Der er lige nu tiltagende fokus på de højtbegavede i medier, på skoler og fra Regeringens side. Det handler om højtbegavede børns skolegang. Og det er vigtigt – men det er ikke hele historien. Det er ikke hele barnet, for barnet er en del af en familie.

Kathleen May har skrevet et fint litteraturreview i 2000 om højtbegavede børn og deres familier, og har heri nogle virkeligt gode pointer. De er en del af det følgende, jeg vil skrive:

Langt de fleste familier med højtbegavede børn har faktisk gode, sunde interaktionsmønstre og stærke dynamikker, men ligesom alle andre familier kan de få behov for rådgivning. Højtbegavede børn har generelt en anden intensitet, sensitivitet og emotionalitet, som kan kræve opmærksomhed og tilpasninger i familiens dynamik og interaktioner. Forældre med flere børn i familien, som ikke alle er højtbegavede kan nikke genkendende til dette. Kontrasten mellem højtbegavet og normaltbegavet kan være vældigt stor og kræve en anden tilgang og kommunikation.

Med en evne til kreativ tænkning, følsomhed og stærk opfattelsesevne følger store refleksioner, som barnet ikke er gammelt nok til at håndtere, og deraf kommer en myriade af spørgsmål til forældrene. Spørgsmålene er resultatet af usikkerhed, som barnet ønsker at ændre på, og de kan ubesvarede føre til ængstelighed eller irritabilitet.

Forældre til de højtbegavede føler sig som regel ikke særligt godt klædt på til det, der venter dem i forhold til deres barns udvikling, for de almindelige bøger om børns udvikling (fysisk, psykisk, socialt) passer ikke til det, de observerer hos deres eget barn. Oveni det mærker mange, at de mødes med myter og misinformation, åbenlys eller skjult fjendtlighed og den sociale stigmatisering. Det er vigtigt at tage det alvorligt, når en familie med et højtbegavet barn (eller flere) opsøger hjælp, og at forstå, at der er en stor relevans i at forstå den høje begavelse sammen med familiedynamikken.

Jeg møder desværre familier, som har fået fejlinformationer eller er mødt af personlige holdninger hos forskellige rådgivere, og må konstatere, at det ikke kun er samfundets syn på de højtbegavede, der skal ændres, men også en del af de professionelles syn.

Når jeg har undersøgt et barn og giver familien feedback og rådgivning efterfølgende, kommer kleenex typisk i brug, for det kan dels være en enorm lettelse at blive forstået i udfordringerne, og dels være en stor hjælp at få retningsangivelse på, hvad der kan gøres for at ændre situationen.

Om lidt udkommer min første bog “Kort og Godt om Høj Begavelse”, og jeg håber, at den kan være medvirkende til, at flere får forståelse, indsigt og empati for denne gruppe. Vil du allerede nu vil vide mere om de højtbegavede, kan du allerede nu læse om flere aspekter af deres eksistens og udvikling på min hjemmeside www.deafranck.dk under PUBLIKATIONER.

De højtbegavede er derude, og ligesom alle andre fortjener de og deres familier at blive taget seriøst med varm forståelse og imødekommenhed.