Alle højtbegavede er forskellige…

… men alligevel er der nogle karaktertræk, som går igen. Måske kan du som forælder nikke genkendende til flere af disse karaktertræk, og måske genkender du dem fra dig selv? Æblet falder ikke nødvendigvis så langt fra stammen – høj begavelse har også en vis arvelighedsfaktor.

Højtbegavede er gode til alt

Den udbredte myte om, at højtbegavede børn excellerer i alle aspekter af livet, både akademisk og personligt, er både misvisende og potentielt skadelig. Det skaber urealistiske forventninger til disse børn og oversimplificerer den kompleksitet, der karakteriserer høj begavelse. Højtbegavede børn har deres individuelle styrker og svagheder. Deres høje begavelse betyder ofte, at de har et ekstraordinært potentiale inden for visse områder, men dette indebærer ikke nødvendigvis universel dygtighed. For eksempel kan et højtbegavet barn være ekstraordinært dygtigt inden for matematik eller musik, mens det samtidig kan støde på udfordringer i andre områder som sprog eller fysisk udfoldelse. 

Diversiteten i begavelsesprofiler blandt højtbegavede børn betyder også, at nogle måske udmærker sig inden for kreative og abstrakte tænkningsprocesser, mens andre viser ekstraordinære evner inden for logisk og analytisk tænkning. Denne variation i færdigheder og præferencer underbygger vigtigheden af en individualiseret tilgang til undervisning af og støtte til højtbegavede børn.

Desuden kan det pres og de forventninger, der følger med antagelsen om, at højtbegavede børn skal være “gode til alt,” føre til en følelse af utilstrækkelighed, særligt hvis barnet støder på områder, hvor det ikke naturligt excellerer.

Interessen kan være fængslende.

Når højtbegavede børn engagerer sig i emner, de finder interessante, oplever de, hvad der kan beskrives som en “læringseksplosion”. Deres evne til hurtigt at absorbere og forstå komplekse informationer kommer virkelig til udtryk, hvilket gør, at de kan opnå betydelige fremskridt i en bemærkelsesværdig hastighed. Denne intense læringsproces er drevet af en dyb nysgerrighed og en iboende trang til at udforske og forstå verden omkring dem på et dybere niveau. Omvendt kan det vise sig at være en udfordring at engagere disse børn i emner, de ikke finder umiddelbart tiltalende. Manglen på interesse kan føre til en klart nedsat motivation, hvilket gør det vanskeligt for dem at engagere sig i og lære om disse emner med samme intensitet.

De er rigtigt dårlige socialt.

Mange højtbegavede børn støder på betydelige udfordringer i deres sociale liv, når det kommer til at finde ligesindede kammerater, der deler deres intellektuelle interesser og niveau. Denne mangel på ligeværdige sociale relationer kan resultere i to markante adfærdsmønstre:

1. For det første kan nogle højtbegavede børn vælge at indgå kompromiser med deres egne præferencer og værdier for at passe ind i det sociale miljø. Dette kan indebære at grine af vittigheder, de ikke finder morsomme, deltage i samtaler om emner, der ikke fanger deres interesse, eller at tilbringe tid i miljøer, der ikke stimulerer dem intellektuelt eller kreativt. Selvom denne tilpasning kan give en umiddelbar løsning på deres sociale isolering, kan det på længere sigt føre til en følelse af utilfredshed og en fornemmelse af at leve et uautentisk liv.
2. For det andet kan nogle højtbegavede børn vælge at trække sig tilbage fra sociale interaktioner helt og holdent. Denne tilbagetrækning kan ske, fordi de føler, at de ikke opnår værdifuld eller meningsfuld social udveksling i deres jævnaldrendes selskab. I stedet kan de finde trøst og tilfredsstillelse i individuelle aktiviteter eller i selskab med ældre børn eller voksne, som de føler en større intellektuel eller følelsesmæssig forbindelse med. Mens denne tilbagetrækning kan beskytte dem mod overfladiske eller utilfredsstillende sociale interaktioner, kan den også føre til en følelse af ensomhed og isolering fra deres jævnaldrende.

Det er ikke fair!

De har ofte en særligt udviklet retfærdighedssans, hvilket kan komme på tværs i hverdagen. Når et højtbegavet barn støder på situationer, som det opfatter som uretfærdige eller uetiske, kan dets reaktion være intens og langvarig. Den stærke retfærdighedssans kan manifestere sig på forskellige måder. For eksempel kan højtbegavede børn være mere tilbøjelige til at påpege uretfærdigheder i klasseværelset, udfordre autoritetsfigurer, som de mener handler uretfærdigt, eller blive dybt påvirket af globale eller sociale uretfærdigheder, de lærer om. Når de oplever noget, de opfatter som uretfærdigt, kan det være svært for dem at “sige pyt” og komme videre. De kan føle et behov for at forstå hvorfor uretfærdigheden fandt sted, diskutere den med voksne eller jævnaldrende, og søge løsninger eller retfærdiggørelser. Dette behov for at gennemarbejde og finde en løsning kan føre til, at episoden fylder meget i barnets tanker, langt ud over selve hændelsen.

Det højtbegavede barn ved en masse om, hvad det ikke ved.

Højtbegavede børn har ofte en usædvanlig selvbevidsthed omkring deres egne evner og viden. De ved, hvad de ikke ved, hvilket kan være både en styrke og en udfordring. På den ene side kan det hjælpe dem med at være målrettede og effektive i deres læringsproces, og på den anden side kan denne skarpe bevidsthed om egne begrænsninger føre til selvkritik og en tendens til at undervurdere egne præstationer. Når højtbegavede børn taler nedladende om deres egne succeser eller afviser komplimenter for deres præstationer, kan det være et udtryk for denne interne kamp med perfektionisme. De sætter ofte ekstremt høje standarder for sig selv, og selv små fejl eller mangler kan opfattes som store fejl. Dette kan resultere i, at barnet betragter selv fremragende præstationer som utilstrækkelige eller “ikke noget særligt”.

Barnet er ikke vant til at kæmpe for at lære.

Højtbegavede børn har evnen til at absorbere og forstå nyt materiale med bemærkelsesværdig hastighed, hvilket resulterer i en stejl indlæringskurve sammenlignet med deres jævnaldrende. I de tidlige skoleår, hvor undervisningsmaterialet ofte er tilpasset det gennemsnitlige færdighedsniveau i klassen, kan højtbegavede børn mangle akademiske udfordringer. Dette kan føre til, at de ikke behøver at anstrenge sig meget for at opnå gode resultater. Problemet opstår, når disse børn senere møder stof, der er tilstrækkeligt avanceret eller udfordrende, at det kræver betydelig anstrengelse for at mestre. Eftersom de ikke har haft brug for at udvikle robuste studieteknikker eller udholdenhed i forhold til at overvinde akademiske udfordringer, kan de blive dybt frustrerede af denne pludselige ændring. Frustrationen stammer fra en kombination af manglende erfaring med at håndtere udfordringer og en indre forventning om altid at lære og forstå hurtigt. Selvtvivlen kan begynde at brede sig, idet barnet begynder at spørge sig selv, om dets tidligere succeser simpelthen var resultatet af lette opgaver, snarere end ægte evne. Indadvendt vrede kan opstå fra frustrationen over ikke umiddelbart at kunne mestre nye koncepter, hvilket kan føre til selvbebrejdelse og en følelse af utilstrækkelighed. I mere ekstreme tilfælde kan denne oplevelse af akademisk modgang føre til, at højtbegavede børn trækker sig tilbage fra akademiske bestræbelser helt og holdent. De kan undgå at engagere sig i opgaver, der udfordrer dem, af frygt for at fejle og afsløre, hvad de opfatter som deres sande begrænsninger. Dette kan være særligt udtalt på videregående uddannelsesniveauer, hvor akademiske krav intensiveres, og uddannelsesmiljøet er mindre tilbøjeligt til at give individuel støtte. I nogle tilfælde kan det resultere i, at studerende dropper ud, da de ikke længere kan håndtere det pres og de udfordringer, de står over for.

De store spørgsmål i livet.

De højtbegavedes avancerede kognitive kapacitet giver dem mulighed for at engagere sig dybt i store livsspørgsmål og abstrakte koncepter. Deres evne til avanceret analyse, syntese og vurdering gøre, at de fremstår som værende mere modne eller vidende end deres jævnaldrende. Dette kan nogle gange resultere i, at de betragtes som gammelkloge, fordi de udtrykker tanker og ideer, der typisk forbindes med ældre børn. De er i stand til at reflektere over og diskutere temaer, som mange børn i deres alder kan finde uforståelige eller uinteressante. Denne dybdegående forståelse kan imidlertid også være en kilde til angst eller bekymring for højtbegavede børn. Når de konfronteres med globale problemer såsom krig, klimaforandringer og pandemier gennem medier som nyhedsudsendelser, kan de blive særligt berørte. Dette skyldes, at de ikke kun forstår disse emner på et overfladisk niveau, men også er i stand til at forstå de dybere og mere nuancerede implikationer af disse problemer. De kan opleve en følelse af magtesløshed eller angst i forhold til verdens tilstand, hvilket kan påvirke deres følelsesmæssige velbefindende. De kan blive overvældede af de negative nyheder og bekymringer om fremtiden, hvilket kan gøre det vanskeligt for dem at adskille sig fra disse globale problemer og fokusere på den almindelige hverdag.

Et barn er et barn.

Når en højtbegavet kan forstå og beherske koncepter, der langt overstiger, hvad der forventes for deres aldersgruppe, betyder det ikke, at deres følelsesmæssige udvikling og biologiske modning er ligeså fremmelig. Dette skaber en asynkron udvikling, hvor der er en uoverensstemmelse mellem det intellektuelle niveau og det følelsesmæssige og fysiske niveau. Selvom et højtbegavet barn måske kan forstå komplekse matematiske teorier eller diskutere verdenspolitik med en indsigt, der matcher en voksen, kan de stadig have de samme følelsesmæssige behov, usikkerheder og udviklingsmæssige udfordringer som andre børn på deres alder. Denne asynkrone udvikling kan medføre en række udfordringer, hvor de f.eks. kan  føle sig fremmedgjorte fra deres jævnaldrende eller stå over for forventninger fra voksne, der overser deres følelsesmæssige og sociale udviklingsbehov, fordi de fokuserer på børnenes intellektuelle kapaciteter.

Lyder disse karaktertræk bekendt for dit barn?

Hvis ja, så bør du overveje at få udredt, om der er noget om snakken. Måske er det også karaktertræk som passer på dig…

Er du ikke helt overbevist endnu?

Hvad så med følgende udsagn:
– Lærte at læse tidligt (hvis førskolebarn – er glad for at få læst historier højt)
– Fordyber sig intenst i specifikke områder (f.eks. dinosaurer, naturvidenskab, astrologi, musik)
– Har en stor fantasi og kommer gerne på nye idéer tit
– Stiller uendeligt mange spørgsmål med stort videbegær
– Tænker ud af boksen med nye påhit og anderledes måder at se ting end forventet for alderen
– Er god til at gennemskue sammenhænge mellem ting, hændelser, mennesker og deslige
– Har et stort ordforråd og er dygtig til at samtale med andre
– Er i stand til at tænke over sine egne tanker, refleksioner og holdninger
– Handler nærmest intuitivt smart eller stærkt analytisk i nye situationer
– Har en skarp sans for humor og gør gerne brug af sarkasme eller ironi
– Er empatisk og kan blive meget berørt af andres lykke eller ulykke
– Er næsten allergisk overfor gentagelser
– Har masser af drive og gå-på-mod i forhold til nye ting og oplevelser
– Er kunstnerisk og glad for at udfolde sig kreativt
– Har en særdeles stærk retfærdighedssans og går op i at reglerne holdes

Disse er blot mulige udtryksformer, men alle børn er forskellige – og heldigvis for det. Er du blevet mere nysgerrig, så kan du kontakte mig på mail kontakt@deafranck.dk for at høre nærmere og evt. booke en tid til test.