SRS-2

BAGGRUND FOR TESTEN

 

For børn med udfordringer indenfor det sociale område, er det ikke altid ligetil at se, om det er på det ene, andet eller tredje parameter, udfordringerne ligger. Der er flere dimensioner heri. Nogle dele af det sociale kan vedrøre autismespektret, andre giver indsigt uden at have fokus på diagnose.

De samlede udsving i kortlægningen heraf vil give vigtig viden om, hvor og hvordan der kan sættes ind.

HVAD VISER TESTEN?

 

SRS-2 består af et spørgeskema til afdækning af de sociale kompetencer både i hjemmet og skole/institutionen. SRS-2 kan identificere og beskrive de sociale problemer, som man finder hos børn med autismespektrumforstyrrelse (ASF) eller andre sociale udfordringer.

SRS-2 består af et spørgeskema med 65 spørgsmål, som besvares på en fire-punkts-skala og vedrører følgende skalaer:

  • Social bevidsthed
  • Social kognition
  • Social kommunikation
  • Social motivation
  • Begrænsende interesser og repetitiv/stereotyp adfærd

DET HER ER GODT AT VIDE OM TESTEN

 

SRS-2 kan foretages i både skole og daginstitution, og der er ligeledes mulighed for at udføre den på voksne ved behov.

SRS-2 kan anvendes som afsæt for afklaring af, om der er behov for generel bekymring, optræning af specifikke områder eller øvrige tendenser.

SRS-2 anvendes typisk til:

  • Psykologisk undersøgelse
  • Rådgivning

HVORNÅR BRUGER MAN TESTEN?

 

SRS-2 vil typisk indgå som del af en større testsammensætning, f.eks. med
WISC-V, men kan også indgå som del af et terapiforløb.

Mange gange er SRS-2 blot et enkelt supplement til det større billede, og der kan være behov for yderligere undersøgelse. 

Du kan få mere afklaring HER omkring, hvad du bør vælge.