Ordbog

På denne side finder du en række ord, som du kan støde på i forbindelse med din søgning omkring højtbegavede.
Er der noget, som du synes mangler, så skriv gerne et til mig på kontakt@deafranck.dk

ADD se twice exceptional

ADHD se twice exceptional

Asynkron udvikling betegner, at de højtbegavede børn ofte udvikler sig på et meget hurtigere tempo intellektuelt end deres jævnaldrende, men deres emotionelle og fysiske udvikling kan ikke nødvendigvis holde trit. Dette kan resultere i udfordringer, hvor barnet måske er i stand til at forstå komplekse koncepter, men ikke er i stand til at håndtere de følelsesmæssige eller sociale aspekter, der følger med denne forståelse. Det er sjældent, at de er tilbage på nogle punkter. Der er typisk tale om alderssvarende eller lidt over alderssvarende evner, men intellektuel fremmelighed.

Autismespektrumforstyrrelse se twice exceptional

Blooms taksonomi stammer fra 1956 og blev udviklet af Benjamin Bloom. Taksonomien er et værktøj, der ofte anvendes til udformning af undervisningsdifferentiering. Taksonomien indeholder seks progressionstrin, der bevæger sig fra basal til avanceret tænkning.

BMSF er en forkortelse for Børn Med Særlige Forudsætninger. Udtrykket bruges som oftest om de børn som har en IQ blandt top 5% af befolkningen.

Cerebral betyder hjernemæssig og henviser til hjernen og hjernens funktioner, herunder intellektuel kapacitet, tænkning, læring og problemløsning.

CHC-teorien er også kendt som Cattell-Horn-Carroll-teorien (CHC-teorien) er en anerkendt psykometrisk teori, der omfattende beskriver og strukturerer de forskellige kognitive færdigheder og intelligensfaktorer, der bidrager til en persons intellektuelle funktion. Navngivet efter de betydningsfulde bidragydere, Raymond Cattell, John Horn og John Carroll, er teorien baseret på en dybdegående forståelse af, at intelligens er en sammensat konstruktion. Ifølge CHC-teorien er intelligens ikke blot én enkelt faktor, men består af flere specifikke færdigheder, der kan inddeles i bredere domæner og underdomæner. Disse færdigheder spænder fra verbale kompetencer og perceptuel bearbejdning til arbejdshukommelse, hastighed af kognitive processer og meget mere. CHC-teorien leverer en detaljeret og omfattende ramme til analyse og måling af de forskellige aspekter af kognitiv funktion. Den anerkender og værdsætter kompleksiteten af intelligens og giver dermed et solidt grundlag for præcise vurderinger og tilpasning af undervisning og interventioner til den enkeltes behov.

Differentiering – se undervisningsdifferentiering.

Diversitet handler om forskellighederne, og hos højtbegavede er der også en stor diversitet. Det inkluderer forskellige intelligensprofiler, læringsstile, interesser, styrker og udfordringer, hvilket understreger betydningen af at lære det enkelte barn godt at kende. Et højtbegavet individ er meget mere end sin IQ.

Empati refererer til evnen til at forstå og sætte sig i andres sted, og det spiller en afgørende rolle i interaktionen med andre mennesker. Højtbegavede individer har ofte en stærk empatisk evne, som kan gøre dem mere følsomme over for andres følelser og behov. Denne empatiske evne kan bidrage til en dybere forståelse af andre og til at opbygge meningsfulde relationer.

Fleksibilitet handler om evnen til at tilpasse sig og tilpasse sig nye situationer, ideer eller udfordringer. Højtbegavede har ofte en høj grad af kognitiv og adfærdsmæssig fleksibilitet, hvilket gør dem i stand til at tænke kreativt, tilpasse sig nye opgaver og finde alternative løsninger. Fleksibilitet er vigtig, da den muliggør nysgerrighed, eksperimenteren og åbenhed over for nye perspektiver og idéer.

G-faktor er den generelle intelligensfaktor, der anses for at være en overordnet måling af en persons kognitive evner. Den G-faktor antages at være en fælles faktor, der påvirker en persons præstation på forskellige kognitive opgaver. Højtbegavede individer har ofte høje scores på G-faktoren og viser en bred vifte af kognitive evner, herunder logisk tænkning, problemløsning, hukommelse, sprog og abstraktionsniveau. G-faktoren er et vigtigt begreb i forståelsen af høj begavelse.

Holddannelse er en praksis, hvor højtbegavede elever grupperes baseret på deres akademiske evner eller præstationsniveau for at give mere målrettet undervisning. I forhold til højtbegavede elever, kan dette tage flere former, herunder accelerationsprogrammer, berigelsesprogrammer eller mere differentieret undervisning i den almindelige klasse.

Homogene grupper er grupperinger af elever baseret på ensartede evner eller kundskabsniveauer. I et homogent klasseværelse forventes det, at læreren kan målrette undervisningen til hele gruppens interesse og præstationsniveau. Dette svarer til holddannelse.

Heterogene grupper er grupperinger af elever baseret på varierende evner eller kundskabsniveauer. I et heterogent klasseværelse forventes det, at læreren tilgodeser en bred vifte af forskelligartede elevbehov og -parathed. Begrebet kan også refereres til som inklusion eller inkluderende klasseværelser.

Høj begavelse refererer oftest til fremmelige intellektuelle evner, som tilegner sig viden og erfaringer markant hurtigere end gennemsnittet. De fremmelige evner er markant mere udviklede end andre aspekter af individet, f.eks. følelserne – se asynkron.

Identifikation beskriver processen hvori de højtbegavede elever findes. Der kan være tale om undersøgelse via intelligenstest eller andre former for testning. Der kan også være tale om screeninger fra lærere, forældre eller eleverne selv eller vurderinger ud fra elevens produktioner gennem året (porteføljen).

Imposterfænomenet / impostersyndromet er en oplevelse af at tvivle på egne evner og at bekymre sig om, at andre vil afsløre én som mindre dygtig. Selvom man måske har opnået succes, kan man tilskrive det held i stedet for egne talenter.

Inklusion beskriver skabelsen af et dynamisk læringsmiljø, hvor elever med forskellige evneniveauer og behov samarbejder og lærer sammen. Læreren tilpasser undervisningen og differentierer læringen for at imødekomme hver elevs individuelle behov. Dette skaber et trygt og støttende miljø, hvor mangfoldighed værdsættes og elevernes fulde potentiale kan udfolde sig.

Intelligens er et ord til at beskrive barnets kapacitet til at lære, tænke analytisk og løse problemer. Det handler om evnen til at absorbere og forstå ny viden, anvende logisk tænkning og finde effektive løsninger. Disse færdigheder er afgørende for at tilpasse sig og trives i en kompleks verden. Der findes mange forskellige teoretiske retninger indenfor dette område.

Intelligenstest er et værktøj til at måle intelligens. De fleste tests er A-mørkede, hvilket betyder at det udelukkende er en psykolog, som må administrere og tolke dem. Det gælder f.eks. for WISC, WAIS og WPPSI.

Intensitet er et vigtigt begreb i forbindelse med højtbegavede og refererer til den dybdegående og overvældende respons, de kan have på forskellige oplevelser, følelser og stimuli. Højtbegavede har ofte en høj grad af sensorisk, følelsesmæssig og kognitiv intensitet. Denne intensitet kan udtrykkes på forskellige måder, herunder en høj følsomhed over for indtryk, en ekstrem passion for specifikke interesser og en tendens til at engagere sig fuldt ud i opgaver og projekter. Intensiteten kan også resultere i en stærk indre drivkraft.

International Baccalaureate (I.B. program) er et internationalt uddannelsessystem for elever i alderen 3 til 19 år, som vægter kritisk tænkning og forståelse for andres kulturer og synspunkter. Uddannelsen findes i mere end 150 lande verden over og åbner døre for internationale uddannelsesmuligheder.

IQ – intelligenskvotient er en numerisk repræsentation af intelligens, som udledes ved at dividere den mentale alder (resultatet fra en intelligenstest) med den kronologiske alder og gange 100. Denne beregning sigter mod at give en kvantitativ måling af en persons kognitive evner i forhold til dennes aldersgruppe. Det er vigtigt at bemærke, at en gennemsnitlig IQ traditionelt anses for at være 100, hvilket fungerer som en reference for sammenligning af individuelle intelligensniveauer.

Jævnbyrdig vil for den højtbegavede betyde muligheden for at møde andre, som ligner dem selv. Det indebærer at skabe et miljø, hvor højtbegavede får mulighed for at interagere og arbejde sammen med ligesindede jævnbyrdige, så de kan udfordre og støtte hinanden intellektuelt. Ved at tilbyde jævnbyrdighed kan man skabe et berigende og stimulerende læringsmiljø, hvor højtbegavede kan udvikle sig til deres fulde potentiale og føle sig motiverede og engagerede. Her er også foreninger så som Mensa og Gifted Children relevante.

Klassetrinsacceleration er for de højtbegavede elever, der både har en høj begavelse og en fremmelig modenhed, som kan få mulighed for at springe en helt klasse over for at blive placeret i en klasse med ældre elever. Dette kan give eleverne mere udfordrende materiale og hjælpe med at holde dem engageret.

Klogskab er stor faktuel viden, som man kan tilegne sig gennem studier og livserfaring.

KoSo er undervisning i kommunikation og social kompetence, og foregår på nogle nicheskoler for højtbegavede, hvor man udforsker egen og andres handlinger, og refleksioner. Der lægges op til, at eleverne selv skal gøre sig erfaringer på baggrund af oplevelser, indtryk og fortolkninger.

Kreativitet er en proces, hvor der skabes originale, unikke ideer. I følge en del teorier omkring høj begavelse er kreativitet en væsentlig komponent i høj begavelse, hvilket understreger højtbegavede individers evne til at tænke nyskabende og unikt.

Læringsmiljø omfatter den fysiske, sociale og pædagogiske kontekst, hvor læring finder sted. Et positivt og stimulerende læringsmiljø er afgørende for højtbegavede elever, da det kan tilskynde til deres intellektuelle vækst og trivsel. Et godt læringsmiljø for højtbegavede elever kan omfatte tilpassede udfordringer, differentierede undervisningsmetoder, fleksible læringsmuligheder, berigende materialer og ressourcer samt muligheder for samarbejde og dybdegående læring.

Mistrivsel kan opstå af mange forskellige grunde og er stærkt individuelt i sin opståen. Det kan f.eks. opstå som følge af utilstrækkelig akademisk udfordring, der fører til kedsomhed og lav motivation. Social mistrivsel kan opstå som følge af det store skel i kompetencer og interesser, som kan gøre det sværere at danne venskaber med jævnaldrende. Der kan også være tale om komplekse følelsesmæssige udfordringer, som kan skabe stress og føre til lavt selvværd. Dertil kan der være tale om en eller flere mulige diagnoser.

Nysgerrighed er de højtbegavedes stærke interesse for at udforske og lære om verden omkring sig. Højtbegavede individer er ofte drevet af en intens nysgerrighed og en dyb trang til at forstå komplekse sammenhænge og opnå ny viden.

Overexcitability er et udtryk fra Kazimierz Dąbrowski, som har beskrevet en form for overspænding i højtbegavede på en lang række områder, herunder intellektuelt, følelsesmæssigt, sansemæssigt, fantasifuldhed og psykomotorik.

Perfektionisme er et karakteristisk træk blandt mange højtbegavede og henviser til en intens stræben efter at opnå fejlfrihed og en høj standard i deres præstationer og resultater. Højtbegavede har ofte et indre ønske om at levere noget ekstraordinært. Dette kan manifestere sig som en vedholdende søgen efter perfektion, hvor selv mindre fejl eller mangler kan opleves som uacceptable eller utilfredsstillende.

Potentiale henviser til de naturlige evner, ressourcer eller muligheder, som en person har for at udvikle sig, vokse eller opnå succes. Det beskriver det ubenyttede eller endnu ikke fuldt realiserede potentiale for vækst, forbedring eller opnåelse af mål. Potentiale kan være til stede inden for forskellige områder, såsom intellektuel kapacitet, kreativitet, talent, færdigheder eller personlige egenskaber. Når det gælder højtbegavede individer, refererer potentiale til deres særlige evner og muligheder for at opnå høj akademisk, kreativ eller intellektuel præstation, når de får passende støtte, udfordringer og ressourcer.

Potentialedvale er når potentialet ikke understøttes af vigtige fremmende faktorer og får udviklingen til at “gå i hi”. Dermed kommer den højtbegavede til at underyde, og kan på sigt medføre mistrivsel på flere niveauer.

–

Raven’s er en nonverbal test, som kun psykologer og certificerede brugere i erhvervspsykologiske sammenhænge, må administrere og tolke. Den anvendes til at måle en persons generelle intelligens som meget overordnet mål. Den bruges sjældent i dag til børn/unge, da målet er så overodnet, at det bliver svært at omsætte til konkret anvendelse.

Refleksion handler om evnen til at tænke kritisk og analytisk over egne tanker, handlinger og erfaringer. Højtbegavede individer har ofte en tendens til at reflektere dybt over komplekse spørgsmål og udfordringer. Refleksion er afgørende, da det hjælper højtbegavede elever med at opnå en dybere forståelse, finde kreative løsninger og udvikle en metakognitiv bevidsthed om deres egen tænkning og læring.

Selvregulering har at gøre med at styre og regulere egne tanker, følelser og adfærd. Højtbegavede kan opleve intense følelser, høje forventninger til sig selv og en tendens til at være meget selvkritiske. Selvregulering er afgørende, da det hjælper højtbegavede med at håndtere stress, fastholde fokus, sætte realistiske mål og opretholde en sund balance mellem præstation og trivsel.

Talent er en specifik færdighed udviklet til perfektion over tid. Nogle har stærkere forudsætninger for at opnå talent end andre.

Twice exceptional er betegnelsen for individer, der både er højtbegavede og har en diagnose eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Det kan være en højtbegavet med autisme eller en højtbegavet med dysleksi. Jo flere diagnoser der er i tillæg, jo højere skal tallet foran exceptional være. Skrives også forkortet som 2E.

Undervisningsdifferentiering betyder en tilpasning af undervisningsplaner og undervisningsmetoder efter indhold, fremdriftshastighed og/eller undervisningsresultater for at tilgodese de unikke behov, som eleverne har i klasselokalet. Dette kan også inkludere tilpasning af de materialer og opgaver, der anvendes, så de passer til elevens aktuelle færdighedsniveau og interesser.

Videbegær refererer til en stærk trang eller lyst til at søge og opnå viden. Højtbegavede har ofte en dyb og vedvarende interesse for at udforske forskellige emner, tilegne sig ny viden og forstå komplekse sammenhænge. Videbegær driver de højtbegavede til at fortsætte med at lære, stille spørgsmål, udfordre eksisterende viden og stræbe efter intellektuel vækst.

WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) er en standardiseret psykologisk test, der anvendes til at måle intelligens og kognitive evner hos voksne og ældre teenagere.

Wechsler Intelligence Scales er en serie standardiserede psykometriske tests, der anvendes til at vurdere den generelle intellektuelle evne. Disse tests omfatter f.eks. WISC, WPPSI og WAIS, er A-mærkede og må udelukkende administreres af psykologer. De er blandt de mest udbredte og anerkendte tests til måling af intelligens. Testene består af flere delrpøver, der måler forskellige kognitive evner. Resultaterne fra Wechslers tests giver en omfattende profil af en persons intellektuelle styrker og svagheder.

WISC (Wechsler Intelligence Scale for Children) er en standardiseret psykologisk test designet til at måle intelligens og kognitive evner hos børn i alderen 6 til 16 år.

WPPSI (Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence) er en standardiseret test designet til at måle kognitive evner og intelligens hos børn i alderen 2,5 til 7,5 år.

–

Ydeevne betegner en persons præstation, resultater eller handlinger inden for et specifikt område. Højtbegavede har ofte en høj ydeevne og udviser en imponerende akademisk, kreativ eller intellektuel præstation. Deres evne til at levere enestående resultater og opnå ekstraordinære højder afspejler deres talent, engagement og evne til at anvende deres kognitive evner på en produktiv måde. Ydeevnen kan dog reduceres markant ved mistrivsel.

–

Æ:

Æstetisk sans refererer til evnen til at værdsætte og forstå æstetiske elementer som kunst, musik, litteratur og æstetisk udtryk generelt. Højtbegavede har ofte en veludviklet æstetisk sans, der gør dem i stand til at opfatte og tolke æstetiske værdier på dybere og mere nuancerede niveauer.

Ø:

Øvelse refererer til den gentagne træning og opøvelse af færdigheder og kompetencer. Højtbegavede kan drage fordel af regelmæssig øvelse for at forfine deres intellektuelle, kreative eller akademiske evner, men for mange højtbegavede er øvelse en pinefuld aktivitet, da mange gerne vil “kunne tingene, før de kan dem”.

Å:

Årvågenhed er en opmærksom tilstand, hvor man er åben for at opdage og reagere på stimuli og information omkring sig. Højtbegavede er ofte meget årvågne og opmærksomme, hvilket giver dem mulighed for at opfange detaljer, se sammenhænge og lære hurtigt. Årvågenhed spiller en afgørende rolle i deres evne til at absorbere og bearbejde information og udvikle kompleks forståelse.