Der er skrevet mange bøger om karriere, og her er endnu en. Hvad er det så, denne bog kan, som andre bøger ikke kan? Den har fokus på transitionerne, og det vil sige, at den både lægger vægt på fortid, nutid og fremtid samt alle de mulige overgange heri.

Bogen fokuserer på fagprofessionelle, der er midt i livet og i karrieren, og trækker på cases og interviews med en række eksperter og ledere. Den klassiske karrierebegreb er i mange år blevet forstået som en opadgående bevægelse. Det ser meget anderledes ud i dag, hvor karriere ikke nødvendigvis er en snorlige bevægelse, men nærmere en bevægelse, der ligner en trævlerod sammensat af sekvenser og faser samt forskellige måder at forholde sig til dem på.

En karrieretransition defineres som værende én af disse mulige sekvenser eller faser, hvor der er en særlig mulighed for at ændre markant på noget af det, man gerne vil ændre. I den forbindelse beskæftiger bogen sig også med konceptet om karrierekompetencer, hvilket omfatter bevidsthed om, hvad vi gør, og hvordan vi kan påvirke vores fremtid, hvordan vi træffer beslutninger, og hvordan vi fører dem ud i livet.

Bevidstheden tager såvel afsæt i personlige som faglige elementer, der gennem livet udvikles som del af den livslange læring. Og det er som om, at begreberne også udvikler sig i bogen, for forfatteren vil for meget med sine ord. Hun får sat så mange ord på sine begrebsforklaringer, at man som læser bliver overdænget af kompleksitet. Dertil lider bogen under flere kringlede formuleringer, som gør læsningen halvdrøj og kan bevirke, at man som læser distancerer sig fra teksten. Et eksempel kan være: ”Det, jeg taler om, er at lære, hvordan vi kan lære det, vi har brug for at lære om os selv” (s. 39).

I 2. kapitel udfolder emnet ”mod” sig, og det er en opløftende passage, der formår at være motiverende i sig selv. Den efterfølges af ikkebegivenheders betydning for vores karriere, altså de begivenheder, der mod forventning ikke indtræder og derfor påvirker os. Ikkebegivenhederne behandles grundigt, og forfatteren formår at vinkle dem til muligheder for ny handling, hvilket giver god mening på dette sted i bogen.

Der er visse fag, som har en karrierestige, der er klart defineret og kvantificeret, eksempelvis for læger og advokater, men selv her er der muligheder for at gøre en forskel for at gøre sig selv mere attraktiv som kommende medarbejder, og bogen formår at ridse relevante bidrag op og tydeliggøre, at selv den mest lige karrierestige har mulige plateauer undervejs og ender til tider i blindgyder.

Derefter tager forfatteren et vigtigt emne op, nemlig det at kunne træde vande og befinde sig i et vadested, samt det at kunne profitere af tilfældigheder, der ikke som udgangspunkt virker karrieremæssigt konstruktive.

Bogens 4. kapitel tager os i hånden gennem en fortælling om karrierebeslutninger og det at lægge sin karriereplan. Som tidligere nævnt beskæftiger bogen sig i kapitel 2 med emnet ”mod”, hvilket med fordel kunne være lagt i kapitel 4. I stedet for er der lagt vægt på at nedbryde sit mål i mindre, overkommelige dele, således at det ikke bliver for store omstillinger fra dag til dag, og dermed måske heller ikke så potentielt angstprovokerende. Karriereplanerne bliver behandlet grundigt på godt og ondt med den fremtrædende pointe, at det kan være godt at få et overblik, så længe man ikke bliver rigid.

Kapitel 5 beskæftiger sig med opgaven at oversætte fra én kontekst til en anden, hvilket kan komme på tale ved jobskifte, sektorskifte eller positionsskifte, og at tage sig den tid, det tager. Dette kan hjælpes på vej ved bevidstheden om ens egen faglighed, og hvordan den ofte er en stærk del af vores personlige identitet.

På nutidig vis beskriver forfatteren den mulige karrierevej som iværksætter. Denne vej er der flere og flere, der tager, og den indebærer et behov for at jonglere med såvel en stærk faglighed som administrative, ledelsesmæssige og strategiske kompetencer. Man kan være fagligt meget dygtig, men ikke få succes, hvilket forfatteren formår at rumme i et velskrevet kapitel 6. Og så kommer det med ledelse.

For at få en lederstilling skal man typisk have ledererfaring, men hvor skal den komme fra? Forfatteren viser os i 7. kapitel mulige veje til ledelse, hvilke oversættelsesprocesser, der går i gang, og hvilke magtpositioner, der kommer på banen, når man går fra at være eksempelvis specialist til at være leder. ”Udviklingen af lederidentiteten går ofte hånd i hånd med, at man udvikler sin forståelse af ledelse som både en ny faglighed og et nyt håndværk” (s. 179), skriver forfatteren med stor overbevisning efter et kapitel, der trækker tråde til tidligere dele af bogen, og giver udtryk for den akkumulerede viden, man får som læser.

Karriere er bedst, når det ikke er et enkeltmandsprojekt, og derfor rundes bogen af med en udredning af, hvordan man som leder kan hjælpe karriereaspiranter på vej, og hvordan lederen kan være en vigtig brik i puslespillet i rollen som karrierefacilitator. Forfatteren drister sig til at postulere, at karriereudvikling kan være ligeså vigtigt som, hvis ikke vigtigere end, jobbet selv, og derfor kommer man som leder i dag ikke udenom at drøfte karriereudvikling med sine medarbejdere – hvis man altså vil holde på dem. Dilemmaet er hermed serveret, for hvis man udvikler sine medarbejdere, skal man også kunne tilbyde dem en stilling, der modsvarer de tilegnede færdigheder. Hvis man ikke kan dét, så vil man med stor sandsynlighed miste pågældende til en anden virksomhed.

Bogen afsluttes med retrospektion på det levede liv og den levede karriere og efterlader læseren med spirende refleksion over, hvad vedkommende egentligt selv ønsker at opnå med sin karriere.

Bogen kan bidrage til at give større karrierekompetence hos læseren, men den er ikke helt stringent i, hvad den vil. Derfor anbefales det, at bogen læses med et gran salt, hvormed man kan trække de overordnede linjer ud og skabe bevidsthed omkring sig selv og ens egne bevægelser i karrierelivet.