det er også vigtigt at arbejde med den forforståelse, der er … Nemlig at højtbegavet bare sejler afsted med en masse faglighed. Sådan er det ikke. De er børn som alle andre. Det handler om, hvordan vi får forløst det intellektuelle potentiale, så de rent faktisk føler sig engageret, rummet og udfordret. Så kan det gå stærkt med læringen”.
Læs lige med:
https://skolemonitor.dk/nyheder/art8705607/%C2%BBVores-skole-tager-et-socialt-ansvar-p%C3%A5-vegne-af-26-kommuner%C2%AB
Undervisning af STX²
De højtbegavede unge – hvad med dem?
Danmark er ved at erkende behovet for at se, forstå og møde højtbegavede på uddannelserne. Det gælder i disse år særligt folkeskolen, men også ungdomsuddannelserne er begyndt at rykke på sig.
Et af disse steder er Frederiksberg VUC&STX, som har skåret deres STX² til, så den følger den naturvidenskabelige studieretning med Matematik A, Fysik B og Kemi B og tager 2 år at gennemføre.
For at kunne understøtte de højtbegavede unge i deres uddannelsesrejse, er det vigtigt, at lærerne og de organisatoriske kræfter omkring dem er klædt på til opgaven. Det havde jeg fornøjelsen af at hjælpe med i dag. Vi havde en dagsorden, som blandt andet rummede:
– Hvad er begavelse for noget?
– Hvordan ser det ud inde i hjernen?
– Hvordan kommer den til udtryk?
– Hvad skal tages i betragtning ud over intellektet?
– Hvilke greb skal der til for at stimulere udviklingen?
– Hvornår er det for meget?
– Hvornår er det for lidt?
– Hvor finder vi motivationen henne?
– Hvilke greb kan organisationen anvende?
Alt dette og mere til krydret med dialog, gruppeøvelser og plenumrefleksioner.
Nu er der ikke længe til, at dørene skal slå op for de første højtbegavede på uddannelsen. Lærerne er så småt ved at blive klar. Hvad med dig? Skal du med på rejsen? I første omgang kan du se mere om uddannelsen her: https://frbvuc.dk/2-arig-stx/stx2/
Workshop på Atheneskolen
Workshop på Atheneskolen om højtbegavede børn for et netværk af nysgerrige interessenter i dag.
Her snakkede vi om, hvad der kendetegner de højtbegavede elever på den ene side og på den anden side, og hvordan man kan håndtere deres udviklingsbehov i undervisningssammenhænge. Vi drøftede en lang række indsatser, en lang række udfordringer og en lang række løsninger.
Jeg var der for at bidrage, og var desuden sat på dagsordenen til to gange 10 minutters indspark med den faglige ekspertvinkel. Og jeg holdt tiden til punkt og prikke…. altså, forudsat at vi ikke har en lineær forståelse af tid 🙂
Der var gode drøftelser og inspiration samt bevægende fortællinger. Heldigvis er det ikke sidste gang, der er workshop, og jeg ser allerede frem til mere.
God weekend til alle jer derude.
WPPSI og WISC
Afklaring af høj begavelse før skolestart sker for de flestes vedkommende med en WPPSI-IV. Senere hen kan der være god ræson i at få foretaget en WISC-V, såfremt WPPSI-IV’en viser høje niveauer. Men hvorfor det?
En undersøgelse af de kognitive profiler på hhv. WPPSI-IV og WISC-V foretaget af Jannika Salonen, Susanna Slamaa, Anu Haavisto og Johanna Rosenqvist i Finland i 2021 viste betydningsfulde forskelle. Det skal vi se nærmere på nu. Som psykolog kan man vælge at foretage en WPPSI-IV eller en WISC-V for aldersgruppen 6:0-7:7 år. Der er stor forskel på de to tests delprøver, altså den type af opgaver, man skal lave i de to tests. WPPSI-IV er mere børnehaverettet, hvor WISC-V er mere skolerettet. Derfor er det altid WISC-V, jeg vil anvender som afsæt, når jeg skal rådgive specifikt om undervisningsdifferentiering.
Aldersgruppen 6:0-7:7 blev undersøgt i deres profil på hhv. WPPSI-IV og WISC-V af føromtalte forskere, og så blev resultaterne sammenlignet. Når man foretager en testning, vil der komme resultater på delprøveniveau, på indeksniveau og på overordnet niveau. En delprøve indeholder opgaver, der generelt vedrører samme kompetence. Et indeks indeholder delprøver, der generelt vedrører samme evne. Det overordnede niveau er den samlede IQ.
Forskningen viste, at på delprøveniveau lå børnene signifikant lavere i WISC-V på Ordforråd, Matricer og Symbolsøgning.
På indeksniveau lå børnene signifikant lavere på Verbal Forståelses Indeks og Ræsonnerings Indeks.
Og hvad så med den totale IQ? Den var væsentligt lavere på WISC-V end på WPPSI-IV. Faktisk var der op mod 8 points forskel!
Nu er studiet ikke foretaget på profiler af højtbegavede børn, så hvad er min pointe med dette opslag? Der er faktisk to!
1: En test står aldrig alene. Aldrig nogensinde alene. Barnet er et helt menneske og barnet er i udvikling, og det skal være en del af forståelsen. Jeg tester ikke. Jeg undersøger! Jeg ser på det samlede billede, lytter til familiens beskrivelse af deres barn, og forsøger at skabe mening helt ned på delprøveniveau.
2: Intelligens er ikke fuldstændigt statisk, og derfor skal man huske, at visse dele er formbare, men ikke uden stimulering. Det er vigtigt at se børnene som udviklende, hele mennesker, der skal støttes, næres og imødekommes – både i daginstitution, skole, hjem og en dag også på arbejdet…
Er du nysgerrig på mere viden, så kig ind på min hjemmeside og læs om de mange forskellige tests, jeg kan tilbyde som del af undersøgelserne, se en video om forståelsen af WISC, eller læs nogle af de mange publikationer. Det koster ikke andet end din tid.
Lørdag på Ryparken Lille Skole
Højtbegavede børn og eksekutive funktioner. Det blev Ryparken Lille Skole klogere på i lørdags, hvor skolens personale og ledelse samledes for at få blive klogere på:
– Hvad er høj begavelse?
– Hvordan finder vi de højtbegavede i klassen?
– Hvordan ser det ud i en WISC-V-profil?
– Hvordan ser udvalgte børn på skolen ud i deres profiler?
– Hvad er asynkron udvikling?
– Hvad er eksekutive funktioner?
– Hvordan understøttes de i klasselokalet?
– Hvordan ser den gode opgave ud?
Spørgelysten var stor, AHA-oplevelserne stod i kø, og de gode diskussioner fyldte. Forud for oplægget havde jeg brugt to torsdage på skolen, og gennem dette kunne jeg koble teori til metode og metode til praksis.
Sidder du og bliver helt misundelig? Så se mere her for at få viden om, hvordan et setup kan se ud – og så kan vi altid tilpasse, så det passer perfekt til jer og jeres behov: https://www.deafranck.dk/foredrag/
Sjællandske Medier
Sjællandske medier har interviewet mig og bringer i dag nyheder om højtbegavede. Find artiklerne her:
Med pandaen i skole
Jeg var i Kina i morges. Egentligt skulle jeg bare på besøg på Ryparken Lille Skole for at samle flere indtryk til den pædagogiske weekend på lørdag, hvor jeg skal holde oplæg, men blev altså booket på et fly sammen med en indskolingsklasse, som skulle en tur til Kina for at aflevere en panda.
Ja, det lyder lidt skørt, men det var fuld af læring. Sådan kan en skoledag nemlig også godt se ud, og der er masser af muligheder for at differentiere i sådan en omgang. Når man skal til Kina skal man nemlig have styr på f.eks.:
– Pas
– Visum
– Flybillet
– Pandaen
– Sikkerhed i flyet
– Turbulensrisiko
– Plads i flyet
og meget, meget mere.
En rigtig sjov og lærerig oplevelse for eleverne, lærerne og mig. Nu er jeg i gang med at flette det hele ind i oplægget til på lørdag, som skal handle om højtbegavede elever, eksekutive funktioner og pædagogik!
Oplæg om højtbegavede på Uglegårdsskolen
Du skal vide mere, meget mere – om høj begavelse.
Specielt hvis du er lærer, for fra 2024 skal der screenes for høj begavelse i indskolingen. Jeg var på besøg på Uglegårdsskolen for at fortælle om høj begavelse, men jeg var ikke alene afsted, for Pernille Aisinger, journalist på FOLKESKOLEN, var med. Hun har skrevet en rigtig god artikel, som indeholder nogle af guldkornene fra oplægget.
Bliver du nysgerrig?
Så læse med her: https://www.folkeskolen.dk/hojt-begavede-solrod-kommune-specialpaedagogik/ekspert-kom-med-rad-til-laerere-sadan-spotter-i-hojtbegavede-born/4701200
En dag med Bifrost
På Skolen Bifrost véd de det, de ikke ved – og derfor inviterede de mig til at gøre dem klogere på det.
Jeg har haft fornøjelsen af hele personalegruppen flere gange til kompetenceudvikling. Hele dage hvor der er mulighed for at komme til bunds i teori, metode, praksis og refleksioner over hverdagen. I dag var sådan en dag, for når andre holder vinterferie i uge 7, er Roskilde stadigvæk i gang.
Dagen blev afholdt ude af huset og rummede det helt, helt, helt dybe dyk ned i WISC-profilerne – fra overordnet IQ til frekvenser i normgruppen og signifikante udsving. Alt sammen blev koblet til undervisningen, så der kom godt med jord under neglene. På Skolen Bifrost handler det nemlig ikke kun om at møde eleverne på et generelt tilpasset niveau. Det handler om den målrettede og helt specifikke undervisningsdifferentiering i rammer, hvor det udviklende individ kan realisere sine evner til fulde. Det går naturligvis i hånd med specifikke feedbackformer og kontinuerlig refleksion over egen praksis.
Skolen Bifrost har engageret og top-motiveret personale, og det gør det til en sand fornøjelse at bruge tid med dem. Nu tager de tilbage på skolen med fornyet indsigt og en stor appetit på at se endnu nærmere på eleverne ud fra de nye vinkler, vi sammen har identificeret i dag.
Er du nysgerrig på at vide mere om skolen? Så se her: https://skolen-bifrost.dk/
