Dette opslag er brede, end hvad jeg normalvis lægger op. Det vedrører de mere end 180.000 danskere, herunder unge fra 16-24 år, som i 2021 har svaret på godt 100 spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Svarene er blevet tygget igennem og blev for få dage siden frigivet i Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
Der er ingen tvivl om, at resultatet er påvirket af pandemien, for når man ser på det, der kaldes for “den mentale helbredsskala”, så er der sket en markant stigning i andelen af personer, som har en lav score. Andelen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år, som har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, men begge køn er under pres.
For alle aldersgrupper ses en stigning fra 2010 til 2021 på 7,4 procentpoint i andelen med en lav score på den mentale helbredsskala.
Jeg har oplevet flere variationer under nedlukningen:
– Jeg har mødt de højtbegavede børn i normalskolen, som er kommet i mærkbar bedre trivsel som følge af at slippe for de rammer, de ikke har profiteret af.
– Jeg har mødt de højtbegavede børn i tilpassede rammer, som har savnet deres klassekammerater og er blevet påvirket af at mangle deres selskab.
– Jeg har mødt de forældre, der har haft stor bekymring for deres højtbegavede børns trivsel under nedlukningen, uden at børnene reelt var påvirket.
– Jeg har mødt bekymrede børn, som har mistrivedes under nedlukningen. Først og fremmest grundet store tanker og bekymringer omkring, hvad det hele skulle føre til.
– Og mere til…
I en sammenfatning er der ikke plads til alle nuancerne, og det er også okay, for det gør at vi som samfund kan foretage justeringer, der imødekommer behov hos så mange som muligt. Hverdagen leves ikke i en rapport, men hjemme i de danske hjem.
Kig på hinanden og tag jer tid til at observere ændringer i adfærd.
Lyt til hinanden uden telefonen som forstyrrende element.
Brug tid på nærvær – bare fordi.
Der er heldigvis også gode budskaber på andre sundhedsrelaterede områder. Du kan læse mere her: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2022/Danskernes-sundhed
