Conners 3

BAGGRUND FOR TESTEN

 
Conners 3 er et præcist og grundigt materiale til evaluering af børn og unge i alderen 6-18 år, der kan have ADHD og relaterede forstyrrelser. Derudover kan den belyse kognitive, adfærdsmæssige, sociale og emotionelle problemer, der ofte ses hos børn og unge.
 

Conners 3 er omfattende og grundigt, og viser klart og tydeligt forekomsten af en lang række symptomer samt sværhedsgraden af disse, når de sammenlignes med andre børn/unge på samme alder.

Derudover tager Conners 3 med i betragtning, hvor forstyrrende symptomerne er i forskellige kontekster, hvilket viser i hvor høj grad hverdagen besværes heraf.

HVAD VISER TESTEN?

 
Conners 3 viser symptomer indenfor områderne: 
  • Uopmærksomhed
  • Hyperaktivitet/impulsivitet
  • Eksekutive funktioner
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Trodsighed/aggression
  • Relationer til kammerater
  • Familierelationer
Der foretages nøje afvejning af sandsynligheden for forekomsten af følgende diagnoser:
 
  • ADHD uopmærksom type
  • ADHD hyperaktiv-impulsiv type
  • ADHD kombineret type
  • ODD (oppositionel adfærdsforstyrrelse)
  • CD (adfærdforstyrrelse)

Ud over dette screenes for affektive lidelser.

DET HER ER GODT AT VIDE OM TESTEN

 
Conners 3 har stærke psykometriske egenskaber og normerne er baseret på 2000 repræsentative besvarelser. Conners 3 giver en stærk afdækning af ADHD-området, og det vil blive meget tydeligt, hvor der er behov for at sætte ind.

Conners 3 kan afhængig af barnet, undersøgelsen og situationen udføres i tre forskellige udgaver:

  • Forældreudgave
  • Skoleudgave
  • Selvrapportering

Conners 3 er omfattende og grundig, men vil aldrig stå alene som undersøgelse.

HVORNÅR BRUGER MAN TESTEN?


Conners 3 vil typisk indgå som del af en større testsammensætning, f.eks. med WISC-V og TEA-Ch.

Mange gange er Conners 3 blot et enkelt supplement til det større billede, og der kan være behov for yderligere undersøgelse eller udredning af de underliggende vanskeligheder.

Du kan få mere afklaring HER omkring, hvad du bør vælge.