Forældre-
rådgivning

BAGGRUND

 
At være forældre er langt fra altid nemt. Det kan medføre udfordringer og bekymringer – og naturligvis også et væld af glæder.
 
De ting der sker omkring, sammen med og i barnet, er med til at sætte rammerne for barnets trivsel. Det er helt normalt, at et barn i perioder gennemlever udfordringer, og der kan være behov for, at barnet får støtte til dette via jer.
 
For at I som forældre kan give den mest optimale støtte til jeres barn, har I mulighed for at få rådgivning af mig. Rådgivningsforløbene er op til maksimalt 4 sessioner. Jeg tilbyder ikke familieterapi.

SKAL DET VÆRE NU?

 

Forældrerådgivning kan også gives forbyggende, altså eksempelvis i tilfælde hvor I véd, at der kommer til at ske større udfordrende ting i barnets liv indenfor nærmeste fremtid.

Det kan være, I har besluttet jer for en skilsmisse, at barnet skal flytte skole, at barnet skal indgå i en fusionsfamilie eller lignende.

Her kan jeg hjælpe jer til at få en forståelse af, hvordan I bedst muligt understøtter jeres barn gennem dette, hvilke tiltag der vil være optimale, og hvilke aftaler der vil være mest hensigtsmæssige nu og på sigt.

HVAD ER PROBLEMET?

 
Forældrerådgivning gives også der, hvor I er i tvivl om, hvad problemet egentligt er. Ved hjælp af en undersøgende samtale, finder vi frem til en eller flere mulige grundlæggende årsager, og derudfra kan vi handle på at finde en optimal intervention. Eksempler på udfordringer gennem børns opvækst:
 
  • adfærd hos det højtbegavede barn
  • asynkron udvikling (følelse/intellekt)
  • sociale vanskeligheder
  • konflikter derhjemme
  • dødsfald i familien
  • skilsmisse (tidligere, nuværende eller kommende)
  • selvværdsproblematikker
  • ængstelighed

Listen er langt fra udtømmende, og du er meget velkommen til at kontakte mig for mere information.

HVOR LANG TID TAGER DET?

 
Der er meget stor forskel på, hvor lang tid det tager at arbejde med en problemstilling. Dels afhænger det af problemstillingen, miljøet hjemme og i skolen, forældrenes indsats, iboende faktorer (f.eks. psykiatriske diagnoser) og de generelle omstændigheder.

Nogle udfordringer klares med en enkelt samtale. Andre tager flere samtaler. Ved forældrerådgivning stiller jeg krav til jer, og I skal være forberedte på at arbejde sammen med mig.

Rådgivningsforløb er af kortere varighed (op til 4 gange ½ eller 1 time), og kan ikke sammenlignes med individuelle terapeutiske forløb, da der i højere grad interveneres i rammer end i individet.

Rådgivning foretages tirsdag og torsdag aften online eller onsdag eftermiddag i fremmøde.