EMPATI! Når vi taler om højtbegavede børn, handler det ofte om deres skarpe intellekt, deres nysgerrighed og deres evne til at tænke i komplekse mønstre. Men en mindst lige så væsentlig del af deres oplevelse af verden er deres dybe og ofte meget modne empati – en evne til at mærke, forstå og resonere med andres følelser langt ud over, hvad man normalt ser hos jævnaldrende.
Mange højtbegavede børn har en særlig sensitivitet over for andres stemninger og følelsesmæssige tilstande. De kan intuitivt opfange selv små signaler i tonefald, kropssprog og ordvalg, og de fornemmer ofte stemninger i et rum, før andre gør. De kan blive påvirket af uretfærdighed, lidelse eller sociale dynamikker på et meget dybt plan – nogle gange i en grad, hvor det kan føles overvældende for dem.
Denne fremmelige empati betyder, at højtbegavede børn ofte stiller store spørgsmål om etik, moral og menneskelige relationer længe før deres jævnaldrende. De kan gruble over, hvorfor nogen mobber andre, hvorfor nogle mennesker er hjemløse, eller hvorfor der findes krig i verden – og de stopper ikke bare ved at spørge, de føler det med hele deres væsen.
For nogle børn kan denne dybe empati føre til en stærk retfærdighedssans. De kan opleve stor frustration, når de ser uretfærdighed – både i skolen, i familien og i den større verden. De siger fra, argumenterer for fairness og kan blive følelsesmæssigt påvirkede af at være vidne til noget, der ikke “føles rigtigt.”
Men empati kan også føles som en tung byrde. Mange højtbegavede børn har en tendens til at tage andres følelser på sig og føle et ansvar for at hjælpe eller trøste, selv når det ikke burde være deres opgave. Nogle udvikler en “pleaser”-mentalitet, hvor de tilsidesætter egne behov for at sikre, at alle omkring dem har det godt. Andre kan blive meget påvirkede af dystre historier i bøger, nyheder eller film, fordi de lever sig ind i andres smerte, som var den deres egen.
Som voksne omkring højtbegavede børn er det vigtigt, at vi anerkender deres stærke empati og hjælper dem med at finde en balance. Det er en smuk gave at kunne mærke verden så dybt, men det er også vigtigt at lære, at man ikke kan bære hele verdens smerte alene. Vi kan hjælpe dem med at sætte grænser for, hvornår de skal tage ansvar, og hvornår det er okay at træde et skridt tilbage. Vi kan også vise dem, hvordan de kan bruge deres empati konstruktivt – for eksempel gennem frivilligt arbejde, kreativitet eller samtaler, hvor de kan sætte ord på deres følelser.
Når vi anerkender højtbegavede børns empati som en styrke – og samtidig hjælper dem med at navigere i den – giver vi dem en gave, der varer hele livet. For verden har brug for mennesker, der ikke bare forstår, men også føler. Mennesker, der ikke kun ser, hvad der er galt, men også ønsker at gøre noget ved det. Det er netop den form for empati, der kan være med til at forandre verden.