Et værktøj til forældre – ScreenIQ

Det er med stor begejstring, at jeg i dag lancerer screeningsredskabet ScreenIQ, som er lavet i tæt samarbejde mellem mig og min særdeles IT-kyndige mand Stefan Frimann Franck. Vi har gennem de sidste mange uger brugt aftentimer og weekendstunder på at udvikle dette screeningsredskab til forældre, som er nysgerrige på, om deres barn kan være godt begavet. ScreenIQ tager afsæt i Characteristics of Giftedness Scale, specifikt forskningsstudiet publiceret af Rogers og Silverman i 1997, kombineret med min mangeårige erfaring med højt begavede børn. Dermed er ScreenIQ en udvidet udgave, som også kan favne de børn, som ellers kunne smutte under radaren. Læs mere her: https://www.deafranck.dk/screeniq/

Hvordan gør man så? Du trykker på ”Er mit barn højt begavet” nederst i skærmbilledet, og så popper der en informationsboks op. Derefter skal du svare på, om du genkender en lang række karakteristika hos dit barn. Afhængig af hvad du svarer, vil du få et nyt udsagn, du skal besvare. Til sidst sammenfattes resultatet, som beskriver ud fra dine besvarelser, hvordan dit barns screening falder ud. Vil du prøve? www.deafranck.dk