Højtbegavede er bare så umodne og følelsesmæssigt bagud – eller er de?
Så kommer vi til afslutningen på historien om emotionel intelligens (forkortet EI) i Alabbasi, Ayoub og Zieglers metastudie. Sidste forskningsspørgsmål lyder: ”Varierer forskellen mellem højtbegavede mænd og højtbegavede kvinder på EI-niveauer efter alder og EI-færdigheder?”.
Resultaterne viste, at der rent faktisk var en forskel, og at den var moderat og signifikant for interpersonelle færdigheder. Her var de højtbegavede kvinder foran de højtbegavede mænd i forhold til at opleve en høj grad af støtte fra deres venner, samt dygtigere til at opbygge positive relationer. I forhold til andre EI-færdigheder (fraset tilpasningsevne) var den lille til moderat, men ikke signifikant. I forhold til alder hos både mænd og kvinder sås også en betydning, som kunne forklare knapt halvdelen af udsvingene.
Det giver altså god mening at se på både køn og alder, når vi beskæftiger os med emotionel intelligens og høj begavelse.
Har du hængt på gennem det hele følgetonen om dette emne, så får du her den endelige konklusion på metastudiet:
Vi kan ikke læne os op ad en overbevisning om, at højtbegavede har en høj emotionel intelligens. Der er store individuelle og kønsmæssige forskelle. Forskellen i IQ mellem de højtbegavede og sammenligningsgruppen er meget højere end forskellen i deres modenhed. Dette taler direkte ind i noget af det allermest udfordrende i familier med højtbegavede børn, nemlig den asynkrone udvikling. Intellekt og modenhed følges ikke ad 1-til-1. Det indebærer også, at der kan være en større intellektuel forståelse af noget, end en følelsesmæssig forståelse. Er du nysgerrig på at vide mere om den asynkrone udvikling, kan du finde en publikation, jeg har skrevet om det, om det lige her: https://www.deafranck.dk/publikationer/
