Det tager længere tid at overtale barnet til at lave lektier, end det faktisk tager for barnet at lave dem…
Højtbegavede børn kan være svære at motivere til at lave lektier. Det er ikke unormalt, at børn ikke glædesstrålende kaster sig over lektierne, men der er noget lidt andet i spil hos de højtbegavede. De traditionelle skoleopgaver er langt fra altid interessante – ikke fordi de er vanskelige, men fordi de ofte ikke føles relevante eller meningsfulde.
Mange højtbegavede børn demotiveres, hvis opgaverne er for nemme eller gentagende. Når de hurtigt forstår en opgave, kan de miste interessen og opfatte lektierne som spild af tid. Derudover har disse børn ofte høje standarder for sig selv, og frygten for at lave fejl kan føre til, at de tøver med at gå i gang. Samtidig er de typisk meget selvstændige i deres tankegang. De stiller spørgsmål ved regler og krav, som de ikke finder logiske eller meningsfulde, og kan have svært ved at se værdien i at lave lektier “bare fordi man skal”.
Højtbegavede børn er også ofte følelsesmæssigt intense. De kan hurtigt føle frustration, hvis de oplever, at deres tid og potentiale ikke bliver brugt optimalt. Deres engagement i egne projekter og interesser – som de selv vurderer som vigtigere eller mere spændende – kan gøre det vanskeligt at få dem til at skifte fokus til noget, de finder mindre interessant.
Et barn, der allerede har forstået en matematikopgave, kan udtrykke modstand, fordi de ikke ser meningen i at gentage noget, de allerede mestrer.
En dansk stil med stramme instruktioner kan virke frustrerende for et barn, der hellere vil skrive frit om deres egne ideer.
Et barn, der er dybt optaget af et selvvalgt projekt – fx at bygge, tegne eller udforske et bestemt emne – kan finde det svært at skifte til en lektieopgave, der ikke fanger deres interesse.
Det er ikke tegn på dovenskab, men kalder på en anderledes tilgang. Når vi forstår deres perspektiv og møder dem med anerkendelse, bliver det lettere at hjælpe dem med at finde mening og motivation i deres opgaver.
Hvordan kan man så gøre?
– Forklar formålet og hjælp barnet med at forstå, hvorfor lektierne er relevante, eller hvordan de kan gavne deres læring.
– Hvis lektierne er for nemme eller monotone, kan du tale med læreren om at give dem mere udfordrende opgaver til de eksisterende lektier. Nogen gange skal der ikke så meget til for at forvandle en kedelig opgave til noget spændende…
– Lav en fast plan for lektier, så barnet ved, hvad der forventes, men giv plads til pauser og deres egne interesser. Ved at der er faste tider for lektier, er det forudsigeligt, og det er nemmere at planlægge udenom i forhold til andre projekter.
– Giv barnet en grad af autonomi, hvis det er muligt, ved at lade dem vælge, hvornår eller hvordan de vil løse opgaverne.
Vil du læse mere om de højtbegavede, så find mine gratis publikationer her: https://www.deafranck.dk/publikationer/