Når vi er nysgerrige på et mere beskrivende perspektiv, så må vi se i retning af den kvalitative forskning. Og når vi så kigger den vej, så kan vi passende få øje på Brigandi, Weiner, Siegle, Gubbins og Little, som i 2018 publicerede et studie af 20 højt begavede elever, disses forældre og lærer. De tog afsæt i en model, som Siegle sammen med McCoach har udviklet. Den hedder Achievement Orientation Model, og er brugt flittigt i forskningen efterfølgende, samt valideret ad flere omgange, blandt andet i 2014 af Ritchotte, Matthews og Flowers.
Studiet viste, at eleverne profiterede af at læreren havde uddannelse i hvad høj begavelse er og hvad undervisning af højt begavede elever kræver. Det viste også, at de havde gavn af at undervisningen både adresserede den intellektuelle og den følelsesmæssige udvikling.
Derudover var der en anden væsentligt pointe, nemlig at eleverne var glade for en homogen gruppering med ligesindede jævnaldrende. Det at kunne samarbejde, sameksistere og samtale med andre med samme afsæt, var af stor betydning.
Pointen? Ja, det siger sig selv. Hvis eleverne skal mødes hensigtsmæssigt, udvikle sig og profitere af deres uddannelse, så skal der noget andet til, end det de mødes af i dag – for apropos kvalitative studier, så siger de det nemlig selv!
