SPEJLING I JÆVNALDRENDE! Meget af forståelsen af højtbegavede børn, handler om deres behov for kognitive udfordringer og intellektuel stimulation. Men en anden vigtig faktor, som måske ikke altid får nok opmærksomhed, er deres behov for at spejle sig i jævnaldrende – ligesindede, der forstår dem og deler deres interesser og tankegang.
Højtbegavede børn kan ofte føle sig “anderledes” i sociale sammenhænge, fordi deres måde at tænke og opleve verden på kan adskille sig fra flertallet. De kan have en særpræget humor, et særligt avanceret sprogbrug eller interesser, der ligger uden for, hvad deres jævnaldrende normalt beskæftiger sig med. Når de møder andre børn, der tænker og føler på samme måde, kan det være som at finde et hjem – en følelse af “endelig at blive set.”
Denne spejling i andre højtbegavede børn giver dem en mulighed for at opbygge stærke relationer, hvor de kan udveksle idéer, inspirere hinanden og udfordre hinandens tanker. Det skaber en samhørighed og en forståelse, der kan være svær at finde i mere gennemsnitlige sociale kontekster. Mange af de børn, jeg møder i klinikken nævner, hvor stor en lettelse det er at opdage, at de ikke er alene – at der findes andre, der “er som dem.”
Spejling handler dog ikke kun om sociale relationer, men også om læring og udvikling. Når højtbegavede børn interagerer med andre på et lignende niveau, bliver de motiveret til at udforske deres potentiale på nye måder. Samtaler og samarbejder kan blive særdeles intense og dybe, og børnene kan opleve en intellektuel samhørighed, der bringer dem glæde og energi.
For mange højtbegavede børn kan fraværet af denne spejling føre til følelser af isolation eller kedsomhed. De kan føle, at de ikke bliver forstået, eller at de konstant skal tilpasse sig for at passe ind. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne omkring dem skaber rammer, hvor højtbegavede børn kan møde andre ligesindede – hvad enten det er gennem holddannelse i skolen, fritidsinteresser foreninger, skoletyper eller lignende.
Når højtbegavede børn får mulighed for at spejle sig i andre, styrker det ikke kun deres trivsel, men også deres selvforståelse og selvtillid. Det hjælper dem med at acceptere deres egen måde at være i verden på og giver dem et rum, hvor de kan udfolde sig frit uden frygt for at blive misforstået.
I sidste ende er spejling i jævnaldrende ikke kun en social oplevelse og noget der er rart. Det er også en kilde til vækst og inspiration. Hvis spejlingen ikke er der, er det nemmere at se på alt det, som er forskelligt fra de andre, og det kan desværre i sidste ende føre til et rigtig dårligt selvværd…
