García-Martínez og kolleger offentliggjorde i 2021 et systematisk review af 14 forskellige forskningsartikler om undervisningstiltag for højtbegavede elever. Reviewet fokuserede på to hovedspørgsmål:
– Hvilke undervisningstiltag anvendes typisk for højtbegavede elever i skoler?
– Hvordan opfatter de højtbegavede elever disse tiltag?
Reviewet identificerede tre hovedprincipper for tiltag:
1. Acceleration, hvor nogle elever avanceres til højere klassetrin for at modtage undervisning, der matcher deres aktuelle niveau.
2. Individuel differentiering i den almindelige klasse, hvor eleverne modtager anderledes eller yderligere opgaver for at lære mere end det standard pensum.
3. Holddannelse, hvor højtbegavede elever undervises i grupper sammen med andre højtbegavede på særlige projekter.
Min egen erfaring viser, at disse tiltag også anvendes i Danmark, men det er sjældent at se flere tiltag anvendt samtidigt. Det mest almindelige er holddannelse, som mange skoler lægger op til som respons på den nye screening i første klasse. Men er dette tilstrækkeligt?
Ifølge reviewet var de fleste højtbegavede elever tilfredse med tiltagene, så længe disse passede til deres individuelle behov og tilstrækkeligt udfordrede dem. Hvis tiltagene ikke var passende, viste det sig, at eleverne kunne blive trætte af skolen og miste motivationen. Derudover påpegede reviewet et behov for at individualisere metoderne til de højtbegavede, da de har forskelligartede behov, og det er også vigtigt at tage højde for sociale og følelsesmæssige aspekter for at opretholde elevernes velbefindende. Der er en meget høj grad af forskellighed på de højtbegavede, og det indebærer, at man ikke bare kan finde en “one size fits all”.
Der er et tydeligt behov for yderligere forskning, særligt i danske forhold, for at opnå en bedre forståelse af, hvordan højtbegavede bedst mødes, og hvordan vi kan opnå det størst mulige udbytte af ændringerne i lovgivningen, som sigter mod at modvirke mistrivsel.
Hos højtbegavede kan mistrivsel opstå, når deres sociale, emotionelle og læringsmæssige behov ikke bliver mødt. Alle disse aspekter bør inddrages i fremtidige indsatser for at sikre deres trivsel.
