Hvad er

verbal forståelse

Hvad er verbal forståelse? Når du står med et spørgsmål af denne type, er det sikkert fordi, du har fået foretaget en WISC-testning af dit barn, og ikke rigtigt har forstået testresultatet til fulde.

Når man tester med WISC-V, så kommer der rigtig meget data:

  • Svarene på de enkelte delprøver
  • Hastigheden hvormed svarene gives
  • Råscore for delprøverne
  • Skalascore for delprøverne
  • Indeksscore
  • Totalscore
  • Diskrepanser mellem indekser og delprøver
  • Kliniske indtryk i samarbejdet med barnet
Al data bruger jeg i min afrapportering, og du vil blive sat ind i, hvad Verbal forståelses Indeks, Visuo-spatialt Indeks, Ræsonnerings Indeks, Arbejdshukommelses Indeks og Forarbejdningshastigheds Indeks betyder, så du har de bedst mulige forudsætninger for at forstå og arbejde med resultatet.
Verbal forståelse handler om sprog. Sprog er en vigtig faktor i vores hverdag. Vi bruger vores sprog til at formidle vores tanker, følelser, oplevelser og behov i hverdagen. Men sprog er ikke bare ord. Der er nemlig forskel på kvaliteten af de ord, vi anvender og hvor specifikke eller abstrakte, de rent faktisk er. I WISC-V udgøres Verbal Forståelses Indeks af de to delprøver Ligheder og Ordforråd. Der indgår også to andre delprøver under samme indeks, men de anvendes ikke til at udregne scoren med, og er ikke obligatoriske. Der kan suppleres med dem, eller de kan bruges under visse forudsætninger til at erstatte den ene af de to udregningsdelprøver i indekset. Disse to såkaldte erstatningsdelprøver er Information og Verbal ræsonnering.
Ligheder og Ordforråd stiller ikke krav til det samme. De er ret forskellige. Hvor delprøven Ligheder kræver begrebsdannnelse, kognitiv fleksibilitet, samt evnen til at tænke logisk og abstrakt, så kræver Ordforråd konkret ordforståelse og evnen til at udtrykke denne. Ligheder stiller således markant større krav til at være deduktiv, og ordforråd stiller markant større krav til at være induktiv. Man kommer ikke sovende til en høj score i disse delprøver. Det kræver, at man har været eksponeret for en masse sprog gennem sin opvækst. Dette kan f.eks. være gennem samtale, boglæsning, lydbøger eller uddannelse. Ikke nok med det, så skal man også huske det, man er blevet præsenteret for og have lagret det i sin langtidshukommelse, så man under testsituationen kan finde det frem igen og anvende det på relevant vis.
Hvis man er to- eller flersproget, har man meget at holde øje med. Her er der ikke kun et ordforråd på spil, men også de grammatiske indlæringer og forståelser. For nogle med flere sprog og for børn med sproglige forsinkelser eller sproglige anomalier kan præstationen blive mindre god. Dette er vigtig information, når der skal tilrettelægges en intervention. Det er også vigtig information, hvis man ligger meget højt på dette område, for hvis man kan betjene sig af et stort og nuanceret ordforråd, er det mere nærliggende at tænke abstrakt, og ved hjælp af mere avancerede begreber kan man opnå en mere effektiv tankeproces og skarpere formidling. Dette rykker markant ved behovene i forbindelse med differentiering af undervisningen i hverdagens skolegang og ved den generelle tilgang i dialog.

Det er dog ikke interessant kun at forholde sig til verbal forståelse. Det er interessant at forholde sig til den kognitive profil. Du kan læse mere på min hjemmeside herom, men har du brug for helt konkret at forstå en WISC-V-profil, så kontakt mig for en aftale.

Inden vi eventuelt mødes, vil jeg bede dig om at indsamle så meget fra barnets journal som muligt, så jeg har det fulde datagrundlag at rådgive ud fra. Det vil sige så meget data som muligt, og som minimum WISC-rapporten.