Et varsel om en svær fremtid

Posted on by Dea

“Det er en forfærdelig fremtid, vi ser ind i som forældre, når vores barn er højtbegavet. Vi har læst en masse om det med forfærdelige fortællinger, og der er så mange, der beskriver mistrivsel og problemer”. Det hører jeg desværre lidt for ofte fra mine klienter. Men, det er ikke hele sandheden – heldigvis.

Højtbegavede har som følge af netop deres høje begavelse særligt gode muligheder for at aflæse verden omkring sig. De afkoder deres omgivelser, ser sammenhænge, forstår mønstre, ser tingene på mere abstrakte niveauer og får derigennem en fordel forærende. De kan bruge intellektet til at manøvrere smart i deres liv. Det har de i hvert fald forudsætninger for.

At være højtbegavet betyder ikke partout, at man går en mørk og ensom fremtid i møde. Det kan nemt lyde sådan, hvis man læser cases, visse bøger og beretninger online. Det som fylder mest i hverdagen, er også ofte det man hører mest om. Hvis der er ro på derhjemme, og barnet trives i skole og fritid, så vil der ikke være et umiddelbart behov for at dele ud om det. Derfor kommer historien ikke ud – til trods for at den kan være lige så vigtig, som historien om det højtbegavede barn, der er i mistrivsel.

“Vores liv er bare det daglige trummerum, hvor vi hygger os derhjemme, men også en gang i mellem skændes lidt”.

“Mit barn står op om morgenen, går i skole, kommer hjem og siger, at dagen bare har været fin nok, og gider ikke lige genfortælle, hvad der er sket”.

“I skolen differentieres der, så mit barn får noget ud af skolegangen, men en gang i mellem er det stadigvæk lidt træls for ham/hende at sidde i skolen – ligesom det er for alle de andre elever i klassen”.

Det er ikke de historier, der er flest af. Men det betyder ikke, de ikke er der. For masser af normaltbegavede børn er det præcis det samme, som gør sig gældende. Vi har tendens til at skrive om det, der er svært, eller til at skrive om det idylliske – leverpostej er ikke helt så spændende…

At have et højtbegavet barn kan være en enorm oplevelse, som åbner for nye universer og stor glæde. Her vil jeg fremhæve nogle af de helt igennem fantastiske sider ved at være forældre til et højtbegavet barn:

  • Der er uendeligt mange spørgsmål, som kan føre til spændende samtaler om alt mellem himmel og jord, under jord og over himmel, samt i helt andre dimensioner. Det betyder, at man kan gå på oplevelse i undren sammen med sit barn, og høre store spørgsmål blive kogt ned i helt ufatteligt skarpe pointer – det kan endda have karakter af noget, der lyder som kløgtige ordsprog.
  • Du er ikke i tvivl om, hvad dit barn føler, for følelserne er intense. Glæden er STOR, ligesom vreden kan være det. Spænding og forventningsglæde kan føre til et hyper-begejstret barn, som har lige så meget boblende og smittende glæde i sig, som var det juleaften. At kunne tage del i tankerne om forventning, spekulation og kringlede forestillinger kan give et detaljeret indblik i barnets følelsesverden.
  • Hvor lagde jeg bilnøglerne? Tjah, de højtbegavede har en stærk langtidshukommelse, og det kan være, de kan huske det for dig – hvis ikke de husker det med bilnøglerne, så husker de ellers rigtigt godt, hvad du lovede dem for syv uger siden i Sommerland Sjælland, eller det du sagde sidste juleaften skulle ske på den kommende juleaften. Din egen hukommelsesassistent. Forrygende!
  • Mod på læring og mod på udforskning gør, at mange af de højtbegavede faktisk gerne vil vide mere, når I er på museum (bare det passer ind i interesserne). Du kan bruge timevis på Statens Museum for Kunst på at drøfte farvelære i malerier og dimensionering af skulpturer, og du kan bruge timevis bagefter på at kopiere det hele i ler eller akrylmaling bagefter. Med andre ord kan du få kulturelle oplevelser sammen med dit barn – og ikke blot med dit barn på slæb.
  • Du kan læse bog sammen med dit barn. I kan læse den samme bog og drøfte kapitlerne, handlingen, personerne og bagefter se filmatiseringen og diskutere den. I kan lede efter ligheder og forskelle, og forstå hvordan virkemidlerne fungerer.
  • Det er morsomt – hysterisk morsomt. De har nemlig ofte en veludviklet og enormt skarp humor, som gør dem i stand til at levere de gode punchlines lige dér, hvor de sender dig til tælling med mavekrampe af grin.
  • Mange af dem skriver historier, mange af dem komponerer musik, mange af dem planlægger (fester, rejser m.m.), mange af dem laver opvisningsshows (med biletter til, faste pladser for publikum, indstuderet koreografi m.m.) og mange af dem elsker en god diskussion. Der er en verden af facetter, som du kan opleve sammen med dit barn.

Dette er blot udsnit af, hvad der venter af gode ting for de højtbegavede børns forældre. Det helt afgørende er, at børnene mødes med kærlighed, forståelse og rummelighed, samt at de får mulighed for at spejle sig i ligesindede i nogle rammer, hvor de føler sig mødt. Det kræver et samarbejde mellem hjem og skole/daginstitution, men det er langt fra umuligt.

Jeg hører heldigvis også masser af succeshistorier i min hverdag. Hvad er jeres succeshistorie?

Højtbegavet og umoden # 6

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

Så kommer vi til afslutningen på historien om emotionel intelligens (forkortet EI) i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie. Sidste forskningsspørgsmål lyder: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede mænd og højtbegavede kvinder på EI-niveauer efter alder og EI-færdigheder?”.

Resultaterne viste, at der rent faktisk var en forskel, og at den var moderat og signifikant for interpersonelle færdigheder. Her var de højtbegavede kvinder foran de højtbegavede mænd i forhold til at opleve en høj grad af støtte fra deres venner, samt dygtigere til at opbygge positive relationer. I forhold til andre EI-færdigheder (fraset tilpasningsevne) var den lille til moderat, men ikke signifikant. I forhold til alder hos både mænd og kvinder sås også en betydning, som kunne forklare knapt halvdelen af udsvingene.

Det giver altså god mening at se på både køn og alder, når vi beskæftiger os med emotionel intelligens og høj begavelse.

Har du hængt på gennem det hele følgetonen om dette emne, så får du her den endelige konklusion på metastudiet:

Vi kan ikke læne os op ad en overbevisning om, at højtbegavede har en høj emotionel intelligens. Der er store individuelle og kønsmæssige forskelle. Forskellen i IQ mellem de højtbegavede og sammenligningsgruppen er meget højere end forskellen i deres modenhed. Dette taler direkte ind i noget af det allermest udfordrende i familier med højtbegavede børn, nemlig den asynkrone udvikling. Intellekt og modenhed følges ikke ad 1-til-1. Det indebærer også, at der kan være en større intellektuel forståelse af noget, end en følelsesmæssig forståelse. Er du nysgerrig på at vide mere om den asynkrone udvikling, kan du finde en publikation, jeg har skrevet om det, om det lige her: https://www.deafranck.dk/publikationer/

Højtbegavet og umoden # 5

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

Nu blev det tid til næste forskningsspørgsmål i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie, og det lyder som følger: ”Er der tegn på kønsforskelle i emotionel intelligens mellem højtbegavede mænd og højtbegavede kvinder?”.

Der var en signifikant forskel på kønnene, men effektstørrelsen var lille. Effektstørrelsen fortæller os, hvor stærk sammenhængen er mellem de ting, der bliver undersøgt. Hvis den ene ting er høj, er den anden ting så også høj? Hvis den ene ting er lav, er den anden ting så også lav? Her var forskellen mere end bare tilfældig, men mindre end markant.

Og hvem fik så de højeste scores?

Det gjorde de højtbegavede kvinder – men altså, de sneg sig kun liiiiiige akkurat ind på førstepladsen. Summa summarum: Der ER en kønsforskel, men den er ikke ret stor.

Højtbegavet og umoden # 4

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

Næste del af forskningsspørgsmål 2 i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie får lov til at fylde i dag. For genopfriskningens skyld var forskningsspørgsmål 2: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter alder, køn, testvurderingstype og færdigheder i emotionel intelligens?”.

I dag ser vi på færdigheder i emotionel intelligens, og derfor lyder spørgsmålet: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter færdigheder i emotionel intelligens?”. Her ser vi altså nærmere på de konkrete områder, som den emotionelle intelligens udgøres af.

De tidligere oplistede testvurderingstyper måler på delvist overlappende færdigheder, men der er iboende nuancer. I metastudiet foretog forskerne en analyse af disse færdigheder, hvilken viste, at de højtbegavede elever lå bedre i forhold til tilpasningsevne, optimisme og forekomst af glæde sammenlignet med deres jævnaldrende normaltbegavede. Disse fund er afgørende, da tilpasningsevnen skal bruges, når de højtbegavede skal tilpasse sig til miljøer, de ikke matcher så godt med intellektuelt.

Forekomsten af glæde og optimisme er et positivt fund, og falder dermed i den gruppering indenfor forskningen, som hælder til, at der ikke ses øget risiko for psykiatriske udfordringer i form af depression og angst hos de højtbegavede.

I alle færdigheder indenfor den emotionelle intelligens lå de højtbegavede bedre end de normaltbegavede – fraset stresshåndtering og intrapersonelle færdigheder. I forhold til disse to understreges behovet for at sætte ind overfor perfektionisme, høje forventninger til sig selv, akademiske udfordringer og relationer til jævnaldrende.

Og så er endnu et godt spørgsmål: ”Er der egentligt forskel på de højtbegavede i forhold til køn?”. Det ser vi på næste gang.

P.S. Billedet viser en rigtig fin kamæleon – den tilpasser sig nærmest intuitivt til sine omgivelser.

 

 

Højtbegavet og umoden # 3

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

Vi forsætter føljetonen i denne opdatering, hvor vi tager fat i endnu en del af forskningsspørgsmål 2 i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie. For genopfriskningens skyld var forskningsspørgsmål 2: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter alder, køn, testvurderingstype og færdigheder i emotionel intelligens?”.

I dag ser vi på testvurderingstype, og dermed lyder spørgsmålet: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter testvurderingstype?”.

De anvendte testvurderingstyper var f.eks.:
– EQ-i
– SSEIT
– MSCEIT
– TEIQue
Disse er vidt forskellige typer. Nogle af dem er selvrapporteringer og andre er reelle afprøvninger på evne. Der kan i alle former for undersøgelser være vigtige forhold at tage hensyn til og forstå, når man skal tolke et resultat.

I en del spørgeskemaer til forældre, som udfyldes ved eksempelvis psykiatriske udredninger eller større psykologiske undersøgelser, er der indbyggede mål for overdreven positive udsagn eller overdreven negative udsagn samt inkonsistens (altså om man svarer forskelligt på ellers enslydende spørgsmål). Man ved, at det kan have en betydning, hvordan forældrene ser barnet, ønsker at vise vanskelighederne eller forstår dem, og her kan disse mål være med til at fremme en hjælpsom dialog herom.

Selvrapporteringer har andre opmærksomheder, hvor man også ofte ser på inkonsistens (det der med at svære forskelligt på ellers enslydende spørgsmål). Derudover er sammenligningsgruppen vigtig, altså den gruppes besvarelser, selvrapporteringen sammenlignes med. Ved selvrapporteringer ser man også på, om der mon svares efter hvad man forventer, andre gerne vil se. Det kan være, at man svarer på en måde, der dækker for vanskelighederne af skam for at gøre dem synlige. Det kan være, at der svares ekstremt negativt, fordi man er i affekt på det pågældende tidspunkt. Eller det kan være noget helt tredje.

En reel afprøvning/testning er en måling, der i højere grad kan være objektiv, dersom den ikke blot afhænger af testadministrators fortolkning. Her bliver personens evner sat i spil, og der ses på, om et bestemt forhold eller en bestemt kunnen er til stede. Det kan være, det afhænger af fortolkningen hos testadministrator (ofte en psykolog), men det kan også være, at der er tale om multiple choise eller anden form for rigtig/forkert-svar.

Det er altså kendt viden, at man skal være varsom, når man skal læse ethvert resultat. Hvad viste metastudiet så? Der var rent faktisk en forskel i effektstørrelsen. Effektstørrelse fortæller os, hvor stærk sammenhængen er mellem de ting, man undersøger. Hvis den ene ting er høj, er den anden ting så også høj? Hvis den ene ting er lav, er den anden ting så også lav?

Effektstørrelsen i metastudiet var større, når en evnebaseret testvurderingstype blev brugt, end når der var tale om selvrapportering. Når der var tale om en decideret afprøvning på evner, sås et sammenhæng med delelementer af intelligensen, og det var dermed til fordel for de højtbegavede. Sagt på en anden måde: Jo højere intelligenscore (på udvalgte områder), jo højere score på evne til emotionel intelligens i den evnebaserede testvurderingstype. Ved selvrapporteringerne sås en knapt så stor effektstørrelse, hvilket kan skyldes, at særligt yngre børn kan være udfordrede i at vurdere tilnærmelsesvist objektivt, og i højere grad kan lade sig lede af affekt.

En vigtig pointe her er altså subjektivitet. Den kan være med til at forklare, hvorfor jeg oplever en forskellighed i forhold til andre. Netop forskellighed er noget, mange højtbegavede kæmper med i en version der over tid bliver til en følelse af forkerthed.

Vi skal derfor huske at spørge ind til: ”Hvad oplever jeg selv, hvordan bedømmer jeg mig selv, hvordan ser jeg konteksten…?”.

Højtbegavet og umoden # 2

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

I dag tager vi hul på forskningsspørgsmål nummer 2 i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie. Forskningsspørgsmål 2 var: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter alder, køn, testvurderingstype og færdigheder i emotionel intelligens?”.

Selvom de er grupperet under ét, så er der i virkeligheden mange spørgsmål at besvare her. Vi tager dem fra en ende af, og vi starter med køn. Spørgsmålet lyder derfor: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede elever på den emotionelle intelligens’ niveauer efter køn?”.

Vi har måske tendens til at tænke, at der er forskel på pigers og drenges modenhed, men her fandt sammenligningen sted indenfor samme køn, og fundet var interessant. Studiet viste, at der rent faktisk var noget at komme efter i forhold til køn. Forskellen mellem de højtbegavede og ikke-højtbegavede drenge var større end forskellen mellem de højtbegavede og ikke-højtbegavede piger.

Det er oplagt at tænke, at pigernes grundniveau af modenhed på en del områder generelt er højt, og det kan måske forklare, at der ikke var lige så stor forskel på pigerne som på drengene. Den nærmere årsag til forskellen melder studiet dog ikke noget om, og dermed vil det være et oplagt område at kaste mere lys på i forskningsmæssige sammenhænge.

 

Højtbegavet og umoden # 1

Posted on by Dea

Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?

I 2020 foretog Alabbasi, Ayoub og Ziegler et imponerende grundigt metastudie af dette ud fra det overordnede spørgsmål: ”Er højtbegavede elever mere følelsesmæssigt intelligente end deres ikke-højtbegavede jævnaldrende?”.

De satte sig for at se på 4 områder. I de kommende dage kan du følge med i, hvad de 3 andre områder var. I dag tager vi hul på det første. Første forskningsspørgsmål var:
”Har højtbegavede elever et højere niveau af emotionel intelligens end ikke-højtbegavede elever?”.

De inkluderede studier så på emotionel intelligens via forskellige målinger, f.eks.
– EQ-i
– SSEIT
– MSCEIT
– TEIQue
Disse giver mål for emotionel intelligens som en kombination af blandt andet selvrespekt, følelsesmæssig selvbevidsthed, selvstændighed, empati, tolerance, fleksibilitet, forståelse for andres følelser og følelsesregulering.

Gennem grundige statistiske analyser og et gennemtænkt kodningsdesign med stærk kvalitetssikring af data, fandt de indikationer på, at de højtbegavede elever signifikant overgik ikke-højtbegavede elever i forhold til den emotionelle intelligens – men det var dog ikke helt så enkelt igen, for med det detaljerede blik på, så forskerne, at forskellen kunne tolkes som værende beskeden. Der sås derudover store individuelle forskelle i grupperne.

Tidligere forskning og litteratur har vist, at højtbegavede elever i stigende grad efter IQ kan have flere sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, men da metastudiet ikke havde adgang til nøjagtig IQ-score for alle individerne i studierne, kunne der desværre ikke søges yderligere svar på dette. Det er vi ellers ganske mange, der godt kunne tænke os dybere indsigt i!

Svaret på det første af de fire forskningsspørgsmål er således: ”Ja” men det er også ”i beskedent og individuelt omfang”.

Botanisk Athene

Posted on by Dea

Mød Athene. Denne version står i Botanisk have og nyder lidt skygge i disse varme dage.

Athene står for mange ting, og en af disse ting er visdom. Visdom giver os indsigt i vores liv og de beslutninger, forhold og udfordringer, det byder os. Visdom repræsenterer også dømmekraft som følge af indsigten. Går man i Botanisk have i København kan man møde denne udgave.

Går man online i stedet for, kan man også møde Athene og blive mere vis, for Atheneskolen holder online informationsmøde d. 18/8 kl. 17:00 – 18:00 for interesserede forældre til kommende elever. Mødet vil handle om høj begavelse, netværk, test og mere til.
Du kan se mere og finde linket lige her: https://atheneskolen.dk/nyheder/online-informationsmoede/

God fornøjelse.

Fuhlendorff og venner

Posted on by Dea

I fredags var jeg på Comedy zoo for at se Fuhlendorff og venner. Hvad har det med høj begavelse at gøre? Det kan du læse mere om her:

Christian Fuhlendorff er nemlig ambassadør for Gifted Children i Danmark (GC). Ambassadørerne har til formål at medvirke til at sprede det gode budskab om højtbegavede børn. Christian Fuhlendorff har skrevet følgende om sin rolle som ambassadør:

“Har du hørt om Gifted Children? Gifted Children er forening for højt begavede børn, som jeg har haft den glæde at underholde til deres årlige sommerlejr, en del gange efterhånden. Og tro mig, de er nogle af de skarpeste knive vi har liggende i den danske skuffe, men de forbliver kun skarpe hvis vi husker at slibe dem rigtigt.
I dagens Danmark tager vi ikke særligt hensyn til de højt begavede børn. Det er som om man tænker: “De skal jo nok klare den”. Men burde de ikke have muligheden for at udleve deres potentiale? Tænk, hvis vi går glip af en kræftkur, en banan hvor skralden ikke brækker irriterende af, eller et godt stand up show? Det sidste er nok ikke tilfældet. Det er det andet nok heller ikke.“

Og det har han helt ret i. Vi skal søge for, at de forbliver skarpe, og vi skal sørge for, at deres kreativitet plejes og udvikles.

Han skriver videre:

“Jeg havde det selv svært i skolen. Jeg ved ikke om jeg var et særlig begavet barn eller om det var fordi jeg havde en diagnose af en art. Jeg kan godt lide ideen om det første. Skolepsykologen kunne godt lide ideen om det sidste. Under alle omstændigheder – jeg ved hvordan det er at kede sig i skolen, fordi der ikke bliver taget hensyn. Det er i hvert fald en sag jeg godt vil støtte op om, derfor sagde jeg også ja, da jeg blev spurgt om jeg ville være ambassadør for foreningen”.

Hvad er det så, den forening kan? Gifted Children er et netværk for familier med højtbegavede børn. Her kan familierne møde hinanden, udveksle erfaringer, få gode oplevelser med ligesindede og føle sig velkommen på en fordomsfri måde. Gifted Children arbejder for at fremme trivslen og vilkår hos de højtbegavede, og stiller konsulenter til rådighed, som kan fortælle skoler og institutioner mere om, hvad det vil sige at være højtbegavet.

Er du nysgerrig på at vide mere, så kig her: https://giftedchildren.dk/